Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det danske stortalent, Mads Würtz Schmidt, stillede i dag op med U23-landsholdskollegerne i det hollandske endagsløb, ZLM Tour, og det blev til en flot andenplads for CULT Enery Vital Water-rytteren.
Annonce
Det blev til fransk sejr ved 19-årige Thomas Boudat i dagens hollandske løb, ZLM Tour - og til et nyt fremragende resultat af de mange danske talenter, idet Mads Würtz Schmidt var tættest på at slå franskmanden. Den ét år ældre dansker - tidligere juniorverdensmester i enkeltstart og vinder af junior Paris-Roubaix - klemte sig ind i en fransk sandwich, da han henviste den jævnaldrende Marc Sarreau til tredjepladsen.
Det 177 kilometer lange løb, der indgår i Nations Cup, havde ryttere af 27 forskellige nationaliteter til start, og løbet skulle i sidste ende afgøres blandt ti ryttere, som var kommet afgørende fri med omkring 35 kilometer til mål og arbejdede godt sammen. I den gruppe sad Mads Würtz Schmidt, men i selskab med tre franskmænd, hvilket de fik udnyttet på bedste vis.
Således kunne de køre tålmodigt og fik afværget adskillige angreb i finalen, inden der altså blev sat trumf på. I den sammenhæng demonstrerede den tempostærke CULT Enery Vital Water- og danske landsholdsrytter overblik og spurtede med om sejren, hvilket altså gav en flot andenplads.
Forud for den afgørende udskilning havde det danske hold præget løbet ved at animere forfølgelsen af en femmandsgruppe. I den sad blandt andre franske Loic Chetout, som også formåede at komme med i den afgørende frontgruppe, da denne kom af sted. Men altså først efter at det danske mandskab havde hentet femmandsgruppen og i dette arbejde også havde sprængt feltet.
Danmark fik også Michael Carbel Svendgaard ind på en 14. plads.
Denne samt ikke mindst Mads Würtz Schmidts placering kan vise sig særdeles vigtig i U23-rytternes Nations Cup, da ZLM Tour indgik som tredje afdeling. Danmark fik i Flandern Rundt ikke en god start på årets Nations Cup, hvor en 33. plads var bedste placering, i øvrigt også Mads Würtz Schmidt. I den seneste afdeling, La Cote Picarde, tog danskerne dog revanche og hentede en tredjeplads ved Søren Kragh Andersen (også umiddelbart efter franske Thomas Boudat) og 11. plads ved Michael Carbel.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce