Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Brian Cookson har stadig tiltro til det russiske cykelforbund, selvom det fornylig kom frem i en rapport fra WADA, at doping har været yderst udbredt i russisk atletik.
Annonce
For ti dage siden offentliggjorde Det Internationale Antidoping Agentur, Wada, en rapport om doping i russisk atletik. I rapporten stod der, at WADA anbefalede, at IAAF (Det Internationale Atletik Forbund) suspenderede Rusland midlertidigt, og at fem atleter og fem trænere skulle suspenderes på livstid.
Det har efterfølgende været diskuteret, hvor længe denne suspendering skulle gælde for Rusland, og om den eventuelt også skulle gælde under næste års OL i Rio de Janeiro.
I dag kom det så frem, at formanden for WADA’s atletkommission, Beckie Scott, mener, at alle sportsgrene i Rusland bør undersøges for systematisk dopingmisbrug.
UCI’s præsident Brian Cookson er dog ikke nervøs for, at det russiske cykelforbund skjuler et dopingmisbrug, da han mener, at forbundet gør det rigtige stykke arbejde i kampen mod doping.
”Jeg har altid haft bekymringer om alle nationer og alle hold i vores sport. Jeg tror, det ville være dumt af mig at sige, at jeg ikke har nogen bekymringer om et bestemt geografisk område, et bestemt land eller en bestemt gren af vores sport. Men jeg er sikker på, at de folk der styrer det russiske cykelforbund forsøger at gøre det rigtige, og jeg er sikker på, at hvis der var nogen problemer, ville de ikke ønsker at dække over dem. Men i øjeblikket er jeg ikke bekendt med noget konkret, og hvis jeg bliver det, vil jeg træffe de passende foranstaltninger,” fortæller Brian Cookson til Sky Sports News ifølge Cyclingnews.com.
Cykelsporten har tidligere fået et ry for at være den store dopingsynder inden for sportsverden, men nu mener UCI-præsidenten, at det er på tide, at også andre sportsgrene erkender problemet og gør et større stykke arbejde for at bekæmpe det.
”Jeg føler, at dette er noget, andre sportsgrene er nødt til at se mere alvorligt på nu, og jeg tror ikke, vi bare taler om atletik her; Jeg tror, vi taler om andre professionelle sportsgrene. Jeg er sikker på, at folk i professionel cykelsport ikke er mere moralsk udfordret end i nogen anden sportsgren, eller i hvilket som helst andet område af menneskelig aktivitet, for den sags skyld. Jeg tror, der vil være behov for, at andre sportsgrene gør, hvad vi har gjort. Samtidig har vi stadig et stykke arbejde foran os, og vores erfaring viser, at disse ting tager pokkers lang tid,” slutter Brian Cookson.
Indtil videre har WADA suspenderet det russiske antidoping-agentur, og de holder i disse dage møde i Colorado Springs for at diskutere Ruslands fremtid i international sport.
Annonce
Annonce
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce