Antwerp Port Epic, hvortil du kan se en favoritvurdering.<\/a><\/p>","date":"18\/5-2024 kl. 22:36","date_unformatted":"2024-05-18 22:36:42","km_driven":"222","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"396048","livecast":{"id":"3706","title":"Giro d'Italia","stage":"15. etape"},"title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Daniel Martinez, Antonio Tiberi<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Ben O’Connor, Geraint Thomas, Thymen Arensman, Jan Hirt, Einer Rubio<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Lorenzo Fortunato, Michael Storer, Rafal Majka, Alex Baudin, Valentin Paret-Peintre, Nairo Quintana, Romain Bardet, Filippo Zana, Domenico Pozzovivo, Damiano Caruso, Magnus Sheffield, Davide Piganzoli, Giovanni Aleotti<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Jan Hirt, Valentin Paret-Peintre, Michael Storer, Nairo Quintana, Romain Bardet, Lorenzo Fortunato, Filippo Zana, Einer Rubio, Domenico Pozzovivo, Damiano Caruso, Georg Steinhauser, Simon Geschke, Magnus Sheffield, Davide Piganzoli, Giovanni Aleotti<\/p>","date":"18\/5-2024 kl. 21:54","date_unformatted":"2024-05-18 21:54:57","km_driven":"222","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"396047","livecast":{"id":"3706","title":"Giro d'Italia","stage":"15. etape"},"title":"Favoritterne","text":"
Denne Giro er som bekendt meget atypisk. Modsat Touren og Vueltaen, der i stigende grad er gået over til korte, intense bjergetaper, har italienerne været meget mere old-school. Her har man fastholdt traditionen med de store bjergetaper med de lange distancer, de mange højdemeter og gerne også de høje højder. Samtidig har man – og her er de ikke helt så alene – insisteret på, at den tredje uge skal være benhård.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan er det bare ikke i år. Ønsket om at få Tadej Pogacar til start har betydet, at man har skruet betydeligt ned på alle parametre. Etaperne er kortere, der er færre højdemeter, målbjergene er lettere, og den tredje uge er slet ikke så brutal som vanligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel tyder det på, at løbsdirektør Mauro Vegni ikke helt kunne holde sig i skindet. Det er kun en rigtig Giro, hvis der har væren en rigtig ”tappone”, altså en stor bjergetape med mange højdemeter og lange distancer. Derfor vender vi i morgen for en enkelt dag tilbage til traditionen, når det gælder løbets kongeetape. Den er naturligvis løbets længde med en distance på mere end 220 km, og med næsten 6000 højdemeter er det en ordentlig mundfuld.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel siger det meget, at jeg har været i tvivl om, hvorvidt man skal kalde den kongeetapen. Jeg kan i hvert fald sagtens finde argumenter for, at det er 20. etape, der skal have det prædikat. Den er ganske vist både kortere og med markant færre højdemeter, og den har end ikke mål på toppen. Til gengæld byder den på brutale Monte Grappa, der potentielt kan skabe betydeligt større forskelle end morgendagens etape – i hvert fald hvis den gør lige så ondt, som den gjorde i 2010.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Morgendagens kongeetape er nemlig på én gang old-school og samtidig ny. Ja, den er voldsom, men den lever helt op til prædikatet om en mere human Giro. Dobbeltstigningen til sidst er i hvert fald ikke Giro-historiens stejleste, og man kan godt frygte, at de ikke skaber de helt store forskelle. Hvis ikke den samlede etape havde været så svær, havde forskellene i hvert fald næppe været større end på 2., 8. og 10. etape, der ikke gjorde nogen væsentlig forskel overhovedet (fraregnet Pogacar på 2. etape), og det er således helhedsbilledet og den akkumulerede træthed, der skal sikre, at vi får et stort slag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis hjælpes vi af vinden. Det bliver en ren medvindsdag, men desværre skal rytterne selvfølgelig dreje ind i modvind, netop som de rammer de stejle to sidste kilometer. Til den tid bør medvinden dog have hjulpet med at gøre etapen så hård, at vi får noget adskillelse, når procenterne virkelig tager fat, selvom det kun er over de sidste 1850 m.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis skal de også over Mortirolo forinden, men det er meget typisk for denne Giro, at det selvfølgelig sker via den lette og ikke den frygtede, stejle side. Det ændrer ikke på, at det er dagens sværeste stigning, men fra denne side er Mortirolo altså ikke noget særligt og i hvert fald ikke et bjerg, der er så skræmmende, som navnet antyder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, det er en etape, der skal gøres hård, og hvem er det så, der skal gøre det? Det kan meget vel blive UAE. Egentlig tilsiger logikken jo, at Pogacar gerne vil let igennem dagen med Touren i tankerne, men efter dagens enkeltstart var han meget ærlig. Dette er kongeetapen, og den vil han gerne vinde. Derfor ved vi, at araberne vil gå efter en slovensk sejr – hvis de kan.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er nemlig problemet. Nok har de set stærke ud på de sidste to bjergetaper efter den dårlige start, men det er altså en voldsom etape at skulle kontrollere på egen hånd. Det er bestemt ikke sikkert, at de kan det. Så kan man selvfølgelig sige, at Pogacar kunne gøre arbejdet selv ved at lave et stort soloridt på Mortirolo eller fra bunden af Foscagno, men det tror jeg trods alt ikke, han vil. Hvis sejren kun er inden for rækkevidde, hvis han skal grave meget dybt, tror jeg, at hensynet til Touren trumfer ønsket om at vinde denne kongeetape. Der kommer trods alt andre bjergetaper senere, ikke mindst 20. etape. Hvis han skal vinde, vil jeg forvente, at det skal ske via holdet, og at han igen kører afventende og satser på enten en spurt eller et relativt sent angreb på sidste stigning eller måske nær toppen af Foscagno.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kan UAE få hjælp? Ikke af hold, der vil vinde etapen. Alle ved, at de ikke kan slå Pogacar, og derfor skal der andre motiver i spil. Det kan der imidlertid også komme, nemlig kampen om 2. pladsen. Det er som sagt en etape, der skal gøres hård, og derfor kan der være andre hold, der har lyst til at lægge pres på.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvem skal det være? Ineos har jo allerede 2. pladsen, så det er næppe dem. Til gengæld er det sandsynligt med både Bahrain, Ag2r og Bora. Bahrain og Bora har allerede taget initiativ på andre etaper, og Ben O’Connor må have fået enorm selvtillid i dag. Alle tre hold – ikke mindst Ag2r – har også lidt at skyde med, og de kunne sagtens lægge et pres på Mortirolo og Foscagno. Tiberi har ganske vist indikeret, at han vil køre mere defensivt, men det betyder jo ikke, at hans hold ikke kan slide på rivalerne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan de også blive tvunget til. Hvis han misser udbruddet, vil jeg næsten blive overrasket, hvis ikke Romain Bardet angriber på Mortirolo. Her kunne Ineos også tage en chance med Thymen Arensman, og det vil bestemt heller ikke være usandsynligt, hvis Jan Hirt, Michael Storer eller Lorenzo Fortunato angreb tidligt. Særligt Storer og Bardet vil også forsøge at ramme det tidlige udbrud, og dermed kan vi sagtens havne i en situation, hvor der er hold, der er tvunget til at give UAE en hånd undervejs, ganske enkelt for at holde podierivaler i skak.<\/p>\r\n\r\n
\r\nDer bliver i hvert fald en vild kamp om at ramme udbruddet. Den første del er let, men jeg vil blive overrasket, hvis ikke der er hold, der sørger for, at udbruddet først kører på de to første stigninger. Her er starten så hård, at der er en god chance for, at Hirt, Bardet og\/eller Storer kommer afsted, og dermed er der en god chance for, at UAE får hjælp undervejs. Det er bestemt heller ikke umuligt, at udbruddet først kører efter stigningerne – men dog usandsynligt – og det vil passe UAE endnu bedre. Man må næsten tro, at der så vil slippe et udbrud afsted på det lange dalstykke, men her bliver det langt lettere for araberne at sikre, at gruppen ikke bliver alt for stærk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Når udbruddet er kørt, er der ét spørgsmål: er UAE stærke nok til at skabe samling med den hjælp, de måtte få undervejs? Det kan gå begge veje. Selvom han så godt ud i forgårs og kørte godt i dag, ved vi ikke helt, hvordan Felix Grossschartner har det efter sit styrt. Mikkel Bjerg og Domen Novak er også kendt for at være svingende, og Rafal Majka så ikke så godt ud på 10. som på 8. etape, hvor han til gengæld virkede flyvende. Med medvind som modstander er det bestemt ikke sikkert, at UAE er stærke nok.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis de har det niveau, de har haft de seneste to bjergetaper, tror jeg dog på dem. Det skyldes også, at de formentlig får hjælp. Jeg vil tro, at Bora, Ag2r og\/eller Bahrian før eller siden kommer frem, enten for at gøre det hårdt i finalen eller for at holde snor i Bardet-Storer-Hirt-Arensman, der har angrebet enten tidligt, på Mortirolo eller tidligt på Foscagno. Der er mange usikkerheder om UAEs styrke, men kommer de tæt på det, vi så i Appenninerne, tror jeg på dem. Mit bedste bud er derfor, at UAE får det favoritopgør, Pogacar har ønsket sig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld regner jeg ikke med vilde angreb fra distancen. Jo, fra Bardet, Storer og Hirt samt måske Arensman, der har mindre at miste, men jeg vil forvente, at top 5 holder sig i skindet. Ganske vist har Tiberi og O’Connor tabt en del tid, men det er for tidligt at satse stort, særligt fordi Tiberi allerede har sagt, at han i hvert fald frygter denne voldsomme etape. Mit gæt vil derfor være, at kampen mellem de bedste skal vente til Foscagno og måske endda helt til sidste stigning. Herefter vil spørgsmålet være, om medvind og etapens samlede vanskelighed i det, der formentlig bliver en ret hård jagt på udbruddet, ikke har gjort etapen så hård, at vi trods de lette stigninger vil se nogle fornuftige forskelle til sidst – og som sagt regner jeg med en konservativ Pogacar, der satser på en spurt, et sent angreb på sidste stigning eller allertidligst et angreb på den allersidste del af Foscagno.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror altså mest på et favoritopgør. Det har – hvis vi ser bort fra uheld – reelt kun én mulig vinder, og derfor bryder jeg mit princip. Nedenfor rangerer jeg ikke efter vinderpotentiale, men efter forventet styrkeforhold i et favoritopgør. Skal Pogacar slås, skal det være via udbrud eller uheld, og jeg runder derfor af med en sektion, hvor jeg giver mine bedste bud på vindere fra et udbrud.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dermed har jeg også indikeret, at jeg peger på Tadej Pogacar<\/b>. Dagens enkeltstart tyder i hvert fald ikke på, at han er ved at være træt – og hvorfor skulle han være det, når han har kørt med håndbremsen trukket siden den første enkeltstart, indtil han åbnede op igen i dag? – og vi ved jo også, at han restituerer bedre end stort set alle andre end Jonas Vingegaard. Selv en småtræt Pogacar ville i øvrigt kunne vinde i dette felt, og derfor er spørgsmålet mere, om hans hold kan hente udbruddet, og hvordan han vinder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Førstnævnte tror jeg som sagt på, men også sidstnævnte er åbent. Jeg er lidt spændt på, hvor defensivt han griber det an. Mit gæt er, at han enten satser på en spurt, som han gjorde sidste lørdag, eller at han venter med et angreb til sidste stigning, Fokus på Touren må som sagt stadig have forrang, men uanset hvordan han gør, skal det ske noget meget mærkeligt, hvis han ikke gør det færdigt – hvis altså udbruddet hentes – og herefter kan kalde sig vinder af fire etaper, hvilket vil være ny rekord for ham i grand tour-sammenhæng.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derefter rangerer jeg som sagt efter styrkeforhold, og her går jeg med Daniel Martinez<\/b>. Dagens enkeltstart var ikke alt for god, men som beskrevet i analysen var der nok en god forklaring på det. Vi har i hvert fald set, at han er tæt på at være tilbage på sit tårnhøje niveau fra 2022, og det var så højt, at han bør være stærkeste mand her. Sådan har han også set ud indtil nu, ikke mindst da han på Oropa kom tilbage fra en defekt og vel derefter stadig lignede stærkeste mand efter Pogacar.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er han så holdbar? Martinez har jo ikke kørt mange grand tours, hvor han har haft sit niveau, men i 2021 blev han bare bedre og bedre – og i den tredje uge var han vel endda bedre end sin kaptajn, Egan Bernal. Det taler for, at vi kan se det samme nu. Her viste han også, at han klarer de store bjergetaper, og han vil som colombianer elske højderne. Vi ved også, at han er den bedste afslutter, hvis det i modvinden til sidst kommer til en spurt, og i det hele taget er han den rytter, der næst efter Pogacar passer bedst til en kort målstigning. Derfor ligner han for mig næstbedste mand.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derefter går jeg med Antonio Tiberi<\/b>. Han er stadig et ubeskrevet blad, men i grand tour-sammenhæng er han særligt interessant, fordi han i Vueltaen bare blev bedre og bedre. I dag kørte han sit livs enkeltstart, og det taler for, at vi vil se det samme i dette løb. Det er rigtigt, at han har mistet nogle sekunder i de eksplosive finaler de seneste gange, men det var forventeligt, når han brugte så mange kræfter på enten at angribe eller endda slide rivalerne ned fra spids. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men denne gigantiske bjergetape burde passe hans dieselmotor. I højderne er han en ubekendt, og derfor er der selvsagt flere spørgsmål end ved mange andre, men den Tiberi, der var så stærk mod slutningen af Vueltaen og kørte så fornemt i dag, burde præstere fremragende på denne form for etape sent i en grand tour.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Min ubekendt er Ben O’Connor<\/b>. Som mange sikkert husker, har jeg hele tiden været ret forbeholdende over for hans niveau, for han har skuffet på de fleste bjergetaper i år – ja, faktisk i de sidste sæsoner. Jeg kan godt tvivle på, hvor langt hans topniveau rækker, men vi har i hvert fald sent, at han godt kan holde stand i en grand tour, som vi så det i Touren i 2021 og i Vueltaen i 2022. Vi har imidlertid også i begge løb set, at han har dårlige dage i lange løb, og derfor jan man ikke satse pensionsopsparingen på ham i morgen. Jeg kan også godt frygte, at etapen bliver for voldsom. Hans dieselmotor elsker jo ellers lange, seje stigninger, men det har bare været et mønster nu mange gange, senest i Alperne og på 2. etape, hvor han dog også betalte en pris for sit overmod, at han efter en stærk start er falmet. Jeg frygter, at det kan ske i morgen på denne slags etape, men da han som udgangspunkt bør elske lange stigninger, og da han var flyvende i dag, tør jeg med al min usikkerhed ikke rangere ham lavere end på denne 4. plads.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er også usikker på Geraint Thomas<\/b>, men jeg har jo allerede i analysen luftet min bekymring. Hans enkeltstarter er i hvert fald et stykke fra det niveau, vi så sidste år, og det er svært bekymrende, når vi taler om en ældre herre. Det er også bekymrende, at han nu to gange i træk er eksploderet mod slutningen af en enkeltstart. Til gengæld har han ikke vist svaghedstegn i bjergene endnu, men sandt er det også, at der er blevet kørt meget defensivt på nogle lette bjergetaper. Det er først nu, han for alvor bliver testet. Som udgangspunkt er en stor bjergetape sent i en grand tour en gave for Thomas, og da han har set godt ud indtil nu, tør jeg heller ikke afskrive ham, men jeg synes, at mere og mere indikerer, at vi ikke vil se den samme stærke Thomas, som vi så sidste år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men så har Ineos jo heldigvis en anden? Thymen Arensman<\/b> er selvfølgelig låst af Thomas, hvis ikke han lykkes med at ramme udbruddet eller angribe tidligt (som nævnt ovenfor), men der burde være en chance for at se en god Arensman. Den slags kan man bestemt ikke altid regne med, når vi taler om en mand, der er så svingende som ham, men han er jo heldigvis ret pålidelig sent i grand tours. Det er klart, at det skaber bekymring, at han pludselig viste svaghedstegn i tirsdags, men jeg har en mistanke om, at hans dieselmotor ikke var varm efter en hviledag. Han var i hvert fald fremragende i lørdags, hvor finalen end ikke passede ham. Nu kommer vi til en stor bjergetape, der er skræddersyet til selvsamme dieselmotor, og vi er kommet endnu dybere ind i løbet, hvor han plejer at være bedst. Med Arensman er der ingen garantier, men manden, der har vundet Vueltaens kongeetape efter et stort ridt og været tæt på at gøre det samme i Giroen, bør køre stærkt på denne etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den anden rytter, der er kendt for sine gyldne tredjeugesben, er Jan Hirt<\/b>. Han har allerede præsteret bedre i starten af løbet, end han plejer – endda i eksplosive finaler, der har passet ham dårligt – og nu kommer vi til den del af løbet, der passer ham, og den eneste bjergetape, der for alvor passer ham. Som Arensman har han en stor udbrudshistorik i den tredje uge, hvor han vandt en stor bjergetape som denne i 2022, og hvor han endte som nr. 2 på kongeetapen i 2019. Han ligner en mand, der er tæt på samme høje niveau som i 2022, og hvis han finder det, kommer han – særligt på en etape som denne – langt i dette felt. Det er klart, at han risikerer at ende længere tilbage, fordi han formentlig vil angribe tidligt eller gå i det tidlige udbrud, men jeg regner med at se en stærk Hirt i morgen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Skal man se på indtrykket indtil nu, skulle Einer Rubio<\/b> stå foran Arensman og Hirt. Han har i hvert fald ikke vist svaghedstegn i bjergene indtil nu, men jeg har stadig lidt tvivl. Det ligner i hvert fald et ret kraftigt niveauspring i forhold til det, vi tidligere har set, og det vil jeg gerne se bekræftet på en ”rigtig” bjergetape som denne. For ham taler, at han sidste år nåede sit livs højeste niveau i den tredje uge, og at han som colombianer vil elske højderne. For ham taler også, at han sidste år kørte sin bedste bjergetape på Monte Bondone, hvor etapen havde ligheder med denne. Mod ham taler, at han skal have hævet sit niveau markant siden dengang, og han sidste år også endte med at tabe niveau efter nogle hårde dage. Han er et usikkert kort, men det, han har vist indtil nu, har været lovende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har det også for Lorenzo Fortunato<\/b>. Italieneren har til fulde i dette løb bekræftet det forøgede niveau, vi har set gennem hele sæsonen. Han har imidlertid også været en smule svingende og på de sidste to bjergetaper har han ikke virket så overbevisende som på Oropa. Til gengæld så vi i 2021, hvor han havde sin bedste Giro, at han var bedst i den tredje uge, og meget taler også for, at en dieselklatrer som ham vil være flyvende på denne form for etape. Jeg er blevet en smule mere i tvivl efter hans seneste dage i bjergene, fordi han generelt er så svingende, men jeg ser omvendt heller ingen afgørende grund til at ændre på mine store forventninger til en mand, der nu pludselig også kan køre en brugbar enkeltstart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Større spørgsmål er der dog ved Michael Storer<\/b>. For ham er det helt ubetrådt land at køre klassement i en grand tour, og vi aner ikke, hvordan han vil klare denne etape så sent i løbet. Han har vist et tårnhøjt niveau indtil nu, ikke mindst på 8. etape, hvor han trods deltagelse i udbrud fulgte med feltet næsten hele vejen, og selv da han på 10. etape angiveligt var lidt småsyg, gik det godt. Dagens flotte enkeltstart indikerer, at han er rask, men nu står han over for en helt ny opgave. Han er ikke en klassisk klatrer, og jeg vil tro, at denne form for etape passer ham dårligere end de foregående. Derudover bekymrer det mig, at den vilde Storer, vi så i Vueltaen i 2021, slet ikke var så vild i den tredje uge. I forvejen har han altid været kendt for sine udsving, og jeg er alvorligt bekymret for hans holdbarhed. Jeg kan godt frygte, at det bliver svært, men med ham kan det gå begge veje.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Da jeg jo har besluttet for at rangere efter styrkeforhold, rangerer jeg Rafal Majka<\/b> her. Egentlig burde han vel stå højere på listen, for på Prati di Tivo var han helt sikkert stærkere end flere af de ovennævnte. Han har dog også en ret låst rolle, og da UAE kommer på arbejde for at hente udbruddet, skal vi nok ikke forvente, at han ender helt i front. Særligt på en dag med medvind ser man dog ofte, at de bedste bjerghjælpere vil ende meget langt fremme, selv når de har ført meget, og det gjorde Majka jo også på 8. etape. Han så knap så stærk ud på 10. etape, men på denne form for bjergetape i den tredje uge bør han være endnu bedre. Hans topniveau er i hvert fald stadig blandt de højeste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det måske allerstørste spørgsmål er Alex Baudin<\/b>. Jeg havde store forventninger til ham inden løbet, men jeg havde ikke for alvor set ham som klassementsrytter. Han har imidlertid overrasket igen og igen, og selv på 10. etape, hvor han endte med at føre hårdt for O’Connor, mistede han igen tid til Tiberi, Hirt, Storer og Fortunato. Til gengæld har han indtil nu også mere lignet en lidt mere eksplosiv type end en ren klatrer, og denne type etape kan derfor udfordre ham. Indtil nu har han bare ikke vist svaghedstegn, og dagens suveræne enkeltstart viser i hvert fald, at han stadig er frisk, hvad han også var i den tredje uge sidste år. Det er klart, at han igen kan ende som trækdyr for O’Connor, men i lyset af hans aktuelle 10. plads vil han nok være beskyttet, indtil O’Connor måtte sidde med så gode ben, at han føler sig helt sikker på, at han kan gøre en forskel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her hjælper det også, at Ag2r har endnu et bud, nemlig Valentin Paret-Peintre.<\/b> Baseret på ren styrke vil jeg nok endda rangere ham højere end Baudin, men det er også klart, at han er længere nede i hierarkiet. Hans opgave er at ramme udbruddet, og hvis det mislykkes, skal han være hjælper. Der er imidlertid også en holdkonkurrence at tænke på, og derfor skal han køre helt til stregen. Hvis Baudin slipper tidligt, vil han formentlig også få lov at blive siddende hos O’Connor, der trods alt er plan A, og derfor vil jeg forvente, at han ender ret langt fremme, hvis ikke han brænder sig selv op i et udbrud, hvad der dog er en ret god chance for. Han er selvfølgelig altid en lottokupon, men han har bekræftet det tårnhøje niveau, vi så i Alperne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror ret meget på Nairo Quintana<\/b>. Inden løbet var jeg ret usikker på, hvor god han kunne blive efter sin ringe sæsonstart og sin lange pause, men nu er der al mulig grund til optimisme. Han har udviklet sig med raketfart, og i tirsdags var han meget tæt på de bedste. Nu er vi endnu længere henne i løbet, og derfor er han formentlig endnu bedre nu. Dertil kommer, at vi nu rammer en bjergetape, der passer langt bedre til en ren klatrer som ham – ikke mindst en mand, der elsker højderne. Hans primære mål vil være at ramme udbruddet, og derfor kan han sagtens ende langt tilbage, men al logik tilsiger, at vi på denne etape vil se den bedste Quintana, vi har set indtil nu. Vi ved også, at han vil sidde ved Rubio så længe, han kan. Spørgsmålet er bare, hvor meget bedre han er blevet siden i tirsdags. Pilen burde kun kunne pege én vej.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mindre optimistisk er jeg på vegne af Romain Bardet<\/b>. Det har været et ret nedslående løb for franskmanden, der har levet op til al min pessimisme inden løbet. I starten kunne man forklare det med sygdom, men den forklaring er jo ikke længere gangbar. Heldigvis har han stadig kørt på et relativt højt niveau, og han er også en mand, der har vist sine evner på store bjergetaper sent i en grand tour. Han kæmper også hele vejen, men da hans mål er udbruddet, kan han også miste mere tid, end han burde. Det burde ikke ende i den totale katastrofe, men jeg har svært ved at tro, at vi pludselig ser en flyvende Bardet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Indtil nu har han dog været bedre end Filippo Zana<\/b>. Italieneren har kæmpet med at finde sit niveau fra sidste år. Dengang fandt han det dog også først i den tredje uge, og der er derfor håb om, at det kommer nu. Han har imidlertid også et ret stort hul, der skal lukkes, og han er fortsat et ret ubeskrevet blad. Sidste år lykkedes det ham heller ikke at være med helt fremme på de bjergetaper, hvor han ikke var i udbrud, og han skal derfor gerne have hævet sit niveau. Det er der også håb for, når vi taler om en relativt ung rytter, men vi har bare ikke set endnu i år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I den anden ende af aldersspektret finder vi Domenico Pozzovivo<\/b>. Mange vil helt sikkert elske at se ham præstere godt, men jeg er ikke alt for optimistisk. Hans niveau i den første uge var tårnhøjt, men i alle de grand tours, han har kørt fra og med Giroen i 2020, og hvor han ikke er udgået tidligt, har han hurtigt tabt niveau. Jeg synes allerede, at vi så de takter i udbruddet i tirsdags, og derfor frygter jeg, at han begynder at kæmpe med holdbarheden. Helt galt går det næppe, men vi vil næppe se en lige så god Pozzovivo, som vi har set hidtil.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden veteran er Damiano Caruso<\/b>. Det er klart, at hans styrt kan have hæmmet ham i en periode, men jeg er bange for, at vi har set den bedste version af ham. Han skuffede allerede inden styrtet, og hans enkeltstart i dag var ikke prangende, når han lignede en mand, der kørte fuld gas. Omvendt tilsiger både styrt, historik og dieselmotor, at han bør blive bedre og bedre, og jeg vil tro, at vi ser den bedste Caruso, vi har set indtil nu. Han vil sikkert forsøge at ramme udbruddet, men sker det ikke, skal han sidde hos Tiberi så længe som muligt. Så må tiden vise, hvor langt det nuværende niveau rækker.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det virker helt absurd at nævne Magnus Sheffield<\/b> på en bjergetape som denne, men i tirsdags klatrede han jo altså med de bedste. Det var dog også en helt anden bjergetape end denne, og al logik tilsiger, at en fyr som ham skal have det vanskeligere på en stor etape som denne. Omvendt kunne hans motor passe fint til en dag, der handler om nedslidning, og han bør også være hjulpet af, at der er tale om jævne stigninger, der ikke er alt for stejle. Indtil nu er han bare blevet bedre og bedre, og da han skal sidde hos Thomas så længe som muligt, kan han komme langt, hvis ikke han slider sig selv ned i et udbrud. Dagens styrt skaber selvfølgelig en del usikkerhed, men Ineos har ikke meldt ud, at han skulle have slået sig voldsomt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har været opløftende at se Davide Piganzoli<\/b> indtil nu. Han er ikke tæt på at følge de bedste, men han gør det pænt, og han synes at holde niveau. I dag kørte han også en ganske god enkeltstart, og det indikerer, at han fortsat er frisk. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men umiddelbart burde denne form for bjergetape passe ham. Så ung en rytter kan sagtens ende med at eksplodere totalt, men indtil nu er der intet, der tyder på det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig vil jeg pege på Giovanni Aleotti<\/b>. Hans genrejsning har for mig været løbets bjergmæssige overraskelse, for den havde jeg godt nok ikke set komme. Det er imidlertid nu, han skal bevise, hvad han kan på en rigtig bjergetape, og da han indtil nu har vist sig bedst i mere eksplosivt terræn, kan jeg godt frygte, at dette bliver vanskeligere. Samtidig er hans holdbarhed ikke specielt velbeskrevet, og når han samtidig præsterer på et indtil nu for ham uhørt niveau, kan det gå begge veje. Vi kan bare heller ikke komme uden om, at han indtil nu har været bedre end flere af de ovennævnte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vil forvente, at særligt Felix Grossschartner<\/b>, men også Domen Novak<\/b> vil være blandt de allerstærkeste, men da de kommer på arbejde, er der grænser for, hvor langt de kommer. Dagens enkeltstart indikerer, at der stadig er liv i Georg Steinhauser<\/b>, men misser han udbruddet, tager han nok en dag i gruppettoen, som også den flyvende Simon Geschke <\/b>risikerer at gøre det, og Giulio Pellizzari<\/b> virker træt. Michel Ries<\/b> har virkelig imponeret, men jeg vil være varsom med en mand med så svingende et niveau. Det samme kan siges om Arkeas anden lottokupon, Alessandro Verre<\/b>, der har været endnu bedre, men som ligner en mand, der er faldet ned i et af sine huller. Attila Valter, Aurelien Paret-Peintre<\/b>, Michael Valgren<\/b> Jhonatan Narvaez, Kevin Vermaerke, Maximilian Schachmann, Julian Alaphilippe, Thomas Champion, Lilian Calmejane, Edoardo Zambanini, Simone Velasco, Martin Marcellusi, Jan Tratnik, Ewen Costiou,Christian Scaroni, Alessandro piccolo, Alessandro De Marchi, Alessandro Tonelli, Pelayo Sanchez, Nicola Conci <\/b>og – måske – lottokuponen Andrea Bagioli<\/b> er fint kørende, men der er grænser for, hvor langt de kommer på en etape som denne, mens Esteban Chaves<\/b> igen synes at kæmpe med holdbarheden, og Juan Pedro Lopez<\/b> som frygtet inden løbet virker træt. Også Luca Covili, Chris Hamilton<\/b> og Amanuel Ghebreigzabhier<\/b> kan komme et stykke, og jeg tror stadig ikke på nogen stor genfødsel af Tobias Foss<\/b> eller Luke Plapp<\/b>, der begge vil finde etapen svær. Til gengæld ligner Vadim Pronskiy <\/b>en mand, der kan være ved at finde de gode ben i den tredje uge, han plejer, mens Nick Schultz<\/b> stadig er en skygge af sig selv, selvom han plejerat flyve i den tredje uge. Det samme er Jefferson Cepeda. <\/b>Endelig synes Henok Mulubrhan<\/b> ikke så stærk som tidligere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Foruden uheld er det udbrud, der er en trussel mod Pogacar, og som nævnt ovenfor må en udbrudssejr stadig anses som ret sandsynlig. Mit bedste bud er Jan Hirt, <\/b>der er omtalt ovenfor og har vist, at han er klar til at satse, efterfulgt af Valentin Paret-Peintre<\/b>, der er omtalt ovenfor og har masser af frihed. Dernæst følger – i prioriteret rækkefølge – Michael Storer, Nairo Quintana, Romain Bardet, Lorenzo Fortunato, Filippo Zana, Einer Rubio, Domenico Pozzovivo<\/b> og Damiano Caruso,<\/b> der også alle er omtalt ovenfor. Herefter har jeg Georg Steinhauser<\/b>, hvis vi kan stole på, at han er tilbage efter sin tilsyneladende krise, og Simon Geschke <\/b>efterfulgt af Magnus Sheffield, Davide Piganzoli<\/b> og Giovanni Aleotti. Alessandro Verre<\/b> er en joker, hvis han genfinder sit niveau, og derudover kan Michel Ries<\/b> overraske, men jeg har svært ved at se andre vindere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
BEMÆRK: Hvis udbruddet bliver hentet, er der næsten reelt kun ét vinderbud, og derfor bryder jeg mit princip om at rangere efter vinderpotentiale. Jeg tror som nævnt ovenfor mest på et favoritopgør, og derfor er nedenstående en rangering efter forventet styrkeforhold. Skal Pogacar slås, skal det formentlig være af uheld eller udbrud, og jeg har givet mine bedste udbrudsbud i et separat afsnit ovenfor og på listen nedenfor.<\/b><\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
BEMÆRK OGSÅ: Det er desværre ikke mig, der liveopdaterer fra kongeetapen søndag. Af samme grund kommer søndagens analyse også nok ret sent, men jeg håber stadig at få optakten til 16. etape på allerede søndag aften (dog meget sent).<\/b><\/p>","date":"18\/5-2024 kl. 21:54","date_unformatted":"2024-05-18 21:54:44","km_driven":"222","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"396045","livecast":{"id":"3706","title":"Giro d'Italia","stage":"15. etape"},"title":"Analyse af 14. etape","text":"
Landevejscykling er ikke den mest innovative sportsgren, men det sker da, at UCI af og til ændrer i regelsættet. Der er som regel tale om mindre justeringer, der dog af og til alligevel kan skabe en del furore i cykelverdenen, men paladsrevolutioner ser man ikke i en sport, der grundlæggende handler om at komme først på et transportmiddel, der blev opfundet for mange, mange år siden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis han kunne, vil jeg dog tro, at UCI-præsident David Lappartient kunne indføre en fænomenlov. Den var ikke så aktuel tidligere, hvor vi endnu ikke havde ramt vidunderbørnenes tidsalder, men i de seneste år er den blevet mere og mere aktuel. Det er i disse år, at vi har set sportens nye fænomener levere det ene vanvidsridt efter det andet, og det har sat en helt ny standard for, hvordan cykelløb kan køres.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har bare også haft en lidt kedelig bieffekt, nemlig at visse løb er blevet pokkers kedelige. Selvom man kun kan beundre den fysik, der ligger til grund for det, er det altså ikke specielt spændende at se Tadej Pogacar levere alenlange soloridt i Strade Bianche og Liege-Bastogne-Liege, og det bliver ikke meget mere interessant, når det er Mathieu van der Poel, der gør det i E3, Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Det blev også en anelse monotont at se Pogacar vinde fire ud af syv etaper i Catalonien, og det var ikke ret meget mere spændende at se Jonas Vingegaard knuse al modstand to dage i træk i Tirreno-Adriatico.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan de stakkels fænomener jo ikke gøre for. De kan jo sagtens levere fabelagtigt cykelløb. Hvem nød ikke den vilde duel mellem Pogacar og Vingegaard i sidste års Tour? Og hvem synes ikke, at sidste års Flandern Rundt, hvor Pogacar, Van der Poel og Wout van Aert udkæmpede et mindeværdigt slag var en af nyere tids bedste udgaver? Og hvem sad ikke med hjertet oppe i halsen, da Van der Poel og Van Aert duellerede i Paris-Roubaix?<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sidstnævnte duel fik imidlertid en brat ende. Så snart Van Aert var punkteret, var spændingen ovre. Herefter blev vi vidner til endnu et monotont soloridt fra Van der Poel, og derefter var vi som så ofte før efterladt med kampen om 2. pladsen som det mest spændende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Netop det løb indrammer meget fint, hvad der er problemet. Det er pokkers spændende at se fænomenerne køre mod hinanden. Det bare langt mere sindsoprivende at se et cykelløb, hvor kun ét af sportens vidunderbørn er til start. Den slags løb er afgjort på forhånd, og da nutidens fænomener ikke har for vane at vente så længe, at man kan tro, at det måske alligevel kan blive lidt halvspændende, bliver det hurtigt lidt kedsommeligt at se på. Det er derfor Lappartient burde få indført en fænomenlov, der forbyder et fænomen at stille op til et løb, hvis ikke det som minimum har taget et medfænomen med sig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Samme regel burde jo være indført til denne Giro. Man skal i hvert fald ikke være jubeloptimistisk slovener for at forestille sig, at Pogacar nok ender med at vinde et løb, hvor han allerede har en historisk stor afstand ned til nr. 2. Nej, i disse tre uger har det mest spændende jo som bekendt i forhold til ham været, hvordan<\/i> han ville vinde løbet, og om han kunne finde ud af at trække håndbremsen og vinde løbet med Touren mere end Giroen i tankerne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men faktisk er han jo ikke det eneste fænomen i løbet. Jonathan Milan kunne da i hvert fald have kurs mod at blive et nyt sprinterfænomen, og vi ved da, at vi som minimum har et tempofænomen i feltet. Filippo Ganna har ganske vist i de senere år været betydeligt mere svingende end tidligere, men da han bragede ind på temposcenen for nogle år siden, var han jo i perioder i nogen grad i sin egen liga, selvom både Remco Evenepoel og Wout van Aert kunne byde ham op til dans.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor var det også herligt at gå ind til dagens enkeltstart. For en gangs skyld var Pogacar faktisk blandt favoritterne til en etape, uden at han kunne være sikker på at vinde. Nej, faktisk havde Ganna med sit vilde ridt på den flade del af løbets første enkeltstart indikeret, at vi nok stadig befinder os i en verden, hvor han har overhånden på flade enkeltstarter, som han i hvert fald tidligere har haft det mod det slovenske fænomen. Den overhånd kunne man ellers godt betvivle efter Gannas krise, der blandt andet betød, at Evenepoel slet og ret ydmygede ham på 1. etape af Giroen for et år siden, men efter at italieneren slog den belgiske verdensmester i Vueltaen, var der i hvert fald inden dagens etape en indikation på, at styrkeforholdet mellem han og Pogacar var tilbage i italiensk favør.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi kunne bare ikke vide det med sikkerhed. Det var jo ret åbenlyst, at Pogacar i fredags greb løbet meget konservativt an på den flade del, inden han for alvor åbnede for sluserne på stigningen. Derfor var Gannas overlegenhed ikke nødvendigvis udtryk for det aktuelle styrkeforhold mellem de to på en helt flad enkeltstart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men så er det jo godt, at denne Giro er historisk i den forstand, at det er den første grand tour siden Touren i 2013, hvor der bydes på to lange enkeltstarter over mere end 30 km. Det betød nemlig, at der allerede i dag var plads til endnu en styrkeprøve mellem de to fænomener, og denne gang var bolden sparket direkte over på Gannas banehalvdel. Med en helt flad tonserrute ved Gardasøen kunne han i hvert fald ikke få bedre forudsætninger for at bevise, at det fortsat er ham, der er den bedste fladbanetemporytter af de to.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Og minsandten om det ikke lykkedes ham at bevise, at Pogacar skam godt kan besejres, selv når han går efter sejren. Det kræver bare, at han skal dyste mod et andet fænomen, som han blev det i dag, da han stod ansigt til ansigt med Ganna. Mange italienere nåede ellers lige at blive bekymrede, da sloveneren var bedst ved første mellemtid, men denne gang havde de to disponeret helt anderledes end i fredags. Hvor Pogacar denne gang lignede en mand, der lagde ud en smule over evne – formentlig fordi han vidste, at det var nødvendigt, hvis han skulle slå Ganna på en rute som denne – var det italienske udlæg meget konservativt, inden der for alvor blev tændt for wattmonsteret på etapens anden del.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I sidste ende blev det ikke engang tæt. Ganna slog Pogacar med hele 29 sekunder og var dermed mere overlegen på denne enkeltstart, end Pogacar var det, da han for en god uge siden sørgede for det omvendte udfald på den første enkeltstart. Dermed faldt der utvivlsomt også en tung sten fra Gannas hjerte. Det kan ellers let ligne en rutine for en mand at vinde sin sjette Giro-enkeltstart, men med tanke på den krise, der i en periode i 2022 og 2023 gjorde ham næsten helt ordinær, må det komme som en sand forløsning, at han nu inden for mindre end et år har slået både Pogacar og Evenepoel på en enkeltstart. Nu kan han med rette drømme om både OL og VM igen – og så krydse fingre for, at han ikke allerede er overhalet af Josh Tarling, der endnu har til gode at køre en rigtig enkeltstart i år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Pogacar må i hvert fald sande, at han ikke er uovervindelig i alle discipliner. Det vidste han for så vidt godt, for Ganna har som sagt traditionelt haft en overhånd på flade enkeltstarter, men han havde nok håbet at være en anelse tættere på. Alligevel kan han nu være ganske godt tilfreds med dagens præstation, for alle andre end Ganna blev jo – igen – kørt midt over.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Inden løbet var jeg ellers ret spændt, om han ville kunne slå Magnus Sheffield. Ganske vist har amerikaneren ikke helt udviklet sig så hurtigt, som jeg troede ved sæsonstart, men hans flotte ridt i fredags indikerede da, at han fortsat har kurs mod at blive en af verdens bedste temporyttere. I princippet får vi aldrig svar på, om den slovensk-amerikanske duel var gået den ene eller den anden vej, men da Pogacar ved anden mellemtid allerede var 29 sekunder bedre end Sheffield, er det vist ret givet, at der ikke havde været noget amerikansk comeback, selv hvis amerikaneren ikke var styrtet. Dermed må vi klart sande, at der fortsat er et stykke vej, inden vi kan kalde Sheffield en sand tempogigant – og vi kan i hvert fald også konstatere, at Sheffield skal have lært at holde sig på cyklen, for det er godt nok alt for ofte, han vælter, ikke mindst på enkeltstarter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor blev det også en lidt bittersød dag for Ineos. På positivkontoen tæller naturligvis Gannas magtdemonstration, men her finder vi også bekræftelsen på, at Thymen Arensman er tilbage som en fremragende temporytter. Det kneb ellers gevaldigt sidste år, men nu synes han definitivt tilbage, og han har også stensikker kurs mod at finde den gyldne tredjeugesform, han plejer. På positivkontoen finder vi også Tobias Foss, der måske ikke kører som verdensmester, men som i det mindste midt i sin langvarige krise fik bevist, at han skam stadig kan køre enkeltstart, nu hvor han er kommet sig over den sygdom, der åbenbart har plaget ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På negativkontoen finder vi til gengæld Sheffields styrt, men jeg vil også placere Geraint Thomas på samme konto. Ganske vist kom han flot tilbage efter fredagens gigantiske skuffelse, men de to enkeltstarter, der skulle have været hans helt store våben i kampen om den samlede sejr, blev slet ikke til det, man havde ventet. I dag lykkedes det ham således blot at hente 5 og 11 sekunder på hhv. Antonio Tiberi og Ben O’Connor, og selvom de jo begge bekræftede, at de har forbedret sig helt enormt i disciplinen, ville man have forventet mere af en mand, der for bare to år siden kørte næsten lige op med Pogacar og Vingegaard på Tourens sidste enkeltstart, og som altid har været en af verdens allerbedste temporyttere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg synes i hvert fald, at det lugter af, at Thomas kan få det svært i bjergene. Indtil nu har bjergudfordringerne været relativt lette, og derfor har han set overbevisende ud, men det står mere og mere klart, at han ikke er på samme niveau som sidste år eller i 2022. Jeg kan i hvert fald godt frygte, at han får det svært, når der skrues op for vanskeligheden i de kommende dage, ikke mindst fordi det også er bekymrende, at det nu er anden enkeltstart i træk, hvor han går en smule – og i fredags meget – ned til sidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I den forstand blev vi en smule klogere på spillet om podiet – et spil, der ligner løbets gave. Selv løbsdirektør Mauro Vegni må i sit stille sind have ønsket sig, at Pogacar alligevel ikke var til start, for så havde løbet været pivåbent. Selv en enkeltstart på mere end 30 km kunne ikke gøre specielt store forskelle mellem de fire, der synes at skulle slås om 2. pladsen – der var blot 31 sekunder mellem Thomas og Daniel Martinez – og dermed kan man måske forvente, at styrkeforholdet i bjergene også vil være uhyre jævnbyrdigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel var der klare vindere i den kamp. Det var naturligvis Tiberi og O’Connor, der ganske vist havde givet klare tegn på markant fremgang i disciplinen, men som i dag kørte det, der ubetinget var deres livs enkeltstart, når man tager terrænet i betragtning. Hvis man på forhånd havde tilbudt dem dette tidstab til Thomas på denne etape, er jeg ret sikker på, at de havde skrevet under med det samme. Det siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan det ser ud i bjergene, men de har i hvert fald bevist, at de er blevet langt mere komplette – ikke mindst O’Connor, der tidligere havde disciplinen som en decideret svaghed.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Når der er vindere, er der også tabere. Jeg synes som sagt, at Thomas falder i den kategori, og det gør Martinez også. Ganske vist kommer det ikke som et chok for mig, at han i dag tabte en del tid, for allerede i optakten skrev jeg, at han ganske vist er en god temporytter, men at denne enkeltstart nok var en anelse for flad. Det skulle vise sig rigtigt, og i det lys var et tab til Thomas på 31 sekunder bestemt ikke skidt. Problemet var bare, at han tabte mere tid til Tiberi og O’Connor, end man kunne have ventet. Jeg havde i hvert fald inden løbet regnet Martinez som en vinder over O’Connor på denne etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men heldigvis for Martinez siger dagens resultat ikke meget om, hvordan det vil se ud på kongeetapen i morgen. Her er både terræn og disciplin helt anderledes, og det er der mange, der skal være glade for. Ser man bort fra Pogacar, Thomas, Martinez, O’Connor, Tiberi og Arensman stod alle klassementsryttere nemlig til en gedigen lussing på denne etape, og det fik de også alle.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel var der vindere også i den kamp. Mest overraskende var det at se Alezx Baudin køre det, der utvivlsomt var hans livs enkeltstart, for han har aldrig tidligere vist klassiske tempoevner og var så sent som i fredags en stor taber. Mindre overraskende var det at se Filippo Zana, for han viste jo allerede i sidste uge, at han som mange andre Jayco-ryttere har gjort enorme fremskridt i disciplinen. Derudover var der de forventede gigantregninger til Romain Bardet, hvis kortvarige fremgang hos DSM er helt væk, Lorenzo Fortunato, der ellers har forbedret sig enormt siden skiftet til Astana, Einer Rubio, Michael Storer, der blev en anden lille vinder blandt de temposvage, Jan Hirt og Domenico Pozzovivo, der er en skygge af den temporytter, han engang var.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men de var altså også på udebane i dette terræn. I dag var det specialisterne, der dominerede, men etapen understregede også det, vi ved, nemlig at klassementsryttere typisk gør det bedst sent i en grand tour. Det var i hvert fald bemærkelsesværdigt, at Ganna og Luke Plapp fra top 7 var de eneste, der ikke er klassementsryttere, og dermed blev den gamle regel om, at restitution spiller voldsomt ind på dette tidspunkt, bekræftet. Resultatet havde formentlig været anderledes, hvis det havde været 1. etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Plapp lykkedes dog med at blande sig, og det var opløftende. Australieren er kendt for sit uhyre lave bundniveau, og han har de seneste dage lignet en mand, der var faldet ned i et af sine huller. Heldigvis er det nu muligt, at det bare handlede om lidt sygdom, for han satte i hvert fald i dag en streg under, at han vitterligt er blevet den temporytter, han lovede os, da han var så spændende et U23-talent.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
U23-verdensmesterskabet blev han dog snydt for af Johan Price-Pejtersen, men i dag vandt han alligevel kampen over U23-verdensmestrene. Det lykkedes nemlig desværre heller ikke i dag for Mikkel Bjerg at køre en enkeltstart, som han gjorde i Dauphiné, der desværre stadig er en lidt enlig svale, selvom han har forbedret sig en del siden begyndelsen på karrieren. Nej, så var det mere opløftende med Lorenzo Milesi, der nu to gange i træk har bevist, at sidste års choksejr faktisk var andet og mere end et rent one-hit-wonder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var også en god dag for flere tidligere topspecialister. Edoardo Affini og Max Walscheid fik bekræftet den genrejsning, de leverede i sidste uge, og selvom han stadig kæmper med distancen, er Josef Cerny også bedre end længe. Daan Hoole bekræfter også, at han vitterligt har udviklet sig lovende. Til gengæld leder Jan Tratnik stadig efter den temporytter, han engang var, og desværre synes Maximilian Schachmann enten at være træt eller mærket af sit styrt. Han var i hvert fald ikke i nærheden af sidste uges vilde ridt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var der til gengæld to andre, der var. Ganna og Pogacar var akkurat lige så suveræne, som de var det for en uge siden, og selvom de har kørt resten af feltet midt over, som man forventer, at fænomenerne gør det, har de nu to uger i træk i hvert fald periodevist givet os neglebidende dueller. Dermed har de også nok engang bevist, at UCI hurtigt må se at få indført den fænomenlov. Lige så kedsommeligt det kan være at se et løb med kun ét fænomen til start, lige så forrygende er det, når de får lov at stå ansigt til ansigt med hinanden.<\/p>","date":"18\/5-2024 kl. 19:10","date_unformatted":"2024-05-18 19:10:52","km_driven":"222","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"395866","livecast":{"id":"3706","title":"Giro d'Italia","stage":"15. etape"},"title":"Ruten","text":"
Meget ofte har løbets næstsidste søndag budt på en stor bjergetape, men ofte har den mest ageret opvarmning til voldsommere udfordringer i den tredje uge. Det gælder bestemt ikke i år, hvor den anden uge atter rundes af med en bjergetape. Denne gang kan man nemlig med nogen ret argumentere for, at det er løbets kongeetape, som afvikles en uge inden afslutningen. I hvert fald er det både den eneste meget lange bjergetape – med sine 222 km er det løbets klart længste – og etapen med flest højdemeter, når der skal klatres 5700 i Dolomitterne, hvor man også skal op i små 2300 m højde. Det hele slutter med en lang dobbeltstigning stigning op mod skisportsbyen Livigno, og selvom den bestemt ikke er den vanskeligste, må man formode, at etapens samlede vanskelighed og en stejl afslutning vil sikre et brag af et bjergslag, der giver klatrerne en af deres allerbedste chancer for at vinde afgørende tid.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på 222,0 km er der som sagt tale om løbets klart længste etape, der fører feltet fra Manerba del Garda til toppen af Mottolino-stigningen i udkanten af Livigno. Som navnet antyder ligger startbyen ud til Gardasøen, der ligger på grænsen mellem Po-sletten og Dolomitterne, og derfor melder bjergene sig næsten med det samme. Man lægger således ud med at køre mod nordvest ad let stigende veje, inden det hurtigt går videre mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Lodrino (7,3 km, 4,5%), der stiger med 5-7% over de første 4 km, men derefter bare med 2-4% over de sidste 3,3 km frem mod toppen, som rundes efter 37,7 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En meget teknisk nedkørsel leder nu mod vest ned til dalen, hvor man kører mod nord ad let stigende dalveje frem til Richiedei. Her tager man hul på dagens næste udfordring, når man kører mod nordvest og vest op ad kategori 2-stigningen Colle di San Zeno (13,9 km, 6,6%, max. 14%), der er en uhyre ujævn stigning med 3 km med tocifrede procenter, men også 5 km med procenter på under 6 og herudover hovedsageligt procenter på 6-7. Toppen rundes efter 64,7 km, hvorefter endnu en meget teknisk nedkørsel mod nordvest og sydvest ned til dalen, der efter 83,3 km nås i Pisogno, der ligger ud til den store sø Lago d’Iseo.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu er det slut med den hårde start. I stedet tager man hul på den lette midterfase, når man over mere end 50 km kører ad lange, lige og let stigende dalveje mod først nordøst og siden nord på langs floden Fiume Oglio, idet man undervejs efter 130,3 km kører dagens første spurt, inden man efter 138,0 km når frem til byen Edolo.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her tager etapen fat igen, når man kører mod nordvest op ad den frygtede kategori 1-stigning Passo del Mortirolo (12,6 km, 7,6%, max. 16%) – dog ikke fra det sværeste side. Herfra stiger den jævnt med 7,9% over de første 9,0 km, inden der venter en let kilometer med 2,5% frem mod de sidste 2,6 km, der stiger jævnt md 9,6%.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Toppen rundes efter 155,4 km, hvorefter en uhyre teknisk nedkørsel leder mod nord tilbage til dalen, der nås efter 169,2 km, hvor det går mod nordøst og nord ad en let stigende dalvej, der går langs floden Adda. Den forlader man til slut for at køre mod nord op ad en bakke (3,1 km, 7,5%), på hvis top dagens anden spurt køres efter 193,2 km, hvorefter det går mod vest af en let faldende vej ned til dagens Intergiro-spurt, der kommer efter 197,6 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu indledes finalen, når man kører mod sydvest og nordvest op ad kategori 1-stigningen Passo di Foscagno (14,6 km, 6,5%, max. 12%), der indledes med 1600 m med 7,7%, men derefter stiger helt jævnt med 6,3% frem mod toppen, som rundes efter 213,3 km. Derefter indledes de sidste 8,7 km med en kort og meget let nedkørsel, der fører mod nordvest, inden man slutteligt kører mod nordvest og syd op ad den afsluttende kategori 1-stigning Livigno (Mottolino) (4,7 km, 7,7%, max. 19%). Den stiger helt jævnt med 6,4% over de første 2900 m, inden de sidste 1850 m er de sværeste med 9,8%, herunder med 500 m med 12,7% lige omkring den røde flamme. Man drejer skarpt med 2000 m igen, hvorefter vejen kun bugter sig let med et hårnålesving med 800 m igen, inden vejen bugter sig ind på den 50 m brede opløbsstrækning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 5716 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mottolino-stigningen har aldrig tidligere været brugt som mål for et stort cykelløb, men der har to gange tidligere været mål i Livigno, begge gange i dette løb. Det var senest i 2005, hvor Ivan Ramiro Parra tog en solosejr med 1.50 ned til en duo bestående af Tadej Valjavec og Jose Rujano, og derudover var det i 1972, hvor Eddy Merckx forsvarede trøjen ved at tage sin tredje etapesejr.<\/p>","date":"18\/5-2024 kl. 15:23","date_unformatted":"2024-05-18 15:23:35","km_driven":"222","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"395864","livecast":{"id":"3706","title":"Giro d'Italia","stage":"15. etape"},"title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Giro d'Italia (15. etape). Dagens løb køres fra Manerba del Garda til Livigno over 222 kilometer. Vi starter kl. 10.40.<\/p>","date":"18\/5-2024 kl. 15:23","date_unformatted":"2024-05-18 15:23:22","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"},{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}