Kan kvinder ikke lide at man kører på hjul på dem ?
Når jeg tænker tilbage på de 40 år jeg har haft på cyklen (i og udenfor klub), så synes jeg det er begrænset hvad jeg har mødt af direkte lumre kommentarer. Der er nok mere blevet snakket bag ryggen om andre.
En historie for 35-40 år siden fra sjælland (formentlig København eller Nordsjælland) jeg har hørt refereret, var om en gruppe cyklister der passerede en kvinde med en hund. Så havde en rytter sagt, at nu hvor de havde set hunden, om de så også kunne se missen. Så når jeg cykler og ser en kvinde med en hund, kommer jeg ofte til at tænke på denne fortalte historie.
I søndags havde vi så en lidt uheldig kommentar. Da vi i gruppen passerer en kvinde siger en makker ret højt (fordi dem foran også skulle kunne høre det): "Sidste dag havde jeg min analdebut". Jeg sagde så til ham at det nok ikke var den mest heldige kommentar når vi lige passerede en fremmed. Han var enig i at vi nok havde overlevet, hvis nyheden havde ventet 10 sekunder. Historien drejede sig så om, at hans prostata var blevet tjekket, hvilket kvinden så ikke fik med.