Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye

null

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Tour of Türkiye-arrangørerne er i den grad kendt for deres hang til genbrug, og det kommer delvist til udtryk også på løbets 3. etape, der bringer feltet frem til byen Marmaris. Her har vi i årevis været vidner til den helt velkendte finale med to små stigninger, der har kunnet rydde ud i feltet inden en reduceret massespurt, men helt konservative er arrangørerne ikke i år. For første gang afviger man nemlig fra den velkendte model ved at køre lidt mere rundt i det kuperede terræn, og derfor er der nu pludselig hele fire, ganske svære bakker til sidst. Det kan måske endda skabe grobund for, at klassementsrytterne kan angribe hinanden, men mest taler dog nok for, at vi får endnu en reduceret massespurt, denne gang dog formentlig i et mindre felt, end vi plejer at se - hvis ikke den foregående etape har skabt forskelle, der kan give et ufarligt udbrud en chance.

 

Etapen er i vidt omfang en kopi af sidste års etape, og i år skal der køres beskedne 156,0 km fra Fethiye til Marmaris. Fra start går det mod nordvest ad den flade kystvej, der dog bugter sig lidt ind i landet via et par mindre bakker med top efter 10,5 km (1,3 km, 7,4%), 15,0 km (1,9 km, 6,7%) og 22,5 km (1,4 km, 6,7%). Nu afviger man fra sidste år rute, når man kører mod vest op ad endnu en bakke (1,9 km, 6,0%), der leder væk fra vandet, hvorefter det forsætter med at stige mod vest, inden en let nedkørsel fører mod nordvest ned til et helt fladt område.

 

 

Her har man igen ramt sidste års rute, men hvor man sidste år slog en sløjfe ind i det kuperede terræn, kører man denne gang videre mod nordvest igennem fladlandet. Man skal dog videre mod nordvest op og ned ad et højdedrag (1,3 km, 8,3%), hvis top rundes efter 50 km, inden det går videre mod nordvest ad lige og næsten helt flade veje frem til dagens spurt, der kommer efter 69,9 km. Umiddelbart herefter skal man op ad en lille bakke, inden det igen bliver fladt efterfulgt af en nedkørsel, hvorefter det går videre mod nordvest igennem fladlandet frem til dagens Treasures of Türkiye-spurt, der kommer efter 97,0 km

 

Nu indledes den velkendte finale når man drejer mod syd og sydvest for at passere et kuperet område. Først går det op og ned ad en ikke-kategoriseret stigning (2,4 km, 6,5%), der har top efter 102,5 km, inden det går videre mod syd ad et kort, fladt stykke. I stedet for at køre videre op ad den velkendte sidste stigning drejer man nu mod sydvest for at køre op ad en kategori 3-stigning (3,3 km, 5,5%), der efter 2 km med 4-5% stiger med 6,9% over de sidste 1300 m frem mod toppen, der rundes efter 116,7 km.

 

De sidste 39,3 km indledes nu med et kort, fladt stykke, der fører mod vest, inden det går mod syd ad en relativt let nedkørsel. Nu kører man mod sydøst ad flade veje, inden man drejer mod sydvest for at køre op ad en ikke-kategoriseret stigning (1,7 km, 7,2%), der har top efter 131,5 km. De sidste 25,5 km indledes nu med let faldende og derefter let stigende veje, der fører mod sydvest og syd, inden man drejer mod øst for at køre op ad en kategori 3-stigning (1,3 km, 7,3%), der efter 500 m med 5,0% stiger med 8-10% over de sidste 800 m frem mod toppen, der rundes efter 144,7 km.

 

Herfra resterer bare 11,3 km, der indledes med en let nedkørsel, som fører mod øst, inden man kører mod nordøst ad lige og flade veje ind til Marmaris. Det sidste sving kommer med adskillige kilometer til mål, og derefter bugter vejen sig kun ganske let frem til mål, idet man kører hen langs vandet til sidst.

 

Etapen byder på i alt 2166 højdemeter mod 1997 højdemeter på sidste års rute.

  

Marmaris har med 2019 og 2022 som undtagelse været målby hvert eneste år siden 2006 og er dermed en af de hyppigst besøgte byer. Ved seneste besøg i 2023 fortsatte Jasper Philipsen sin dominans ved at vinde for tredje gang på fire dage, denne gang foran Timothy Dupont og Giovanni Lonardi i et næsten fuldt felt. I 2021 vandt Jasper Philipsen også en reduceret massespurt, her foran André Greipel og Kristoffer Halvorsen, og i 2018 vandt Sam Bennett den reducerede spurt foran Maximiliano Richeze og John Degenkolb. I 2017 sikrede Bennett sig endda et hattrick ved at vinde foran Edward Theuns og Simone Consonni. I 2016 vandt Sacha Modolo en reduceret massespurt foran Manuel Belletti og Marco Zanotti, mens André Greipel var hurtigere end Daniele Colli og Daniele Ratto et år tidligere. I 2014 slog Mark Cavendish til igen foran Maximilano Richeze efter en opvisning af Quick-Step, der gav en tredjeplads til Mark Renshaw, efter at Greipel havde besejret Nikias Arndt og Moreno Hofland i 2013. Renshaw tog selv en sejr på målfoto foran Matthew Goss og Colli i 2012, og Belletti fik sin triumf i 2011, hvor han slog Roberto Ferrari og Wes Sulzberger. Senest det lykkedes et udbrud at holde hjem, var i 2010, hvor Giovanni Visconti var hurtigst i en kvintet, der nåede mål med et forspring på 13 sekunder. I 2009 blev etapen også vundet af et udbrud, da Daryl Impey var hurtigst af 9 mand, og Matteo Priamo var første mand til at vinde efter opgraderingen af løbet i 2008, også fra et udbrud. Forud for det vandt Ivailo Gabrovski i 2007, Igor Pugaci i 2006, Sergey Tretyakov i 2004 og Ghader Mizbani i 2002.

 

 

 

 

 

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Efter en flot start på løbet bliver det en smule mere tvivlsomt tirsdag. Starten vil nu være flot og decideret varm, da rytterne vil starte under kun få skyer i en temperatur på hele 29 grader, og de vil endda nå helt op på 30 grader undervejs. Jo nærmere de kommer Marmaris, jo mere skyet vil det imidlertid blive, og til slut vil der kun være lidt sol og en temperatur på 24 grader. Samtidig vil det blæse op fra en styrke på kun 10 km/t til hele 24 km/t. Vinden vil i starten komme fra sydsydvest, men når vinden tager fat, vil den gå i sydøst, hvad den vil gøre, når vi tager hul på bakkerne. Det giver stort set konstant sidevind i den indledende fase, men når vinden drejer frem mod den første af de fire bakker, får man sidemedvind. Herefter får man sidemodvind op ad den første bakke, sidevind på den anden bakke og sidemedvind på nedkørslen, hvorfra der vil være mod- og sidemodvind, indtil man får stort set direkte sidevind over de sidste 7-8 km, herunder på den lange opløbsstrækning.

 

Favoritterne

Man må applaudere arrangørerne for deres evne til at variere de mange sprinteretaper, løbet altid byder på. I går havde vi en helt klassisk sprinteretape, og i dag havde vi en etape med både en stigende spurt og en hård stigning i finalen. I morgen har vi så en mellemting, nemlig en etape med en flad spurt, men igen med hårde stigninger i finalen.

 

Vi kender jo egentlig Marmaris-etapen til hudløshed. Finalen med de to klassiske bakker er den mest benyttede, siden løbet blev opgraderet i 2008. Med undtagelse af de specielle 2019- og 2022-udgaver er samme afslutning blevet benyttet hvert eneste år siden dengang, og hvor det i de tidlige år ofte lykkedes et udbrud at holde hjem, har det ændret sig, efterhånden som feltet er blevet stærkere. Faktisk er etapen endt i en reduceret massespurt de seneste ti gange, og stigningerne har ikke engang været nok til at ryste sprintere som Mark Cavendish og Mark Renshaw, der begge har sejret.

 

Alligevel har vi nsæten altid angreb i klassementet på den sidste stigning, der faktisk var ganske stejl, men de er aldrig lykkedes. Til gengæld har størrelsen af feltet varieret ganske betydeligt, og selvom Cavendish vandt i 2014, blev han sat i 2015. Og André Greipel, der vandt i 2013 og 2015 og overlevede i 2014, blev sat i 2012. Med andre ord har det været meget forskelligt, hvor selektiv etapen har været, men en klatrestærk fyr som Sam Bennett, der har vundet to af de seneste fire gange, har aldrig været i problemer, som heller ikke vinderen fra 2023 og 2021, Jasper Philipsen, har været det.

 

Det er naturligvis særligt vindretningen, der er afgørende. Ser man på de nøgne data, burde folk som Cavendish ikke have en jordisk chance på den indtil nu benyttede finalestigning, men der er tale om en pivåben hovedvejsstigning, hvor modvind kan gøre en gigantisk forskel. I år med kraftig modvind har udskilningen været ganske beskeden, som det altid er på disse meget vindfølsomme tyrkiske stigninger.

 

I år forsøger man så at gøre finalen endnu hårdere ved at erstatte den sidste af de to velkendte finalebakker med hele tre nye. Det giver selvsagt en hårdere afslutning, men formentlig får vi et løb af samme type. Det kan godt være, at vi ser angreb i klassementet på den sidste stigning, men det virker svært usandsynligt, at de bedste klatrere kan sætte hinanden. Lige så usandsynligt virker det, at de kan få en lille gruppe, der kan samarbejde.

 

Tilbage er blot de to klassiske spørgsmål: Hvor stort bliver feltet, og kan et udbrud holde hjem? Jeg giver ikke et udbrud mange chancer. Ganske vist har dagens etape skabt nogle forskelle, men der bør være interesse hos sprinterholdene. DSM har med Tobias Lund som plan B intet at miste ved at gå efter den, Bora har endnu ikke vundet en etape, og Max Kanter har tanket selvtillid i dag. Alpecin har en interesse i at få sendt bonussekunderne til månen, men trues trøjen, er de nødt til at arbejde. Dertil kommer, at der er så mange andre sprintere, at der sikkert er andre hold, der ender med at hjælpe, hvis det bliver farligt.

 

 

Efterhånden som det blæser op, kan vi få ret kraftig sidevind på det sidste stykke frem mod bakkerne, men sidevind spiller sjældent en rolle i Tyrkiet, og det kommer for langt fra mål. Mere farlig er den kraftige sidevind over de sidste 7-8 km, men igen taler historikken imod, at det bliver afgørende.

 

Hvor stort bliver feltet så? De flere stigninger taler for et mindre felt, men som altid skal vi holde øje med vindretningen. Her er der godt nyt til sprintere. Der vil være sidevind på den anden stigning, der kommer langt fra mål, men derudover vil der være benhård og ganske brutal modvind på de tre andre. Nu kender vi ikke de tre sidste stigninger, der er nye, men kender vi Tyrkiet ret, er de uhyre følsomme over for vinden.

 

Vi så til gengæld også i dag, at Burgos havde ret stor succes med deres massakre, og da Fabio Jakobsen nu har vist, at han er sårbar, bør der være interesse i at gå til stålet. Astana er det oplagte hold, hvis de ikke tror på Mark Cavendish, men derudover er gode bud atter Burgos og Polti, der begge var aktive i dag. Med tanke på Sam Welsfords kørsel i dag, vil Bora måske også lægge presset.

 

Udover vindretningen er den store forskel til i dag, at stigningerne er betydeligt kortere. De vil være lettere at overleve, og historien taler jo altså for, at man med modvind ikke får den helt store selektion i den gamle udgave af denne finale. Med medvind vil jeg have regnet det som stærkt sandsynligt, at Jakobsen ville ryge af, men med modvind anser jeg det omvendt som sandsynligt, at han overlever.

 

Uanset hvad bør vi få den klassiske reducerede massespurt, hvis ikke vinden spiller os et puds til sidst. Den er uhyre enkel. Det er en lang, lige vej uden sving, og positionering bør derfor spille en mindre rolle, også fordi der trods alt er få stærke hold i dette felt. Omvendt så vi tydeligt på 1. etape, at det selv i dette felt og disse finaler sagtens kan gå galt, men risikoen kunne være større.

 

Modvinden gør, at jeg går med Fabio Jakobsen. Efter Sam Welsfords chokerende svage spurt på 1. etape skal der være sket noget, hvis ikke Jakobsen skal være hurtigst. Den store udfordring bliver at overleve stigningerne, og det er bestemt ikke sikkert, at det lykkes. De kortere stigninger med flade stykker imellem samt ikke mindst den brutale modvind gør dog, at jeg i lyset af etapens historik tror, at det vil lykkes. Herefter skal han klare den positionskamp, der volder kvaler, og som også næsten var gået galt i går, hvor han tabte Tobias Lunds hjul. Heldigvis er finalen enkel, og hvis ikke stigningerne mærker ham alt for meget, eller han ryger af, tror jeg, at han kan tage sin anden sejr. Falder han fra, vil Tobias Lund være et reelt vinderbud. Han bekræftede i dag, at han har det svært i positionskampen, men han bør være en af de hurtigere i dette felt. Jeg tror dog, at han kan få svært ved at vinde en flad spurt, hvor hans historik ikke er så god som i stigende finaler.

 

Jeg er vel også nødt til at pege på Sam Welsford som nr. 2. Hans spurt i går var så enormt skuffende, at jeg har svært ved for alvor at tro på ham, men derfor var det også så meget mere chokerende, at han klarede dagens stigninger. At han ikke kunne køre den hårde spurt, var at forvente, men det kunne måske indikere, at benene er ved at være der. Spurter han, som han gjorde i 2023, har han jo en god chance for at slå Jakobsen på fart, særligt fordi han har et langt bedre tog, men derudover virker det jo efter i dag ganske sandsynligt, at han slet ikke skal spurte mod Jakobsen. I en spurt i dette felt, men uden Jakobsen er jeg nødt til stadig at have Welsford som den bedste kandidat, selvom han skuffede så stort i dag.

 

Jeg vil faktisk placere Danny van Poppel som nr.3. Welsford klarede stigningerne i dag, men det er ikke givet, at det sker i morgen. Jeg var uhyre skuffet over hollænderens spurt i dag, men på flad vej er han stadig en af de klart hurtigste i dette felt, hvad han senest viste med sin fornemme 3. plads i supefeltet i De Panne.

 

Jeg vil placere Simon Dehairs som nr. 4. Han var i hvert fald den sprinter, der efterlod det næstbedste indtryk i går, hvor han desværre tabte sit hold. De viste sig til gengæld akkurat lige så stærke som ventet, og de kan meget vel dominere finalen. Gør de det, vil Dehairs formentlig kunne blive afleveret perfekt, og i lyset af det, vi så i går, ligner han en mand, der kan vinde, hvis Jakobsen er sat tilbage. Det kræver dog, at han overlever stigningerne, og som vi så i dag, er det bestemt ikke givet. Han burde dog have en fair chance for at klare sig hjem uden Jakobsen.

 

 

Jokeren er selvfølgelig, om de kører for ham. Nu har Henri Uhlig trøjen, og det kan få dem til at skifte hest. Med det Uhlig har vist på flad vej, ser jeg ham dog ikke vinde i dette felt, og det er derfor Dehairs, der er deres bedste chance. Men falder Dehairs fra, skal Uhlig naturligvis spurte, hvorfor det også bør være udelukket, at Robbe Ghys eller Jensen Plowright får chancen.

 

Jeg har også en vis tiltro til Iuri Leitao. Han viste med sejren i Kroatien, at han kan vinde på dette niveau, men desværre valgte de i går at køre for Daniel Babor. Det er muligt, at de gør det igen, men tjekken viste skuffende fart. I dag blev han også sat som en af de allerførste, og han får sit hyr med at komme med hjem. Leitao viste fornem form i dag med en 11. plads i en finale, der kunne være for hård, og med David Gonzalez, der er plan C, men mangler farten, som lead-out man burde han have en fair chance, hvis Welsford igen skuffer, og Jakobsen er sat af. Han slog i hvert fald navne som Lund, Elia Viviani og Alexander Kristoff i Kroatien.

 

Det var godt at se Sasha Weemaes i går. Belgieren fik bevist, at han vitterligt har genfundet den fart, vi så i efteråret, og dermed skal vi igen regne ham som en af de hurtigste i dette felt. Desværre bekræftede han også i dag, at han er en ganske tung herre, og han vil formentlig få det for svært. Modvinden giver ham dog en fair chance, og sidder han med hjem - helst uden Jakobsen - kan han vinde. Holdet har som alternativ den uhyre lovende Davide Persico, der i dag overraskede positivt ved at overleve. Han virkede dog ikke overbevisende i går, men finder han den fart, han havde i Colombia, ligner han en mand med potentiale. Går det helt galt, er Kenneth Van Rooy en langsommere plan C.

 

I dag fik Enrico Zanoncello bekræftet, at han formentlig overlever, men kan han vinde en spurt. Han fik jo den fine sejr i Abruzzo, og er navne som Jakobsen og Weemaes sat af, virker det ikke umuligt, hvis Welsford skuffer igen. Det kræver, at han ikke kikser i positionskampen igen, men hans tog med Luca Colnaghi og Filippo Magli er godt, og finalen er enkel. Egentlig burde Colnaghi være et måske endnu hurtigere og mere holdbart alternativ, men da han skuffede fælt i dag, tyder det på, at han mangler en del efter sin skade, hvorfor de efter alt at dømme vil køre for Zanoncello.

 

Efter dagens forløsende sejr rider Max Kanter på en lyserød sky, men kan han vinde en flad spurt? I lyset af den uhyre skuffende spurt, han kørte i Abruzzo, har jeg svært ved at tro det. Her blev han i hvert fald slået klart af Zanoncello. Han har dog fordel af sin holdbarhed og dermed friskhed, og han viste da i dagens hårde finale fremragende form. Han har tillige en forrygende lead-out man i Davide Ballerini, der nu med sikkerhed ikke får sin chance, men sporene fra Abruzzo skræmmer så meget, at jeg vil blive overrasket, hvis han vinder. Det burde dog også stadig være sådan, at holdet kører for Mark Cavendish, hvis han overlever. Han har helt sikkert en bedre chance på denne etape, men det vil undre mig - og klarer han den, ligner den Cavendish, vi har set i år og senest i går, ikke en mand, der kan vinde.

 

Jeg giver også igen George Jackson en høj rangering. Jeg var overrasket over, at Burgos decideret lagde pres på, og selvom det nok til sidst alligevel blev for hårdt, vidner det om, at han er endnu mere holdbar end antaget. I det lys er modvinden en skam, men med tanke på de spurter, han kørte i Asien sidste år, tror jeg meget på hans fart. Problemet er bare det meget svage hold, der kostede dyrt i positionskampen i går.

 

I dag bekræftede Giovanni Lonardi nok engang, at han har forbedret sin holdbarhed enormt. Han har også et af de stærkeste tog med Manuel Peñalver, der er plan B, og Mirco Maestri. Han er også god i positionskampen og derfor et ret sikkert kort, men kan han vinde? De spurter, han har kørt i år, antyder det ikke, og med modvinden får han ikke tilstrækkeligt glæde af sin holdbarhed,

 

Jeg skal vel også fremhæve Timothy Dupont igen. Med den fart, han har vist i år, kan han med nogen sandsynlighed vinde i dette felt, men desværre bekræftede dagens etape også den manglende holdbarhed. Det kan være svært at tro, at han sidder i et felt uden Jakobsen, som han ikke kan slå på fart. Dupont har endda også et svagt hold, men omvendt er han ret god i positionskampen. Flasker det sig her, har han vel en reel chance.

 

Hos Q36.5 har Rory Townsend holdbarheden, men næppe farten til at vinde. Hos Corratec virker det udelukket, at Jakub Mareczko overlever, og Attilio Viviani og Samuele Zambelli mangler farten. TDT-Unibet skal klare sig uden Davide Bomboi og vil køre for enten Sebastian Nielsen eller Andreas Stokbro, men jeg tror ikke, at de kommer hele vejen i en flad spurt i dette felt. Hos Novo Nordisk har Matyas Kopecky positioneringen og holdbarheden, men feltet bliver næppe lille nok til, at farten vil række. Endelig imponerede Leo Bouvier med sin fart forleden, men han er sårbar på stigningerne, og overlever han, vil en sejr trods alt være overraskende. Andre sprintere er Reinardt van Rensburg, der dog viste sårbarhed på stigningerne i dag, Raymond Kreder, som også faldt af i dag, samt mindre profilerede navne som Sergey Rostovtsev, Norbert Banaszek, Batuhan Özgur, Binyam Ma, Tobias Pawlak, Tilen Finkst, Anze Skok, Ahmet Örken, Youcef Reguicui, Mustafa Tarakci, Burak Abay og Serdar Anil Depe, der for de fleste vedkommende får svært ved at overleve stigningerne,

 

Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen

Øvrige vinderkandidater: Sam Welsford, Danny van Poppel

Outsidere: Simon Dehairs, Iuri Leitao, Sasha Weemaes, Tobias Lund, Davide Persico

Jokers: Enrico Zanoncello, Max Kanter, George Jackson, Giovanni Lonardi, Luca Colnaghi, Henri Uhlig, Leo Bouvier, Mark Cavendish, Matyas Kopecky, Sebastian Nielsen, Andreas Stokbro, Rory Townsend, Daniel Babor

  

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jasper Philipsens sejre fra 2023 og 2021, Sam Bennetts sejre fra 2018 og 2017, Sacha Modolos sejr fra 2016, André Greipels sejr fra 2015 og 2013, Mark Cavendishs sejr fra 2014 samt Mark Renshaws sejr fra 2012. Bemærk, at målstregen i de senere år har været placeret samme sted som i år, men som nævnt er finalen ændret, så det kun er de allersidste kilometer i byen, der er de samme som i år.

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT