Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Orica-Scott

Optakt: 4. etape af Tour Down Under

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

19.01.2017 kl. 17:14 af Emil Axelgaard.

Med endnu en suveræn spurt understregede Caleb Ewan sin status som feltets i særklasse hurtigste sprinter, og den unge australier kan meget vel ende som løbets absolutte hovedperson. Inden det gælder det afgørende slag om det samlede klassement på Willunga Hill på lørdag, har Ewan således en oplagt chance for at tage en tredje sejr på den småkuperede fjerde etape, og lykkes det igen at krydse stregen først, kan han med udsigt til en endnu en sejr i Adelaide på søndag ende med at vinde to tredjedele af de første seks løbsdage på WorldTouren.

Ruten

2016-udgaven af Tour Down Under usædvanligt sprintervenlig, og det afspejles igen på 4. etape, hvor den anden massespurt i træk kan ventes at være på menuen. Igen i år er Campbelltown vært for en etapeafslutning, men modsat tidligere skal den berygtede Corkscrew-stigning ikke forceres i finalen, og det betyder, at sprinterne burde komme til fadet.

 

Med sine 149,5 km er 4. etape løbets næstlængste, og den fører rytterne fra Adelaide-forstaden Norwood til den nærliggende forstad Campbelltown, ligeledes syd for storbyen. Etapen består af en stor sløjfe i området øst for Adelaide, og det går hovedsageligt igennem fladt terræn. Starten er imidlertid hård, idet de første 10 km er svagt stigende, men derefter er den eneste nævneværdige udfordring den kategoriserede stigning Checker Hill, hvis top nås efter bare 25,1 km. Undervejs vil der tillige være spurter efter henholdsvis 37,1 og 90,6 km.

 

Efter en dag i fladt terræn rammer rytterne finalen, hvor det falder svagt over de sidste ca. 25 km. Inden for de sidste 3 km er der imidlertid to mindre stigninger, og på den sidste kilometer stiger det svagt med ca. 1,5% i gennemsnit. Der er ingen væsentlige tekniske udfordringer, idet det eneste sving på de sidste 8 km kommer med 1200 m til mål.

  

Campbelltown har været benyttet som målby hvert år siden 2013. I de første to år skulle Corkscrew-stigningen forceres i finalen, og her var det henholdsvis Geraint Thomas og Cadel Evans, der benyttede bakken til at sikre sig en solosejr. I 2016 var stigningen også på programmet, men her var det en lille gruppe, der spurtede om sejren. Simon Gerrans sikrede sig en vigtig sejr og afgørende bonussekunder. I 2015 var finalen mere lig den, der benyttes i år. Jack Bobridge overraskede imidlertid sprinterne og sikrede sig sejren som del af et succesfuldt udbrud.

 

 

 

 

Vejret

Som ventet slap rytterne stort set tørskoede i mål på 3. etape, der ellers tidligere på ugen var forudset til at blive en våd affære. Uheldigvis er feltet næppe lige så heldige fredag, hvor regn meget vel kan være på menuen. Således er der først på eftermiddagen 50-75% for regn- og tordenbyger, og samlet set ventes der at falde 7 mm i målbyen Campbelltown. Det betyder imidlertid ikke, at bliver koldt, idet temperaturen ventes at nå 31 grader.

 

Der vil være en anelse mere vind end på 3. etape, men der er stadig kun tale om en frisk vind fra nord. Det betyder imidlertid, at der vil være sidevind på det meste af etapen. Det gælder således også i finalen, indtil rytterne drejer ind i medvind på den 1200 m lange opløbsstrækning.

 

Analyse af 3. etape

Forud for løbet sagde vi, at det ikke var umuligt, at Caleb Ewan og Richie Porte ville fordele rovet mellem sig. Således var der udsigt til, at Ewan måske kunne vinde 1., 3., 4. og 6. etape, og at Porte kunne slå til i de hårde finaler på 2. og 5. etaper. Halvvejs igennem løbet er de to hjemmebanestjerner på vej til at gøre det scenarium til virkelighed.

 

3. etape viste, at Ewan i øjeblikket er i en klasse for sig i massespurterne. Uanset om finalen er teknisk eller nem, uanset om der er med- eller modvind, og uanset om det stiger, er fladt eller falder, har australieren et ekstra gear i forhold til konkurrenterne, og sejren i går var ganske suveræn. I den forstand er situationen parallel til sidste års, hvor Ewan også var klart det hurtigste, men man kan alligevel spore en vis udvikling.

 

Siden han som 17-årig fik sit store gennembrud ved at slå WorldTour-ryttere ved Mitchelton Bay Cycling Classic, har der ingen tvivl været om hurtigheden. Det har imidlertid ofte knebet med positioneringsevnen, og det var specielt tydeligt i 2016, hvor han for første gang kørte adskillige løb på højeste niveau. Således måtte han vente helt til sidst i august, inden han endelig vandt i Europa, og manglen på succes skyldtes ofte, at han slet ikke fik maksimalt udbytte af sin topfart.

 

Gårsdagens spurt indikerede, at han har forbedret sig markant. Således mistede han sin holdkammerater i den hektiske finale, og han tabte endda en nøglerytter, da Daryl Impey blev sat tilbage af styrtet. I de sidste sving med 500-600 m til mål troede vi ærlig talt, at løbet var kørt for den hurtige australier, der sad alt for langt tilbage. Han holdt imidlertid hoved koldt, sprang fra hjul til hjul og nåede frem i tide til at tage endnu en suveræn sejr.

 

Præstationen skyldes dels en bedre evne til at læse spurten, men er også en afspejling af hans helt fantastiske form. Således kræver det ganske stort overskud at bevæge sig frem i feltet på et tidspunkt, hvor farten er på sit højeste, men Ewan sprang rundt i feltet med stor lethed, inden han åbnede sin spurt. Det vidner om stor styrke, men gør det samtidig indlysende, at det bliver vanskeligt at levere tilsvarende bedrifter senere på sæsonen. Når flere er i form og konkurrencen skarpere i Europa til foråret, skal Ewan stå sin store test. Sidste år var han ude af stand til at fortsætte den dominans, der gjorde ham til det helt store sprinternavn ved Tour Down Under, og det er således først ved Tirreno-Adriatico, Milano-Sanremo og Giro d’Italia, at vi får det fulde svar på, hvor stærk Ewan reelt er blevet.

 

Peter Sagan sikrede sig årets første podieplads i et WorldTour-løb, men igen var det mere et resultat af god positioneringsevne end form. Det var således tydeligt, at han slet ikke kan matche Ewan i en flad spurt som denne. Ikke desto mindre må resultatet give selvtillid forud for 4. etape, hvor den stigende opløbsstrækning passer ham bedre. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om Bora vil satse på verdensmesteren eller Sam Bennett, der også foretrækker 4. etapes lidt hårdere afslutning.

 

Den store taber i spurten var Danny Van Poppel. Sky leverede et fornemt comeback efter deres ekstreme uheld på 2. etape og gav deres hollandske sprinter et helt perfekt lead-out. Desværre ramte de fronten lidt for tidligt, og da Rudiger Selig åbnede op - i en i øvrigt helt uforståelig manøvre - i den modsatte side af vejen, blev Van Poppel passeret af sine værste konkurrenter. Det er således ikke overraskende, at Van Poppel var ekstremt skuffet efter etapen og beskrev spurten som en, han skulle vinde.

 

Som forudsagt var vinden ikke hård nok til at skabe udskilning, og derfor blev det en relativt begivenhedsløs dag for de fleste klassementsryttere. Det gjaldt imidlertid ikke for Gorka Izagirre, der ellers er på vej mod sit bedste resultat nogensinde. Spanieren styrtede voldsomt i finalen, og selvom han intet har brækket, er det i skrivende stund usikkert, om han starter 4. etape.

 

Også andre klassementsryttere har grund til frustration. Således betød den tekniske finale, at der opstod adskillige huller. De fleste var opmærksomme, men det er værd at bemærke, at to af de store podiekandidater smed fire værdifulde sekunder. Det er ikke overraskende, at det skete for Michael Woods, der er kendt for ikke at mestre positionskampen, og det er andet år i træk, at han misser et split på etapen til Victor Harbor. Det er mere uventet, at Sergio Henao ligeledes var uopmærksom, og dermed fulgte colombianeren op på gårsdagens ekstremt uheldige dobbeltpunktering ved at smide yderligere dumme sekunder. Podiet kommer langsomt længere og længere væk for manden, der sandsynligvis er den eneste, der kan udfordre Porte på Willunga Hill på lørdag.

 

Favoritterne

Hvis der ses bort fra det sidste gadeløb i Adelaide, er 4. etape løbets nemmeste, og det vil således være en overraskelse, hvis ikke det ender i en massespurt. Ganske vist er der ikke mange flade strækninger på de knap 150 i bakkerne omkring Adelaide, men der er ingen længere stigninger. Samtidig er det hovedsageligt faldende i finalen, og derfor vil de mange sprintere utvivlsomt være ekstremt motiverede.

 

Det betyder imidlertid ikke, at det bliver en nem etape. Således er det sidste mulighed for de fleste ryttere til at vinde en etape, og den vil de naturligvis forsøge at udnytte. For ryttere, der ikke er enten klatrere eller sprintere, er fredag dagen, og derfor kan vi forvente en ganske animeret start på etapen. Allerede i dag tog det længere tid for dagens udbrud at blive etableret - blandt andre Lars Bak var undervejs del af et lovende firemandsudbrud, inden holdkammeraten Thomas De Gendt satte scenen for det, der udviklede sig til dagens udbrud - og det vil blive det samme på 4. etape. Den hårde start betyder, at terrænet er perfekt til angreb, og BMC vil komme på arbejde i deres bestræbelser på at sikre, at udbruddet ikke bliver for farligt.

 

Den første indlagte spurte kommer efter 37,1 km og kan komme i spil for klassementsrytterne. Det er ikke utænkeligt, at Dimension Data eller Bora-hansgrohe vil forsøge at holde det samlet og give helholdsvis Nathan Haas og Jay McCarthy mulighed for at nærme sig podiet yderligere. Sekunder i den anden spurt burde imidlertid blive taget af udbryderne - med mindre gruppen mod forventning består af færre end 3 ryttere.

 

Når udbruddet er etableret, vil BMC kontrollere etapen, indtil sprinterholdene tager over. Alle ved, at Ewan bliver meget svær at slå i Adelaide på søndag, men mange af hans rivaler vil utvivlsomt mene, at de har en bedre chance i den stigende finale i Campbelltown. Således skulle de være masser af interesse i at sikre en massespurt. Orica-Scott og Bora-hansgrohe vil igen stå for broderparten af arbejdet, men også Bahrain-Merida, Trek-Segafredo og måske Dimension Data igen kan ventes at give en hånd.

 

Der vil være sidevind på det meste af etapen, og det vil igen skabe nervøsitet. Måske vil et eller flere hold forsøge at skabe ravage - Quick-Step har allerede gjort det klart, at det er på deres agenda, og det er også en oplagt mulighed for Orica-Scott - men vi tvivler på, at forholdene er vanskelige nok til at gøre afgørende forskelle. Derfor venter vi, at etapen skal afgøres i en massespurt.

 

To forhold adskiller spurten fra den på 3. etape. Først og fremmest stiger det i finalen, hvilket selvsagt ændrer afgørende på styrkeforholdet. Dernæst er afslutningen langt mindre teknisk, og det betyder, at lead-outs betyder mindre. Endelig er det værd at notere sig, at der er medvind, hvilket betyder, at timing og tålmodighed vil spille en mindre rolle.

 

Efter dagens opvisning er det helt oplagt, at Caleb Ewan er den helt store favorit. Som bemærket under analysen, viste dagens spurt, at australieren er mindst et niveau over sine rivaler, hvad topfart angår. Samtidig er han i bedre form end de fleste, og det var netop, hvad der muliggjorde hans fantastiske manøvrering i den hektiske finale. I dag havde han slet ikke glæde af sit ellers stærke tog og vandt stort set på egen hånd. Det må give anledning til bekymring for rivalerne.

 

Den stigende opløbsstrækning er en fordel for Ewan, der er langt mindre end de fleste af sine rivaler. Det er således værd at huske, at han tog karrierens måske største sejr i en langt hårdere spurt i Vueltaen for to år siden, hvor han overbevisende slog Peter Sagan og John Degenkolb - to sande specialister i den slags afslutninger. Samtidig er han stadig støttet af et af de bedste tog med Roger Kluge, Daryl Impey og Simon Gerrans, der ikke længere er inde i kampen om den samlede sejr og således befinder sig i en hjælperrolle. Medvinden er også til Ewans fordel, idet spurten bliver mindre taktisk og mere et spørgsmål om ren topfart. Alt i alt er det vanskeligt at forestille sig, at Ewan kan slås i denne finale.

 

Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan Bora-hansgrohe griber etapen an. Det var aldrig klart, om de kørte for Peter Sagan eller Sam Bennett på dagens etape, men da sidstnævnte blev sat tilbage af styrtet, gav det sig selv, at Sagan skulle køre sin egen chance. Begge foretrækker en stigende spurt som den, der venter fredag, og dermed må de begge være motiverede. Der er imidlertid ingen tvivl, om Bennett er den hurtigste af de to, og vi tvivler på, at Sagan har farten til at slå Ewan. Efter andenpladsen i dag tror vi, at holdet kører for slovakken, men skal de vinde, skal de satse på deres irske es.

 

Bennett har i de senere år fået et rygte som ren sprinter, men det er værd at huske, at han fik sit gennembrud ved at vinde en vanvittigt hård etape i Tour of Britain, inden han blev professionel. I år vil han igen forsøge at satse på de hårde spurter, hvor han kan drage fordel af sin mere spinkle fysik, og derfor burde denne finale passe ham storartet. I Sagan har han - hvis han vel at mærke er holdets kaptajn - den bedste lead-out man, og derfor er det ireren, der har den største chance af alle for at slå den formstærke Ewan.

 

Som nævnt i vores analyse var 3. etape en frustrerende oplevelse for Danny Van Poppel. Hollænderen fik det perfekte lead-out af Sky, der endelig viste, at de med Geraint Thomas, Ian Stannard og Luke Rowe har løbets største muskelkraft. De ramte fronten en anelse for tidligt, men præstationen må have givet selvtillid. Også Van Poppel foretrækker at spurte opad - husk på, hvordan han vandt en hård etape i Tour de Wallonie i 2015 - og han viste igen i dag, at han sammen med Bennett og Ewan udgør den hurtigste trio i løbet. Hvis Sky kan time tingene en anelse bedre, kan Van Poppel utvivlsomt vinde.

 

Som sagt tror vi, at Bora-hansgrohe kører for Peter Sagan, og selvom vi mener, at Bennett har bedre chance, kan man naturligvis aldrig afskrive slovakken. Han blev trods alt nummer to på dagens etape, og hans chancer er unægtelig større i en hårdere finale. Allerede i dag var Ewan umiddelbart for langt tilbage, da spurten nærmede sig, og det kan naturligvis ske igen. Med sin gode positioneringsevne er Sagan med statsgaranti i top 3, hvis han kører sin egen chance, og kan de fange Ewan i en dårlig position, er det ikke tænkeligt, at verdensmesteren kan slå til.

 

Niccolo Bonifazio sikrede i dag Bahrain-Merida deres første podium, og han har konsekvent understreget sin status som en af løbets hurtigste. Også han er en relativt klejn sprinter, der umiddelbart burde drage fordel af en lidt hårdere finale. Han har imidlertid ikke den store historik i denne slags stigende spurter, og det kan derfor blive en anelse vanskeligere - ikke mindst i lyset af, at han uden den store holdstøtte skal bruge mange kræfter i finalen. Omvendt kørte han en fremragende spurt i dag, og han er god til at positionere sig.

 

Igen i dag viste Trek-Segafredo, at de har et fremragende tog, og hvis ikke Sky havde ødelagt det for amerikanerne i det sidste sving, kunne Edward Theuns meget vel have fået det bedste lead-out. I Koen De Kort har han en lead-out man i verdensklasse, og samtidig foretrækker belgieren en hård spurt som denne. Sidste år vandt han den klassiske spurt opad bakke på første etape i Belgium Tour, og han blev nummer 2 i en hård finale på sidste etape af Tour of Croatia. Hvis Trek-Segafredo kan bekræfte deres styrke og aflever Theuns i front, er han uden tvivl i stand til at vinde.

 

Vi har været positivt overraskede over Team Sunweb, der på papiret ikke har det bedste tog. Ikke desto mindre har det hver gang afleveret Nikias Arndt upåklageligt. Uheldigvis har tyskeren ikke haft farten til at slå de hurtigere folk, men han har konsekvent været blandt de bedste. Også han foretrækker, at spurten kommer efter en hårdere etape, og den svagt stigende opløbsstræking burde passe ham fint. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men Sunweb kan med deres stærke hold sikre ham en podieplads.

 

Baptiste Planckaert er ikke ren sprinter og foretrækker et hårdt løb. Dermed er denne finale den, der passer ham bedst, og han må således være topmotiveret. Han er en mester i positionering, og Katusha har flere hurtige folk til at køre ham frem. Spurten er stadig for nem til, at han kan gøre sig håb om at vinde, men denne gang er top 5 bestemt en mulighed for den talentfulde belgier.

 

Endelig vil vi pege på Ben Swift. Briten kørte i søndags og tirsdags for Marko Kump, men i dag fik han chancen. Uheldigvis mistede han Kump i finalen på grund af en punktering, og samtidig ødelagde styrtet hans muligheder. Swift er ikke ren sprinter, og han er helt sikkert ikke hurtig nok til at vinde. I en stigende spurt som denne burde han imidlertid have en bedre chance, og vi føler os overbevist om, at han igen bliver det foretrukne kort for UAE Abu Dhabi.

 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Danny Van Poppel

Outsidere: Peter Sagan, Niccolo Bonifazio, Edward Theuns

Jokers: Nikias Arndt, Baptiste Planckaert, Ben Swift

 

SENESTE

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk