Hr. og fru Danmarks roliganistiske cykledebattråd
Fint med to danske etapesejre i Criterium Du Dauphiné. Det er et fint plaster på såret efter, at Vingegaard ikke kunne stille op og genvinde løbet. Især glædeligt, at Cort lige har fundet storformen før Touren. Det lover godt.
I parantes bemærket viser Fuglsang faktisk sin bedste form i et stykke tid. Stadig et stykke fra den gamle Fuglsang. Et niveau han næppe når igen. Men i dette løb har han faktisk kørt hæderligt og ligger nr. 30-35 stykker før sidste etape. I dag var han næstbedste dansker efter Cort på næstsidste bjergetape og blev først sat fem km. før mål. Det kunne være interessant at se ham prøve et udbrud i morgen på sidste etape, for hvis han får et forspring i en udbrydergruppe, tror jeg egentlig at formen er god nok til at køre et pænt resultat hjem. Men det er jo ikke sikkert, at Israel giver ham lov til at prøve, da han nok også er hjælperytter for Gee, der jo ligger 5´er samlet før sidste etape. Jeg har det bare sådan, at jeg synes, at Fuglsang også bør have lov at køre lidt sin egen chance engang imellem i sin formentlig sidste sæson. Han fortjener at få et par gode resultater her på falderebet. Og jeg tror som sagt, at hans form er god nok til, at hvis han kommer i udbrud og får et forspring på 4-6 minutter, ja, så kan han om ikke vinde, så i hvert fald køre en Top 5-10 hjem...