Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: A.S.O.

Optakt: La Roue Tourangelle

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

02.04.2017 kl. 13:42 af Emil Axelgaard.

Mens det meste af cykelverdenen har øjnene rettet mod Belgien, fortsætter Coupe de France-løbsserien med en travl weekend. Efter fredagens Route Adelié Vitré gælder det søndag de relativt nye løb La Roue Tourangelle, der hurtigt er vokset i graderne og med dets smalle veje og flade terræn er kendt som en miniudgave af Paris-Tours. Igen i år indgår det som en del af den travleste periode i den fineste franske løbsserie og tilbyder de hurtige folk en stor chance for at tage en flot sejr i den fineste franske løbsserie.

Løbets rolle og historie

På denne tid af året handler det næsten udelukkende om brosten og belgiske hellingen, men mens de belgiske ryttere og verdensstjernerne har fokus på Flandern Rundt, er den første uge af april lige så vigtig for mange af de franske ryttere af helt andre årsager. Løbsserien Coupe de France får måske ikke så meget opmærksomhed uden for hjemlandet, men for de lokale ryttere er det et stor mål at gøre det godt i de løb, der er en del af den prestigiøse kalender.

 

Efter den tidlige start i januar ved GP Marseillaise og Classic Loire Atlantique for to uger siden fortsætter serien med et travlt program, der involverer to løb på bare tre dage. Fredag galdt det Route Adelié Vitré, inden rytterne allerede søndag er i sadlen igen i La Roue Tourangelle.

 

La Roue Tourangelle blev første gang afviklet i 2002 som et amatørløb og blev først en del af UCI-kalenderen i 2004. Fra 2005 var det et 1.2-løb, men i de senere år har det haft en bemærkelsesværdig vækst. I 2013 blev det rykket op i 1.1-kategorien, og i 2015 blev det en del af Coupe de France-kalenderen, hvor det hidtil har været det sidste løb i den meget travle april måned. Denne gang er løbet imidlertid fremrykket og afvikles allerede som fjerde løb i den fine serie.

 

Det er ingen hemmelighed, at sprinterne ofte har haft meget gode chancer i Coupe de France, og tilføjelsen af La Roue Tourangelle til kalenderen har bestemt ikke skadet dem. Der er ganske vist et par stigninger på programmet, men da løbet finder sted i en relativt flad del af Frankrig, er det som skabt til de hurtige afsluttere. Faktisk slutter det i storbyen Tours og kan på mange måder betragtes som en mindre udgave af klassikeren Paris-Tours. Siden løbet blev opgraderet til dets nuværende 1.1-status, er to ud af fire udgaver blevet afgjort i massespurter med Mickael Delage (2013) og Lorrenzo Manzin (2015) som vindere. Sprinterne kan imidlertid snydes, som det blev tydeligt i 2014, hvor Angelo Tulik tog en solosejr på en dag, hvor dårligt vejr betød at bare 55 ryttere nåede mål, mens tre ryttere sidste år akkurat hold feltet bag sig. Samuel Dumoulin vandt spurten foran Olivier Pardini og Julien Duval, mens Delage som hurtigste mand fra feltet nåede mål i samme tid. Dumoulin vender tilbage for at forsvare titlen, men hverken Pardini eller Duval er med i årets udgave af løbet.

 

Ruten

Modsat mange andre Coupe de France-løb, der anvender den samme rute år efter år, er der altid tale om betydelige ændringer i La Roue Tourangelle, hvor det eneste faste holdepunkt er, at løbet slutter i Tours. I år skal rytterne tilbagelægge 200 km, der fører den fra den nye startby Ste-Maure-de-Touraine til den franske storby. Den reelle start gå i den nærliggende by Pouzzay og herfra tilbagelægger man en 114 km lang rundstrækning, der fører dem gennem området syd for byen og tilbage til Ste-Maure-de-Touraine. Undervejs skal man forcere intet mindre end 12 mindre stigninger, men ingen af den er længere end 1 km, og der er tale om mindre bakker. Den første kommer efter 11 km og herefter følger de jævnt fordel med den sidste efter 101 km.

 

Efter passagen af startbyen går det først mod nord, siden mod vest og til sidste mod nordvest frem til Lignieres-de-Touraine, der nås efter 163 km. Dette stykke inkluderer i alt seks små bakker, herunder to med en længde på 1200 m. Derfra sættes kursen mod Tours, og i resten af løbet følger man for det meste hovedvejen mod nordøst. Undervejs laver man imidlertid et par afstikkere, hvilket indebærer, at man i alt skal op over 7 mindre stigninger. De kommer med henholdsvis 35, 33, 27, 25, 19, 14 og 10 km til mål. Den sidste er den 600 m lange Cote L’Epan, der er kendt fra finalen af Paris-Tours. Herefter går det igennem fladt terræn ind til Tours, hvor man slutter løbet med at tilbagelægge en omgang på en flad 4 km lang rundstrækning. Den indeholder ganske mange svin, herunder to på den sidste kilometer. Det sidste kommer bare 600 m fra stregen.

 

I forhold til sidste års rute er første del hel nydesignet, men der er tale om samme indløb til Tours, hvor den afsluttende rundstrækning er forlænget og modificeret. Overordnet synes ruten at være blevet en anelse hårdere.

 

 

 

 

Vejret

Efter en regnfuld lørdag ser det ud til, at rytterne får fine betingelser til søndagens løb. Starten ventes at være solrig, men efterhånden som dagen skrider frem, vil det blive ganske overskyet. Der er samtidig en risiko på 20% for en byge og en temperatur på 17 grader. Der vil være en svag til let vind fra nord, hvilket giver sidemodvind i indløbet til Tours. På rundstrækning vil der hovedsageligt være sidevind, hvilket også vil være tilfældet på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Coupe de France-løb er typisk vanskelige at forudsige, fordi de køres helt anderledes end de store, internationale løb. De kuperede ruter betyder, at der er tale om aggressive begivenheder, og løb, der noralt ville være oplagte for sprinterne, hvis feltet havde været mere internationalt, kan nu vindes af udbrydere.

 

La Roue Tourangelle er bestemt ikke anderledes. Det har traditionelt været en sag for sprinterne, men meget ofte har det været et reduceret felt, der har nået stregen. Derudover blev det så sent som sidste år klart, at løbet kan vindes af udbrydere, og da ruten i år synes at være en anelse hårdere, skulle de aggressive ryttere på papiret havde bedre muligheder.

 

Modsat sidste år vil vejret imidlertid være fremragende, og der er hverken regn eller vind til at skabe splittelse. Derudover er der i finalen primært sidemodvind, og det er bestemt ikke til fordel for ryttere, der vil undgå en massespurt.

 

Væsentligst for udbrydernes chancer er det imidlertid, at det stærke Cofidis-mandskab møder op med Nacer Bouhanni. Det franske hold vil gøre alt for, at løbet skal ende i en massepurt, og da også Direct Energie møder op med en formstærk Thomas Boudat og FDJ med en selvtillidsfuld Davide Cimolai bør der være rigeligt med interesse i at holde det samlet.

 

I fredagens Route Adelié Vitré var det det formidable Forutneo-mandskab, der skabt kaos i sidevinden. De har imidlertid sendt de fleste af deres aggressive typer hjem og har i stedet hentet Dan McLay indtil dette løb. Dermed er det blandt storholdene reelt kun Ag2r, der ikke har interesse i en massespurt, og de kan næppe forhindre, at det i år bliver de hurtige folk, der skal afgøre slaget.

 

Set i det lys må Nacer Bouhanni være den store favorit. Franskmanden havde en sløv start på året, og da han udgik af Paris-Nice, så det sort ud for den hurtige franskmand. Sejren i Nokere Koerse markerede imidlertid et vendepunkt, og han viste flot formen frem i Milano-Sanremo. Det var imidlertid i Catalonien, at han for alvor viste, at han er i topform. Ganske vist begik han en fejl på 1. etape, der kostede ham sejren, men han var fuldstændig suveræn, da han vandt den ellers meget hårde fjerde etape.

 

Præstationen i Catalonien viser, at Bouhanni klatrer fremragende i øjeblikket, og derfor vil han uden problemer kunne overleve stigningerne. Faktisk vil de være til hans fordel, fordi han med stor sandsynlighed vil have større friskhed end mange andre sprintere. Samtidig elsker han en relativt teknisk finale som denne. Han har samtidig med folk som Geoffrey Soupe, Jonas Van Genechten og Clement Venturini et glimrende tog til rådighed, og de bør være i stand til at dominere finalen. Derfor er det vanskeligt at se, at Bouhanni kan slås her.

 

Hans største rival må være Davide Cimolai, der som bekendt fik ram på ham i Catalonien. Også han har fordel af de mange stigninger, der trætter mange af de øvrige sprintere, og hans indsats i Spanien viser, at han er tæt på topformen. Også skulle finde sig til rette i denne tekniske finale, men han har ikke et tog, der kan matche Bouhannis. Med folk som Lorrenzo Manzin, Daniel Hoelgaard og Kevin Reza er han dog ikke dårligt stillet, og han viste i sidste uge, at han har farten til at slå Bouhanni, hvis denne begår en lille fejl.

 

Direct Energie stiller med Thomas Boudat, der er klar til at få sin helt store skalp. Franskmanden har i år vendt ryggen til banen og satser 100% på landevejen, og det fokus har med det samme givet resultater. I år har han allerede vundet to løb, herunder senest en etape i Settimana Internazionale Coppi e Bartali, hvor han viste storform. Tidligere er han blevet nummer 2 i Paris-Troyes, og han vandt spurten om andenpladsen bag Laurent Pichon i Classic Loire Atlantique. Det er tydeligt, at han er blevet meget bedre til at positionere sig, men først og fremmest er han blevet mere holdbar. Farten har han altid haft, og på papiret er han klart en af feltets hurtigste mand. Hans største svaghed er holdet, der ikke kan give ham et godt lead-out, men hvis han er i god position, kan han udfordre alle i dette løb.

 

Dan McLay fiken fremragende sæsonstart med sejren på Mallorca, men siden da er intet lykkedes for franskmanden, der senest havde et skuffende 3 Dage ved Panne. Det ændrer imidlertid ikke på, at han har en fantastisk topform og er lynhurtig i en flad massespurt som denne. Han har samtidig en glimrende hold til at køre sig frem, men om det er nok til at overkomme hans store vanskeligheder i positionskampen er usikkert. Netop hans dårlige evne til at positionere sig gør, at han ikke er topfavorit. Samtidig er stigningerne ikke ideelle for en tung sprinter som McLay, der kan være blevet sat af, inden vi når til mål.

 

Armee de Terre stiller til start med Yannis Yssaad, der mere og mere ligner en fremtidig topsprinter. Efter sammen med Boudat at have delt rovet i de franske endagesløb først i marts, viste han helt fornyet holdbarhed i fredags, hvor han blev nummer to bag Jonas Van Genechten i spurten om sjettepladsen. Den flade finale her passer ham langt bedre, og han synes nu at klatre godt nok til at kunne overleve stigningerne. Det er blot et spørgsmål om tid, før Yssaad tager sin første store sejr, og den kunne meget vel komme denne søndag.

 

Androni stiller med et fremragende hold med hele tre sprinter. Der er næppe tvivl om, at Marco Benfatto er nederst i hierarkiet men det er helt åbent om holdet satser på Matteo Malucelli eller Andrea Palini. Normalt ville Palini være øverst i hierarkiet, idet han har vist, at han kan blande sig med de allerbedste i spurterne og er fremragende til at positionere sig. Han har imidlertid haft en svær sæsonstart og valgte eksempelvis at gå i udbrud i fredags. Alligevel har han større erfaring og nok den største chance for at vinde, hvis han kan overleve stigningerne. Malucelli har haft en fantastisk første sæson som professionel og viste senest storform i Coppi e Bartali og ved at sidde med i finalen i fredags. Han har vist, at han kan blande sig med folk som Viviani i spurterne, men han er normalt ikke så hurtig som Palini.

 

Samuel Dumoulin stiller op som forsvarende mester, men det bliver ikke nemt at gentage sidste års sejr. Løbet er normalt for nemt for den lille franskmand, der ikke er hurtig nok til at slå de rene sprintere i en flad spurt som denne. Da løbet er en del af Coupe de France, er det et stort mål for Dumoulin, der skal score så mange point som muligt. Skal han have en reel chance for at vinde, skal han imidlertid igen væk i finalen eller satse på en overraskende selektivt løb, de gør det af med de hurtigste.

 

Aubr 93 har hele fire sprintere. Den hurtigste er Romain Feillu, men han er i elendig form, og vi tvivler på, at han overlever stigningerne. I en flad spurt som denne synes den meget formstærke og holdbare David Menut at være bedste kort. Damien Touze og Anthony Maldonado kan også forsøge sig, men de er næppe hurtige nok i en flad spurt som denne.

 

Det samme gælder for Roman Maikin, der skal håbe på et hårdt løb. Han er specialist i at spurte op ad bakke, men denne finale bør være for flad. Derudover bliver det spændende at følge det unge talente Jeremy Lecrocq fra Roubaix-mandskabet. Han viste i Provence, at han er en lovende sprinter, men spørgsmålet er, om dette løb bliver lidt for hårdt.

 

Skulle det lykkes at snyde sprinterne, bør man holde øje med Dumoulin, David Gaudu, Jonathan Hivert, Thomas Voeckler, Quentin Pacher, Anthony Delaplace, Florian Vachon, Armindo Fonseca, Alo Jakin og Damien Gaudin.

 

***** Nacer Bouhanni

**** Davide Cimolai, Thomas Boudat

*** Dan McLay, Yannis Yssaad, Andrea Palini, Matteo Malucelli

** Samuel Dumoulin, David Menut, Roman Maikin, Jeremy Lecrocq

* Yannick Martinez, Jetse Bol, Damien Touze, Anthony Maldonado, Romain Feillu, Anthony Delaplace, Florian Vachon, Armindo Fonseca, Quentin Pacher, Thomas Voeckler, Jonathan Hivert, Nicolas Vereecken, Emiel Vermeulen, Marco Benfatto

 

Danskerne

Der er desværre ikke danske deltagelse i årets løb.

 

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk