Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Gårsdagens fænomenale indsats af den 42-årige tysker Jens Voigt på 4.etape i US Pro Challenge var måske hans svanesang, men opsummerer samtidig hele hans karriere og de kvaliteter, der nok skal sikre ham en ny fremtid, når cyklen bliver hængt på krogen på søndag.
Annonce
Efter godt 40 kilometers soloudbrud blev ”Der Jensie” hentet mindre end en kilometer fra mål og måtte se Cannondales Elia Viviani tage sejren. Men Voigt fortryder ikke de hårde kilometer.
”Måske var det bedre, at de fangede mig. Det var egentlig historien om mit liv. Ud af 40 soloudbrud er der måske ét, der lykkes. Det var helt klassisk: Du stikker af, du giver dig fuldt ud, og du bliver hentet og siger ”grrrr”. Men det var ok. Jeg er glad og stolt og fik vist, at jeg stadig hører til de stærkeste”.
Takket være udsigten til pensionen, der venter søndag aften, har Jens Voigt måttet stå til rådighed for presse og fans stort set hele den tid, han ikke har siddet på cyklen i Colorado. Og han har taget det i stiv arm og med et smil, selv om 40 kilometers soloudbrud er langt nemmere efter hans egen vurdering.
”Gå i udbrud er mit job. Jeg ved nøjagtig, hvad jeg skal. Det er hårdt, men det er simpelt. Men når du skal give et interview, skal du koncentrere dig og tænke dig om og være venlig. Når du bliver spurgt tyve gange om, hvilket øjeblik i din karriere, der var det bedste, så kan du ikke give tyve forskellige svar. Så det ender med at blive rimeligt monotont. Du gentager dig selv. Du trykker hænder; du smiler og du bliver fotograferet. At køre på cykel er langt nemmere”, siger den 42-årige tysker til Cyclingnews.
At Jens Voigts fans sætter pris på hans store fighterhjerte er der ingen tvivl om. Udbruddet i går indbragte ham meget naturligt løbets orange fightertrøje, og på podiet fik han en del mere bifald end løbets førende rytter Tejay van Garderen, der ovenikøbet er fra Colorado.
”Jeg var lige ved at vande høns. Det var det tætteste på at tude, jeg har været, siden mit første barn blev født, og det er mere end 19 år siden. Det var et smukt og emotionelt øjeblik at kunne stå på podiet endnu en gang med så mange fremragende ryttere”.
De sidste tre etaper giver ikke mange muligheder for endnu et vanvittigt soloudbrud, så Voigt ser frem til at køre en god enkeltstart på lørdag.
Og han ser også frem til livet bagefter. Dels skal han hjem og tage sig af 6 børn. Men han løftede for første gang også en lille flig af sløret for, hvad han rent karrieremæssigt evt. vil foretage sig. Han har haft en snak med Joe Vadeboncoeur, der er global direktør for cykelsponsor Treks afdeling for produktudvikling, marketing og kreativt design fordi, som han sagde til slut:
”Jeg vil blive ved med at arbejde her”.
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce