Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

null

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Vi skal vel tilbage til 2010 for at finde den seneste udgave af løbet, hvor der var to regulære bjergetaper, men i årets særlige udgave bryder man trenden. Således venter der hele to slag i bjergene, der endda begge har mål på en stigning, og derfor venter det første store bjergslag allerede om torsdagen. Her bydes det på en generelt flad rute med kun to bjerge undervejs, og derfor vil den næppe skabe gigantiske forskelle, men den relativt ukendte målstigning Salvan/Les Marecottes burde være svær nok til at skabe visse afstande og i hvert give en klar ide om klatrehierarkiet.

 

I alt skal der tilbagelægges 171,0 km, der fører feltet fra Fribourg til toppen af stigningen Salvan/Les Marecottes. Startbyen ligger i et relativt fladt område, og man lægger ud med at sno sig igennem kun let kuperet terræn mod syd, vest, sydvest og øst. Efter 59,4 relativt enkle kilometer når man frem til byen Le Bry, der ligger ved søen Lac de la Gruyère, hvorfra man kan kører mod syd ned langs den flade søbred. Man kører kortvarigt mod nordøst for at passere søen via en bro, inden man fortsætter mod syd ned langs søen. Det flade terræn fortsætter, når man nu kører mod sydvest ned til dagens første spurt, der kommer efter 83,2 km.

 

 

Nu ændrer etapen langsomt karakter. Det begynder nemlig at stige let, mens man fortsætter mod sydvest og senere sydøst frem til byen Les Moulins. Her tager etapen for alvor fat, når man kører mod sydøst, vest og syd op ad kategori 2-stigningen Les Mosses (12,8 km, 4,2%), der undervejs har i alt 6 km med 6-7%, men derudover stiger med bare 1-4% stort set hele vejen frem mod toppen, som rundes efter 115,2 km.

 

Herfra resterer 55,8 km, der indledes med en kun periodevist teknisk nedkørsel, som fører mod sydvest ned til dalen, der efter 133,6 km nås i byen Aigle, som er kendt som hjemby for UCI. Herfra kører man mod sydøst ad en lige og helt flad dalvej frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 160,4 km, inden man fortsætter mod sydøst frem til den store by Martigny.

 

Her indledes finalen, når man forlader dalen for at køre mod nordvest og sydvest op ad kategori 2-stigningen Salvan/Les Marecottes (7,8 km, 7,5%). Der er tale om en klassisk schweizisk stigning, da den stiger uhyre jævnt med 6-8% stort set hele vejen. Den 5. kilometer er med sine 10,3% dog stejl, mens den 6. kilometer med sine 5,6% er let. Slutteligt tager den fat igen med 9,2% over de sidste 800 m. Stigningen går ad en stort set helt lige vej frem til en serie hårnålesving midtvejs, hvorefter der er yderligere fem hårnålesving på den sidste del. Bjergspurten køres i det sidste hårnålesving med 500 m igen, hvorefter en relativt lige vej leder frem til stregen med en stigningsprocent på 6,6%

 

Etapen byder på i alt 2769 højdemeter.

 

Salvan/Les Marecottes har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i 2014-udgaven af U23-løbet Giro della Valle d’Aosta, hvor Manuel Senni tog en solosejr foran Odd Christian Eiking og Patrick Bosman.

 

 

 

 

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Rytterne har været heldige at slippe for Romandiets berygtede regnvejr, og det held fortsætter med sikkerhed torsdag. Her venter nemlig en næsten skyfri dag med kun ganske få skyer. Det vil stadig være køligt med en temperatur på 7 grader ved starten og ved mål, men det vil være 13 grader i bunden af målbjerget. Der vil generelt være en vind fra vestsydvest og vest, i starten med en styrke på 13-14 km/t og mod slutning med en styrke på 9-11 km/t. Det giver efter tidlige stykker med mod- og medvind primært sidevind. Man får også sidevind på første del af første stigning, inden man får sidemodvind på sidste del og på nedkørslen. I dalen vil der være sidevind, indtil man på målbjerget får sidemodvind hele vejen op.

 

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Dorian Godon og Andrea Vendrame med deres dobbeltsejr sendte Ag2r i en endnu større plasterkrise, end de har været hidtil.

 

Favoritterne

Det er på mange måder et helt atypisk Tour de Romandie, men de atypiske elementer stikker i to vidt forskellige retninger. Særligt søndagens uhørt lette etape sikrer, at det er et mere sprintervenligt løb end vanligt, men samtidig er det vel det mest klatrervenlige siden 2010. Efter min bedste hukommelse har vi nemlig ikke haft to rigtige bjergetaper i løbet siden dengang, og vi skal endnu længere tilbage for at finde den seneste udgaver med to bjergfinaler.

 

At kalde ruten klatrevenlig er dog stadig en overdrivelse. Klatrerne havde i hvert fald mere grund til at være tilfredse med ruterne i 2021 og 2023, for selvom de kun bød på den ene bjergetape, vi er vant til, betød finalen på den uhyre vanskelige Thyon 2000-stigning, at de havde langt bedre forudsætninger for at indhente det tabte fra den enkeltstart, der traditionelt har været løbets vigtigste etape. Det har den været, fordi løbet er kendt for relativt lette målbjerge, og også i år er det umuligt at komme uden om, at enkeltstarten trods de to bjergetaper må være den vigtigste etape.

 

De to bjergfinaler er nemlig i klassisk Romandiet-rundt ikke de sværeste. Alligevel er det kun målbjerget på lørdagens kongeetape, der helt lever op til løbets tradition. Her er procenterne nemlig så bløde, som vi plejer at se det i løbet. Det gælder ikke for den stigning, der i morgen skal bestiges for første gange nogensinde i et større cykelløb.

 

Her er procenterne egentlig relativt fornuftige på den sidste del af stigningen. Problemet for klatrerne er bare, at den er så pokkers kort, og når resten af etapen samtidig er ganske let, vil forskellene aldrig kunne blive enorme. Helt galt bliver det af, at vindretningen også er helt forkert, da der vil være modvind hele vejen op ad bjerget. Egentlig har bjerget potentiale til at gøre nogle forskelle på den øvre del, men det bliver betydeligt vanskeligere med modvind, hvis stigningen er lige så åben, som man ofte ser det i Schweiz.

 

Det vil gøre det hele endnu mere eksplosivt, og det er jo i forvejen en meget eksplosiv sag. Sådan vil det være, når man efter en let dag rammer så kort en stigning. Det er ikke på denne slags etaper, dieselklatrerne komme til deres ret. Nej, det er terræn for ryttere, der har et vist punch.

 

 

Det vil også være overraskende, hvis det ikke er de ryttere, der skal køre om sejren. Nok kører Dorian Godon godt opad, men han har ingen chancer for at forsvare sin trøje. Selvom jeg tror, at Ag2r gerne vil gøre trøjen ære ved at køre udbruddet ind, er det ikke stensikkert, at de vil påtage sig ansvaret. Det tror jeg til gengæld, at der er andre, der vil. Egan Bernal må boble af selvtillid i disse dage, og som vi så senest i Paris-Nice og Catalonien, er han aldrig bange for at sende sit hold til fronten. Det er Richard Carapaz heller ikke, som vi blev mindet om i dag, hvor EF stod for dagens mest meningsløse føringsarbejde, og derudover er der vel en god chance for, at UAE vil tage kontrol, selvom Juan Ayuso jo fint kan vinde løbet alene på enkeltstarten. Bora viste i dag, hvor de kørte Carapaz og David Gaudu ind, at de er kommet til løbet med store ambitioner, og man kan vel heller ikke helt udelukke, at FDJ eller måske endda Movistar vil give en hånd med. Der er i hvert fald kandidater nok, men jeg vil forvente, at Ineos, EF samt måske UAE og Ag2r er motorerne, der sikrer, at vi får samling.

 

I dag kørte udbruddet næsten med det samme, og selvom vi måske får en lidt længere kamp, vil jeg forvente, at det samme sker denne gang. Herefter vil vente en relativt rolig dag i det lette terræn. Måske vil der blive lagt pres på, når de rammer den første stigning - her er Ineos, EF og UAE de mest oplagte kandidater - men det er naturligvis på sidste stigning, slaget skal slås, og udbruddet vil formentlig være hentet forinden.

 

Herefter vil jeg forvente, at Ineos lægger presset fra bunden. Det kan også være UAE eller EF samt måske endda FDJ, men hvis ikke de gør det, føler jeg mig helt overbevist, at Ineos vil gøre det. Grundet modvinden handler det dog om at vente og vente, men skal man for alvor gøre en forskel, skal det ske på den stejle femte kilometer, inden den flader ud. Herefter er de sidste 1600 m igen stejlere, men her er vi så meget i fuld finale, at det i hvert fald kun er små forskelle, der kan gøres.

 

Jeg har meget svært ved at tro, at bedste mand kan køre alene under disse omstændigheder, og jeg ser derfor to sandsynlige afgørelser. Den mest oplagte er en spurt i en nok relativt stor gruppe, men der er også plads til taktik. Når de første angreb er kommet - Bernal og Carapaz vil helt sikkert forsøge, hvis de har benene, mens jeg er mere usikker på, hvor offensivt UAE vil gribe det an - kan den sagtens gå i stå, og så kan man sige sig væk i et taktisk spil. Det vil formentlig kræve, at der er en UAE-rytter med i offensiven, for ellers vil araberne nok være så stærke, at de kan lukke det ned, og det vil heller ikke skade med en Ineos-rytter. Briterne har i hvert fald hele tre sejrskandidater, men til gengæld kan de måske være i tvivl om, hvem der skal ofres. Her er hierarkiet nok lidt klarere hos UAE.

 

Denne slags modvindsstigninger, hvor det er svært at gøre store forskelle på ren fysik, kan af og til give denne slags taktiske afgørelser, men det er trods alt en spurt, der er mest sandsynlig. Den vil blive et anliggende for de stærkeste og mest eksplosive. Den sidste del af den formelle stigning er meget stejl med 600 m med 10,7%, og selvom der er modvind, vil det sikre, at det kun er de stærkeste, der kan vinde. Efter bjergspurten, der kommer med 500 m igen, bliver det med 6,6% dog noget mere moderat, og modvinden vil trods alt sikre, at punch og spurtstyrke bliver endnu mere afgørende.

 

Jeg går med Juan Ayuso. Vi har ganske vist ikke set den store spanier køre mange stigende spurter, men vi har i hvert fald ét eksempel. Da Ben O’Connor tog en taktisk sejr på 3. etape i Catalonien i 2022, var det Ayuso, der vandt det, der næsten blev en reduceret massespurt forårsaget af kraftig modvind. Han har da også bekræftet sin fart på flad vej i år, og al logik tilsiger, at han vil mestre kunsten at spurte på en bakke. Min forventning er, at det skal afgøres i en spurt, og her burde Ayuso kunne vinde.

 

Finalen er dog også så hård, at det kræver en god Ayuso, og som vi senest så i Amstel og til dels Fleche, er han stadig alt andet end stabil. Derfor bekymrer det mig også, at etapen er så eksplosiv. Faktisk er det næsten en tro kopi af den første bjergetape i Schweiz, og her var han i en stor krise. Ja, faktisk var det tidstab, han fik her, en stor del af forklaringen på, at han ikke tog en ret overlegen samlet sejr, for han vandt jo både kongeetapen og enkeltstarten. Vi har bare lært, at Ayuso er bedst på store bjergdage og længere henne i et etapeløb.

 

Heldigvis har vi også set, at han kan køre stærkt fra start. Det så vi i Tirreno, og grundet modvinden vil Ayuso også kunne vinde denne etape, selvom han ikke er på 100%. Vi ved fra Baskerlandet, at formen som udgangspunkt må være god trods ardennerskuffelsen, der meget vel kan hænge sammen med netop en kold motor og ruternes karakter. Samtidig er han med de klatreevner, han har vist i år, det bedste bud på en mand, der kan køre alene, og da han tillige måske kan udnytte et UAE-overtal i det taktiske spil, har han flere veje til sejr. Jeg tror dog, at han skal lukrere på sin spurt, og selvom hans historik gør mig temmelig usikker, tror jeg på, at han med modvind kan vinde, selvom han stadig skal bruge nogle dage på at blive helt varm.

 

Jeg går med Richard Carapaz som nr. 2, men jeg er blevet betydeligt mere usikker, end jeg var i morges. Da han i dag skulle lukke til Jan Christens angreb, så han nemlig alt andet end godt ud, og når man husker på, hvor skidt han generelt har været kørende igennem mere end et år, er jeg ikke overbevist om, at vi ikke løber ind i endnu en skuffelse. Vi skal jo bare tilbage til Fleche for at finde det seneste eksempel, da han kørte en for ham uhørt svag spurt på Muren.

 

 

Til gengæld så vi også i Liege en Carapaz, vi ikke har set siden efteråret, og hvis han møder ind til denne etape med de samme ben, vil han formentlig være en af de tre stærkeste. Dagens svaghedstegn kan også skyldes, at vi taler om en brostensstigning, der næppe har været det mest komfortable for den lille ecuadorianer, og hvis han stadig mangler et par procent, hjælpes han af modvinden. Bag de formodet stærkeste er han den, der har den næstbedste afslutning på en stigning som denne, og han bør derfor have en god chance for at vinde en spurt. Derudover ved vi, at han er pokkers snu i det taktiske spil, og derfor har han flere veje til sejr. Han skal bare lige vise, at det er Liege-benene, der stadig gælder. EF har også den spændende Darren Rafferty, men han manglede stadig en del i Catalonien, og vi har intet set til Rigoberto Uran i år.

 

Samme usikkerhed har jeg ikke om Egan Bernal. Han har ganske vist været ukarakteristisk svingende i Catalonien og Paris-Nice, men hans formkurve har peget én vej. I Liege så vi vel den bedste Bernal, vi har set endnu, og jeg vil blive overrasket, hvis ikke han i morgen er en af de allerstærkeste, måske endda den allerstærkeste. Problemet er bare modvinden, og at den lette rute ikke passer ham specielt godt. Bernal havde været en langt større favorit, hvis vinden havde været en anden, eller hvis finalebjerget havde været sværere.

 

Nu frygter jeg, at det bliver for let, men som vi ved, er Bernal jo altså ikke uden punch. Det viste han flere gange, da han vandt Giroen, ikke mindst på gruset på Campo Felice, og som sagt betyder de stejle procenter på sidste kilometer, at fysisk styrke stadig vil spille en rolle. Er han så god, som jeg venter, og er Ayuso og Carapaz ikke flyvende, er Bernal mit tredjebedste bud på en vinder i en spurt, og da han samtidig kan udnytte Ineos-overtallet i det taktiske spil, og er et af de bedste bud på en mand, der kan køre alene, er der i hvert fald en vej til sejr.

 

Jeg tror, at jeg vil rangere Lenny Martinez som nr. 4. Egentlig havde jeg ikke regnet ham som en specielt god afslutter, men vi kan ikke benægte, at han nu har vundet to spurter på toppen af et bjerg. Sejren over Tobias Johannessen i Var var jo lidt speciel, for han blev slået af en bedre mand, men han vandt stadig over Michael Woods, der er en fremragende puncheur. Det gjorde han også på Ventoux, og jeg anser det ikke som umuligt, at han kan vinde i dette felt. Jeg er dog stadig lidt usikker på formen, for selvom han vandt to af Jura-løbene, skuffede han mig i lyset af feltets karakter, ikke mindst fordi han floppede helt i lørdagens løb. Han var heller ikke så god som ventet i Catalonien, men han er stadig en af de ryttere, der har vist det højeste topniveau. Da han samtidig nok har lidt frihed i det taktiske spil, fordi han enkeltstart er så horribel, må han være et af de bedre vinderbud.

 

En anden god afslutter er Aleksandr Vlasov. Det har han jo endda vist i dette løb på den uhyre lette kongeetape i 2022, hvor det nærmest endte i en massespurt, og hvor han jo ganske absurd spurtede mod sin holdkammerat Sergio Higuita om sejren. Den gang blev han slået, men det er mod Higuita ingen skam, og han fik i hvert fald igen bevist, at han har punch, hvad også hans podieplads i Fleche har bekræftet. Problemet er bare, at de resultater kom, da han var allerbedst, og siden dengang har han jo været langt fra det niveau. Heldigvis har det været bedre i år, og da der er usikkerhed om alle mine største favoritter, kan jeg godt se ham vinde denne spurt, hvis han har de ben, han havde mod slutningen af Paris-Nice eller i starten af Catalonien. Desværre var han efter pausen så skuffende i Liege, at jeg nok mest tror på endnu en nedtur, men da hans gode ben i Paris-Nice kom ud af det blå, og da han før har haft problemer med den kulde, der prægede Liege, kan man håbe, at han er tilbage. Han er i hvert fald en af de ryttere, der kan vinde en spurt, og ellers må han jo være lige så snu i det taktiske spil, som han var, da han vandt i Paris-Nice på en endnu lettere stigning end denne.

 

Det er svært at finde en bjergfinale, der passer ringere til Carlos Rodriguez end denne. Den er alt for eksplosiv, og modvinden gør det bestemt ikke bedre. Finalen er fysisk nok til, at han måske vil kunne vinde en spurt, hvis han er meget stærkere end alle andre, men så god er verden formentlig ikke. Hans niveau i år skaber også stadig usikkerhed, men er han fortsat fremgangen fra Baskerlandet, vil han formentlig være en af de allerstærkeste. Herefter skal han forsøge at snige sig væk i det taktiske spil, og det virker trods alt ikke helt umuligt, da Ineos meget vel kan sidde med tre mand til sidst. Jeg forventer i hvert fald at se en stærk Rodriguez igen.

 

Naturligvis burde Adam Yates stå højere på denne liste. Han er jo eksplosiv og sammen med Carapaz på papiret det næstbedste bud på en vinder i en spurt. Jeg har bare pokkers svært ved at se ham være på det rette niveau. Ja, han har helt sikkert forbedret sig siden Abruzzo, men når han ikke kan gå forbi sin hjælperytter, den i år alt andet end imponerende Diego Ulissi, efter at denne har ført på næsten hele målbjerget, er der godt nok lang vej til topniveauet. Jeg har meget svært ved at tro, at han har lukket hele det store hul, men heldigvis kan mindre også gøre det - og da Yates jo generelt er svingende, kan man jo heller ikke udelukke, at han er tæt på sit bedste. Vi ved, at han ligesom sin bror er uhyre snu i det taktiske spil, og her vil han være del af et UAE-overtal, hvor de fleste nok vil kigge på Ayuso. Da han samtidig er en af de ryttere, der i hvert fald på papiret har den bedste chance for at vinde en spurt, er han nødt til alligevel at stå højt på denne liste.

 

En af de ryttere, jeg glæder mig mest til at se, er Enric Mas. Som jeg har antydet i flere optakter og analyser, er jeg alvorligt bange for, at vi har set den bedste Mas, men han var heldigvis så meget bedre i Catalonien end i Tirreno, at der er håb. At han aldrig nåede sit topniveau i efteråret, kan jo også forklares med styrtet i Touren, selvom også hans forår var bekymrende, og måske behøver han ikke at være 100% for at vinde her. Det kan man nemlig gøre via taktik, der også var en del af forklaringen på, at han klarede sig så godt på den catalanske kongeetape, og skulle vi vitterligt se den bedste Mas, er han så eksplosiv, at han faktisk godt kan vinde denne spurt. Den er nemlig hård nok til, at fysisk styrke spiller en væsentlig rolle, og vi husker jo, hvordan han på 4. etape i Vueltaen ganske overraskende endte som nr. 3 i en puncheurspurt bag Primoz Roglic og Mads Pedersen i det, der må kaldes en meget atypisk top 3.

 

Egentlig burde Jai Hindley stå højere på denne liste. Han kan nemlig godt vinde en spurt på denne stigning. Det så vi, da han to gange spurtede i Tirreno, for selvom han blev slået af Ayuso, skulle spanieren ikke have været meget under niveau, inden sejren var gået til australieren. I det hele taget var han flyvende i det løb, og her viste han, at han godt kan præstere også på mere eksplosive etaper i korte etapeløb. Problemet er, at han skuffede fælt i både Baskerlandet og Liege, og derfor kan det være lidt svært at tro på, at han pludselig er tilbage. Omvendt er Baskerlandet længe siden, og Liege var specielt for en mand uden den store endagshistorik. Finder han sig selv, vil han være en af de stærkeste - og ellers må han og Vlasov jo forsøge at spille det taktiske spil. Jeg er hos Bora også ret spændt på Florian Lipowitz, der efter en sløj start begyndte at finde sig selv i Catalonien, og da han nu har trænet frem mod Giroen, tror jeg faktisk, at han kan komme meget langt i lyset af den store fremgang, vi så i efteråret. Til gengæld kan vi efter i dag vist godt glemme Sergio Higuita og Roger Adria, der jo ellers burde være gode bud i denne modvindsspurt.

 

 

Ineos’ sidste kort er Thymen Arensman. Hollænderen fandt endelig sig selv igen i Tirreno, og selvom han har været så svingende, at vi ikke aner, hvad vi skal forvente, kan man da tillade sig at regne med, at han er tæt på sit bedste frem mod Giroen. I Tirreno viste han, at han godt kan gøre det godt også i ugelange løb, men til gengæld kunne den uhyre eksplosive modvindsetape ikke passe ham ringere. Derfor skal det virkelig flaske sig, hvis den spurtsvage Arensman skal vinde, men når man sidder tre i et Ineos-overtal, er døren til en taktisk sejr åben. Holdets fjerde kort er Magnus Sheffield, men selvom jeg faktisk tror, at han med Giro-form kommer meget langt på denne modvindsstigning, burde det være umuligt for ham at vinde. En meget formstærk Ethan Hayter kunne måske have en lille chance i en spurt, men selvom han sikkert rejser sig efter dagens skuffelse, er det trods alt meget svært at tro på.

 

Bahrain har Damiano Caruso. I gamle dage havde han været et af de allerbedste bud på at vinde denne spurt, men selvom han genfandt sit gamle punch, da han vandt på Sicilien i 2022, synes han i dag så meget en dieselmotor, at jeg har svært ved for alvor at tro det. Udelukke det tør jeg ikke, men mest af alt skal han nok tage en taktisk sejr. Det er bestemt også muligt, men det kræver, at han har sit niveau. Det plejer han at have i dette løb frem mod Giroen, men når vi taler om en mand i hans alder, skal man altid bevise sig selv. Bahrain har også et andet uhyre spændende kort i Rainer Kepplinger, der viste enorm fremgang i sæsonstarten. Er han i storform frem mod Giroen, kan han overraske, men uden punch skal han vinde via taktik.

 

UAE har naturligvis også Pavel Sivakov, men jeg tror, at han er hjælper. I dag sagde Ivo Oliveira nemlig, at UAE har top kaptajner, og selvom der ikke blev sat navn på, er det svært at tro, at det ikke er Ayuso og Yates. Omvendt vil det da være dumt ikke at udnytte overtallet, hvis den går i stå i modvinden, og her er Sivakov et oplagt kort, selvom denne eksplosive modvindsstigning bestemt ikke passer ham ideelt. Han leder også stadig efter formen, og skal han vinde på dette niveau, skal han i hvert fald have forbedret sig siden Abruzzo, hvad han dog også bør have. Jeg regner med at se en stærk Felix Grossschartner, men hans kørsel på prologen indikerer, at han som ventet er her som ren hjælper.Efter i dag må Brandon McNulty være ren hjælper, og det samme må gælde for Jan Christen, hvis begrænsninger på lange stigninger var tydelig i Abruzzo.

 

Jeg skal vel også give David Gaudu en vis rangering. Han er jo en af de bedste puncheurs, som han har vist ved at slå Wout van Aert i en for belgieren ganske vist lidt kikset spurt i Dauphiné og ved for mange år siden at vinde en puncheurspurt i dette løb. En god Gaudu kan vinde en spurt i dette felt, men desværre er jeg ikke overbevist om, at han er tilbage. Nok vandt han et af Jura-løbene, men uden at imponere stort i et svagt felt, og han skuffede i Fleche og Liege. I Liege punkterede han dog i finalen, og da kulden kan være forklaringen på Fleche-nedturen, er der en chance. Han var i Jura-bjergene da også god nok til, at han børe være konkurrencedygtig, og de sidder jo to fra FDJ i det taktiske spil. Til gengæld er det nok for tidligt for Rudy Molard efter skaden, mens unge Thibaud Gruel må mangle lidt for meget.

 

Tvivlen skal også komme Tao Geoghegan Hart til gode. Det er rigtigt, at han manglede uhyre meget i Tirreno, og at han ikke satte verden i brand i Baskerlandet, men her var han formentlig også hæmmet af sit styrt, da han endte som hjælper for Mattias Skjelmose. Han kan derfor have været bedre end antaget, og al logik tilsiger også, at han vil blive bedre og bedre fra løb til løb. Sidste år havde jeg formentlig haft ham som favorit på denne etape, for han er en af feltets allerbedste afsluttere, og han var på et tårnhøjt niveau. Samme niveau har han næppe, men på denne modvindsstigning kan man håbe, at han er god nok til at kunne bruge sin spurt, der er et giftigt, giftigt våben. Det er den også for Giulio Ciccone, men han er her grundet den lange skadespause som hjælper, og det er den også for Patrick Konrad, der dog ikke har imponeret i år, hvad Sam Oomen heller ikke har. Thibau Nys imponerede stort på stigninger i Norge og Ungarn sidste år, men selvom man aldrig skal sige aldrig med den slags talenter, bør denne stigning være for svær - i hvert fald til, at han kan vinde - selvom han så godt ud i dag.

 

En ubekendt er Harold Tejada. Han har i år vist en helt uset spurtstyrke, og det gør ham pludselig interessant i denne modvindsfinale. Han har imidlertid også været enormt svingende, og efter en uhyre lovende start i Paris-Nice faldt han helt igennem i Catalonien. Efter en lang løbspause ved vi imidlertid ikke, hvor han står, og han lignede i Paris-Nice i hvert fald en mand, der har taget næste skridt. Med sin gode spurt kunne denne finale passe ham.

 

Etapen er næste skridt i udviklingen som klatrer for Luke Plapp, og der er vel grund til en vis optimisme. Han er ganske vist kendt som en total lottokupon, men hans niveau frem mod Giroen burde være tæt på 100%. I Paris-Nice viste han endelig, at han kan klatre godt i Europa, og i UAE Tour har han jo to gange vist, at han kan klatre overraskende godt på denne slags eksplosive etaper med kun én reel stigning til sidst. Faktisk er det svært at designe en bedre etape for ham, og selvom han ikke vinder en spurt, har han jo én gang tidligere i år vist, at han kan komme langt med et angreb i det taktiske spil.

 

Jeg er nødt til at holde fast i min kæphest med Johannes Staune-Mittet. Mine forventninger til det norske stortalent er enorme, og efter de lovende takter i Baskerlandet og Fleche - takter, jeg har beskrevet i den store optakt - tror jeg på, at han kan komme langt. Denne eksplosive modvindsstigning passer ham umiddelbart ikke ideelt, og han skal have forbedret sig en del siden Baskerlandet, men potentialet er stort, og formen går den rette vej - og i det taktiske spil er han jo i hvert fald en underdog. Vi fik i dag at se, at Koen Bouwman er her som hjælper. Holdets klassementsrytter er Jan Tratnik, men selvom han klatrede flot i Algarve, var det på helt anderledes korte stigninger. Denne bør være for lang, selvom han hjælpes af modvinden, og han så heller ikke godt ud i dag, da Alaphilippe angreb efter et forår, hvor vi vel skal tilbage til åbningsweekenden for at finde en god Tratnik.

 

Vi skal vel også nævne Ivan Ramiro Sosa. Colombianeren er stadig langt fra fordums styrke, men han er ret stabil og konkurrencedygtig nu. Det er klart, at denne eksplosive modvindsstigning ikke passer ham, men modvinden kan alligevel hjælpe ham. Vi så i det svagere felt i Alperne, at han næppe er den stærkeste, men modvinden kan gøre det temmelig taktisk. Her vil han i lyset af sin elendige enkeltstart i hvert fald have lidt frihed. Alex Aranburu imponerede i Liege og er ikke helt på udebane på denne modvindsstigning, men den må trods alt være for svær, som også den belgiske klassiker viste.

 

 

Selvfølgelig skal Simon Yates nævnes, men kan man tro på det. Han var på et chokerende lavt niveau i Catalonien og Indurain, og selvom han skam var bedre i Liege, manglede han stadig meget. Han har skuffet gennem hele året, og det er svært at finde et argument for, at det pludselig skulle være anderledes i morgen. Når det er sagt, er denne eksplosive etape nærmest skræddersyet til ham, og han ville kunne vinde både i det taktiske spil, hvor han er enormt snu, og via en spurt. Efter det, han har vist i år, vil jeg bare se de, før jeg tror det. Efter i dag må Eddie Dunbar og Jesus David Peña være hjælpere.

 

Endelig er der to kort hos Soudal. Det ene er Ilan Van Wilder, men han er svær at tro på. Han er jo egentlig en god puncheur, og denne eksplosive etape burde passe ham fremragende, men han har skuffet gennem hele sæsonen. Han var helt væk i Catalonien, og selvom det var bedre i Fleche, var det stadig en stor skuffelse. Han kørte en god prolog, men den var så speciel, at den intet siger om formen, og selvom fremgangen i Fleche gør, at han kan overraske mig, er min optimisme begrænset.

 

Det andet kort er Julian Alaphilippe. På denne eksplosive modvindsetape burde han jo være en af de helt tunge favoritter, selvom stigningen er lidt lang, men det er svært at tro på, at han kan være med. Ja, hans angreb i dag viste, at han stadig er uhyre eksplosiv, men det siger næppe alt for meget om hans niveau på en længere stigning. Det er også rigtigt, at vi nu ved, at hans svage forår skyldtes et brud, men allerede inden styrtet i Strade skuffede han jo i Australien og åbningsweekenden, som han gjorde det i hele 2023. Jeg tør ikke begrave ham helt, når etapen passer ham så godt, men det er svært for alvor at tro på det, som det også gælder for Fausto Masnada, der er langt fra fordums styrke.

 

Det er svært at tro på de øvrige hold. Hos Cofidis går det fremad hos Guillaume Martin, men ikke nok til, at jeg for alvor tror på ham, og Jesus Herrada mangler stadig alt for meget. Hos Arkea er jeg begejstret for det niveau, Cristian Rodriguez har vist, men skuffelsen i Jura-løbene gør, at jeg tvivler meget på, at han er klar, og Raul Garcia Pierna viste i dag, at han ikke er her for klassementet, mens Laurens Huys har været formsvag. Hos Lotto rejste Harm Vanhoucke sig i Jura-løbene, men jeg ser ham ikke være helt fremme på dette niveau, og Andreas Kron manglede for meget i Liege, selvom denne etape godt kunne være inden for rækkevidde, mens Sylvain Moniquet skuffede i dag. Hos Tudor bekræftede Yannis Voisard i Abruzzo sin klare fremgang, men niveauet her er nok for højt til et absolut topresultat, som det også bør være det for Marco Brenner. Hos Intermarché bør Louis Meintjes fortsætte fremgangen fra Baskerlandet, men denne etape passer ham ganske elendigt, og det er for tidligt efter skaden for Kobe Goossens. Hos Ag2r har Clement Berthet og Nicolas Prodhomme været pænt kørende i deres seneste løb, men ikke godt nok til dette niveau, der også er for højt for Alpecins Luca Vergallito, der ellers gør det pænt. Hos Q36.5 synes der endelig at være fremgang hos Damien Howson, men han har stadig ikke været tæt på sit høje topniveau, mens David De La Cruz har skuffet stort hele året. Dets amme har Gijs Leemreize hos DSM, mens Corratec og landsholdet er helt uden chance.

 

Feltet.dks vinderbud: Juan Ayuso

Øvrige vinderkandidater: Richard Carapaz, Egan Bernal

Outsidere: Lenny Martinez, Aleksandr Vlasov, Carlos Rodriguez, Adam Yates, Enric Mas

Jokers: Jai Hindley, Thymen Arensman, Damiano Caruso, Pavel Sivakov, David Gaudu, Tao Geoghegan Hart, Harold Tejada, Luke Plapp, Johannes Staune-Mittet, Ivan Ramiro Sosa, Simon Yates, Ilan Van Wilder, Julian Alaphilippe, Florian Lipowitz, Rainer Kepplinger

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT