Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Feltet gik i opløsning ved afslutningen af VM i parløb, og kommissærerne måtte bruge en time efter løbet på at nå frem til det endelige resultat.
Annonce
Årets VM i parløb bliver næppe husket for cykelløbet, men for diskussionen efter løbet om, hvem der egentlig havde vundet. Kommissærerne brugte en time, efter at rytterne var kommet over stregen på at nå frem til det officielle resultat. Det var fem minutter mere, end rytterne havde brugt på at køre løbet.
Diskussionen udsprang af, at feltet blev splittet i mange grupper til sidst i løbet. En gruppe med Spanien, Schweiz og Tjekkiet kæmpede for at vinde en omgang over belgierne, der førte på point. Det var imidlertid ikke klart, hvilken gruppe, der var feltet. Belgierne nåede aldrig at hente deres rivaler.
Belgierne blev først udråbt som vindere, men efter over en halv times diskussion blev det lavet om til, at Spanien vandt med en vunden omgang. Det udløste store protester fra Belgien, og først efter en time blev det officielle resultat sendt ud med Spanien som vindere foran Schweiz og Tjekkiet.
Løbets udvikling
Rytterne skulle køre 200 omgange (50 km) med spurt hver 20. omgang. Mesterskabet blev afviklet på banen i den colombianske by, Cali. Det australske par, Alexander Edmondson/Glenn O'Shea startede som lyn og torden med et angreb og en vunden omgang allerede efter ti omgange. Dermed så det rigtig godt ud for dem, men det viste sig, at australierne slet ikke skulle spille nogen rolle i løbets afgørelse. Halvvejs i løbet tabte de en omgang, og senere i løbet blev det til yderligere tre.
Knap halvvejs i løbet skete et stort styrt, da en af de spanske ryttere kørte inden om det britiske par i et skift. Det sendte omkring ti ryttere ned at ligge, men spanierne slap med en advarsel.
Hurtige belgiere
Efter de første fem af i alt ti spurter havde belgierne Jasper De Buyst/Kenny De Ketele indkørte flest point med 16, mens de nærmeste konkurrenter blot lå på otte. Udover australiernes vundne omgang, der blev tabt igen, havde ingen været tæt på at vinde en omgang.
Belgierne forsatte med stor pointscoring, og efter sejr i 8. spurt kunne de ikke længere hentes på point. Det blev taget til efterretning af de øvrige par og åbnede for en vild finale, da der stadig resterede 40 omgange (10 km) af løbet.
Finalen
Først prøvede Frankrig og New Zealand med angreb, men det blev ikke til noget. Derefter kørte spanierne, David Muntaner/Albert Torres, og schweizerne, Stefan Küng/Thery Schir. De fik omkring en kvart omgangs forspring, og belgierne så ud til at have kontrol.
Tjekkerne, Martin Blaha/Vojtech Hacecky, kom med op lige inden næstsidste spurt, som spanierne vandt. Spanierne sikrede dermed, at de ville få næstflest point i løbet, men jagtede stadig en vunden omgang.
Og så opstod forvirringen, for feltet var sprængt i mange stykker, så hvem skulle de egentlig hente for at vinde en omgang og dermed måske fravriste belgierne guldet. Spanierne kom op til en større gruppe, som belgierne ikke nåede, inden løbet sluttede. TV-producerne havde også svært ved at skabe overblik over løbet.
Timelang diskussion og total forvirring
Efter lidt votering blev belgierne dog annonceret som vindere foran Spanien og med bronze til Tjekkiet. Det var der dog ikke fuld tilfredshed med, og det startede en lang debat blandt kommissærerne om resultatet.
En halv time efter løbet var afsluttet, nåede kommissærerne frem til, at Spanien, Tjekkiet, Schweiz og Østrig vandt en omgang. Dermed blev Belgien kun nummer fem, mens guldet gik til Spanien, sølv til Tjekkiet og bronze til Schweiz. Dette var belgierne naturligvis ikke tilfredse med, og så fortsatte diskussionen.
Der skulle gå en time, fra rytterne kørte over stregen, og til det officielle resultat endelig kunne udsendes. Selve cykelløb tog kun 54 minutter og 45 sekunder. Kommissærerne holdt nu fast i, at Spanien havde vundet, og Belgien kun blev nummer fem.
Belgiske Jasper De Buyst bander formentlig kommissærerne langt væk hele vejen hjem, da de tidligere under VM diskvalificerede ham i omnium for ikke at forlade banen efter en tvivlsom udskilning.
Resultat
1 David Muntaner - Albert Torres (Spanien) 18
2 Martin Blaha - Vojtech Hacecky (Tjekkiet) 12
3 Stefan Küng - Thery Schir (Schweiz) 7
4 Andreas Graf - Andreas Müller (Østrig) 2
1 omgang efter
5 Jasper De Buyst - Kenny De Ketele (Belgien) 31
6 Marco Coledan - Elia Viviani (Italien) 12
7 Henning Bommel - Theo Reinhardt (Tyskland) 10
8 Shane Archbold - Thomas Scully (New Zealand) 10
9 Artur Ershov - Alexander Serov (Rusland) 1
10 Thomas Boudat - Vivien Brisse (Frankrig) 1
11 Juan Esteban Arango - Edwin Alcibiades Avila (Colombia) 0
2 omgange efter
12 Jose Ramon Aguirre - Diego Jonathan Yepez (Mexico) 0
3 omgange efter
13 Cheung King Lok - Leung Chun Wing (Hong Kong) 2
4 omgange efter
14 Alexander Edmondson - Glenn O'Shea (Australien) 4
15 Jonathan Dibben - Owain Doull (Storbritannien) 0
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce