Dagens cykelnyheder

Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) ligger nummer et i årets Giro d'Italia, som han har ligget nummer et så mange gange før.

Opmærksomheden er en del af det at køre cykelløb for sloveneren, men på ét punkt, kan det blive for meget.

 

"Jeg er taknemmelig for hver eneste fan, jeg har. Nogle gange er det for meget nu med smartphones, fordi alle vil have en selfie," siger han ifølge Global Cycling Network.

 

"De har telefoner med timere til deres fotos, og så, fem, fire ... det tager tid," siger han.

 

Pogacar fører Giroen med 2,40 ned til Daniel Martinez (BORA - hansgrohe) på løbets andenplads inden dagens etape. En 31 kilometers enkeltstart fra Castiglione delle Stiviere til Desenzano del Garda.

 

Den 25-årige kaptajn kan se frem til masser af opmærksomhed igen i dag, men hvis det stod til ham, fandt han pen og papir frem istedet for at posere for kameraet.

 

"Før var det bare autografer. Det var nemmere, og jeg synes, at det er mere personligt, hvis de beder om autografer. For mig er det altid en fornøjelse at give autografer, men med selfies bliver det nogle gange for meget. Men det er en del af det, og jeg er så glad for, at jeg har fans. Så længe de kommer til løbene og ikke gør noget skørt eller dumt på vejen, så kan vi nyde det," siger Tadej Pogacar.

 

 

 

 

 

 

 

FØLG GIRO D'ITALIA I FELTET.DK'S LIVEOPDATERING

 

Giroen er imidlertid ikke det eneste store cykelløb, som køres i en maj, der altid hører til blandt sportens travleste. Således byder den kommende uges tid også på både et stort etapeløb og tre endagsløb. Mest fokus vil der være på 4 Dage ved Dunkerque, der trods sit navn afvikles over seks dage fra tirsdag til søndag, og som altid er en sprintervenlig sag, der afgøres på en kombination af bonussekunder og ikke mindst lørdagens eksplosive kongeetape på den brostensbelagte stigning i Cassel. Set med danske øjne vil fokus være rettet mod Kasper Asgreen, men løbet har også tiltrukket andre profiler som Corbin Strong, Arnaud Demare, Riley Sheehan, Milan Menten, Paul Penhoët, Oliver Naesen, Sam Bennett, Anthony Turgis og Pascal Ackermann.

 

Vi skal længere mod nord for at finde ugens endagsløb. Lørdag skal vi for en sjælden gangs skyld til Holland, hvor det gælder det flade sprinterløb Veenendaal-Veenendaal, hvor kun vinden plejer at kunne true en massespurt i et sprinterfelt, der i skrivende stund er ret ukendt. Mere spektakulært bliver det søndag, hvor serien af belgiske endagsløb fortsætter med det spektakulære grusløb Antwerp Port Epic, hvor Arnaud De Lie skal forsøge at fortsætte sin nylige succes i kamp med navne som Luca Mozzaro, Alexander Kristoff, Clement Venturini, Dries Van Gestel, Sandy Dujardin, Gianni Vermeersch, Hugo Page og Florian Senechal. De Lie er også i aktion mandag, hvor man på Giroens hviledag kan se frem til endnu et belgisk løb, nemlig Ronde van Limburg, der plejer at ende i en ret hård stigende spurt.

 

Du kan følge vores live-opdatering fra Giro d’Italia, 4 Dage ved Dunkerque, Veenendaal-Veenendaal, Antwerp Port Epic og Ronde van Limburg, hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

 

Frem til og med Giroens anden hviledag dækker vi efter følgende plan:

 

Tirsdag d. 14. maj: Fra kl. 13.15 dækkes 10. etape af Giro d’Italia (forventet afslutning ca. kl. 17.10), og fra kl. 16.00 dækkes 1. etape af 4 Dage ved Dunkerque (forventet afslutning ca. kl. 17.35)

 

Onsdag d. 15. maj: Fra kl. 12.15 dækkes 11. etape af Giro d’Italia (forventet afslutning ca. kl. 17.10), og fra kl. 16.00 dækkes 2. etape af 4 Dage ved Dunkerque (forventet afslutning ca. kl. 17.30)

 

Torsdag d. 16. maj: Fra kl. 12.30 dækkes 12. etape af Giro d’Italia (forventet afslutning ca. kl. 17.15), og fra kl. 16.00 dækkes 3. etape af 4 Dage ved Dunkerque (forventet afslutning ca. kl. 17.25)

 

Fredag d. 17. maj: Fra kl. 13.10 dækkes 13. etape af Giro d’Italia (forventet afslutning ca. kl. 17.15), og fra kl. 16.00 dækkes 4. etape af 4 Dage ved Dunkerque (forventet afslutning ca. kl. 17.30)

 

Lørdag d. 18. maj: Fra kl. 13.20 dækkes 14. etape af Giro d’Italia (forventet afslutning ca. kl. 17.10), fra kl. 15.00 dækkes 5. etape af 4 Dage ved Dunkerque (forventet afslutning ca. kl. 16.30), og fra kl. 15.00 dækkes Veenendaal-Veenendaal (forventet afslutning ca. kl. 17.00)

 

Søndag d. 19. maj: Fra klokken 10.40 dækkes 15. etape af Giro d’Italia (forventet afslutning ca. kl. 17.10), fra kl. 15.30 dækkes 6. etape af 4 Dage ved Dunkerque (forventet afslutning ca. kl. 16.55), og fra kl. 15.30 dækkes Anterp Port Epic (forventet afslutning ca. kl. 16.55)

 

Mandag d. 20. maj: Fra klokken 15.00 dækkes Ronde van Limburg (forventet afslutning ca. kl. 17.00)

 

Der er en mulighed for, at vi dropper dækningen af nogle af løbene, hvis det skygger for meget for Giroen.

 

Til Giroen vil der hver dag komme optakter til den kommende og analyse af den foregående etape, mens det er usikkert, hvad der kommer af optakter og favoritvurderinger til de øvrige løb. Foreløbig kan en optakt til 4 Dage ved Dunkerque læses, og der kommer også daglige etapeoptakter til det franske løb. Naturligvis kan du også finde rutebeskrivelse, favoritanalyser samt en holdanalyse til Giroen.

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

I de fleste af de seneste udgaver har løbet budt på en lang enkeltstart i enten den anden eller den tredje uge, og det gør løbet også i år, når rytterne i den næstsidste weekend kastes ud i 31,2 km ensom kamp mod uret. Alligevel er meget anderledes, for denne gang er enkeltstarten den anden lange af slagsen og faktisk er den kortere end den, der allerede er kørt. Den er også ganske meget anderledes, for hvor 7. etape fulgte lidt af Giroens ånd ved at være relativt kuperet, vil specialisterne slikke sig om munden ved udsigten til det, der venter denne lørdag på Po-sletten. Her finder de nemlig og generelt flade veje, der endda til slut generelt er let faldende, og dermed er der lagt op til wattmonstrenes paradis og ifølge arrangørerne formentlig gennemsnitshastigheder på omkring 55 km/t i det, der vil være et absolut nøgleslag i kampen om den samlede sejr.

 

I alt skal der altså tilbagelægges 31,2 km, der fører feltet fra Castiglione delle Stiviere til Desenzano del Garda, der er to byer på den flade Po-slette lige syd for Gardasøen. Startbyen ligger faktisk ganske nær målbyen, og etapen består af en sløjfe mod sydøst. Starten er teknisk med otte sving i den tidlige fase, hvor man snor sig mod nordøst gennem startbyen, men derefter går det over et langt stykke mod sydøst ad en lige og let stigende vej, der kun byder på et enkelt sving. Undervejs begynder vejen at falde let, inden der i udkanten af byen Solferino er to hurtige sving i rap, hvorefter første mellemtid tages efter 7,8 km.

 

Efter tidstjekket går det mod sydøst ad let faldende og senere næsten helt flade veje, der byder op et enkelt sving og to rundkørsler, inden man rammer dagens sværeste bakke (700 m, 5,7%), der efter 12,4 km leder op til byen Cavriana i etapens sydligste punkt. Her er der et enkelt sving, hvorefter man sætter kursen mod nord og senere nordøst for at køre ad lige veje, der byder på en enkelt rundkørsel og er skiftevis let stigende og let faldende. De leder frem til byen Pozzolegno, hvor man efter 19,9 km kører mod nord ind gennem byen via et sving og tre rundkørsler ad flade veje, hvorefter det går mod nordvest ad lige veje igennem fladlandet frem til en rundkørsel i Torre di San Martino, hvor den sidste mellemtid tages efter 23,2 km.

 

Herfra er resten af etapen ganske let faldende, når man fortsætter mod nordvest ad lige veje, der umiddelbart efter mellemtiden byder på tre sving og tre rundkørsler hurtigt efter hinanden, indtil man med godt 3 km igen når frem til Gardasøen i udkanten i udkanten af Rivoltella del Garda. Her drejer man til venstre for nu at køre mod vest ad en let lige og let faldende vej hen langs søen, idet man undervejs skal gennem fem rundkørsler med hhv. 3000 m, 2600 m, 2200 m, 1700 m og 300 m igen. Vejen leder direkte ind til målbyen, hvor man drejer med 250 m igen og dernæst drejer i en rundkørsel med 200 m igen, hvorefter en 6 m bred vej leder direkte frem til målet, der ligger ud til søen.

 

Etapen byder på i alt 250 højdemeter.

 

Desenzano del Garda har aldrig tidligere været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Årets enkeltstarter er nærmest over én kam blevet ødelagt af skiftende vejr, men sådan går det ikke denne gang. Lørdagen kunne ikke være smukkere. Der vil ikke være en sky på himlen, og temperaturen vil være 21-23 grader. Der vil være en svag til let vind (7-9 km/t) fra øst og østsydøst, og den vil kun tiltage marginalt i løbet af etapen. Det giver mod- og sidemodvind, indtil man kort efter første mellemtid rammer et stykke med sidevind, indtil der over de sidste 11,3 km vil være sidemedvind og næsten ren medvind over de sidste 3,2 km.

 

Analyse af 13. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jonathan Milan på 13. etape på én gang fuldendte sit hattrick og samtidig udstillede Tim Merliers største svaghed.

 

Favoritterne

Der skrives en lille slags moderne cykelhistorie i morgen. Egentlig var der jo flere enkeltstartskilometer i Giroen for et år siden, men det skyldtes alene, at der var hele tre af slagsen. I moderne cykelsport er det virkelig et særsyn, at man i én og samme grand tour har hele to enkeltstarter, der er mere end 30 km lange.

 

Sådan var det jo ikke i gamle dage. Nej, under Jean-Marie Leblanc var det jo så sikkert som amen i kirken, at der var to mere end 50 km lange enkeltstarter i Touren. De tider er imidlertid for længst ovre, og særligt i Touren er der sket en dramatisk reduktion i antallet af enkeltstartskilometer, siden Christian Prudhomme overtog ansvaret fra Leblanc. Jeg har virkelig gransket min hjerne, men husker jeg ikke helt galt, skal vi tilbage til Touren i 2013 for at finde den seneste grand tour med to enkeltstarter på mere end 30 km. Vi kom tæt på i Giroen i 2017, men vi manglede lige et par 100 m på den sidste enkeltstart i Milano for at nå helt derop.

 

Dermed er det ikke mærkeligt, at denne Giro i høj grad belønner alsidighed, særligt når bjergetaperne nu også er lettere end vanligt. Den belønning bliver blot endnu større, fordi langt de fleste af de mere end 70 km kamp mod uret er flade. Også 7. etape var jo stort set pandekageflad, indtil den dramatisk ændrede karakter til sidst.

 

Det var meget heldigt, at den gjorde det. Uden den ret svære stigning sidste fredag kunne de to etaper godt være blevet lidt monotone. Det er de slet ikke nu. Stigningen var så lang og svær, at vi vil få en ganske anderledes top 10, når rytterne i morgen har sat sig op på tempocyklerne for anden gang.

 

Denne gang er der nemlig ikke meget hokuspokus. Det er bare fladt, fladt, fladt. Ja, faktisk er det endda ofte let faldende, og arrangørerne regner således med en gennemsnitsfart på 55 km/t for den vindende rytter. Det meste af etapen består også bare af lange, lige veje, og dermed er det wattmonstrenes paradis. Der er skam et par tekniske passager undervejs, og de kan naturligvis i et tæt løb blive afgørende, men over så lang en distance er sandsynligheden derfor lille. Det vil formentlig være det mest velsmurte wattmonster, der vinder etapen.

 

Derfor er der heller ikke pokkers meget at analysere. Det handler om power og aerodynamik, men der er nu alligevel to forhold, man skal være opmærksom på. Den ene er distancen. I løbet af en sæson er det i langt de fleste år kun i grand tours og ved mesterskaber, at man kører så lange enkeltstarter. Det er velkendt, at dieselmotorerne er begunstiget af så pæne distancer, og at der er andre typer - ofte tempostærke sprintere - der har det vanskeligere, når vi er oppe i de længder.

 

Den anden faktor er friskhed. Det er også velkendt, at klassementsryttere ofte har en lille overhånd, når der køres enkeltstart sent i en grand tour, ganske enkelt fordi de restituerer bedre. Det kan naturligvis ikke redde det hele på en rute, der som denne handler så uhyre meget om power, og selv det største restitutionsuhyre vil få en gedigen lussing i morgen, hvis vedkommende ikke kan køre enkeltstart. Typisk vil de dog forsvare sig en smule bedre mod de klassiske specialister, end de ville have gjort på 1. etape.

 

Derudover er der naturligvis vejret, men her kan vi ånde lettede op. Nu er de fleste af årets enkeltstarter blevet ødelagt af uensartede betingelser, men det sker ikke denne gang. Det vil være den smukkeste forårsdag med kun svag vind. Det vil blæse op en ganske lille smule undervejs, og det kan måske give en ganske lille fordel til de sidst startende, da der er stort set lige meget med- og modvind. Forskellen er dog så lille, at det sagtens kan ende med at være omvendt, hvis der viser sig at være mere læ på det indledende modvindsstykke, end der er på det afsluttende medvindsstykke. Men blæser det op, kan der måske være en lille tendens til, at de sidste vil sætte nogle dårlige mellemtider, inden de så indhenter noget på det sidste stykke.

 

Stigningen gør, at de to enkeltstarter er ret forskellige, men alligevel er favoritterne i et vist omfang de samme. I hvert fald har jeg de samme fire topnavne, men rangeringen af dem ændres en anelse. I hvert fald går jeg denne gang med Filippo Ganna. Han blev ganske vist slået ret klart af Tadej Pogacar i fredags, men på den flade del kørte han sloveneren midt over. Ja, faktisk var han hele 47 sekunder hurtigere på powerdelen, der på mange måder var identisk med hele denne etape, både i forhold til terræn og distance.

 

Man kan dog ikke helt sammenligne det med det, der venter i morgen. Pogacar kørte tydeligvis meget konservativt i fladlandet, og det så ud til, at der var en ret klar forskel i disponering. Sloveneren havde formentlig været tættere på, hvis etapen var sluttet i bunden af stigningen, men 47 sekunder er så stor en margin, at det er svært at tro, at det alene kan forklares med forskellen i dosering af kræfterne.

 

Ganna plejer da også at være den bedste af de to på flade enkeltstarter. Det har han i hvert fald været i Tirreno og UAE Tour, og selvom den korte distance i de to løb utvivlsomt er en klar fordel for banerytteren Ganna, er den tidligere verdensmester jo også fremragende på lange, flade enkeltstarter. Til gengæld kan han være pokkers svingende, og han har skuffet flere gange på det sidste. Heldigvis fandt han sig selv i Vueltaen, hvor hans sejr over Remco Evenepoel, der også er bedre end Pogacar på denne type enkeltstart, vidner om, at han er tilbage, efter at belgieren havde ydmyget ham i Giroen.

 

Logikken tilsiger, at Ganna skal vinde denne enkeltstart, men restitutionen taler til fordel for Pogacar. Ganna har heldigvis før vundet enkeltstarter sent i grand tours - ja, sågar på sidste etape - men vi har også set en meget træt Ganna i Touren i 2022. Denne gang virker han også en smule mærket, og han har da også brokket sig over træthed, men det var opløftende at se ham rejse sig i går, hvor han ramte udbruddet, selvom han egentlig ville spare sig. Han ligner en mand, der er frisk, og måske får han endda en lille fordel af en tidlig start. Hvis han kører op til den standard, han viste i sidste uge og i Vueltaen, bør han sikre sig sin sjette enkeltstartssejr i Giroen

 

Jeg er virkelig i tvivl om, hvem jeg skal rangere som nr. 2, men da jeg rangerer efter vinderpotentiale, går jeg med Tadej Pogacar. Jeg tror nemlig, at vi skal op i hans klasse for at slå den Ganna, vi så i sidste uge, og han skal tillige have en superdag. For en uge siden var han næsthurtigst i fladlandet, men forskellen til hans rival i kampen om 2. pladsen, Magnus Sheffield, var blot 2 sekunder, hvorfor også det formentlig handler om disponering. Begge lignede ryttere, der holdt en del igen inden stigningen, men Pogacars magtdemonstration var så stor, at han måske har kørt en smule mere konservativt. I hvert fald indikerer det, at det er meget tæt mellem Pogacar og Sheffield på flad vej.

 

Pogacar har før vist, at han kan vinde flade enkeltstarter. Det viste han, da han - endda suverænt - choksejrede i Touren i 2021. Dengang var han ikke oppe mod Ganna, men han knuste stadig Stefan Küng, Jonas Vingegaard og Wout van Aert - og det var endda tidligt i løbet. Vi har før set en træt Pogacar på enkeltstarter i den tredje uge, men her har han jo holdt igen nærmest hver eneste dag. Friskheden bør være en klar fordel i duellen med Ganna, men det bekymrer mig, at han i går talte om at køre enkeltstarten på mindre end 100% af hensyn til kongeetapen søndag. Det er en reel risiko, særligt hvis han kan se, at han ikke kan vinde etapen, men skal Ganna slås, tror jeg kun, at en superdag fra Pogacar er løsningen.

 

Den anden kandidat er naturligvis Magnus Sheffield. I fredags var jeg lidt bekymret for hans ”svage” tid på den flade del, hvor han kun var fjerdehurtigst, men det handlede vist om disponering. I hvert fald kørte han en drøm af en stigning, og det gør mig tryg ved, at han vil præstere i morgen. Som jeg har skrevet flere gange, er jeg ret overbevist om, at han har kurs mod at blive en sand tempogigant, men han blev stadig slået ret klart af Evenepoel i Algarve og af Ganna i fredags, hvor stigningen var til hans fordel. Lige nu synes han stadig at mangle for meget til at true sin holdkammerat på så flad en enkeltstart. Det, der kan tippe balancen, er friskheden, for hans vilde kørsel de seneste dage vidner om, at han modsat Ganna bare er blevet bedre og bedre dag for dag.

 

Jeg vil stadig holde fast i, at Geraint Thomas må være nr. 4, men det er klart, at katastrofen i fredags skaber en betydelig usikkerhed. Det var rart at se ham rejse sig igen i bjergene, men bjergetaperne har også været kørt så konservativt, at det er svært at sige, hvor god han egentlig er. I hans alder skal man altid bevise sig selv, og han har i hvert fald til gode at vise os, at han stadig er lige så god som for et år siden. Dengang kørte han til gengæld også så fremragende enkeltstarter, at han på 9. etape, der nærmest var identisk med denne, var et sekund fra at slå en ganske vist syg Evenepoel. Det vidner om, at Thomas må have det største potentiale for et topresultat bag de tre favoritter. Det kræver bare, at vi kan stole på, at han i fredags bare havde en dårlig dag, og det kan måske være lidt svært, når vi taler om en mand, der traditionelt er pokkers stabil - men i det mindste bliver han altid bedre og bedre i grand tours, og nu er der gået yderligere en uge.

 

Helt anderledes var det med Thymen Arensman. Hollænderen kørte sin bedste enkeltstart siden skiftet til Ineos, og i forhold til denne etape er det særligt opløftende, at han var 3. hurtigst på den flade tid - ja, endda i samme sekund som Pogacar. Hans måske lidt skuffende stigning kan indikere, at han nok gav den mere gas i fladlandet end Pogacar og Sheffield, men det vidner om, at han har genfundet sine tempoevner. Han skuffede på den seneste bjergetape, men det kan for hans dieselmotor sagtens handle om hviledagsben. Normalt bliver han jo bedre og bedre, hvad han åbenlyst også er blevet i dette løb. Han har skuffet på så mange enkeltstarter, at jeg ikke vil sætte pensionsopsparingen på ham, men den Arensman, vi så i fredags, bør være med helt fremme også på denne rute.

 

På potentiale er jeg nødt til at rangere Mikkel Bjerg som den næste. Jeg har søgt efter et interview med ham, men det er ikke lykkedes mig at finde en melding på, om han må give den gas. Inden løbet forlød det, at det var op til ham selv, men det er bekymrende, at han skuffede på 7. etape og efterfølgende havde en dårlig dag. Forklaringen er jo formentlig hans bistik, men når der venter en vigtig kongeetape søndag, kan det måske være et argument for at holde ham tilbage. Omvendt plejer UAE at være mere villige til at give frihed til hjælperne end andre hold, som vi blandt andet har set det med Brandon McNukty, og ofte er der jo en ide i, at en hjælper kører etapen i løbsfart for derefter at kunne tale med kaptajnen. Jeg tror således, at der er en god chance for, at danskeren får frit spil, men desværre ved vi også, at han er meget svingende. I år har han desværre til gode at køre en af sine bedste enkeltstarter, men det er også klart, at den Bjerg, vi så i Dauphiné, har større potentiale end de fleste i dette felt. Derfor må han stå højt på denne liste, også fordi UAE er kommet let gennem den anden uge, og at han sætter pris på distancen.

 

I fredags var det en sand fornøjelse at se Maximilian Schachmann. Ja, faktisk var han nr. 5 blandt alle på den flade del, og det vidner om, at han måske er tilbage også som temporytter. Det er klart, at denne enkeltstart passer ham dårligere, men det ændrer jo ikke på, at han i fredags var flyvende på den flade del. Jeg er dog en smule bekymret for friskheden. I tirsdags var han slet ikke så god i bjergene, som han var det i lørdags, og i går missede han et stort udbrud, han vel burde have siddet i. Jeg har derfor nok en ide om, at det går knap så godt denne gang, men omvendt så vi også i sidste uge, at han skuffede stort på gruset om torsdagen og imponerede stort om fredagen. Vi så i hvert fald i Touren i 2022, at han stadig kan køre gode enkeltstarter sent i en grand tour.

 

Jeg er ret spændt på Antonio Tiberi. Han bekræftede i fredags den enorme fremgang, vi så i Tirreno, men det er også sandt, at han var klart bedst på stigningen. Hans tid i fladlandet var ikke overvældende, da han blot var 12. bedst, men omvendt var hans tid på stigningen også så god, at meget kan handle om disponering. Det usikre er, at det er ukendt territorium for os at se Tiberi køre stærkt på en lang, flad enkeltstart, men i teorien bør en lang enkeltstart passe bedre til ham end den meget korte Tirreno-enkeltstart. Løbet synes også at bekræfte, at han igen i denne grand tour bare bliver bedre og bedre, og da klassementsrytterne jo ofte har en fordel på dette tidspunkt, skulle det ikke undre mig, hvis han leverer en fremragende præstation i morgen.

 

Jeg tror faktisk, at jeg vil rangere Edoardo Affini som den næste. Det havde jeg forsvoret inden løbet, for indtil i fredags havde han ikke kørt en god enkeltstart i en menneskealder. Nu var han imidlertid 6. hurtigst på den flade del, og det vidner om, at han sagtens stadig kan. Han har leveret sine bedste præstationer over korte distancer, men vi så jo altså i fredags, at han kørte fornemt over en lang distance. Han har også været enormt synlig og ligner en mand med stor friskhed, og han kommer nu til en etape, der virkelig passer ham. Jeg vil ikke satse en formue på en mand, der har kørt én god enkeltstart i en lang, lang periode, men det er bare umuligt at komme uden om, at han var flyvende i sidste uge.

 

En anden rytter, der gjorde det fornemt i fredags, var Daan Hoole. Allerede inden etapen havde jeg pæne forventninger til ham, fordi han i efteråret lignede en mand, der havde taget endnu et skridt, men flere skuffelser undervejs, blandt andet ved VM, fortæller, at han er svær at regne med. Usikkerheden bliver større af, at det altid er svært at vurdere, hvor frisk en hjælperytter er, men ved at køre 7. hurtigst på den flade del fik han bekræftet, hvad vi så i særligt Renewi Tour, nemlig at han vitterligt har forbedret sig meget. Det er klart, at det er noget, der skal bekræftes, når vi taler om en ung rytter, der har været svingende, men han får i hvert fald en etape, der passer ham både i forhold til distance og terræn.

 

Det var svært ikke at være begejstret over Max Walscheid i fredags. Måske har skiftet fra Cofidis alligevel bragt ham tilbage til det niveau, han nåede at finde, inden hans holdskifte gav ham dårligere materiel. Nu er han hos Jayco, hvor der intet er at brokke sig over, og nu kørte han så pludselig 9. hurtigst af alle på den flade del. Inden kollapset nåede han at blive så god, at han i 2021 blev nr. 6 og 8 på Giroens to enkeltstarter, og det mest opløftende er, at han var bedst på den sidste enkeltstart på sidste etape. Det vidner om, at han også kan præstere sent i en grand tour, og det var endda på en rute, der på alle måder var næsten identisk med denne. Det er klart, at hans lange fravær fra toppen skaber usikkerhed, når han floppede så fælt i Tirreno, hvor han også kørte for Jayco, men det er klart, at den udgave af Walscheid, vi så i sidste uge, bør komme langt i dette felt og på denne rute.

 

Jeg kan virkelig ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Luke Plapp. I fredags lykkedes det ham endelig at køre en god enkeltstart i Europa, og det vidner om, at han vitterligt er det tempotalent, der også var lagt op til. Siden dengang har han imidlertid været helt ved siden af sig selv, og han er faldet helt sammen, akkurat som han plejer, og som jeg havde forventet. Nu forlyder det dog, at der har været en smule sygdom involveret, og i går var han da frisk nok til at deltage i angrebene. Det ændrer dog ikke på, at Plapp plejer at falde sammen, og at den udgave af Plapp, vi så i sidste uge, vel havde været med blandt de 40 mand, der kørte i går. Jeg vil i hvert fald være meget varsom med at tro på ham, men det er også klart, at manden, der i fredags var 8. hurtigst af alle på den flade del, hvor han endda så ud til at spare sig meget til stigningen, har et ret stort potentiale.

 

Hvad så med Daniel Martinez? Han volder mig virkelig kvaler. Han bekræftede både her og i Algarve, at han er en fornem temporytter, men han har ikke nået de samme højder som i Algarve sidste år. Min frygt er, at denne rute er lidt for flad. Hans gode resultater er kommet i terræn, der har været mere kuperet, og i Tirreno tidligere i år blev han blot nr. 17. Her led han dog også af knæproblemer efter et styrt i Strade, men når han i fredags samtidig blot var nr. 16 på den flade del, bliver jeg en smule bekymret for terrænet. Heldigvis kan det måske forklares med disponering, for han kørte rasende stærkt på stigningen, og i morgen vil også han have fordel af sin restitution. Jeg er bare lidt for bange for, at han skal bruge lidt mere terræn, hvis han for alvor skal være med fremme.

 

Han blev i hvert fald slået ret klart af Jasha Sütterlin på den flade del. Tyskeren satte nu ikke verden i brand, for han var blot nr. 15 i fladlandet, men en chokerende god stigning kunne indikere, at det også handlede om disponering. I hvert fald bekræftede han det, vi så sidste år, nemlig at han er på vej til at genfinde lidt af fordums tempostyrke, og fredagens resultat indikerer, at Bahrains bedre materiel kan have accelereret den udvikling. I lyset af det, han leverede i fredags, taler meget for, at det er en tendens, han nu kan bekræfte, ikke mindst fordi hans deltagelse i gårsdagens udbrud, der kørte på et svært tidspunkt, vidner om storform og friskhed.

 

Det var en fornøjelse at se Ben O’Connor i fredags. Han bekræftede til fulde, hvad vi så i særligt sidste års Dauphiné, nemlig at han har forbedret sig voldsomt. Sandt er det dog også, at det var på stigningen, han var god. I fladlandet var han blot nr. 21. Heldigvis kan meget af det forklares med en defekt, der ifølge ham selv kostede et halvt minuts penge, og hvis det er rigtigt, var det jo slet ikke så skidt endda. På de helt flade ruter i UAE Tour og Tirreno så vi dog også, at denne etape måske kan være lidt for flad. På den anden side har han fordel af den længere distance og sin restitution. 5. pladsen i Dauphiné var jo opløftende, men her var terrænet også noget mere kuperet. Jeg mangler lige at se ham levere på en rute, der er så flad som denne.

 

Kører Benjamin Thomas igennem? Det så bestemt ikke sådan ud i fredags, og derfor er det sandsynligt, at han igen sparer sig. I forvejen var jeg jo endda holdt op med at nævne ham i disse optakter, fordi skiftet til Cofidis havde renset ham for tempoevner. Hans pludselige genfødsel i Romandiet indikerer imidlertid, at Cofidis’ nye materiel har bragt ham tilbage på sporet, og vi så jo også i fredags, at Simon Geschke kørte en uventet god enkeltstart. Hvis han giver den gas og kan bekræfte det, vi så i Romandiet, ved vi, at den Thomas, vi kendte i gamle dage er en af de absolut bedste temporyttere i dette felt.

 

Det burde Jan Tratnik også være, men det er svært at bevare optimismen. Han har skuffet på alle sine enkeltstarter hos Visma, senest i fredags. Her var han blot nr. 29 på den flade del, men her er der håb at hente i, at han var så suveræn på stigningen, at det kan være et rent spørgsmål om - en i givet fald helt mislykket - disponering. Det kan bare ikke slette indtrykket af, at han også floppede i Algarve, hvor han ellers var i storform. Storform synes han heldigvis også at være nu, som vi så i tirsdags, men det skaber dog stor usikkerhed, at han missede gårsdagens store udbrud. Derfor er jeg ikke meget optimistisk på hans vegne, men hans flotte ridt i tirsdags og hans potentiale gør, at han skal nævnes,

 

Det var opløftende at se Josef Cerny i fredags. Det var den bedste lange enkeltstart, han har kørt i lang tid, for i de senere år, har han kun kørt godt på korte enkeltstarter. I den sammenhæng var det opløftende, at han var helt oppe som nr. 13 på det flade stykke, men vi så også, at han kun gled baglæns efter første mellemtid. Jeg vil derfor stadig tro, at denne enkeltstart er for lang, og når han samtidig har skuffet så mange gange, vil jeg være meget forsigtig med at tro, at han kører lige så godt som i fredags. På den anden side viste netop det ridt også, at han i hvert fald top 15-potentiale.

 

Den store overraskelse i fredags var Lorenzo Milesi. Sådan bør det jo ikke være, når vi taler om en U23-verdensmester, men indtil sidste uge var VM-enkeltstarten også den eneste gode enkeltstart, han har kørt. Derfor vil jeg også gerne se ham bekræfte sit ridt, inden jeg for alvor tror på ham, særligt fordi det i fredags primært var på stigningen, han imponerede. Det ændrer dog ikke på, at han som nr. 14 på den flade del kørte betydeligt stærkere, end jeg havde ventet, og det fortæller, at han sagtens kan gøre det godt også på denne rute. Jeg kan bare også godt være lidt bekymret for hans frihed, for han har ikke just været meget synlig eller siddet langt fremme på stigningerne.

 

På papiret er hans holdkammerat Will Barta mere dekoreret. Han har ganske vist aldrig været tæt på at genfinde niveauet fra 2020, men sidste år kom han i det mindste tilbage til et hæderligt niveau. Det fandt han desværre slet ikke i sidste uge, hvor han bare var nr. 20 på den flade del, og det skaber bekymring, når denne rute i forvejen nok er for flad for ham. Heldigvis kan det forklares med, at han led under et styrt, men i det lys er det jo ikke just ideelt, at han styrtede igen i dag. Heldigvis har Movistar ikke meldt ud, at han skulle være forslået, men det skaber ekstra usikkerhed. Til gengæld viser sidste års 13. plads på 9. etape, hvor terræn og distance var det samme, at han sagtens kan gøre det pænt også på en rute som denne.

 

En af de ryttere, der virkelig skuffede i fredags, var Rainer Kepplinger. Her blev han blot nr. 25 på den flade del, og da han også skuffede mig i Romandiet, er jeg ikke alt for optimistisk. Når han alligevel kan gøre det godt, skyldes det hans vilde UAE-resultat, der indikerer en enorm fremgang med Bahrains nye materiel, samt ikke mindst hans kørsel de seneste dage. Han har ført fremragende for Tiberi, og det indikerer, at han endelig er ved at finde den form, han slet ikke havde i uge 1, hvor han skuffede hver eneste dag. Derfor kan han måske rejse sig i morgen, men på den anden side er der også en vis sandsynlighed for, at Tiberi, der ikke er bange for at slide på sit hold, beder ham om at spare sig.

 

Diametralt modsat var det med Filippo Zana, der vel stod for fredagens største positive chok. Én ting var, at han kørte en flot enkeltstart, for det kunne måske forklares med stigningen. Nej, det vilde var, at han også var 17. hurtigst på den flade del, kun 5 sekunder langsommere end Martinez. Han kørte en skuffende stigning, hvad der indikerer, at han måske havde kørt lidt for stærkt i starten, men det tyder da i hvert fald på, at han har forbedret sig helt enormt siden sidste år. Det er klart, at det er noget, der skal bekræftes, men når han samtidig har historik for at toppe i den tredje uge, virker det heller ikke helt umuligt.

 

Tør jeg nævne Ryan Mullen? Ham havde jeg ellers for længst smidt over på tempokongernes mødding, men i fredags var der livstegn. Nej, det var bestemt ikke, som da han i 2016 blev nr. 5 til VM på en flad tonserrute som denne, men han var trods alt 19. hurtigst på den flade del. Vi ved, at han i gamle dage var bedst på lange, flade enkeltstarter, så han skal da i det mindste have chancen for at bekræfte det, vi så i fredags.

 

Endelig vil jeg nævne Clement Davy og Larry Warbasse. Vi skal ikke forvente os det helt store, men de kørte ganske stærkt i fredags, hvor de var hhv. nr. 23 og 22 på den flade del. Davy har altid satset på enkeltstarter, dog med begrænset succes, og han vil kunne lide dette terræn, så lad os se, om han kan klemme sig ind i top 20. Warbasse var faktisk en ret god temporytter tidligere i sin karriere. Det har han ikke vist i lang tid, men nu fandt han jo altså lidt takter i sidste uge, måske også via Ag2r’s nye materiel. Af hensyn til holdkonkurrencen skal han sikkert give den gas, så lad os se, om han kan gentage den fine præstation.

 

Man kunne også nævne Damiano Caruso, men jeg tvivler stærkt på, at han giver den gas dagen inden en bjergetape, han formentlig gerne vil vinde og alternativt gerne hjælpe Tiberi på. Jeg regner også med, at Tobias Foss, Connor Swift, Felix Grossschartner, Julian Alaphilipe, Georg Steinhauser og Alessandro De Marchi sparer sig. En joker er Jonathan Milan, der kunne gøre det godt, men da han skal slås med tidsgrænsen på søndag, vil det være mærkeligt, hvis ikke han sparer sig, når distancen formentlig også er for lang. Hans holdkammerater Jasper Stuyven og Edward Theuns har forbedret sig, men kommer næppe alt for langt over denne distance og giver den næppe gas, og efter nedturen i fredags ser jeg ikke mange chancer for Stefan De Bod, der kun i Romandiet oplevede en lille genrejsning. Jeg har nu også definitivt opgivet Michael Hepburn, selvom der er en større chance for, at han giver den gas på en helt flad rute, for heller ikke sidste år var han imponerende. Tim van Dijke og Enzo Paleni er i form, men har aldrig været de allerstørste temporyttere, og Simone Velasco vil næppe gentage det fine resultat fra Algarve, da også ha bør spare sig. Roel van Sintmaartensdijk, Alessandro Verre, Simon Geschke og Lilian Calmejane gjorde det fint i fredags, men intet tyder på, at han kommer alt for langt, mens Romain Bardet igen skuffede på den flade del i fredags. Ewen Costiou gav den ikke gas i fredags, og det gør han næppe heller denne gang, slet ikke efter dagens styrt. Jeg regner heller ikke med, at Matteo Trentin, Mikkel Honoré eller Florian Stork giver den gas. Endelig er Domenico Pozzovivo milevidt fra fordums tempostyrke.

 

BEMÆRK: Husk, at jeg rangerer efter vinderpotentiale, hvad der forklarer rækkefølgen på Pogacar og Sheffield, og placeringen af særligt Bjerg. Jeg uddyber ovenfor.

 

Feltet.dks vinderbud: Filippo Ganna

Øvrige vinderkandidater: Tadej Pogacar, Magnus Sheffield

Outsidere: Geraint Thomas, Thymen Arensman, Mikkel Bjerg, Maximilian Schachmann, Antonio Tiberi

Jokers: Edoardo Affini, Daan Hoole, Max Walscheid, Luke Plapp, Daniel Martinez, Jasha Sütterlin, Ben O’Connor, Benjamin Thomas, Jan Tratnik, Josef Cerny, Lorenzo Milesi, Will Barta, Rainer Kepplinger, Filippo Zana, Ryan Mullen, Larry Warbasse, Clement Davy

 

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT