Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Hård kamp om danske OL-pladser i MTB: Bliver en direkte duel

Hård kamp om danske OL-pladser i MTB: Bliver en direkte duel

09. maj 2024 07:00Foto: DCU

Skal Danmark have én eller to herrer med til OL i mountainbike, og hvem skal med hos kvinderne? Feltet.dk har taget en snak med landstræner Mads Bødker om den højspændte situation for dansk mountainbike.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Hvis du lider af for højt blodtryk eller bare generelt har det svært med spændingsfilm, så skal du nok ikke tune ind på Eurosport søndag den 12. maj klokken 15.30, hvor et neglebidende EM i Rumænien venter.

 

Er du omvendt til højspændt action, så er det bare med at sætte dig godt til rette i sofaen og finde popcornene frem. Der er næsten garanteret drama for alle abonnementspengene, når det med stor sandsynlighed bliver afgjort, om Danmark får én eller to herrer med til OL i MTB.


Selvom det for landstræner Mads Bødker til tider har været svært at gennemskue UCI’s pointfordeling, tør han godt drage i hvert fald én konklusion om det forestående EM.

 

  • ”Det bliver simpelthen en direkte duel mellem Danmark og England om at få to herrer med til OL. Det er sådan, jeg ser det nu. Brasilien kan dog også godt blande sig, men det, vi selv kan styre, er kort og godt at gøre det bedre end England til EM," siger han til Feltet.dk.

  •  

    Læs også
    Giro d'Italia-analyse: Var det Quintanas gave til Vingegaard?

     

I øjeblikket indtager de danske herrer niendepladsen på den nationsrangliste, der afgør, hvor mange ryttere hvert land kvalificerer til OL. Landene fra første- til ottendepladsen er sikret det maksimale antal på to ryttere, mens landene fra niende- til sekstendepladsen kun får lov at stille med én rytter.

 

Vigtige point på højkant ved EM

EM afvikles i Cheile Grădiștei i de transsylvanske bjerge i Rumænien fra den 8.-12. maj, og her er altså livsvigtige point til OL-ranglisten på spil. En sejr vil udløse 150 point, mens anden- og tredjepladsen udløser henholdsvis 120 og 100 point. Der er point til top 30.

 

I skrivende stund er der ifølge landstræneren cirka 120 point op til England på ottendepladsen. Brasilien ligger samtidig tæt efter Danmark på 10. pladsen. Det vil altså kræve et absolut topresultat af de danske ryttere ved EM, hvis vil skal have to herrer med til OL.

 

Danmark stiller ved EM op i stærkeste opstilling med den nyslåede World Cup-vinder Simon Andreassen (Cannondale Factory Racing) og ved hans side danmarksmester Sebastian Fini Carstensen (Lapierre Mavic Unity). Englænderne stiller op med sidste års U23-verdensmester Charlie Aldridge (Cannondale Factory Racing) og den 25-årige Cameron Orr (Wilier-Vittoria-Factory Team XCO).

 

 

Til Danmarks held foretrækker den engelske superstjerne Thomas Pidcock (Ineos Grenadiers) at prioritere landevejen frem mod OL. Det giver ikke kun den åbenlyse fordel, at Pidcock ikke snupper dyrebare point i løbene, men i og med det er pointene fra nationernes tre bedste ryttere, der tæller, betyder det også, som en tilfreds landstræner tørt konstaterer:

 

”... at englænderne simpelthen mangler en mand til at score point. Pidcock er deres højstrangerede rytter, og så længe han ikke kører MTB-løb, får de kun point fra de to andre. Vores tredjebedst placerede rytter, Tobias Lillelund, har til gengæld gode muligheder for at score vigtige point i U23-kategorien, som faktisk også tæller til nationsranglisten. Så det er bestemt ikke umuligt det her.”

 

Det ser altså ud til, at vægtskålen i sidste øjeblik kan komme til at tippe til dansk side og give to pladser. Af gode grunde ønsker landstræneren ikke at løfte sløret for, hvem han ser som en sikker OL-deltager, men hvis Danmark kun ender med en enkelt plads, har Andreassen gjort sit for at appellere til landstræneren med sin nylige World Cup-sejr og generelle stabile form i foråret.

 

Det står til gengæld mejslet i sten, at skulle englænderne ende ud med kun én OL-plads, så vil den gå til Thomas Pidcock.

 

Læs også
Optakt: 16. etape af Giro d’Italia

 

Landstræner om kvinderne: Det er stadig helt åbent

”Det er tre ryttere, der kæmper om to pladser, og for mig er det stadig helt åbent," sådan betegner landstræner Mads Bødker situationen hos kvinderne.

 

De tre kvinder, som landstræneren taler om, Caroline Bohé (Ghost Factory Team), Malene Degn (Lapierre Mavic Unity) og Sofie Heby Pedersen (Wilier-Vittoria Factory Team XCO) er alle - sammen med resten af landsholdet i øvrigt - på vej til EM i Rumænien.

 

Og med deres stabile præstationer i OL-kvalifikationsperioden, har kvinderne gjort det lidt lettere for sig selv. De har nemlig allerede sikret Danmark en syvendeplads på nationsranglisten og altså sikret Danmark to deltagere ved OL.

 

 

25-årige Caroline Bohé ligner en, der muligvis har sikret sig den ene OL-billet. Bohé leverede med en 15. og en 17. plads godt nok ikke prangende resultater ved de to World Cup-afdelinger i Brasilien, men dog bedre end både Malene Degn og Sofie Heby Pedersen.

 

Dertil skal lægges Bohés overbevisende sejr i Shimano-ligaens åbningsløb i Holte, hvor hun vandt sikkert foran Degn.

 

Bødker holder dog af gode grunde kortene tæt til kroppen, når snakken falder på, hvilke to af de tre ryttere han udtager.

 

”For mig er alt stadig helt åbent frem til og med World Cuppen i Nove Mesto den 26. maj. Jeg har fra starten af kvalifikationsperioden aftalt med alle rytterne, at jeg først melder noget ud den 26. maj, og den aftale har jeg naturligvis tænkt mig at holde.”

 

Sofie Heby Pedersen har en enkelt sejr i år, som daterer sig tilbage til den 31. marts i et mindre C1-løb i Italien. Den sejr samt en ganske fornuftig 12. plads i short track’en til World Cup’en i Araxa i Brasilien gør, at hun også har gode muligheder for at komme med til OL.

 

Læs også
Vilde Pogacar hentede tre minutter på Quintana og sejrede på stor bjergetape

 

Til gengæld har Degn en masse rutine, som den unge Heby Pedersen endnu ikke har opbygget. De tre konkurrenter og landsholdsveninder skal frem til udtagelsesdatoen den 26. maj køre de samme fire løb: EM i Rumænien, Shimano Ligaens anden og tredje afdeling samt World Cuppen i Nove Mesto.

 

”For mig er alt åbent, og det vigtigste for mig er at se, hvem der kan præstere til de store løb. Hvem har det i sig, når det virkelig gælder? Der er det klart, at præstationen til det kommende EM og World Cup har helt afgørende betydning. Og alt er som sagt helt åbent," understreger han.

 

For 23-årige Heby Pedersen vil en eventuel OL-udtagelse være hendes første. 

DEL
INFO
Olympiske lege
Nyheder
Landshold
Nyheder
Mountainbike
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05

Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05

Marcel Kint Classic(1.1) 25/05

Rund um Köln(1.1) 26/05

Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05

Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 30/05-02/06

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?