Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Tro-Bro Leon

Optakt: Tro-Bro Leon

05. maj 2024 13:26Foto: AlUla Tour / Pauline Ballet

Efter en pause siden midten af april genoptages den prestigiøse Coupe de France-serie med to travle weekender i maj, hvor der skal køres i alt fire løb. Efter lørdagens puncheurløb i Morbihan gælder det søndag et af seriens mest ikoniske løb, når der bydes til fest på grusvejene i Tro-Bro Leon, der kendes som den bretonske udgave af Paris-Roubaix.

Artiklen fortsætter efter videoen.

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Løbets rolle og historie

Det var blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmpede de sidste slag, kæmpede en kombination af ryttere, der opbyggede form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der gik efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

 

Coupe de France har altid en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre end seks løb typisk afvikles på mindre end en måned. Derefter har der altid været en længere pause, mens fokus i Frankrig har været rettet mod etapeløbet 4 Dage ved Dunkerque. I Giroens sidste weekend har al fransk opmærksomhed været rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne har markeret afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

 

Læs også
Vild historie: "Jeg er overbevist om, at de forgiftede mig"

 

Sådan er det imidlertid ikke længere. Nu er den bretonske fest nemlig udvidet. Tidligere kørte man midt i april de to andre bretonske Coupe de France-løb, puncheurløbet Tour du Finistere og grusvejsløbet Tro-Bro Leon, men nu har man samlet alle de fire løb over to weekender i midten af maj, hvor der altså skal køres hele fire løb på bare otte dage. I år har man for andet år i træk byttet rundt på rækkefølgen, så de fire løb kommer inden 4 Dage ved Dunkerque, der kan bruges til at holde benene i gang. Den 29. maj kører man nemlig også det ganske nye bjergløb Mercan’Tour Classic, som fra 2022-sæsonen også er blevet en del af Coupe de France, og dermed er maj måned pludselig blevet den travleste i hele serien.

 

Efter åbningen i Grand Prix du Morbihan, der er det nye navn for løbet i Plumelec, fortsætter serien med Tro-Bro Leon, der kendes som det bretonske Paris-Roubaix. Det har været et af de mest oversete løb på kalenderen. Traditionelt har det være afviklet samme dag som Amstel Gold Race, og derfor er det ofte blevet negligeret af ikke-franske cykelfans, hvad man kan ærgre sig voldsomt over. Med dets mange grusveje i Bretagne er det en helt unik begivenhed, der tillige er et stort mål for mange af bedste franske ryttere. Mens de lokale stjerner ofte har det lidt svært i Paris-Roubaix, er Tro-Bro Leon deres chance for at gå efter sejren i et løb, der mindre meget om Klassikernes Dronning. I den bretonske version af Helvedet i Nord er udfordringen ikke brosten, men grusvejene gør det alligevel meget sammenligneligt med det største endagsløb på kalenderen. Tidligere har man forsøgt sig med at rykke løbet til mandag for derved at komme fri af kløerne på Amstel Gold Race, men nu forsøger man sig altså med ny kalenderplacering, hvor det i stedet er Giroen, der vil være den store rival i kampen om opmærksomhed.

 

Tro-Bro Leon blev første gang afviklet i 1984 af Jean-Paul Mellouët, der havde brug for at samle penge ind til en skole i den bretonske by Lannilis. Da han fandt de fleste løb alt for ensartede, besluttede han at gøre brug af de berømte grusveje i Bretagne. Løbet var for amatører frem til 1999, hvor det blev åbnet for professionelle, og gradvist er det rykket op i UCI-hierarkiet. Da det nuværende system blev introduceret i 2005, var det i mange år et 1.1-løb på UCI-kalenderen og en del af Coupe de France, men siden 2020-udgaven, der dog blev aflyst, har det været en del af den nye ProSeries.

 

Løbet har haft udenlandske vindere som Mark Renshaw, Baden Cooke, Ryan Roth og danske Martin Mortensen, men det har hovedsageligt været domineret af hjemlige ryttere. I de seneste år er det blevet vundet af flere af Frankrigs mest prominente ryttere i brostensklassikerne, da Frederik Guesdon, Vincent Jerome, Adrien Petit, Damien Gaudin og Christophe Laporte alle har stået øverst på skamlen i Lannilis.

 

Det blev dog ikke til fransk sejr i den seneste udgave. Her endte det i det vanlige udskilningsløb, indtil syv mand skulle spurte om sejren. Her var mange øjne rettet mod Arnaud De Lie, der kunne tage sin anden sejr på to dage, men han måtte se sig henvist til 2. pladsen af en ellers lidt kriseramt Giacomo Nizzolo, mens Nils Eekhoff sikrede sig den sidste plads på podiet. Nizzolo har først lige gjort comeback efter sin lange skadespause og forsvarer ikke titlen, men da både De Lie og Eekhoff er med igen, er der deltagelse af to af rytterne fra det seneste podium.

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Ruten til Tro-Bro Leon undergår som regel ganske små modifikationer fra år til år, men grundlæggende er der altid tale om det samme løb, hvis væsentligste ingrediens er de mange grusveje og den klassiske afsluttende rundstrækning i Lannilis. I den 40. udgave står der 203,6 km på programmet, og de findes alle i området omkring Lannilis, en lille kystby nord for Brest i Bretagne. Som mange andre Coupe de France-løb kan det inddeles i en første del, der består af en stor omgang og herefter et par omgange på en finalerundstrækning.

 

Bretagne er kendt for sine mange smalle, snoede veje, dårlige vejr og korte stigninger, og alt dette er en naturlig del af Tro-Bro Leon. Hovedudfordringen er imidlertid de i alt 34,6 km grusveje fordelt på 29 sektorer, hvilket er to sektorer flere og 5,5 km mere end sidste år - og faktisk ny rekord. I 2021 droppede man for første gang de klassiske to omgange på den korte finalerundstrækning med bare én grusvej, og i stedet designede man en ny og længere runde med flere grusveje, hvor man kun kørte én omgang. Den model fastholdtes i 2022, hvor den nye rundstrækning genbrugtes, og derudover var der også justeret en smule i den indledende del, men det var ganske begrænset.

 

I 2023 vender ændrede man imidlertid igen på tingene, da man efter den store rundstrækning kørte omgange på to forskellige rundstrækninger omkring Lannilis, først en lang og siden en kort, der endda havde dagens sværeste grusstykke som det næstsidste. Den store rundstrækning var også helt nytænkt, da man nu kørte den anden vej rundt og sluttede med en tur op langs kysten. Den model genbruges nogenlunde i år, da man igen slutter med to finalerundstrækninger, hvoraf kun den sidste del af den første er den samme som sidste år, mens den sidste rundstrækning er helt uforandret. Derudover kører man igen den klassiske vej rundt på den store rundstrækning i indledningen, hvorfor man starter med og ikke slutter med at køre langs kysten.

 

Læs også
Optakt: 14. etape af Giro d’Italia

 

Den store rundstrækning er 157,9 km lang og indeholder 16 af de 29 grusvejsstykker. Starten går i år i Le Carpont Plougin, der er en naboby til målbyen Lannilis, og i år kører man efter sidste års eksperiment atter mod uret rundt, som man plejer, inden man kører ind til målbyen. Som i Paris-Roubaix skal man først tilbagelægge en længere strækning på asfalt, hvor man først kører mod vest ud til kysten. Kortvarigt kører man mod sydvest ned langs vandet, som man forlader for at køre mod sydøst ned til en usædvanligt tidlig grusvej Mez an Ostis (1500 m), der kommer efter 33,6 km. Derefter går det mod nordøst op til en anden tidlig grusvej, Dy Douar (2100 m), der kommer efter 47,2 km, hvorefter det atter går mod sydøst ned til byen Landerneau, der nås efter 73,3 km.

 

Nu er det slut med den lette indledning, for når man drejer mod nord, kommer grusvejene hurtigt efter hinanden. Således skal man over La Tranchée (1200 m) efter 75,4 km, Kerveleoc (1000 m) efter 79,8 km, Gouezou (1000 m) efter 87,6 km, Kervenez (1100 m) efter 93,0 km, Gieletre (1550 m) efter 98,2 km og La Gare (1200 m) efter 107,4 km.

 

Umiddelbart herefter når man det nordligste, hvorefter man drejer mod sydvest og senere syd via et længere stykke med asfalt. Herefter melder grusstykkerne sig imidlertid hurtigt igen, når man skal over Kerizog (2100 m) efter 127,2 km, Antreren (2000 m) efter 130,3 km, Koad Haleg (2200 m) efter 133,2 km og Kerfaven (800 m) efter 136,1 km. Nu drejer man mod nordvest for nu at zigzagge sig rundt i området omkring Lannilis via grusvejene Kervidot (1000 m) efter 141,5 km, Kerfere (1500 m) efter 144,6 km, Lesmel (1000 m) efter 146,4 km og Meshuel (700 m) efter 155,0 km, inden man efter 157,9 km krydser stregen for første gang.

 

Herefter venter en omgang på en 33,1 km lang rundstrækning, der sender rytterne ud til kysten og tilbage igen. Først kører man mod sydøst over Kerosven (800 m), der kommer efter158,6 km, inden det får mod nord over Guillec (700 m), der kommer efter 160,0 km, og nordvest over Keradraon (1600 m), der kommer efter 162,2 km. Nu kører man mod syd ind gennem byen og derefter mod vest ud mod kysten, idet man undervejs skal over Kernernic (2500 m), der kommer efter 169,5 km. Ude ved vandet kører man mod nord op til Sainte Marguerite (800 m), der kommer efter 174,6 km, hvorefter det går mod øst ind i landet frem til An Ode Bri (500 m,), der kommer efter 180,6 km, hvorefter man zigzagger sig mod sydøst ned mod målbyen, så man skal over Ty Laouen (700 m) efter 183,0 km, Kerivin (700 m) efter 184,2 km og slutteligt Meshuel (700 m) efter 188,1 km, inden man krydser stregen for anden gang efter 191,0 km.

 

Løbet afsluttes nu med en omgang på en 12,6 km lang rundstrækning, der byder på de sidste fire grusstykker. Med 11,9 km rammer man Kerosven (800 m), inden man med 10,5 km igen tage hul på Guillec (700 m). Med 8,3 km igen gælder det så dagens sværeste stykke, Keradraon (1600 m), inden man slutter løbet med en tredje og sidste passage af Meshuel (700 m, *), der indledes med 2,9 km igen. Løbet slutter med 2200 m på asfalt, som er stort set helt flade, idet den sidste kilometer stiger med 0,7% i snit. Efter grusvejen er der tre sene sving, to i rap med 1700 m igen og derefter yderligere et med 700 m igen.

 

Generelt er terrænet relativt fladt. Nogle sektorer er flade, andre svagt faldende, og nogle stiger svagt. Derudover er vejene ofte meget smalle, og der er flere korte stigninger imellem grusvejsstykkerne. Årets 29 grusstykker er lidt flere end de 27 i 2022, mens der var 29 i 2022, 26 i 2021 og 27 i 2019.

 

I alt er der 1675 højdemeter mod 1647 højdemeter i 2023, 1655 i 2022, 1743 i 2021 og 1687 i 2019.

 

 

 

Læs også
Lidl-Trek-stjerne langer ud efter ”kriminelle” sprintere: De er nogle røvhuller

 

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Det siger sig selv, at det dårlige bretonske vejr kan have stor betydning i et løb som dette, men ved at rykke det til maj er risikoen for dårligt vejr ikke så udtalt som normalt. Desværre viser Bretagne sig alligevel fra sin kedelige side denne søndag. Her venter nemlig en potentiel våd dag, hvor nedbørsrisikoen undervejs vil aftage fra 55% til 35%. Temperaturen vil være beskedne 13-14 grader, og det vil være blæsende med en frisk vind (20-22 km/t), i starten fra sydsydvest og siden fra sydvest. Det giver på den stor rundstrækning før forskellige former for modvind, så forskellige former for medvind og slutteligt igen forskellige former god modvind. På den store rundstrækning i finalen vil der hovedsageligt være sidevind, men der på den lille rundstrækning vil være sidemedvind over de første to grusveje og derefter sidemodvind hen over den tredje grusvej og frem til den sidste grusvej. Her får man medvind, mens der vil være sidemedvind over de sidste 2200 m på asfalt.

 

Favoritterne

Det er ikke nogen tilfældighed, at Tro-Bro Leon er kendt som en miniudgave af Paris-Roubaix. Grusvejene betyder, at også forløbet er meget lig det, man ser i Roubaix. Ofte er der tale om en gradvis udskilning, hvor kun de stærkeste er tilbage. Ruten er ganske vist hovedsageligt flad, men den er alligevel ganske selektiv, og derfor har man også oftest set solosejre.

 

Ofte ser man en større gruppe komme fri relativt tidligt i løbet, og ofte er det de stærkeste, der sidder med. Hvis de bedste hold alle er repræsenteret, ender de som regel med at afgøre løbet. Grusvejene skaber herefter en gradvis udskilning, og det ender derfor ofte med, at der bare er en håndfuld ryttere tilbage på den sidste rundstrækning. I et løb, der plages af punkteringer, spiller held en stor rolle, og det samme gør taktiske overvejelser. Nøglepunktet er at komme med i den tidligere gruppe, og herefter er det som regel en overlevelseskamp, indtil kun det bedste er tilbage.

 

Vi har dog også i de senere år set, at en spurt i en lille gruppe på måske helt op til 30 mand ikke har været et helt usandsynligt udkomme, og det kan ikke afskrives som mulighed. Da denne finale blev indført sidste år, betegnede det lokale Arkea-hold også ruten som en anelse lettere end i 2022, hvad der altid kan være svært at vurdere, når man ikke kender grusets tilstand. Alligevel endte syv mand med at spurte om sejren, mens 11 mand var inden for 12 sekunder. Vi har heller ikke set en større spurt endnu, og siden 2010 har den største gruppe, der er spurtet om sejren, bestået af 11 mand.

 

Som i Paris-Roubaix spiller positionering en afgørende rolle, og i denne slags løb kan de stærke klassikerryttere virkelig excellere. Derfor ser man ofte, at løbet domineres af de ryttere, der også gør det godt i Roubaix. Med en flad finale er en god spurt bestemt ikke nogen ulempe, men nøgleegenskaben er styrke på de flade veje og evnen til at håndtere den konstante positionskamp. Betydningen af taktik skal bestemt ikke undervurderes. I et lille felt efter et hårdt udskilningsløb er der ikke megen kontrol. Her kan overtal blive afgørende, og kan man snige sig væk, er chancen for at holde ikke helt lille.

 

Siden løbet er blevet en del af ProSeries er feltet styrket markant, og det er andet år i træk, at vi kan kalde det historisk stærkt. Allerede i 2022 var feltet stærkere end vanligt, og det er toppet de seneste to år. Seks WorldTour-hold er på papiret ikke mange, men antallet af brostensspecialister og store stjerner er som sidste årlangt større, end vi normalt ser det. Det betyder dog som regel, at chancen for stor udskilning er mindre, og det gælder måske særligt i år, hvor de fleste topnavne er meget spurtstærke og derfor kan vælge at gribe løbet kontrollerende an.

 

En anden væsentlig faktor er den nye dato i maj, som blev brugt første gang i 2022. Den betyder, at langt de fleste brostenstyper gør comeback i denne weekend efter en pause - hvis altså ikke de gjorde det i Frankfurt tidligere på ugen - og derfor er vi på meget bar bund, når det gælder formen for de fleste af de mest oplagte favoritter. Det så vi også sidste år, hvor det ikke var let at blive klog på, hvem der ville være fremme.

 

Læs også
Starttider: 14. etape af Giro d´Italia

 

I forhold til rute og feltets sammensætning har vi et løb, der minder meget om det, vi havde sidste år, og det er derfor et godt pejlemærke. Her havde vi som sagt syv mand tilbage efter det klassiske udskilningsløb, men gruppen var meget tæt på at bestå af 11 mand. Det kan tale for, at løbet bliver lidt mindre selektivt, end vi traditionelt har set det og dermed øge betydningen af en god spurt. Den store forskel fra sidste år er, at vejret vil være ringere. Det vil være blæsende med risiko for sidevind, men jeg mindes nu ikke, at vi har set decideret sidevindskørsel i løbet. Det vil også primært regne om formiddagen, så jeg er usikker på, om det bliver så slemt endda - men det kan ende med en våd og mere selektiv affære.

 

Uanset hvad er det Roubaix-specialisterne, der skal regnes som favoritter, og dem er der mange af. Med usikkerheden om formen er det virkelig en åben sag. Jeg går med Søren Wærenskjold. Med sin top 10 i Roubaix fik han bevist, at han er skabt til denne slags løb, og den usikkerhed, der var om formen efter hans lange pause, fik vi effektivt aflivet i Frankfurt, hvor han klatrede imponerende godt. Samtidig vil jeg vurdere, at han er feltets hurtigste mand, og dermed har han hele pakken. Det bedste af det hele er, at Uno-X har et af de absolut stærkeste hold, og dermed kan de også udnytte et overtal i det taktiske spil. Det er klart, at det også betyder, at han kan blive fanget på taktik, men får vi et løb i stil med det, vi fik sidste år, vil jeg tro, at han kan spurte sig til en stor sejr.

 

Uno-X har også Rasmus Tiller, der ligeledes er skabt til dette løb. Det så vi sidste år, hvor han var med de bedste hjem, men kørte en lidt skuffende spurt. Det er klart, at han skal køre spurten for Wærenskjold, hvis de begge sidder der, men til gengæld kan han udnytte overtallet taktisk. Til gengæld så vi også i dag, at han ikke er så formstærk som sidste år. Løbet er også perfekt for brølstærke Jonas Abrahamsen. Han er ikke langsom, men han er den langsomste af de tre og skal spilles tidligt ud. Markus Hoelgaard er delvist genfødt og i form, og selvom løbet ikke er ideelt for ham, kan han sagtens køre finale. Han får dog svært ved at gøre det færdigt. Det samme gælder for William Blume og Erik Resell, der ellers også kan komme langt i et løb som dette, og det er nok ikke et helt ideelt løb for Frederik Dversnes, selvom han i dag viste, at formen er ved at være der.

 

Lotto kommer med Arnaud De Lie, der jo kan begå sig i de fleste løb. Det gælder naturligvis også dette, som vi så sidste år, hvor han endte som nr. 2, og efter i dag har jeg fået mere tiltro til ham. Han var i hvert fald bedre, end jeg havde frygtet, og det var endda i en finale, der på papiret var til den svære side. Havde det ikke været for Wærenskjold, havde han derfor været min favorit, men jeg tror, at nordmanden er en tand hurtigere i en flad spurt.

 

Er De Lie på toppen, vil de formentlig køre 100% for ham, men de har andre muligheder. Jasper De Buyst kan begå sig i denne slags løb og gøre det færdigt, men han virkede ikke flyvende i sine første løb efter pausen, hvad der blev bekræftet i dag, hvor de brugte ham til at føre tidligt.. Hurtig er også Lionel Taminiaux, der før er blevet nr. 16, men han mangler nok den sidste robusthed. Vi så i Roubaix, at Alec Segaert er god i denne slags løb, men sammen med formstærke Brent Van Moer og den stadig mere spændende Liam Slock får han svært ved at gøre det færdigt.

 

Arkea kommer med et ret spændende hold. Deres bedste bud må være Luca Mozzato, der blev nr. 2 i 2022. Siden dengang er han blevet uhyre meget stærkere, som vi så med hans vilde 2. plads i Flandern, og han har tillige både i Koksijde og Flandern vist, at han er rasende hurtig efter et hårdt løb. Han har således en chance for at slå alle i dette felt, men han plejer desværre ikke at være flyvende efter en pause, hvad han heller ikke var i dag. Dagens løb var dog også på papiret alt for hrådt.. Holdets anden meget hurtige mand er Amaury Capiot, der burde passer glimrende til dette løb og har genfundet sit niveau. Efter pausen skuffede han dog fælt i Frankfurt. Et langt mere sikkert kort er Clement Venturini, der godt kunne bruge nogle bakker, men med sin crossbaggrund endte som nr. 6 sidste år. Han mangler dog lidt fart i forhold til de hurtigste, men til gengæld er han i form. Løbet er nok ikke helt ideelt for Vincenzo Albanese, men han er stærk nok til at begå sig. Desværre er der også flere favoritter, der er hurtigere end ham, og selvom han var god i dag, virkede han trods alt ikke til at være på sit bedste. Endelig kan Mathis Le Berre komme langt, men han mangler spurten.

 

FDJ har Sam Watson, der som ung U23-rytter bragede ind på scenen med en 5. plads i 2022, inden han sidste år blev nr. 10. Han har altså vist, at han passer til løbet, og i år synes han endelig at have genfundet takterne fra U23-tiden. Han er også hurtig, men de største favoritter er hurtigere end ham. Hans form er også usikker efter en lang pause, men hans resultat i dag var lovende. Hans hold er heller ikke det stærkeste. Sven Erik Bystrøm er ikke skabt til dette løb, men kan godt køre finale. Han har dog haft en skidt sæson og skuffede igen i dag, og selvom han er hurtig, får han svært ved at gøre det færdigt. Marc Sarreau blev nr. 6 i 2019, men han synes at have tabt al sin holdbarhed. Der synes ingen vej ud af krisen for Matthew Walls.

 

Cofidis stiller med Axel Zingle, men han er nok også en type, der havde glæde af lidt bakker. I Famenne så vi heldigvis, at han er kommet bedre tilbage efter sin krise, men han så stadig ud til at være et stykke fra sit bedste, hvad han også gjorde i Frankfurt. Til gengæld var han i dag bedre end ventet, og det har i den grad øget min optimisme. Han har heldigvis sin gode spurt, men der er flere favoritter, der er hurtigere end ham på flad vej. En flyvende Zingle ville formentlig stadig være en af de allerbedste, men jeg er usikker på formen. En alternativ kaptajn er Alexis Renard, der burde passe til denne slags løb og spurtede chokerende godt i Cholet tidligere i år. Han har dog ikke fundet formen i år og har haft lang pause, ligesom han var helt væk i dag. De ledsages af Bryan Coquard, men han er ikke skabt til denne slags løb og har skuffet i år, som han også gjorde det i dag. Bedre bud er hurtige Piet Allegaert, der i Denain genfandt sin styrke i denne slags løb, men trods den gode spurt er der hurtigere folk end ham, og formen er usikker. I Denain kørte han finale sammen med Aimé De Gendt, men han har primært skuffet og kan ikke gøre det færdigt.

 

DSM kommer med et meget spændende hold til dette løb. Bedste bud er vel Nils Eekhoff, der blev nr. 3 sidste år og har spurtet ganske godt på det sidste. Han har generelt genfundet et højt niveau, men havde en skuffende klassikerkampagne, og formen er usikker. Sidste år var dog med det samme god i dette løb. Det er naturligvis også skabt til Roubaix-specialisten John Degenkolb, men han lider under, at hans spurt slet ikke er som i gamle dage. Holdets hurtigste er Casper van Uden og er han i form, kan han formentlig komme ret langt. Hans kørsel i dag var så opløftende, at jeg har fået rest stor tiltro til ham. Han er en af de få, der kan slå Wærenskjold og De Lie på stregen. Endelig har de halvhurtige Sean Flynn, men han synes ikke i form efter sin skadespause.

 

Læs også
Legende hylder Pogacar: Han er som mig og Merckx

 

Intermarché har en af de mere spændende kandidater i form af Hugo Page. Han kørte et fornemt Roubaix, selvom han løb tør for kræfter til sidst, og også i Denain viste han evnerne, indtil han defekt. Hans form er ukendt efter en lang pause, og dagens resultat var ikke alt for opløftende, men han synes efterhånden relativt stabil. Han er også hurtig, men han lider under, at de allerstørste favoritter er hurtigere end ham. Han er formentlig også lidt alene, for det vil undre mig, hvis vi ser crossrytteren Gerben Kuypers helt fremme, mens Rune Herregodts synes i en regulær krise, og løbet ikke passer Lorenzo Rota.

 

Israel-PT kommer med kometen Riley Sheehan, der bare bliver ved med at imponere, senest med 3. pladsen i Frankfurt, hvor han lignede en mand, der med bedre position kunne have vundet. Han er i fremragende form, og selvom han ikke havde det bedste Roubaix, viste han i Flandern evner i denne slags løb. Hans problem er, at han trods den gode spurt i Frankfurt kan få svært ved at gøre det færdigt mod de allerhurtigste. Han ledsages af Mads Würtz Schmidt, der viste god form i Famenne og formentlig godt kan komme langt i et løb som dette, men trods god fart må han sande, at mange af favoritterne er hurtigere end ham. Det samme gælder for Guillaume Boivin, der jo ellers kørte et fremragende Roubaix i 2021, men ikke har nået samme højder siden, den i år meget velkørende Pier-André Coté, der burde passe fint til løbet, samt Tom Van Asbroeck, der var stærk igen i Roubaix, selvom han ikke er helt på samme niveau som tidligere. Og så bliver det meget interessant at følge kometen Joseph Blackmore, der ikke synes at være den rette type til denne slags løb, men overrasker igen og igen.

 

Total har et fremragende bud i Dries Van Gestel, der i år vel næsten er bedre end nogensinde. Det så vi i Denain og i Roubaix, der er de to løb, der minder mest om dette. Hans form er ukendt, men han er blevet ret stabil, og jeg forventer, at han kører finale. Problemet er, at han trods sin fart må sande, at flere er hurtigere end ham. Hurtigere er nok Anthony Turgis, der også passer til dette løb, men hans krise synes uden ende. Hurtigste mand er den uhyre spændende Sandy Dujardin, men han har stadig ikke genfundet takterne fra efteråret, og jeg vil også tro, at han helst vil have lidt bakker, ligesom flere er hurtigere end ham. Dagens præstation var ikke alt for opløftende. Både Emilien Jeanniere og Lorrenzo Manzin er hurtige, men mangler nok den sidste robusthed. Den har den spændende Thomas Gachignard, der til gengæld får svært ved at gøre det færdigt.

 

Ag2r kommer naturligvis med Benoit Cosnefroy. Han kan formentlig komme ret langt, men løbet er bestemt ikke ideelt for ham. Han lider også under, at han trods sin fart trods alt er langsommere end mange af de sprintere, der også er favoritter i et løb som dette. Hurtigere er nok Pierre Gautherat, der burde passe til løbet, men hans varslede gennembrud i brostensklassikerne udeblev. Han er også langsommere end de største favoritter, men klarede sig hæderligt gennem sit comeback i Frankfurt. Det er også i et løb som dette Dries De Bondt med sin offensive kørsel kan komme ret langt, og også han kan gøre det færdigt på stregen. Løbet er perfekt for Stan Dewulf, men efter den lange skadespause er det nok for tidligt. Der er ikke noget, der tyder på, at Edvald Boasson Hagen stadig kan begå sig, og den ellers spændende Valentin Retaillieu kan få svært ved at gøre det færdigt, som det også gælder for Sander De Pestel.

 

Burgos har en spændende joker i Aaron Gate. Han havde et forfærdeligt 2023, men med stor succes uden for Europa har han i år vist lidt af takterne fra det flotte 2022. Han har til gode at vise sig frem i Europa i år, men løbet burde passe ham, og han har spurtet godt i år. Dagens resultat var opløftende. Som alternativ har holdet sprinteren George Jackson, der senest i Tyrkiet viste en for mig overraskende stor holdbarhed. Jeg tror også ret meget på hans fart, men det vil alligevel undre, hvis han med helt fremme, når han også mangler erfaring. Typer som Jesus Ezquerra, Antonio Angulo og Clement Alleno, der har både holdbarhed og fart, kan komme et stykke, men ikke hele vejen.

 

Caja Rural har måske ikke det ideelle hold til så fladt et løb. Bedste bud er nok Fernando Barcelo, der virkelig er kommet stærkt tilbage og i Asturien viste storform. Han har også en ret god fart, men han vil savne nogle bakker. Det samme vil den efterhånden imponerende holdbare sprinter David Gonzalez, der er i form og kan overraske, men som også mangler noget fart. Det er næppe det ideelle løb for Eduard Prades, mens Tomas Barta ikke har holdbarheden.

 

Bingoal har Luca Van Boven, der virkelig har imponeret i år, ikke mindst i Loire og i dag. Han er dog nok mere puncheur end powerrytter, og selvom han har en spurt, får han svært ved at gøre det færdigt. Løbet burde også passe halvhurtige Kenneth Van Rooy, men han har slet ikke samme holdbarhed som tidligere. Det burde være for fladt for formstærke Louka Matthys, der dog som Johan Meens kan komme et stykke.

 

Q36.5 skal vel satse på Fabio Christen. Han er nok mere puncheur end rytter til denne slags løb, men han kan komme relativt langt. Han har også en hæderlig spurt og begynder endelig at genfinde lidt af formen fra sidste år. De vil dog undre, hvis han kører finale. Han ledsages af brølstærke Frederik Frison, der imponerede så stort sidste år, men kun lige er kommet tilbage fra sin skade. Rory Townsend kan komme langt, men mangler nok den sidste robusthed og fart til at gøre det færdigt.

 

Kern Pharma og Euskaltel får det svært. Hos Kern Pharma tror jeg, at den i år ganske velkørende Kiko Galvan kan komme ret langt, hvis han er i form efter pausen, men niveauet er nok lidt for højt, og trods sin fart får han svært ved at gøre det færdigt. Formstærke Urko Berrade kan komme et stykke, men passer ikke til løbet. Euskaltel skal satse på den i år ret velkørende og stærke James Fouché, men han kan ikke gøre det færdigt.

 

Læs også
Pogacar forhørte sig hos Ineos: Tophemmeligt

 

På de fire kontinentalhold bliver det særligt værd at holde øje med Auber, der har den flyvende Alexandre Delettre. Han er ikke skabt til dette løb, og trods sin fart får han svært ved at gøre det færdigt, men han imponerer i de fleste terræner. Han ledsages af Romain Cardis, men han synes ikke længere at have det rette holdbarhed. Hos Roubaix skal vi holde øje med den i år velkørende sprinter Emmanuel Morin, der kan komme ret langt, men næppe følge de allerbedste eller vinde en spurt, samt brølstærke Samuel Leroux, der med sejren i onsdags viste, at han er tilbage i form, men får svært ved at gøre det færdigt. Hos Nantes er det Mael Guegan, der kan komme længst, mens det hos Nice er Jean-Louis Le Ny og Paul Hennequin.

 

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke kommet. Jeg når desværre først at opdatere optakten efter løbsstart, men næsten alle trupper er udtaget, så ændringerne vil være helt, helt marginale.

 

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der var kun helt ligegyldige ændringer.

 

***** Søren Wærenskjold

**** Arnaud De Lie, Luca Mozzato

*** Sam Watson, Axel Zingle, Nils Eekhoff, Rasmus Tiller, Hugo Page

** Riley Sheehan, Casper van Uden, Johan Degenkolb, Dries Van Gestel, Clement Venturini, Benoit Consefroy, Vincenzo Albanese, Sandy Dujardin, Pierre Gautherat, Amaury Capiot, Jonas Abrahamsen, Anthony Turgis, Tom Van Asbroeck, Dries De Bondt, Bryan Coquard, Piet Allegaert, Alec Segaert, Alexandre Delettre, Aaron Gate

* Lionel Taminiaux, Pier-André Coté, Fernando Barcelo, Fabio Christen, Markus Hoelgaard, Alexis Renard, Emmanuel Morin, David Gonzalez, Mads Würtz Schmidt, Sven Erik Bystrøm, Luca Van Boven, Stan Dewulf, Valentin Retailleu, Thomas Gachignard, George Jackson, Kiko Galvan, Emilien Jeanniere, Guillaume Boivin, Rory Townsend, Brent Van Moer, James Fouché, Sean Flynn, Jasper De Buyst, Rune Herregodts, Liam Slock, Romain Cardis, Samuel Leroux, Paul Hennequin, Lorrenzo Manzin, Fredrik Dversnes, Aimé De Gendt, Frederik Frison, William Blume, Sander De Pestel, Mathis Le Berre, Eduard Prades, Urko Berrade, Thibault Guernalec, Gerben Kuypers, Marc Sarreau, Jesus Ezquerra, Louka Matthys, Kenneth Van Rooy, Antonio Angulo, Clement Alleno

 

Danskerne

Hos Israel-PT skal Mads Würtz nok primært støtte Riley Sheehan, men han kan også selv lave et resultat. Det kan William Blume også hos Uno-X, selvom opgaven hovedsageligt må være at støtte Søren Wærenskjold, Rasmus Tiller og Jonas Abrahamsen.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Giacomo Nizzolos sejr fra 2023, Hugo Hofstetters sejr fra 2022, Connor Swifts sejr fra 2021, Andrea Vendrames sejr fra 2019, Christophe Laportes sejr fra 2018, Damien Gaudins sejr fra 2017, Martin Mortensens sejr fra 2016, Alexandre Geniez’ sejr fra 2015 samt Adrien Petits sejr fra 2014.

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Søren Wærenskjold
Arnaud De Lie, Luca Mozzato
Sam Watson, Axel Zingle, Nils Eekhoff, Rasmus Tiller, Hugo Page
Riley Sheehan, Casper van Uden, Johan Degenkolb, Dries Van Gestel, Clement Venturini, Benoit Consefroy, Vincenzo Albanese, Sandy Dujardin, Pierre Gautherat, Amaury Capiot, Jonas Abrahamsen, Anthony Turgis, Tom Van Asbroeck, Dries De Bondt, Bryan Coquard, Piet Allegaert, Alec Segaert, Alexandre Delettre, Aaron Gate
Lionel Taminiaux, Pier-André Coté, Fernando Barcelo, Fabio Christen, Markus Hoelgaard, Alexis Renard, Emmanuel Morin, David Gonzalez, Mads Würtz Schmidt, Sven Erik Bystrøm, Luca Van Boven, Stan Dewulf, Valentin Retailleu, Thomas Gachignard, George Jackson, Kiko Galvan, Emilien Jeanniere, Guillaume Boivin, Rory Townsend, Brent Van Moer, James Fouché, Sean Flynn, Jasper De Buyst, Rune Herregodts, Liam Slock, Romain Cardis, Samuel Leroux, Paul Hennequin, Lorrenzo Manzin, Fredrik Dversnes, Aimé De Gendt, Frederik Frison, William Blume, Sander De Pestel, Mathis Le Berre, Eduard Prades, Urko Berrade, Thibault Guernalec, Gerben Kuypers, Marc Sarreau, Jesus Ezquerra, Louka Matthys, Kenneth Van Rooy, Antonio Angulo, Clement Alleno
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tro Bro Léon
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05

Ronde van Limburg(1.1) 20/05

Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05

Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05

Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05

Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05

Ronde van Limburg(1.1) 20/05

Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05

Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05

Marcel Kint Classic(1.1) 25/05

Rund um Köln(1.1) 26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?