Giroen
POLITIKEN
Det skete med Froome og Armstrong. Men få ved om Pogacars motivation for at køre Giroen er blevet yderligere styrket af et fænomen, der sjældent tales om
af Søren Lissner
Inden 1930-udgaven af Giro dItalia stod løbsarrangøren, sportsavisen La Gazzetta dello Sport, med et problem. Giroen dalede i popularitet. Årsagen hed Alfredo Binda. Den italienske rytter havde vundet fire af de fem seneste rundture. Som resultat blev der købt færre aviser. Noget drastisk måtte gøres for at vende udviklingen, tænkte løbsledelsen.
1930-løbet skulle være langt mere spændende, så der blev solgt flere aviser. I første omgang forsøgte løbsarrangørerne at overbevise Binda om, at han efter fire sejre burde prøve kræfter med Tour de France. Men den tids stærkeste rytter ønskede at køre i hjemlandet. Løbsledelsen slog kontra ved at give Alfredo Binda et tilbud, han ikke kunne afvise. Han ville modtage 22.500 lire, hvis han ikke stillede op i Giro dItalia.
Binda indså, at beløbet var højere end det, han ville modtage i tilfælde af en ny sejr. Han takkede ja og kørte i stedet Tour de France. 1930-udgaven af Giro dItalia blev spændende og en succes for La Gazzetta dello Sports avissalg. Luigi Marchisio vandt blot 52 sekunder foran Luigi Giacobbe. Der gik tre år, før Alfredo Binda kom tilbage og vandt sit femte og sidste Giro dItalia.
Fortællingen om Alfredo Binda er ikonisk, fordi det ikke ligefrem var eller er hverdag, at cykelryttere modtager penge for at blive væk. Cykelhistorien er omvendt fyldt med eksempler på ryttere og hold, som har modtaget penge for at stille op til et specifikt løb. På Eddy Merckxs tid i 1960erne og 70erne var der tale om beløb, som kunne være i brune kuverter. Men efter årtusindskiftet har der været eksempler på overførte millionbeløb, som bør gøre sig bemærket i netbanken hos både hold og topryttere. Startpenge er et fænomen, som der ikke tales ret meget om offentligt i cykelverdenen, selv om alle aktører ved, at det foregår.
Ligesom i Bindas tid er det vigtigste for en løbsdirektør at have mest mulig opmærksomhed rettet mod eget løb. For det betyder opmærksomhed på sponsorer og tv-udbydere, hvilket kan drive priserne i vejret, når der skal forhandles nye aftaler. Det kommer af sig selv, når løbet hedder Tour de France. Toprytterne melder sig klar i det øjeblik, løbsdirektør Christian Prudhomme annoncerer ruten. Især under Prudhommes ledelse er Touren blevet en indbringende forretning og et kulturfænomen.
Men selv for et så stort løb som Giro dItalia er virkeligheden en anden. Løbsarrangørerne skal lokke feltets største navne til. De kommer ikke af sig selv. Det flugter ikke med den italienske selvforståelse. Måske derfor har Giro dItalia været hjemsted for de få sager med markante startpenge, som er sluppet ud i offentligheden. For ligesom i Alfredo Bindas tid har Giro dItalia-arrangørerne kæmpet med svingende interesse for løbet. Giro dItalia bliver arrangeret af RCS. Her hedder direktøren Mauro Vegni, som er 65 år.
Kollega Christian Prudhomme er den velformulerede løbsdirektør, som kan sætte en løbsdetalje ind i en større kontekst. Mauro Vegni er landevejsrøveren, der havde andet at lave den dag, hvor RCS fik et kursus i moderne kommunikation. Han siger tingene ligeud og er meget passioneret omkring Giro dItalia.
Millionbeløb til Armstrong og Froome
Fra 1997 til 2007 var der kun italienske vindere, og løbet fremstod for ofte som et nationalt mesterskab uden internationalt stjernestøv. Det blev ændret i de efterfølgende år. Alberto Contador debuterede i Giro dItalia i 2008 og vandt. 12 måneder senere stod Lance Armstrong på startstregen.
Der har aldrig været en historie fremme om, at Alberto Contador modtog startpenge for sin deltagelse. Men Giro-arrangørerne betalte et tocifret millionbeløb i kroner for at få Lance Armstrong til start. I 2009 betalte Tour Down Under også syv millioner kroner for at få Armstrong til løbet. Amerikaneren har sagt, at han kørte gratis efter sit comeback til cykelsporten, og modtagne beløb gik til det, der på det tidspunkt var hans kræftorganisation, Livestrong. Generelt er det meget sparsomt med information om, hvem der præcis modtager pengene, og hvad der efterfølgende sker med dem.
Fortællingen om Alfredo Binda er ikonisk
I 2012 nåede topniveauet et lavpunkt i Giroen, da Ryder Hesjedal, Joaquim Rodriguez og Thomas de Gendt udgjorde podiet. Afstanden op til Tour de France lod til at vokse. I de efterfølgende år begyndte Mauro Vegni offentligt at fri til Chris Froome. Vegni spillede et velkendt kort og opfordrede den firedobbelte Tour de France-vinder til at bevise sig som en sand mester ved både at vinde Giroen og Touren i samme sæson. Hvilket ingen rytter har gjort siden Marco Pantani i de dopingfyldte 1990ere.
I 2018 bed Froome på krogen og stillede til start. Briten skabte en af de mest ikoniske Giro-årgange nogensinde, da han på 19. etape erobrede den lyserøde førertrøje efter at have angrebet solo med mere end 80 kilometer til mål. Hvis Vegni kunne flyve, havde han gjort det den dag. Det gjorde han ikke i det lille år op til løbet. For det blev i flere medier beskrevet, at Team Sky/Chris Froome havde modtaget 15 millioner kroner for at stille til start.
»Vi har talt med Froome og Team Sky, men det har kun været om sportslige mål. Der var aldrig et samarbejde baseret på økonomi. Det handlede om motivation«, sagde Vegni ved rutepræstationen i 2017.
»Jeg kan kategorisk afvise det (startpenge til Froome, red.). Sådanne påstande skaber problemer med de andre ryttere for os. Tænk, hvis en anden rytter kommer og siger: De Telegraaf skriver, at du gav Froome penge, hvad så med mig? Jeg forhandler altid med holdene. Jeg har ikke talt med Chris Froome. Jeg har kun talt med Dave Brailsford (daværende holdejer på Team Sky, red.)«.
I klassisk Vegni-stil var der et par løse ender. Med to citater fik han både bekræftet og afvist, at han havde talt med Froome, og at der havde været økonomiske forhandlinger. Få dage inden løbet i 2018 kritiserede han desuden Dave Brailsford for at have ført ham bag lyset i forhandlingerne om Froomes deltagelse i Giroen, fordi Brailsford ifølge Vegni ikke nævnte noget om Chris Froomes salbutamol-sag. Her overtrådte briten den tilladte mængde for brug af astmamedicin. Siden blev det bekræftet, at Giro-arrangørerne betalte 10,5 millioner kroner for at få Froome på startstregen. Det vides ikke, om pengene blev fordelt på Team Sky eller udelukkende gik til Chris Froome.
Efter Froomes sejr i 2018 har blandt andre Richard Carapaz, Tao Geoghagen Hart og Jai Hindley vundet Giroen. Det er rigtig gode ryttere. Men det er også ryttere, som ikke tiltrækker andre seere end det traditionelle cykelpublikum.
Jeg kan kategorisk afvise det (startpenge til Froome)
Mauro Vegni, løbsdirektør, Giro dItalia
Ligesom i tilfældet med Chris Froome begyndte Mauri Vegni at rette fokus på sportens største stjerne, Tadej Pogacar. I 2022 kørte Giroen ind i Slovenien, og året efter udspillede afgørelsen sig i grænselandet mellem Pogacars hjemland og Italien. Foruden rutedesignet gjorde Vegni i medierne også alt for at fange sin hidtil største fisk. Ligesom med Froome opfordrede han Tadej Pogacar til at vise sig som en mester og gå efter både Giroen og Touren på en sæson. Efter det andet nederlag i træk til Jonas Vingegaard var der bid i december 2023. Tadej Pogacar annoncerede, at han debuterer i Giro dItalia, som begynder lørdag. Det gør han som det altoverskyggende trækplaster i en årgang, hvor det ikke er til at øjne en rival, som har en realistisk chance for at vinde løbet. Ruten er tilmed mindre krævende end andre årgange og gør det nemmere for Pogacar at restituere inden Touren.
Pogacars store ønske
Det vides ikke, om UAE Team Emirates eller Tadej Pogacar har modtaget millionbeløb på samme måde som i Armstrong og Froome-sagerne fra tidligere Giro dItalia-årgange.
Men Politikens kilder i cykelmiljøet kan tegne et billede af, hvordan startpenge bliver brugt i et løb som Giro dItalia her i moderne tid. Alle holdene modtager beløb, men summen varierer meget. De mindste hold kan lige akkurat dække udgifter til hoteller og rejse. For en større gruppe af hold afhænger deres startpenge helt og aldeles af, hvilke ryttere der stilles med. Der faldt eksempelvis væsentlig flere euro ned i Alpecin-Deceunincks hat, da Matheiu van der Poel stod på startstregen i 2022, end i år, hvor holdet blot ledes af Kaden Groves.
Der er meget stort hemmelighedskræmmeri omkring, hvad de præcise beløb ligger på, og få mennesker har den viden. I særlige tilfælde er Giro dItalia-arrangørerne dog villige til at sprænge banken for at sikre sig en verdensstjerne som eksempelvis Tadej Pogacar. Pengene udbetales nogle gange som bonus fra holdet til rytteren. Der findes også eksempler på, at det er blevet fordelt ud på hele holdet.
Tadej Pogacar har i årevis været meget opsat på at køre Giro dItalia. Han har sagt, at hvis det stod til ham, havde han allerede kørt Giroen for seks år siden. Men UAE Team Emirates-ledelsen har holdt ham i kort snor.
Hverken UAE Team Emirates eller Tadej Pogacar står til at få et opkald fra banken i den kommende tid. De Forenede Arabiske Emirater gør UAE Team Emirates til et af feltets rigeste hold. Tadej Pogacar tjener på den anden side af seks millioner euro om året som sportens bedst betalte rytter.
Måske kommer der til at være en del i feltet, som i de kommende tre uger vil tænke, at det havde været bedst, hvis Tadej Pogacar ligesom Alfredo Binda også var blevet betalt for at blive væk.
Log ind med Facebook!