Optakt: Tour de Hongrie

null

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Løbets rolle og historie

At kalde Ungarn for et af cykelsportens kraftcentre, vil mildt sagt være en overdrivelse. Cykelsporten har aldrig været stor i det østeuropæiske land, der som det øvrige Østeuropa også længe led under at være placeret på den modsatte side af jerntæppet end sportens store løb, og man skal derfor lede længe efter store ungarske rytter. Laszlo Bodrogi var først i dette årtusinde en pioner, der som tempospecialist jo endda vandt medalje ved VM, men han var ganske alene om at repræsentere landet på den store scene og endte jo endda med at skifte nationalitet.

 

I de senere år er der imidlertid sket noget. Cykelsporten er i vækst i landet, og det har betydet, at der er kommet flere professionelle rytter. Mest synlig er naturligvis Attila Valter, der endda lykkedes med at skabe hype i landet, da han i 2021 i flere dage bar Giroens lyserøde førertrøje, men også Erik Fetter og Marton Dina har kørt som professionelle på Eolo-mandskabet. Det helt stor gennembrud for sporten kom dog i 2022, hvor landet var vært for Giro-starten og de første tre etaper - en begivenhed, der grundet corona blev forsinket med to år, men var medvirkende til at øge interessen ganske betydeligt.

 

 

Det kan virke mærkeligt, at et land helt uden cykeltradition overhovedet lagde billet ind på Giro-starten, men det ungarske cykelforbund har været imponerende aktive i deres bestræbelser på at udbrede sporten til større dele af befolkningen. Sideløbende med forsøget på at tiltrække det italienske løb har de nemlig haft stor succes med at udvikle deres nationale etapeløb, Tour de Hongrie.

 

Det levede ellers længe en helt anonym tilværelse som et mindre løb på UCI-kalenderen, selvom det har en lang historie. Første udgave blev således afviklet helt tilbage i 1925, og derefter var det en fast bestanddel af kalenderen frem til 2. Verdenskrig, idet det dog blev aflyst i 1928, hvor Budapest var vært for VM, og i 1936, hvor det konfliktede med OL. Selv under krigen blev det endda afviklet to gange i en lidt amputeret udgave, men da Ungarn blev en del af østblokken, stoppede succesen. Løbet blev kun afviklet enkelte gange, og mellem 1964 og 1992 blev det slet ikke afviklet.

 

Efter jerntæppets fald genoplivede det ungarske cykelforbund deres rundtur i 1993, men i de første mange år var det et ganske lille løb, der også blev aflyst i 1999 og 2000. Efter 2008-udgaven opgav man endda, da det i stedet blev en del af det større løb Central European Tour. Det projekt blev imidlertid aldrig en succes, og i 2015 ville ungarerne igen havde deres eget løb.

 

Siden dengang er det gået stærkt. I de første tre år var løbet stadig et beskedent 2.2-løb, men i 2018 blev det for første gang rykket op i hierarkiet, så man med 2.1-status fik mulighed for at invitere WorldTour-hold. Det lykkedes nu ikke i de to første år, men i 2020, hvor arrangørerne endda lykkedes med at arrangere det trods coronapandemien og den aflyste Giro-start, deltog CCC, Jumbo, Mitchelton og Trek fra det højeste niveau. I 2021 var man helt oppe på otte gold, og da man i 2022 drog fordel af, at løbet afvikledes i ugen efter Giro-starten, hvorfor de store hold allerede havde busser og andet udstyr i landet, deltog ikke færre end 11 af de bedste hold. Kulminationen på udviklingen kom i 2023, hvor løbet er var en del af ProSeries, selvom fraværet af synergi med Giroen betød, at man måtte leve med kun at have deltagelse af ni hold fra højeste niveau. I år må man afgive et enkelt hold fra den bedste række, men otte WorldTour-hold er stadig imponerende flot.

 

Stjernerne har også fået blik for løbet. Ungarn er et meget fladt land, og derfor er det altid en gave for sprinterne. For de hurtige folk ligger det på et perfekt tidspunkt i Giroens første uge, hvor de kan bruge det som første trin frem mod Touren, efter at de typisk har holdt en lille pause efter klassikerne. I 2022 kom det store gennembrud, da man fik deltagelse af både Fabio Jakobsen og Dylan Groenewegen, og i 2023 kunne de præsentere et skræmmende stærkt felt, der foruden de to hollændere talte Sam Bennett og Caleb Ewan samt adskillige hurtige folk lige under den absolutte top af sprinterhierarkiet. I år er feltet af samme høje klasse, når man igen kan præsentere Groenewegen, der får selskab af folk som Arvid de Kleijn, Jordi Meeus, Matteo Moschetti, Mark Cavendish, Thibau Nys, Elia Viviani og Jakub Mareczko.

 

Til gengæld kniber det af gode grunde mere med klatrerne. I de senere år har løbet haft fire sprinteretaper og bare én bjergetape, og det er ikke specielt inspirerende for de lette folk. For dem kommer løbet heller ikke på et ideelt tidspunkt, da mange puster ud efter sæsonstarten og er på vej mod højdetræningslejrene frem mod Touren. Det har til gengæld gjort det til en stor chance for unge talenter eller for hjælperyttere til at gå efter en stor sejr, som vi har set det i tre ad de seneste fire udgaver. I hhv. 2022 og 2021 var det således hjælperytterne Eddie Dunbar og Damien Howson, der udnyttede lidt sjælden frihed til at vinde løbet samlet, mens det i 2020 var den lokale helt og unge komet Attila Valter, der løb med sejren. I både 2023 og nu igen 2024 har man forsøgte at skabe lidt ekstra tiltrækningskraft ved nu at have to bjergetaper, men det har ikke haft den store effekt på feltet af klatrere.

 

Sidste år var det dog lidt stærkere end tidligere, og måske var det også derfor, at sejren denne gang gik til en stjerne. Ruten savnede den klassiske bjergfinale på Kekestetö-stigningen, men i stedet havde man hele to klassementsetaper. Den første af disse var meget eksplosiv, og det udnyttede formstærke Marc Hirschi til at køre alene hjem til sejr. Han kom under pres i den efterfølgende bjergfinale, hvor han var isoleret på en let stigning, men i det taktiske spil lykkedes det kun for Yannis Voisard at snige sig væk, og Hirschi kunne forsvare trøjen, som han - efter at sidste etape i Budapest blev aflyst - kunne omsætte til en samlet sejr med 10 sekunder ned til Ben Tulett og 13 sekunder ned til Voisard. Hirschi vender i år tilbage for at forsvare titlen, og han vil igen være oppe mod Voisard, men da Tuletts nye Visma-hold ikke deltager denne gang, bliver der ikke deltagelse af hele sidste års podium.

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Bemærk: Grundet travlhed under Giroen har jeg ikke nået at skrive den klassiske detaljere rutebeskrivelse. Det bliver derfor en skitseagtig gennemgang af etaperne.

 

 

Ungarn er i alt væsentligt et fladt land, og derfor kan det ikke undre, at landets nationale rundtur er lidt af en sprinterfest, men løbet har altid sørget for også at besøge de stigninger, man kan finde i den nordlige og sydvestlige del af landet. Siden 2019 har dette besøg - med 2023 som undtagelse - haft form af en stor kongeetape med mål på den relativt lange, men ikke specielt stejle Kekestetö-stigning.

 

I den periodehar formatet været ret fast. Da løbet blev genoptaget i 2015, havde man i flere år en prolog, hvilket varede ved frem til og med 2019, hvor man altså også introducerede Kekestetö-etapen. I 2020 forkortede man imidlertid løbet til fem dage, og det skete på bekostning af prologen, hvorfor der ikke har været tidskørsler siden dengang. I stedet har løbet været udgjort af fire sprinteretaper samt den nu velkendte kongeetape.

 

I 2023 forsøgte man imidlertid at rykke lidt ved tingene. Ikke blot forsvandt Kekestetö, man udskiftede også den ene sprinteretape med en ekstra bjergetape. Dermed var løbet denne gang mere balanceret med tre sprinteretaper og to kuperede etaper, dog stadig med to lettere målbjerge, der altså var helt nye.

 

Det ser ud til, at arrangørerne vil forsøge at fastholde den mere varierede model. I hvert fald er 2024-udgaven den hidtil hårdeste og mest sprinterfjendtlige. Uden chance er sprinterne bestemt ikke, men de må leve med, at der igen i år fjernes en sprinteretape. Således er der blot to af slagsen, hvoraf den ene endda har en ret kraftigt stigende finale, og i stedet bliver der som noget helt nyt plads til en puncheuretape. Den er ikke for svær for de holdbare sprintere, men de tunge drenge bør ikke kunne blande sig.

 

Samtidig fastholdes modellen med to klassementsetaper. Således genbruger mand Pecs-etapen, der blev indført sidste år, og som var en afslutning med appel til ardennertyper mere end klatrere. Således var det her, Marc Hirschi grundlagde sin samlede sejr ved at køre alene hjem. Alligevel bliver det ikke det ardennerløb, det var sidste år. Den meget lette bjergfinale, der supplerede Pecs-etapen sidste år, fjernes nemlig til fordel for et comeback til Kekestö, der som sagt er en relativt blød stigning, men som stiller betydeligt større krav til klatreevnerne, end vi så det på sidste års rute.

 

Det er dog som altid sprinterne, der får det første ord. Onsdag åbnes løbet nemlig med en 166,1 km lange etape mellem Karcag og Hajduszoboszlo, og den kunne ikke være fladere. Blot 145 højdemeter er der på programmet, og det hele slutter med tre omgange på en 19,1 km lang rundstrækning, der er helt flad og slutter med en opløbsstrækning, der er hele 3800 m lang.

 

 

 

 

 

Også torsdag får sprinterne formentlig deres chance, når der skal køres 162,1 km mellem Tokaj og Kazincbarzika. Her bliver det med 889 højdemeter en smule mere kuperet, men det er intet, der kan forstyrre sprinterne. Denne gang sluttes der med en omgang på en 37,6 km lang rundstrækning, der har en stigning (700 m, 7,0%) med top 24,4 km fra stregen, og her er finalen enormt teknisk. En lang, lige vej leder frem til tre sving med hhv. 900 m, 500 m og 200 m igen, og derudover stiger den sidste kilometer med 2,0% i snit, idet det dog ser ud til at snige med helt op til 7-8% over de sidste 200 m.

 

 

 

 

 

 

 

Fredag gælder det så kongeetapen, når Kekestetö-stigningen vender tilbage. Her skal der køres 182,7 km mellem Kazincbarcika og det berømte bjerg, og undervejs skal der klatres 1749 højdemeter. Det meste af etapen er flad, men ca. midtvejs skal man op ad den første og lette del af stigningen, inden man køre en tur tilbage ud i det flade terræn for at vende tilbage til stigningen og her køre hele vejen op. Den stiger med 5,6% over 12,1 km, men skal deles i to. Således tiger de første 8,7 km helt jævnt med 4,6% i snit, men til gengæld stiger de sidste 3,4 km, der altså kun køres én gang, jævnt med 8,0% i snit, herunder med 8,4% over den sidste kilometer, hvor der er to hårnålesving, det sidste med 200 m igen.

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag venter så løbets helt store nyskabelse, nemlig puncheuretapen. Her skal der klatres 1283 højdemeter over 166,6 km, der fører fra Budapest til Etyek. Terrænet er generelt fladt, og man slutter med to omgange på en 39,2 km lang rundstrækning, der ender på toppen af en bakke. Den stiger med 5,8% over 1,3 km, herunder med 6,2% over den sidste kilometer, hvor den starter med 600 m med ca. 7%, inden den flader ud med 5,0% over de sidste 300 m. Der er et blødt sving med 2000 m igen og et skarpt sving med 1600 m igen, hvorefter vejen er stort set lige.

 

 

 

 

 

 

 

 

Intet er afgjort før til allersidst, da løbet søndag slutter med en tilbagevenden til den ardenneragtige finale i Pecs. Her skal der klatres 2245 højdemeter over 173,2 km, der fører fra Siofok til Pecs. Etapen er flad, indtil man skal over en stigning (5,0 km, 4,2%) med top efter 115,5 km, inden man rammer en 20,7 km lang rundstrækning, der i alt væsentligt består ad en tur op ad en stigning (5,1 km, 6,8%), der indledes med 1,7 km med hele 10,4%, men derefter flader ud, samt en teknisk nedkørsel. Efter de to omgange kører man op ad stigningen én gang til, men denne gang fortsætter man ikke hele vejen op. I stedet skipper man et sving for at køre frem til målet ved zoologisk have. Igen er der tale om en kategori 2-stigning, der her stiger med 8,6% over 2,3 km. De første 400 m er relativt lette, men derefter følger en kilometer med hele 12,9%, hvorefter den flader ud med 200 m med 7,1% efterfulgt af 400 m med 4-5% og slutteligt 300 m med bare 2,1%. Der er sving med 3700 m, 2900 m og 2400 m igen, hvorefter en lige vej leder frem til en kurve på 90 grader med 800 m igen. Sidste år kørte man to omgange på en længere rundstrækning, der også havde en anden og blødere stigning og en del fladland.

 

 

 

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

 

Favoritterne

Tour de Hongrie har de seneste år været et meget let fortolkeligt løb. Fire sprinteretaper blev fulgt op af den velkendte kongeetape, hvor klatrerne kunne afgøre det mellem sig. I 2022 så vi ganske vist, at et styrt betød, at Antonio Tiberis sejr på kongeetapen ikke var nok til den samlede sejr, men som udgangspunkt har det hele været afgjort på denne ene dag.

 

Sådan er det ikke længere. Beslutningen om at gøre løbet mere varieret med to og ikke bare én bjergetape må roses, for det skaber lidt variation i et ellers meget sprintertungt løb. Det gav i hvert fald et anderledes åbent løb sidste år. Marc Hirschi kørte alene hjem på den Pecs-etape, der også er med i år, og derefter kom han på arbejde på den sidste bjergetape, der havde et meget let målbjerg, og hvor han var lidt i krise, fordi han var isoleret og blev angrebet på skift. Han lod Yannis Voisard snige sig væk til sejr og sikrede sig den samlede sejr, men han var så sårbar, at han kunne have tabt løbet.

 

Den form for sårbarhed bliver ikke så udtalt i år. Den meget bløde bjergfinale fra sidste år erstattes nemlig af en tilbagevenden til Kekestetö. Det forandrer sidste års løb ganske meget. Her var Pecs-etapen den sværeste, og det viste sig hurtigt, at det ikke uventet var for puncheurs som Hirschi og ikke for den ellers formstærke klatrer Max Poole. Årets kongeetape er imidlertid mere et rigtigt bjerg. Ganske vist er det kun de sidste 3,4 km, der med sine 8,0% er stejle, og derfor har vi set tungere folk klare sig relativt godt.

 

Alligevel har bjergrytterne domineret, som vi så i duellen mellem Antonio Tiberi og Eddie Dunbar i 2022 og med Damien Howsons solosejr i 2021. Tidligere vandt Attila Valter i 2020 og Krists Neilands i 2019, og ingen af dem kan kaldes klassiske klatrere. Her var der bare heller ikke rigtigt gode klatrere til start. At tunge folk kan forsvare sig, så vi dog tydelig i 2022, hvor Samuele Battistella og Edoardo Zambanini var i top 4, men langt efter Tiberi og Dunbar og i et generelt svagt klatrefelt.

 

Til gengæld er Pecs for puncheurs. Det viste Hirschi sidste år, da han kørte alene hjem med 8 sekunder ned til Ben Tulett, 10 sekunder ned til Poole og 12 sekunder ned til fire mand, nemlig Sylvain Moniquet, Oscar Onley, Matteo Fabbro og Egan Bernal. En god puncheur kan altså godt vinde en del tid her, men ikke så meget, som en god bjergrytter kan vinde på kongeetapen. Til gengæld kan en puncheur så måske gå efter nogle bonussekunder i de indlagte spurter eller måske blande sig i den nye puncherfinale på 4. etape. Det giver faktisk et ret åbent løb, der kan vindes af både en bjergrytter som Dunbar, der vandt i 2022, og en puncheur som Hirschi, der vandt i 2023.

 

En anden faktor er holdet. Vi så sidste år, at Hirschi kom på glatis, fordi han blev isoleret. I år har man designet Pecs-etapen ret kløgtigt med en kortere rundstrækning, hvormed stigningerne kommer ret tæt på hinanden. Selvom selve Pecs-stigningen er så svær, at bedste mand har lettere ved at forsvare sig selv på selve bakken, kan han isoleres tidligt, hvormed der alligevel kan blive plads til taktik. Det betyder, at bedste mand ikke nødvendigvis vil vinde. Efter fredagens etape vil vi have en klatrer i førertrøjen, og han vil komme under angreb i et løb, hvor de fleste hold er næsten rene sprinterhold, og hvor de få klatrere derfor let kan isoleres.

 

En anden faktor er det ungarske vejr, der kan være ret svingende. Det ser dog pænt ud. Den indledende sprinteretape vil finde sted i skyet, men formentlig tørt vejr og uden en vind, der bør kunne skabe splittelse. Derefter venter en smuk torsdag, hvor vinden begynder at være lidt kraftig. Vi har før set sidevindskørsel i løbet, men da der stort set aldrig vil være den rette retning, bør det ikke blive et problem. Kongeetapen vil finde sted på en solrig og stille dag, men det er godt for løbets puncheurs, at der vil være modvind på den stejle del, hvor klatrerne skal gøre forskellen. Lørdagen bliver smuk med svag vind og modvind på målbakken, inden det hele slutter med en smuk søndag, hvor der vil være side- og medvind på stigningen-

 

Hvad er konklusionen? Det bliver en kamp mellem puncheurs og bjergryttere. Sidstnævnte skal gøre forskellen på 3. etape, mens førstnævnte skal begrænse tabet her og derefter slå til på 5. etape, måske på 4. etape og i de indlagte spurter. Et godt hold kan blive nødvendigt for bjergrytterne, fordi de skal føre efter fredagens etape og derefter forsvare sig søndag.

 

Selvom ruten er mere varieret, har feltet præcis samme struktur som de andre år. De fleste hold satser primært på spurterne, og derfor er de mødt op med næsten rene sprinterhold. De fleste har så påklistret en klatrer eller to, som skal forsøge sig på de to kuperede etaper. Det betyder, at der generelt er svage hold i bjergene, hvilket som sagt kan blive vigtigt i dette løb.

 

 

Efter at løbet blev ProSeries i 2023 er feltet generelt blevet meget stærkere, og det er det også i år. Hvor vi sidste år havde et ret flot felt af klatrere, er det dog et sølle klassementsfelt denne gang. Man skal godt nok lede langt efter klatrerne denne gang, og det gør det til en lidt tam affære.

 

Jeg havde egentlig to favoritter, og spørgsmålet var, om jeg skulle gå med den formodet bedste bjergrytter eller den formodet bedste puncheur. Nu følger jeg mig imidlertid på mere sikker grund. I sidste øjeblik har Bahrain nemlig udtaget Wout Poels. Vi har til gode at se, om skuffelsen over den manglende Giro-udtagelse har kostet ham motivation og form, men hvis han har de ben, han har haft i år, bliver jeg overrasket, hvis ikke han vinder kongeetapen. Den er eksplosiv, men det passer ham slet ikke så ringe. Udfordringen kan så blive at følge særligt Marc Hirschi på Pecs-stigningen, men den passer jo også Poels glimrende - og han har været klart den stærkeste af de to i år. Jeg bliver derfor overrasket, hvis han bliver sat de to dage, og han kan endda vinde dem begge.

 

Problemet er hans hold. Han er til start med en trup af lutter tunge ryttere, og det kan give ham et alvorligt problem på søndag. Han bliver isoleret med et fingerknips, og derfor frygter jeg, at han taber løbet i kraft af taktik. Heldigvis er etapen med mindre fladland lettere at kontrollere end den tilsvarende etape sidste år, og hvis han er så stærk, som han har været indtil nu, tror jeg på, at det lykkes - men de har godt nok ikke hjulpet ham med denne trup.

 

Inden udtagelsen af Poels pegede jeg på Harm Vanhoucke. Jeg troede ellers, at han var stendød og begravet, men han har været genfødt på det sidste senest så vi i Romandiet måske en af de bedste udgaver af ham nogensinde, da han i et stærkt felt blev nr. 14 på kongeetapen. Han har alle dage været en lottokupon, men møder han op til dette løb med samme form, vil jeg regne ham som favorit til kongeetapen.

 

Der er dog stadig udfordringer. Modvinden på fredag kan gøre det svært at vinde nok tid, og selv hvis det lykkes, skal han forsvare sig på søndag. Heldigvis har han faktisk et fornuftigt punch, og Lotto har også et af de bedste klatrehold med støtte fra en i år relativt godt kørende Eduardo Sepulveda, der dog skuffede i Romandiet, og Johannes Adamietz, der har vist små tegn på fremgang. Der er usikkerhed om dem begge, men det bør være nok til, at Vanhoucke ikke taber løbet på taktik. Med Romandiet-benene bør han have en chance for at konfirmere sit comeback med en sejr her. Særligt Sepulveda kan med benene fra tidligere ende langt fremme i dette felt, selvom de eksplosive stigninger passer ham dårligt.

 

Den anden store rival til Poels må være løbets bedste puncheur, nemlig Marc Hirschi. Han skal forsvare sin titel, men ruten passer ham betydeligt dårligere end sidste år. Kongeetapen er til den svære side for ham, men hans typer har før gjort det godt. Når Battistella kan blive nr. 3, kan Hirschi også, og han hjælpes endda af modvinden. Problemet er bare, at han stadig synes et stykke under sidste års niveau. Han er bestemt blevet bedre, men senest skuffede han i Frankfurt, hvor han ikke kunne følge sin holdkammerat Jan Christen. Det ændrer dog ikke på, at han passer godt til Pecs-etapen, som han vandt sidste år, måske kan blande sig i spurten på 4. etape, hjælpes af modvinden og har et stærkt hold. Derfor kan han ende med sejren.

 

UAE har også Igor Arrieta, der i dette felt må være en af de bedste bjergryttere, men han har ikke vist samme niveau som Vanhoucke, senest ikke i Asturien, hvor han dog også var hjælper. Et andet bud er Diego Ulissi, der er en af de bedre puncheurs, men medmindre han pludselig finde de vilde ben fra kongeetapen i Abruzzo, vil han komme til kort, ligesom vi har set, at han altid er hjælper for Hirschi. Endelig har de Filippo Baroncini, der før har gjort det flot på denne kongeetape, men efter skaden må han være hjælper, selvom han var lovende fra sæsonstart. Alessandro Covi er stadig ved siden af sig selv.

 

Bora kommer med Roger Adria, der er helt umulig at blive klog på. En katastrofal sæsonstart blev efterfulgt af en pæn start på Ardennerne og derefter en katastrofal start på Romandiet, hvor han så pludselig blev nr. 18 på kongeetapen. Senest kørte han pænt i Frankfurt, dog uden at imponere, og det gør ham til lidt af et wildcard. Det er klart, at han med benene fra kongeetapen i Romandiet jo lige pludselig kan slå Vanhoucke på kongeetapen, og da han tillige er eksplosiv og spurtstærk, passer han perfekt til 5. etape og måske endda 4. etape. På baggrund af hans mange udsving og hans kørsel i Frankfurt er der bare lidt stor usikkerhed om ham. Til gengæld kan han forsvare en trøje. Han ledsages nemlig af Emmanuel Buchmann, der jo burde være i god form efter Giro-skuffelsen. I dette felt kan han stadig komme ret langt, men jeg har svært ved at se ham vinde på så eksplosive stigninger. Et tredje bud er Ben Zwiehoff, der har nået et niveau, hvor han reelt kan køre med om sejren i et løb som dette, som vi så med sidste års 2. plads i Tyrkiet og Tjekkiet. I år har han bare kun skuffet, og han har ikke kørt siden Catalonien. Den sidste hjælper er den lovende Alexander Hajek, hvis 7. plads i Tyrkiet viser, at han selv kan komme et stykke i dette felt.

 

Det er en fornøjelse, at vi skal tage Damien Howson seriøst igen. Efter en elendig sæsonstart viste han klart stigende form i Romandiet, hvor han blev nr. 23 på kongeetapen. Fortsætter han fremgangen, er han formentlig næstbedste klatrer, og han har endda tidligere vundet kongeetapen i dette løb. Finder han de vilde ben, han havde i Burgos sidste år, kan han gentage den bedrift, men derefter skal han forsvare sig søndag, hvor han mangler punch. Her kan han også blive sårbar, da han er afhængig af Carl Fredrik Hagen, men nordmanden viste med en 9. plads i Tyrkiet, at han selv kan ende pænt i dette felt, og han har også James Whelan og den genfødte Kamil Malecki, der dog ikke synes i form efter klassikerne. Jeg tror ikke, at han taber på holdet, men spørgsmålet er, om han kan vinde nok på kongeetapen til at holde Hirschi bag sig.

 

 

Derefter vil jeg pege på Yannis Voisard. Schweizeren sneg sig væk til sejr på kongeetapen sidste år og har derfor gode erfaringer med løbet. I år har han været stærkere end nogensinde, som vi særligt så med hans flotte kørsel i Abruzzo i et felt, der ikke var helt ringe. Vi så dog også i Romandiet, at både Vanhoucke og Howson var bedre, og derfor kan det være svært at se ham vinde, da han måske også passer lidt dårligere til disse ret eksplosive stigninger end i hvert fald Vanhoucke. Med Abruzzo-benene har han dog en fair chance. En bekymring er hans hold, da han kun støttes af Sebastien Reichenbach, som er en skygge af sig selv, men selvom han skuffede i Abruzzo, viste han i Romandiet, at han selv kan komme et stykke i dette felt.

 

Så er der naturligvis Tyrkiet-vinderen. Jeg er virkelig i tvivl om, hvordan jeg skal rangere Frank van den Broek. Han har haft det lidt svært på det højeste niveau i Europa, men sejren i Tyrkiet viser, at han bestemt kan være med helt fremme på dette niveau. Han var dog synligt svagere end Paul Double i Tyrkiet, og derfor vil det undre mig, hvis han kan slå folk som Poels, Vanhoucke og Howson på fredag. Han har til gengæld lidt punch og passer ikke helt dårligt til søndagen, men vi så også i Frankfurt, at der er folk, der er bedre på eksplosive bakker. Endelig er det ret svært at se ham forsvare en trøje på søndag, når Martijn Tusveld, der ikke har klatret godt i lang tid, er eneste holdkammerat uden fokus på spurterne.

 

Lidl kommer vel med løbets joker i Thibau Nys. Den belgiske komet chokerede mig med sin kørsel sidste år, hvor kun det taktiske spil forhindrede ham i at vinde den sidste klassementsetape, efter at han desværre havde en offday på Pecs. Med den klatring, han har vist i år, vil jeg ikke udelukke, at han kan være med på Pecs-etapen, men det vil trods alt undre mig, hvis han kan klare den i år noget vanskeligere kongeetape. Nok er klassementsfeltet svagt, nok er der modvind, og nok kan få mange bonussekunder undervejs - hvad der dog bliver vanskeligt med det stærke sprinterfelt - men det vil være overraskende, hvis ikke han kommer til kort mod klatrer på kongeetapen og nok trods alt mod de bedste i Pecs. Men en joker er han. Et andet bud er Quinn Simmons, der faktisk er blevet nr. 2 på kongeetapen. Det var dog i et meget svagere felt, og da han har været uden siden Strade - formentlig med en skade - skal vi næppe have for store forventninger. Stigningerne bør være for svære for Mathias Vacek.

 

Ineos kommer med Oscar Rodriguez, der før har gjort det godt på denne kongeetape, da han endte som samlet nr. 2 i 2022. I år har han bare fortsat de triste takter fra sidste år, og derfor skal der være sket meget, hvis han pludselig skal vinde. Alligevel udelukker jeg ikke, at han kan gøre det pænt. Han kørte nemlig ganske fint mod slutningen af Alperne, men da han skuffede igen i Romandiet, er det svært for alvor at mobilisere optimisme. Han ledsages af lottokuponen Ethan Hayter. Selv en god Hayter kan nok ikke vinde på denne rute, men han kan komme ret langt. Vi aner bare ikke, hvilken Hayter vi får, for hans udsving er jo decideret rystende. Det er dog ret klart, at den Hayter, vi så på kongeetapen i Romandiet, vil gøre det godt. Den Hayter, vi så på 1. etape og enkeltstarten i samme løb, kommer til gengæld ingen vegne. De unge Leo Hayter og Andrew August har haft det svært på dette niveau.

 

Euskaltel kommer med et ganske fint hold anført af Mikel Bizkarra. Efter styrtet i Catalonien blev han bedre og bedre i Alperne, men han skuffede til gengæld i Asturien. I det lys skal vi nok dæmpe forventningerne, da han som dieselklatrer også passer dårligt til disse stigninger. Han ledsages af Joan Bou, der dog har haft det endnu vanskeligere i Asturien og Alperne, men passer bedre til disse stigninger. De passer til gengæld slet ikke Victor De La Parte, der også har skuffet siden Baskerlandet. Det sidste bud er Gotzon Martin, men han synes helt uden form.

 

Corratec har Valerio Conti, der er kommet fornuftigt tilbage. Disse eksplosive stigninger kunne passe ham ganske fint, men han er svingende. Han blev nr. 11 på kongeetapen i Abruzzo, og med det niveau kommer han ret langt her. Til gengæld blev han kun nr. 12 i det svage felt i Tyrkiet, og så kommer han knap så langt. Mark Padun står på den foreløbige startliste, men må have været skadet, for han er blevet taget af den ene startliste efter den anden på det sidste.

 

Flanders har Kamil Bonneu. Han synes endelig at være på vej væk fra sit lave bundniveau og kørte nogle pæne ardennerklassikere. Han plejer at være hæderlig i dette løb, hvor han er blevet hhv. nr. 10 og nr. 14 de seneste to år. Med det, han har vist siden dengang, er det dog svært at se ham gøre det meget bedre. Løbet er nok for svært for Lars Craps¸ der ellers har gjort det pænt i år.

 

Jayco kommer med et sprinterhold ledsaget af Rudy Porter. Den unge australier har haft det svært som professionel, men han endte som nr. 15 sidste år i et stærkere felt. Denne rute passer ham endda nok lidt bedre, og vi har vel i år set ham stærkere end tidligere. Lad os se, om det også gælder i dette løb.

 

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Polti kommer med fokus på spurterne, men giver chancen til Alex Martin. Han har dog været langt væk i de svage felter i Abruzzo og Asturien, og Erik Fetter er en skygge af sig selv, mens løbet er for hårdt for den ellers solide Diego Pablo Sevilla. Astana ser ud til at komme med et rent sprinterhold. På kontinentalholdene kan særligt Florian Samuel Kajamini, Marton Dina og Byron Munton komme ganske langt, mens vi næppe skal have forventninger til Peter Sagan i dennes lille comeback til landeejen.

 

BEMÆRK: Meget få hold er udtaget, og der er allerede mange ryttere fra den foreløbige startliste, der har meldt afbud. Jeg forventer derfor mange ændringer. Jeg opdaterer optakten tirsdag aften med den endelige startliste.

 

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der var som varslet et hav af ændringer. Mest markant er afbuddet fra Adria, men der er også afbud fra Ethan Hayter, Simmons, Reichenbach, Conti, Padun, Whelan og Kajamini. Q36.5 har udtaget Matteo Badilatti som et ret formstærkt alternativ til Howson, men han passer ikke godt til de eksplosive stigninger. På samme måde har Jayco udtaget Callum Scotson, der endelig fandt bjergbenene i Romandiet, kan passe til disse stigninger og er et bedre bud end Porter. Vi ved nu også, hvem TDT-Unibet stiller med. De har Baptiste Huyet, der gjorde det pænt i Alperne og Abruzzo, Lander Loockx, der lavede en samlet top 10 i Tyrkiet, og Adam Toupalik, der chokerede med sin klatring i Coppi e Bartali, men har skuffet siden dengang og nok vil finde kongeetapen lidt for svær. Lidl har udtaget Natnael Tesfatsion, men det er hans første løb siden det grimme styrt i Baskerlandet. Tudor har udtaget Lucas Eriksson, der har rejst sig efter et skuffende 2023 og kan komme et stykke, men Voisard er plan A. Corratec skal nu satse på Roberto Gonzalez, men han kommer ikke langt. Endelig har vi på kontinentalholdene fået tilføjet nye kandidater i Sergio Meris og Pavel Novak.

 

***** Wout Poels

**** Harm Vanhoucke, Marc Hirschi

*** Damien Howson, Emanuel Buchmann, Yannis Voisard, Igor Arrieta, Frank van den Broek

** Thibau Nys, Matteo Badilatti, Oscar Rodriguez, Callum Scotson, Ben Zwiehoff, Diego Ulissi, Mikel Bizkarra, Alexander Hajek, Carl Fredrik Hagen, Lander Loockx, Kamil Bonneu, Joan Bou, Adam Toupalik, Baptiste Huyet, Lucas Eriksson, Rudy Porter

*  Leo Hayter, Eduardo Sepulveda, Victor De La Parte, Natnael Tesfatsion, Marton Dina, Byron Munton, Sergio Meris, Alex Martin, Filippo Baroncini, Andrew August, Alessandro Covi, Gotzon Martin, Roberto Gonzalez, Kamil Malecki, Johannes Adamietz, Martijn Tusveld, Mathias Vacek, Lars Craps, Erik Fetter, Diego Pablo Sevilla, Pavel Novak

 

Danskerne

Hos Astana skal Michael Mørkøv køre lead-out for Mark Cavendish, og hos Tudor kan Sebastian Changizi formentlig få lov at spurte selv, da Arvid de Kleijn har meldt afbud. Endelig ligner Nicklas Amdi Pedersen også sprinteren hos TDT-Unibet, hvis ikke de kører for Adam Toupalik.

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT