Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Italienske Luca Mozzato vandt i dag den belgiske miniklassiker Bredene Koksijde Classic, der var præget af heftig sidevind hele dagen.
Annonce
Luca Mozzato snuppede i dag sæsonen første sejr, da han vandt spurten i Bredene Koksijde Classic.
Italieneren vandt foran Dylan Groenewegen og Gerben Thijssen.
Rasmus Bøgh Wallin kørte et rigtig flot løb, hvor han sad med blandt de forreste mand hele løbet. Danskeren kunne dog ikke blande sig i spurten på grund af et styrt i finalen.
Forhåndsfavoritten Arnaud De Lie røg også i asfalten på den sidste kilometer. Det blev derfor endnu et skuffende resultat for det belgiske stortalent.
Løbsreferat
201 kilometer belgisk sidevindsræs ventede i dag rytterne, da Bredene Koksijde Classic her til eftermiddag løb af stablen.
Starten var hektisk, hvor lidt forskellige ryttere forsøgte at komme i udbrud. Farten var dog så høj i feltet, at de blev fanget af feltet igen.
Dog kom seks ryttere fri, som var Mauro Verwilt, Matteo Milan, Jens Reynders, Abram Stockman, Max Kroonen og Jasper Haest. Med 82 kilometer igen var eventyret slut for de seks lykkeriddere.
Løbet var præget af en heftig vind, der meget af tiden var direkte i siden på rytterne. Der var derfor sidevindsræs for alle pengene i den belgiske miniklassiker.
Feltet blev splittet til atomer, hvor en eksklusiv frontgruppe blev samlet med blandt andre den danske Uno-X-rytter Rasmus Bøgh Wallin, der viste fremragende form. Også forhåndsfavoritten Arnaud De Lie sad med blandt de forreste 14 mand.
Sammensmeltning imellem to grupper
Med 33 kilometer til mål ramte rytterne den 11 kilometer lange rundstrækning. Rundstrækningen skulle køres i alt tre gange, hvor det hele for alvor sprang i luften.
Nede i forfølgergruppen var det særligt Tudor, der var garant for at hente de 14 mand i front. De havde nemlig Arvid De Kleijn som deres bedste kort i spurten.
Første og anden gruppe blev samlet med 27 kilometer til mål. Frontgruppen bestod nu af knap 50 mand.
Nils Politt havde planer om at forpurre sprinterfesten. UAE-rytteren fik selskab af Hoole, De Pooter, Patrick Eddy og Yves Lampaert.
Nede i feltet meldte trætheden sig også. De havde i hvert fald svært ved at få samarbejde ordentlig op at køre. De fem mand i front blev dog til sidst hentet af feltet.
Finalen
De fem ryttere i front blev hentet, og der var derfor lagt i kakkelovnen til en spurt.
Her var Luca Mozzato hurtigst.
Annonce
Annonce
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Minut for minut: Sådan vandt fransk stjernefrø igen
Optakt: Bredene Koksijde Classic
Danskere klar til semiklassiker
Stor oversigt: Over 40 danskere skal i aktion i denne uge
Dansk trio bekræftet til start i belgier- og brostensræs