Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

EKSKLUSIVT

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Mollema er klar: Giroen skal vindes

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

24.01.2017 kl. 18:50 af Benjamin M. Lillelund.

Bauke Mollema sætter alt ind på at vinde årets Giro d’Italia efter sidste års store gennembrud i tour de France, men det bliver en svær opgave.

Sidste år var Bauke Mollema i gang med at sikre sig karrierens største bedrift med en andenplads i Tour de France, men et styrt forhindrede hollænderen i at gøre resultatet til en realitet.

 

I år stiller Bauke Mollema så til start i Giro d’Italia, efter Alberto Contador er blevet en del af Trek-Segafredo og skal køre klassement i Tour de France, og selvom Mollema nok helst ville tilbage til Touren, glæder han sig til nye udfordringer.

 

”Jeg tror, det bliver en rigtig hård Giro, og jeg tror, at Giroen bliver meget hårdere end sidste år, når man er på, hvilke ryttere der kommer til start. Det gør det til en god udfordring, når jeg skal kæmpe mod de her ryttere. Jeg ser frem til det,” siger Bauke Mollema i et eksklusivt interview med Feltet.dk.

 

Tilbage i 2010 kørte Mollema for første og hidtil eneste gang Giro d’Italia, hvilket udmøntede sig i en samlet 12. plads. Siden da har den 30-årige rytter deltaget i Tour de France hvert eneste år, så Mollema har på egen hånd oplevet forskellen på de to Grand Tours.

 

Det er dog en distinktion, som mere eller mindre kan forsvinde i årets 100. udgave af Giro d’Italia.

 

”Det er et andet løb end Touren. Normalt er niveauet lidt lavere, men sådan bliver det ikke i år. Måden, man kører på, bliver måske lidt anderledes. Det kan muligvis godt komme til at minde lidt om Touren, for det ændrer nogle ting, at niveauet er så højt i år.”

 

”Giroen er et fedt løb at køre, for tilskuerne er meget entusiastiske, og det er dejligt at se. Atmosfæren er god, og det er måske den hårdeste Grand Tour, der overhovedet findes,” forklarer Mollema.

 

Forhåbningerne er store
Bauke Mollema kommer til at få et halvt hold af hjælpere, mens den anden halvdel skal hjælpe Giacomo Nizzolo i spurterne. Derfor har kaptajnen fine betingelser for at køre et fornuftigt resultat hjem.

 

Målet hedder som udgangspunkt sejren, men med deltagelse af både Vincenzo Nibali, Fabio Aru, Steven Kruijswijk, Tom Dumoulin, Thibaut Pinot, Nairo Quintana, Mikel Landa, Tejay Van Garderen, Pierre Rolland, Ilnur Zakarin, Geraint Thomas og så videre, er det en opgave, der er nemmere sagt end gjort.

 

”Der er helt sikkert mange, som kan blande sig i toppen. Nibali og Aru vil selvfølgelig være der, men også Kruijswijk og Dumoulin, som har en stor fordel med to enkeltstarter, for han kan tage flere minutter på mange af os. Dumoulin er en af de største favoritter.”

 

”Man skal også huske på Pinot, som også er blevet en ganske habil enkeltstartsrytter, og jeg tror, han kommer til at gøre det rigtig godt. Jeg skal selvfølgelig slå alle, for det er det eneste, der tæller. Det kommer til at blive et meget åbent løb.”

 

”Det kommer an på, hvordan løbet udvikler sig, men målet er at kæmpe med om sejren. Det må være mit mål efter Touren, da jeg viste, at jeg kunne slås med Froome og Quintana, indtil jeg styrtede. Jeg håber at komme op på det niveau igen,” fastslår Trek-Segafredo-rytteren.

 

Erfaringerne fra sidste års Tour tæller nemlig stort i Mollemas bevidsthed. Efter flere år blandt periferklassementsrytterne med fjerde- og sjettepladsen i henholdsvis Vuelta a España og Tour de France viste han endelig potentiale til mere.

 

”Jeg ved, at når jeg er i god form, er der ikke fem eller ti ryttere, som kan slå mig. Jeg skal nå mit højeste niveau ligesom i Touren, og så tror jeg, at alt er muligt,” lader Mollema sig konstatere.


I løbet af april måned vil Bauke Mollema selv inspicere nøglemomenterne i Giro-ruten, men allerede nu står det klart, hvor det vigtigste slag skal slås.

 

”Den sidste uge bliver virkelig hård, for der kan man komme til at tabe mange minutter, hvis man ikke er på toppen. Derudover er der også den første enkeltstart på 40 kilometer, der tilmed er kuperet, som kan skabe lidt ravage. Man ved heller aldrig, hvordan vejret er,” forklarer Bauke Mollema afslutningsvis.

 

Bauke Mollema kører i øjeblikket Vuelta a San Juan, inden turen går videre til Abu Dhabi Tour, Tirreno-Adriatico og Catalonien Rundt forud for Giro d’Italia.

 

Derefter vil Mollema holde en kortere pause, hvorefter han skal deltage i Tour de France med henblik på at være hjælperytter for Alberto Contador. Det kan du læse mere om på Feltet.dk i løbet af de kommende dage.

 

MANDAG

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk