Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

null

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Historisk har den vigtigste etape i Tour de Romandie næsten altid været enkeltstarten, der oftest har rundet løbet af. Selvom der i år er hele to bjergfinaler, betyder de relativt lette målbjerge, at tidskørslen også i år en absolut nøgleetape, men som sidste år er det heller ikke i år den store finale. For blot anden gang siden 2018 kommer den allerede midtvejs i løbet inden kongeetapen, og det sker i et velkendt Romandiet-format. Ganske vist har løbet før budt på flade enkeltstarter, men oftest er de ganske kuperede, og selvom den slet ikke er så vanskelig som sidste år, har også årets enkeltstart en del højdemeter. Således lægger man ud med at køre op ad en ganske lang bakke, men da den resterende del af etapen appellerer til kraftfulde specialister, er det en ganske alsidig sag, hvor man ikke kommer langt uden klassiske tempoevner i det, der også i år vil være et absolut nøgleslag.

 

Med en distance på 15,51 km er etapen ca. 3 km kortere end sidste år, og den har både start og mål i Oron. Starten går faktisk syd for selve byen, og herfra kører man ad en lige vej mod sydøst. Den er stigende med et gennemsnit på 3,3%, inden man efter 1,74 km drejer mod nordøst. Kort efter begynder det at stige kraftigere, så det over de sidste 1800 m frem mod toppen, der nås efter 3,76 km, stiger relativt jævnt med 6,5% i snit.

 

 

Nu er det imidlertid slut med den væsentlige klatring. Det går herfra videre mod nordøst ad en helt lige vej, der kun stiger ganske let. Efter 5,96 km er der et blødt sving, inden man efter 6,90 km drejer mod nordvest for at køre frem til mellemtiden, der tages efter 7,92 km.

 

Nu begynder det i stedet at falde mod nordvest ad en lidt kringlet vej med et hårnålesving og to sving, det sidste efter 10,01 km. Herefter retter den nu næsten flade vej sig ud, mens man fortsætter mod sydvest og nordvest, inden man med 2,62 km igen drejer skarpt. Herfra går det ad en relativt snoet og faldende vej frem til et sidste 180-graderssving i en rundkørsel, der tages med 500 m igen, hvorefter det stiger med 1,3% frem til stregen

 

Etapen byder på i alt 282 højdemeter.

 

Oron har kun én gang tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb. Det var for prologen i 2021, hvor Ineos på en kuperet rute ryddede podiet med sejr til Rohan Dennis foran Geraint Thomas og Richie Porte.

 

 

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

 

Vejret

Efter dagens flotte solskinsvejr bliver det igen mere tvivlsomt. Fredagen vil være overskyet med temperaturer på 9-10 grader, og der vil være en bygerisiko, der under etapen vil aftage fra 40% til 20%. Der vil være en let vind, der vil aftage fra en styrke på 14 km/t til 10 km/t. Den vil komme fra i starten vestsydvest og senere sydvest, hvilket generelt giver med- og sidemedvind frem til mellemtiden og derefter generelt mod- og sidemodvind på hjemturen, indtil man får sidemedvind (de først startende) og sidevind (de sidst startende) over de sidste 500 m.

 

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Thibau Nys med sin sejr i den schweiziske modvindsfuser på 2. etape nok engang viste, at crossdisciplinen har foræret landevejen et nyt vidunderbarn.

 

Favoritterne

Det er på mange måder absurd, at man kalder Tour de Romandie et bjergløb. Naturligvis afvikles store del af det i Alperne, men det er alligevel et af de WorldTour-løb, hvor enkeltstarter traditionelt har spillet den vigtigste rolle. Det siger næsten sig selv, når hele to af de seks etaper altid er enkeltstarter - som det i øvrigt også gælder i Tour de Suisse, hvor der bare er flere dage at gøre godt med - men betydningen af enkeltstarterne bliver endnu større, når bjergetaperne typisk er ret lette. Det fik man delvist ændret på i 2021 og 2023, hvor man brugte den uhørt hårde afslutning på Thyon 2000, men i år er alt ved det gamle, selvom man højst usædvanligt har to bjergfinaler - finaler, der dog begge er ganske bløde.

 

Da modvinden i dag gjorde den første bjergetape til en endnu større ligegyldighed, end min ellers ret pessimistiske indstilling lagde op til, bliver enkeltstarten nu endnu vigtigere. Derfor er det som altid et absolut nøgleslag, der venter, og akkurat som sidste år kommer den ganske usædvanligt på tredjedagen og ikke på sidstedagen. Dermed kommer den inden kongeetapen, og det er måske meget rart for klatrerne, at de inden lørdagens bjergslag ved, hvor offensivt de skal køre.

 

Når man alligevel godt kan tillade sig at kalde løbet et bjergløb, skyldes det, at enkeltstarterne sjældent er flade. Det sker af og til, at vi har en tonserenkeltstart - eksempelvis da Tony Martin i sin tid vandt på en helt flad rute ved Lausanne-søen - men i langt de fleste tilfælde er enkeltstarterne ganske kuperede. Klatreudfordringerne har dog været varierende. Af og til, senest i 2022, har vi haft en regulær bjergenkeltstart, og andre gang har vi haft nogle benhårde ruter med ret svære stigninger, som det eksempelvis var tilfældet sidste år.

 

I år er det dog ikke alt for slemt. Ruten er bestemt ikke flad, når de første små 4 km er stigende, og man skal klare 1800 m med 6,5%. Det er ganske stejlt og også distancemæssigt en relativt stor procentdel af en 15,5 km lang etape, og det er derfor ikke en sag for de tunge specialister. Særligt er det vigtigt, at procenterne er så høje, at de kan mærkes og næppe er noget, de tunge drenge kan mose op ad, mens de bliver liggende i bøjlen. Det havde været noget andet med en blødere stigning på 4-5%.

 

Det er dog også noget helt andet end sidste år, hvor man havde en 4,3 km lang stigning med 5,7% - herunder 1400 m med 7,3% i bunden - og hvor der var meget lidt fladt tonserterræn. Det er der betydeligt mere af i år, hvor det meste af stykket efter toppen består ad lige og relativt flade veje, hvor specialisterne virkelig kan åbne for gassen. Tekniske evner kan også blive vigtige, for de to nedkørsler ser relativt kringlede ud, og dermed er det en ret komplet sag. Man skal køre godt op ad på en stigning med pæne procenter og en vis længe, man skal have helt klassiske tempoevner, og man skal ikke miste for meget på de lidt halvtekniske nedkørsler.

 

Det taler altså til den komplette rytter. Oftest domineres Romandiet-enkeltstarterne af klassementsrytterne på bekostning af de tunge specialister, og jeg vil også forvente, at de har overhånden denne gang. Det er dog ikke en rute, der på samme måde som sidste år vil bringe de temposvage klatrere langt frem. Dertil er klatreudfordringerne for små og tempostykkerne for lange. Samtidig er der i dette felt flere klatrestærke specialister uden for feltet af klassementsryttere, og de burde komme relativt langt på denne rute. Med andre ord er det en ret åben sag med muligheder for flere typer.

 

Desværre kan vejret spille en rolle. Formentlig holder det tørt, men der er en risiko gennem hele etapen. Den vil aftage undervejs, hvor vinden også vil lægge sig. Det giver som udgangspunkt en fordel for de sidst startende, for samtidig drejer vinden lidt, så de får en smule med- end modvind, hvad de først startende ikke vil have. Dermed taler meget for, at en sen starttid kan være en lille fordel, men når vi taler om byger, kan man ikke sige noget med sikkerhed. Falder en af bygerne til sidst, kan billedet være lige omvendt, for våde veje vil være helt afgørende på de kringlede nedkørsler, men mest sandsynligt er det, at der vil være en lille fordel for de sidste, som jo altså selvsagt tæller klassementsrytterne.

 

 

Løbet har tiltrukket et ganske imponerende felt af temporyttere, også selvom Josh Tarling i sidste øjeblik meldte fra, og det gør det til en ret spændende og åben etape, der kun bliver endnu mere åben af, at etapen er så alsidig, at det er vanskeligere at vurdere betydningen af de enkelte kompetencesæt. Der er dog i mine øjne to navne, der skiller sig ud.

 

I den duel var det dagens etape, der gjorde udslaget, og jeg går nu med Juan Ayuso. Spanieren har gode erfaringer med dette løb, for sidste år choksejrede han på enkeltstarten, selvom en skade betød, at han faktisk var formsvag. Det var lidt svært at tro på efter enkeltstarten, men senere viste kongeetapen, at han talte sandt. Med andre ord var hans sejr en temmelig vild bedrift, der blot sætter en fed streg under, hvor god en temporytter, han er blevet. Det blev lige så tydeligt lidt senere på året, da han vandt i Schweiz på en rute, der faktisk meget fint kan sammenlignes med denne - dog i en noget længere udgave - og her slog han endda både en ganske vist formsvag Remco Evenepoel og Wout van Aert.

 

I år har han taget det til helt nye højder. Det så vi, da han slog - en igen ganske vist formsvag - Filippo Ganna på den flade tonserrute i Tirreno. Til gengæld viste hans kørsel i Baskerlandet også, at han stadig kan være vær at regne med, men det var trods alt også på en kort, eksplosiv rute på førstedagen, hvor han før har haft problemer. Denne rute måtte gerne være længere, men som vi så i Tirreno, kan han vinde over kortere distancer, og selvom sidste års rute passede ham bedre, viste sejren i Schweiz, at han sagtens kan vinde på en rute, der minder meget om denne.

 

Spørgsmålet er så, om han skuffer igen. Som vi senest så i Ardennerne, er han stadig svær at regne med, men her gjorde dagens etape mig tryg. Som beskrevet i analysen var det svært at se, hvad der skete i feltet i dag, men når vi endelig fik et lille glimt af favoritterne, lignede han en mand i overskud. Det understregede han ved at finde feltets spurt, og det tyder derfor på, at han er tilbage på sporet efter Ardennerne. På en flad rute havde jeg nok ikke haft ham som favorit, men når han formentlig vil klare stigningen bedre end alle andre, bliver han mit vinderbud - også fordi han har vist, at han er teknisk dygtig. Jeg tror altså, at han gentager sidste års sejr, denne gang bare helt uden elementet af overraskelse.

 

Den mand, han duellerer med i min duel, er Magnus Sheffield. Amerikanerens styrt betød desværre, at vi aldrig fik set dem duellere i Tirreno, men Sheffield satte med sin klare 2. plads bag Evenepoel i Algarve en klar streg under, at han har kurs mod at blive en sand tempogigant. Det kunne man allerede fornemme i 2022 og i 2023, hvor hans styrt i Schweiz dog betød, at han kørte ganske få enkeltstarter, og da han i Schweiz jo også klatrede som en drøm, burde denne mellemkuperede rute også passe ham ganske glimrende. Den er lidt for kort, som vi så med hans beskedne 4. plads på 1. etape i Schweiz, men over denne distance burde han nok kunne præstere, hvad han da også har vist i blandt andet Polen og Danmark.

 

På en flad enkeltstart havde jeg haft Sheffield som favorit, men nu tror jeg, at han taber for meget på bakken. Dagens præstation var mildt sagt sløj, og selvom han måske sparede sig lidt, da han fornemmede, at benene ikke rakte, skulle vi bruge en god Sheffield, hvis han skulle begrænse sit tab til Ayuso på stigningen tilstrækkeligt. I lyset af det, vi så i dag, tror jeg, at første del af etapen bliver for dyr, og de tekniske elementer må også tale til Ayusos fordel. Omvendt var dagens stigning jo altså betydeligt længere end morgendagens, og jeg vil stadig tro, at Sheffield har en overhånd på powerstykkerne. Derfor er det bestemt ikke givet, at han ikke slår den svingende Ayuso - og så må vi bare håbe, at han ikke betaler en pris for at starte lidt tidligere end sin værste rival.

 

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at placere Ethan Hayter som nr. 3, men jeg er langt fra overbevist om, at han gør det godt. Det skyldes for det første, at han i år kører, som vinden blæser. Han skuffede jo fælt i går, men som vi så i Baskerlandet, betyder det ikke, at han ikke er flyvende i morgen. Den Hayter, vi så i 2022, var meget tæt på at kunne matche typer som Ganna og Van Aert på ren power, og vi finder jo aldrig ud af, om han uden sin defekt var blevet verdensmester i Australien samme år. Til gengæld har det været småt siden dengang. Han har været i en generel krise i en længere periode, men de få enkeltstarter, han har kørt, har også været skuffende. Mest markant var det på prologen i dette løb for et år siden, hvor tonserruten ellers passede ham, men med de ben, han havde i det løb, ville jeg også have forventet mere end en 21. plads på den lange enkeltstart, selvom den nok var for hård til, at han kunne vinde.

 

Heldigvis er der opmuntring. Hans enkeltstart i Baskerlandet så lovende ud, indtil regnen meldte sig, men det er bare pokkers svært at vide, hvor stor en fordel han havde af den kraftigt aftagende vind. I morgen er det så ham, der med en tidlig start formentlig får en ulempe, men selv hvis det ikke ødelægger det for ham, må man stadig have sin skepsis. En flad enkeltstart havde været at foretrække, for selvom denne ikke burde være for hård, som den var det sidste år, vil bakken i hvert fald være en ulempe i kamp med de to favoritter. Men lad os håbe, at Hayter alligevel som i Baskerlandet pludselig møder op som det talent, han er, og viser, hvor god han kan være.

 

Lidt af det samme kan siges om Brandon McNulty. Formentlig skuffer han fælt, men når jeg rangerer efter vinderpotentiale, skal han stå højt. Den McNulty, der blev nr. 4 til VM, er i hvert fald i dag en af verdens allerbedste temporyttere, men han er også ekstremt svingende. Det så vi ved det svage ridt i Polen lige inden VM og senest i Baskerlandet, hvor han trods god form skuffede. Nu er han så i faldet ned i et uforklarligt hul med uhørt svage præstationer i Ardennerne og her, og det gør det jo svært for alvor at tro på ham. Alligevel kan man ikke udelukke, at han pludselig laver et VM-ridt. Jeg har en lille mistanke om, at han de første to dage har sparet sig lidt frem til denne etape, selvom det naturligvis vil være illoyalt over for et hold, der er kommet for at vinde løbet, og derudover ved vi jo, at han bare er pokkers svingende. Ruten passer ham i hvert fald, og derfor kan man aldrig udelukke noget, når det kommer til ham.

 

 

Herefter vil jeg placere Aleksandr Vlasov. Det kan godt være, at han generelt skuffer i disse år, men hans enkeltstart er kun blevet bedre. Da han sidste år blev nr. 5 på den flade tonserenkeltstart i Vueltaen bag fire specialister og slog Mattias Cattaneo og de ganske vist skuffende Juan Ayuso og Jonas Vingegaard, var det vel hans livs enkeltstart. Denne kuperede rute burde passe ham ganske fremragende, for han har både poweren på det flade og vil være stærkere på bakken end de fleste. Han har som bekendt været temmelig svingende i år, og efter et sløjt Liege kunne man have sin skepsis inden dette løb. Heldigvis så han godt ud i dag, og når man betænker, at han i Liege sikkert har haft det svært i kulden, er der grund til optimisme. I år har han i hvert fald været bedre end sidste år, hvor han jo altså kørte nogle ret fremragende enkeltstarter.

 

Den anden specialist, man skal holde øje med, er Nelson Oliveira, der akkurat som Armirail er en lottokupon. Selvom også han klatrer godt, skulle man mene, at denne rute nok var lidt for hård, når selv en fyr som Armirail klatrer bedre. Man kan imidlertid kun undervurdere Oliveiras evner på stigninger på enkeltstarter. Ved VM i 2017 var han ganske få sekunder fra at tage bronze foran Chris Froome på en rute, der bød på en benhård og meget stejl stigning, og også på den benhårde rute i Østrig i 2018, hvor stigningen var endnu voldsommere, blev han nr. 5. I dag synes han ikke på samme niveau, men af og til hiver han en kanin op af hatten. Det gjorde han i dette løb sidste år, hvor han blev nr. 4 på en rute, der burde havde været alt for hård. Denne rute er mindre hård og burde i dette selskab give ham en bedre chance. Når man samtidig husker på den storform, han viste i går, hvor han vel næsten var ene om at føre de sidste 30-40 km, taler meget for endnu et topresultat, selvom vi også ved, at han sagtens kan skuffe fælt og måske betaler en pris for at starte tidligt.

 

Jeg er nødt til at rangere Bruno Armirail højt, men som altid med den svingende franskmand kan det gå alle veje. Sidste år fandt han imidlertid et uhørt højt niveau, som vi så i Giroen, hvor han var meget tæt på at vinde den flade enkeltstart foran navne som Evenepoel, der dog var syg, Geraint Thomas og Stefan Küng. Det er klart, at han i dette felt havde været hjulpet af en flad rute, men lige nu klatrer han fremragende. Det har han vist lige siden Baskerlandet, hvor han også blev en fornem nr. 12 på en rute, der var for kort og kuperet. Denne rute passer ham langt bedre i forhold til distance og terræn, og da han bekræftede sine gode ben i Fleche og i dag, vil jeg forvente, at han kommer langt, selvom han nok vil tabe for meget på bakken til faktisk at vinde og måske betaler lidt for den tidlige starttid.

 

Etapens store joker er vel Luke Plapp. Da han blev professionel, regnede jeg med, at vi her havde fundet den næste tempogigant, men det er han slet ikke blevet. Han har dog også kørt meget få enkeltstarter, og når man samtidig husker på, at han i store dele af sin karriere har været i så gigantisk en krise, at han ikke har trådt en bule i en blød hat, er der måske en god forklaring. Sidste år blev han jo faktisk nr. 11 i det meget skrappe felt i Renewi Tour midt i den gigantiske krise, og det vidner da om evner. Den krise har han nu lagt bag sig, og i dette forår ser vi den bedste Plapp nogensinde. Det bekræftede han senest i dag, hvor han viste, at han er tilbage på det høje niveau efter sin pause, og denne rute burde jo passe en mand, der kan det meste. Hans resultater indtil nu tilsiger ikke, at han vinder, men han er bare så stor en ubekendt, at han sagtens kan ende med at gøre det. Potentialet var i hvert fald stort i hans unge år.

 

Efter i dag vil jeg også rangere Adam Yates ret højt. Formen er helt sikkert ikke i top, men selvom etapen blev let, kan benene i spurten ikke have været helt ringe. Sidste år var han en af de UAE-ryttere, der udviklede sig allermest på enkeltstarten, og da han vandt dette løb, blev han nr. 3 på enkeltstarten. Det var dog også en rute, der passede ham bedre end denne, og vi så i Dauphiné og Touren, at han trods pæne præstationer og topform i begge løb, nok trods alt vil mangle lidt for meget på powerdelene. Når man dertil lægger, at han umuligt kan være på 100% endnu, skal vi nok ikke regne med en gentagelse af 3. pladsen, men efter i dag er der grund til at tro, at det går ham ganske glimrende.

 

Hvad så med brormand? Simon Yates havde helt sikkert stået over Adam, hvis han havde været i topform, men som vi senest så i Liege, er han langt fra sit bedste. Heldigvis viste han i dag, at det går fremad, og vi har før set, at en formsvag Yates faktisk kører fine enkeltstarter. Det viste han, da han i 2019 choksejrede på den flade rute i Paris-Nice, men det viste han også, da han i 2022 vandt på den tekniske og eksplosive rute i Giroen, hvor vi hurtigt så, at han slet ikke var godt kørende. I det lys kan han godt overraske, for denne rute burde passe ham i forhold til terræn, tekniske nedkørsler og distance. I 2022, hvor han kørte forrygende enkeltstarter, red han dog også med på Jayco-miraklet, som ikke har været så udtalt siden dengang. En 5. plads i Touren sidste år var dog meget pæn, og her slog han jo brormand. Dengang var han bare også i storform.

 

Sjældent har jeg haft så små forventninger til Remi Cavagna. Denne rute er en anelse for kuperet til at passe ham, og vi så jo sidste år, at det blev alt for hårdt, men han har til gengæld også ofte overgået sig selv på kuperede enkeltstarter. Det skete blandt andet i Touren sidste år, i Touren i 2020, og da han vandt enkeltstarten i dette løb i 2021, og derfor kan han utvivlsomt vinde på denne rute. Han har bare virket helt, helt fra snøvsen efter skiftet til Movistar. Hans enkeltstart i UAE Tour, hvor feltet var uhyre svagt, var chokerende dårlig, og i Pairs-Nice blev han sagt med det samme på stigningerne. Brostensklassikerne passede ham dårligt, men han viste i hvert fald intet positivt, og han har derfor til gode at vise, at han også kan præstere hos det spanske hold, hvor han heller ikke er hjulpet på materielsiden i forhold til Soudal. I forvejen var alle hans enkeltstarter efter Touren i 2023 skuffende, og han har derfor alt at bevise. Heldigvis er det også længe siden, han har kørt et løb, der har passet ham, og han har trods alt kun kørt én enkeltstart for sit nye hold. Derfor kan man håbe, at jeg alligevel undervurderer ham, men han står kun her som følge af sit potentiale.

 

Jeg er ret spændt på Felix Grossschartner. Han er ikke kendt som specialist, men i 2018 bragede han ind på scenen med en 2. plads på en kuperet enkeltstart i Paris-Nice. Siden dengang har det været småt med temporesultaterne, men efter skiftet til UAE har han været en del af UAE-miraklet. Sidste år blev han nr. 6 på den ret flade rute i Dauphiné og nr. 4 på den kuperede rute i Luxembourg, selvom han i ingen af løbene viste storform. Det gjorde han desværre heller ikke i dag, men generelt har vi i år set en bedre Grossschartner end længe. Frem mod Giroen burde han være i form, og hvis ikke den tidlige starttid hæmmer ham, burde denne rute, der kan give visse mindelser om den gode, gamle Paris-Nice-rute, passe ham. Det kræver, at han får lov at køre igennem, men det fik han da i Dauphiné sidste år.

 

Helt anderledes er det med Thymen Arensman. Modsat Yates gled han kun ned ad min liste med sin præstation i dag, hvor han skuffede fælt. I forvejen er han efter skiftet til Ineos slet ikke blevet den temporytter, jeg havde ventet, for han har slet ikke nået de højder, han gjorde hos DSM. Det bekymrer mig også svært, at han trods generelt bedre form på Tirreno-enkeltstarten var langt ringere end sidste år, hvor han ellers kørte årets bedste enkeltstart i netop det løb. Når det er sagt, passer denne enkeltstart ham bedre end de fleste enkeltstarter, han har kørt for Ineos, og selvom han er bedst over længere distancer, vandt han jo en endnu kortere enkeltstart i Polen i 2022. Hans svage resultat i dag kan også forklares med den rust, vi også så i Alperne for et år siden, hvor han efter en højdetræningslejr floppede på 1. etape, men derefter bare blev bedre og bedre. Man kan håbe, at det gentager sig i år, hvor han dog lider under at skulle starte lidt tidligt.

 

 

Det bliver også spændende at følge Damiano Caruso. Tidligere var han en ret god temporytter på kuperede ruter, men den evne mistede han efter skiftet til Bahrain, formentlig grundet materiellet. Det er imidlertid blevet meget bedre nu, hvad vi allerede så sidste år, hvor han blev nr. 6 i dette løb og endda nr. 10 på tonserruten i Giroen. I år synes materiellet så at have fået endnu et nøk, hvad holdet da også har proklameret, og det taler for, at Caruso igen i år vil gøre det godt. Han står dog svagere på denne rute end på sidste års rute, men tekniske nedkørsler og en bakke passer ham. Til gengæld skal han i sin høje alder altid bevise, at han kan genfinde tidligere tiders niveau, og han endte lige vel langt tilbage i dagens spurt efter min smag.

 

I virkeligheden er Ilan Van Wilder lidt i samme situation. Han imponerede også stort som temporytter hos DSM, hvor han i 2021 kørte nogle fremragende kuperede enkeltstarter i dette løb og i Dauphiné. Hos Soudal har det bare slet ikke været lige så godt, og hans enkeltstarter sidste år i Algarve, Luxembourg og Polen var relativt moderate, selvom han var i fremragende form i alle tre løb. Nu kommer han så til et løb efter en regulær krise, men heldigvis viste han i dag, at han er tilbage på sporet. Denne kuperede rute passer ham også helt perfekt, for det var på den slags ruter, han imponerede i 2021. Han har bare til gode at genfinde de takter, siden han skiftede hold.

 

Jeg kan virkelig ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Jan Tratnik. Tidligere var denne slags kuperede enkeltstarter jo hans spidskompetence, men det boost, man skulle mene, at han havde fået hos Visma, har han slet ikke fået. Nu har han kørt meget få enkeltstarter for det hollandske hold, men han er et af eksemplerne på, at de generelt har skuffet i denne disciplin på det seneste. Den uhyre formstærke Tratnik, vi havde i februar, skuffede i hvert fald stort i Algarve, og samme formstærke Tratnik har vi slet ikke set siden åbningsweekenden. På den anden side var det ventet, at han ville få problemer i dag, hvor etapen var for svær, og frem mod Giroen burde han da have fundet den form, han har manglet på det sidste. Derfor må tvivlen komme ham til gode, når nu ruten passer ham så fint.

 

Kan vi have forventninger til Tao Geoghegan Hart? Den udgave af briten, vi så i Giroen, havde jo været an af de helt tunge favoritter, for her var han jo bare 1 sekund fra at vinde den helt flade enkeltstart. Styrtet har dog sat ham mærkbart tilbage, og det var mest tydeligt på enkeltstarten i Algarve, hvor han slet og ret kørte katastrofalt. Heldigvis var det meget bedre i Baskerlandet, og i dag viste han, at han vel er kommet endnu et stykke i den rigtige retning. Det forlyder også, at han efter Algarve har givet sin enkeltstart noget prioritet, hvor den nok blev negligeret i den første fase efter comebacket. Hans styrt i Baskerlandet gjorde også, at han var svær at vurdere i det løb, men hans enkeltstart, der kom inden styrtet, indikerer dog nok også, at han stadig vil mangle lidt for meget.

 

Jeg er uhyre spændt på Rainer Kepplinger. Østrigeren har altid været en hæderlig temporytter, men han tog det til et helt nyt niveau med sin 4. plads i UAE Tour. Det var ganske vist i et svagt felt på en helt anden rute, men logikken tilsiger, at denne rute passer ham meget bedre. Han skuffede lidt i dag, men han brugte også dumme kræfter på et mærkeligt angreb, og i Emiraterne skuffede han også i bjergene. Hans udviklingspotentiale er stort, når han kommer fra rosporten, og dertil skal jo lægges Bahrains forbedrede materiel og formodet topform frem mod Giroen. Lad os se, om han kan overraske igen.

 

En anden rytter, der kan overraske, er Marco Brenner. Han har mest været kendt for at sidde i gruppettoen, men selv når han har gjort det, har han kørt flotte kuperede enkeltstarter. Han blev nr. 5 i Polen i 2022, nr. 9 i Norge sidste år og ikke mindst nr. 12 i dette løb for et år siden. I disse dage ser vi ås den bedste Brenner, vi har set, for han har taget de gode ben fra Abruzzo med sig til dette løb, som vi så i dag. Hvis han kunne blive nr. 12 med sidste års form, er der grund til at forvente noget stort med den form, han har i år. Den kuperede rute passer ham i hvert fald, men uforudsigelig vil han nok altid være.

 

Det er sjældent, at jeg rangerer Kasper Asgreen så lavt, og som for Cavagna gælder, at det handler om potentiale. Han viste jo ellers til DM sidste år, at han stadig er en god temporytter, men desværre synes hans niveau i år også på et helt anderledes kritisk niveau. Det har i hvert fald været svært at finde grund til den store optimisme, og i forvejen skal han være i god form for at matche bedre klatrere på en rute som denne. Hans 6. plads i Schweiz vidner om, at han dengang stadig kunne gøre det godt på en rute af denne karakter, men lige nu synes han ikke på samme niveau, slet ikke når han formentlig har holdt pause efter klassikerne. Derfor tvivler jeg på en genrejsning i et løb, hvor han også starter tidligt, men lad os håbe, at han gør min pessimisme til skamme.

 

Pavel Sivakov har aldrig været en stor temporytter, men det sker af og til, at han hiver en kanin op ad hatten. Det så vi senest i Vueltaen i 2022, men også sidste år vr hans Giro-enkeltstarter jo ganske hæderlige på ruter, der ikke passede ham, som den også var det i Polen. Nu er han så skiftet til UAE, og i dag er det vel næsten en fordel at skifte til det arabiske hold fra Ineos. Problemet er naturligvis, at vi igen i dag så, at han leder efter formen, og derfor skal vi nok dæmpe forventningerne - også fordi han nu måske ikke får lov at køre igennem.

 

Kan vi forvente noget af Julian Alaphilippe? Jeg tvivler. Det var heldigvis meget bedre i dag, men han er stadig for langt fra sit bedste. Han er jo ikke naturligt den fødte temporytter, og det er snarere en evne, han har tillært sig. Ruten passer ham ikke dårligt, men den har lidt for mange powerstykker til at være ideel. Vi så sidste år i Touren og Luxembourg, at han ikke kørte prangende enkeltstarter, og jeg tror desværre ikke, at det bliver meget bedre nu.

 

 

En spændende kandidat er Darren Rafferty. Som U23 viste han, at han godt kan køre enkeltstart, men det kom alligevel som en overraskelse, at han blev nr. 2 bag Josh Tarling i Galicien. Den var dog meget speciel, fordi den blev kørt på almindelige cykler, og feltet var svagt. Hans enkeltstart i Besseges var på et helt andet svagt niveau, og hans U23-resultater tilsiger ikke, at vi vil se ham helt fremme. Omvendt viste Galicien, at han meget vel kan have et potentiale, der er større end antaget.

 

En anden rytter, der har skuffet i år, er Rune Herregodts, men han nåede heldigvis at køre en god enkeltstart i Algarve, inden det gik helt galt. Nu har han haft en god pause, hvor han forhåbentlig har fundet formen, og denne rute burde passe ham ganske fint, selvom han i kamp med klassementsrytterne lider under bakken. Han er uhyre svingende, men han har nu to år i træk i Algarve vist, at han sagtens kan præstere på dette niveau. Han har til gengæld også ofte vist, at han kan skuffe, og desværre er det oftest det, der sker.

 

Kan Koen Bouwman rejse sig igen? Det burde ikke være helt umuligt. Hans tempoevner var ellers pist borte, indtil han sidste år pludselig blev nr. 6 i Luxembourg. Det er klart, at det er et beskedent grundlag, men det vidner om, at han skam stadig kan. Dengang var han endda heller ikke i særligt god form, og selvom han bestemt heller ikke var flyvende i dag, viste han da, at Giro-formen synes på vej, som den også plejer. Lad os se, om han kan gentage det luxembourgske ridt.

 

Havde du spurgt mig efter Tirreno, havde Jai Hindley stået meget højt. Det gør han ikke længere. Efter sit livs enkeltstart i Italien floppede han fælt på den baskiske rute, der burde passe ham, og som vi så i dag synes hans form endnu ringere, end den var ved den baskiske skuffelse. Denne rute passer ham jo ellers godt, og hans kørsel i Tirreno og for så vidt også Baskerlandet viser, at han har forbedret sig, men når han ikke gjorde det bedre i det baskiske, vil det undre mig, hvis vi ser alt for meget til fremgangen i morgen.

 

Endelig er jeg nødt til at nævne Jan Christen. Intet i hans U23-tid tyder på, at han er en god temporytter, og hans 17. plads i Algarve var da også moderat. Den vidner dog også om en klar forbedring, og siden dengang har han jo udviklet sig meget. På UAE skal man altid forvente et tempomirakel, og vi har jo allerede set Del Toro eksplodere i denne disciplin. Det gjorde Christen ikke i Algarve, og det gør han næppe heller her, men lad os se, hvor langt han kommer.

 

Jeg vil gerne nævne Richard Carapaz, der jo kørte gode enkeltstarter hos Ineos, men det har vi til gode at se hos EF. Carlos Rodriguez har også skuffet for mange gange i træk til, at jeg for alvor tror på en gentagelse af Vueltaen i 2022, og Egan Bernal arbejdede ikke meget på sin enkeltstart i tiden efter styrtet. Jonathan Castroviejo har ikke vist form endnu i år, og efter dagens skuffelse tvivler jeg på Johannes Staune-Mittet. Raul Garcia Pierna synes ikke i storform og har til gode at imponerede på dette niveau, og selvom de før har overrasket på kuperede ruter, tror jeg, at det bliver for hårdt for Michael Hepburn og Josef Cerny. Jeg håber at se fremgang fra David Gaudu, der gjorde det flot i Baskerlandet, Enric Mas og Lenny Martinez, men det vil overraske, hvis de er felt fremme. Yannis Voisard og Harold Tejada har kørt pæne enkeltstarter, men ikke godt nok til et topresultat, og Benjamin Thomas og Stefan De Bod er stadig en skygge af sig selv. Nok er han en komet, men intet tyder på, at Thibau Nys kan køre enkeltstart, og det er heller ikke spidskompetencen hos Florian Lipowitz. Ruten er nok for hårdt for Tim van Dijke, Nikias Arndt, Thibault Guernalec og Johan Price-Pejtersen, og Bart Lemmen mangler meget efter sin skade. Endelig kan Xandro Meurisse, Damien Howson, Callum Scotson, David De La Cruz, Fauto Masnada, Enzo Paleni, Dorian Godon, Alex Aranburu, Robert Gesink, Mikel Azparren, Eddie Dunbar, Oscar Rodriguez og James Shaw kan gøre det pænt, men helt fremme kan de ikke være.

 

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at vejret kan spille en rolle, formentlig til fordel for de sidst startende. Jeg uddyber ovenfor.

 

Feltet.dks vinderbud: Juan Ayuso

Øvrige vinderkandidater: Magnus Sheffield, Ethan Hayter

Outsidere: Brandon McNulty, Aleksandr Vlasov, Bruno Armirail, Nelson Oliveira, Luke Plapp

Jokers: Adam Yates, Simon Yates, Remi Cavagna, Felix Grossschartner, Thymen Arensman, Ilan Van Wilder, Damiano Caruso, Jan Tratnik, Tao Geoghegan Hart, Rainer Kepplinger, Marco Brenner, Kasper Asgreen, Pavel Sivakov, Julian Alaphilippe, Darren Rafferty, Rune Herregodts, Koen Bouwman, Jai Hindley, Jan Christen

 

Starttider

Starttiderne findes her.

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT