Favoritvurdering: Maryland Cycling Classic

Da ruten er den samme som sidste år, bringer jeg her rutebeskrivelsen fra sidste års optakt.

Ruten

Et nyt løb kan skabe sig lige den identitet, det ønsker, og det kan Maryland Cycling Classic naturligvis også - i hvert fald inden for de rammer, geografien tillader. Her er arrangørerne ramt af, at Maryland ikke er den mest kuperede stat i USA, og derfor lægger det visse begrænsninger på vanskelighederne. Da man som nævnt ovenfor samtidig har som mål at have løbet som hovedattraktionen i en større cykelfestival i centrum af Baltimore, hvor man gerne vil køre omgange på en rundstrækning, giver det sig selv, at løbet bliver en relativt flad affære.

Området nord for byen er dog ikke helt fladt, og løbet består således af to dele. Den første del udgøres af en tur rundt i terrænet, hvor der er en række mindre bakker - endda så mange at man når op over 2200 højdemeter. Slutteligt kører man ind til Baltimore, hvor løbet afsluttes med omgange på en rundstrækning.

Læs også

Vingegaard "i super form" set på Mallorca

I alt skal der køres 194,0 km, der fører feltet fra Sparks til Baltimore. Startbyen ligger nord for Baltimore, hvorfra man køer mod nordvest igennem generelt let stigende og småkuperet terræn. Det leder ud til et naturområde, hvor det er let kuperet med en masse mindre bakker. Man fortsætter mod nordvest og siden nordøst frem til det nordligste punkt, hvorfra man kører mod sydøst ned til en rundstrækning, der går rundt om Prettyboy Reservoir.

Her kører man halvanden omgang i det samme småkuperede terræn, der aldrig er helt fladt, men heller ikke har større stigninger. Efter sidste den sidste halve omgang kører man kortvarigt mod sydvest, inden man sættet kursen mod sydøst med retning mod Baltimore. Herfra er det stadig småkuperet, men generelt let faldende, og slutteligt går det ad en stort set helt lige vej uden sving indtil bycentrum, hvor man rammer rundstrækningen og krydser stregen for første gang.

Løbet afsluttes nu med fire omgange på den 12 km lange runde, der er relativt flad, dog med en enkelt lille bakke med top med 4 km igen. Hvad den mangler i terræn, har den dog i tekniske udfordringer. Rundstrækningen er urimeligt kringlet med et utal af skarpe 90-graderssving, som jeg tæller til 19. Til sidst bliver det dog knap så kompliceret, da man kort inden 3 km-mærket rammer en lang og lige vej, der først afbrydes af tre hurtige sving med hhv. 1300 m, 1100 m og 950 m igen. Efter toppen af bakken falder det generelt ned til de sidste 1500 m, hvorefter det stiger op til røde flamme og derfra er let faldende, indtil de sidste 200 m er let stigende.

Løbet byder på i al 2286 højdemeter.

Favoritvurdering

Ruten lægger op til en kamp mellem sprinterholdene, og de hold, der vil undgå en spurt. De skal få det til at eksplodere i det kuperede terræn fra start, og herefter skal der jagtes. Sidste år lykkedes det at undgå en spurt, og herefter afgjorde et ret stort udbrud det i en taktisk finale, hvor fem mand kørte væk i det taktiske spil, hvorefter Sep Vanmarcke vandt en spurt.

I år er der nærmest ingen sprintere til start, og det gør det ret svært at tro på en spurt. Jeg vil derfor forvente, at en gruppe af de stærkeste i småkuperet terræn kører væk, men herefter er det meget svært at sige, hvem der vinder. I den flade finale vil det i et felt med få stærke hold blive enormt taktisk mellem de stærke hold, der typisk vil sidde med et par mand. Sidste år kom fem mand hjem til en spurt, men det kan også sagtens blive en solosejr. En eller anden form for spurt er dog et godt våben, og vigtigst er et stærkt hold og muligt overtal.

Læs også

Giro d'Italia-analyse: Var det Quintanas gave til Vingegaard?

Det betyder også, at der er megen tilfældighed involveret, og stærkeste mand vinder ikke nødvendigvis, men med mit kendskab til form, fart og holdenes kollektive styrke prøver jeg med følgende rangering - pg som det fremgår, forventer jeg, at Trek kommer til at sidde med et hav af kort:

***** Toms Skujins

**** Mattias Skjelmose, Mathias Vacek

*** Filippo Baroncini, Axel Zingle, Emils Liepins, Simon Clarke, Mikkel Honoré

** Neilson Powless, Guillaume Boivin, Derek Gee, Christian Scaroni, Michael Valgren, Alexis Renard, Simon Yates, Odd Christian Eiking, Lawson Craddock, Hugo Houle, Matteo Jorgenson, Pier-André Coté, Scott McGill

* Gianmarco Garofoli, Yevgeniy Fedorov, Alexander Konychev, Matyas Kopecky, Sasha Weemaes, Colin Joyce, Chris Harper, Marco Frigo, Victor Lafay, Alexandre Delettre, Eddy Finé, Tyler Stites, Attilia Viviani, Samuel Zambelli, Alexandre Balmer, Christopher Juul, Chris Harper, Andrea Peron, Pierre-Luc Perichon, Stephen Bassett, Tom Scully, Oscar Sevilla, Kasper Andersen, Darren Rafferty, Kyle Murphy, Robin Carpenter, Tyler Williams, Samuel Boardman, Matteo Dal-Cin, Caleb Classen