Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Optakt til 6. etape af Tour de Langkawi

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

26.02.2017 kl. 21:58 af Emil Axelgaard.

Efter en hektisk uge med hele fire etapeløb går det lige så travlt for sig i denne uge, hvor der skal afvikles hele tre store etapeløb samt fem endagesløb. Det tre dage lange Tour La Provence afvikles fra tirsdag til torsdag, Tour de Langkawi køres fra onsdag til onsdag og WorldTour-løbet Abu Dhabi Tour afholdes fra torsdag til søndag, mens de mange klassikere finder sted i weekenden. Hver dag kan du finde en artikel med optakter til dagens etaper i de tre begivenheder, der afvikles over flere dage, mens vi vil have separate optakter til de fem endagesløb.

Mandag gælder det 6. etape af Tour de Langkawi, mens de øvrige etapeløb er ovre.

 

Du kan finde en samlet optakt til Tour de Langkawi.

 

Tour de Langkawi - 6. etape

Ruten

Sprinterne har på dette tidspunkt haft tre chancer, og der venter med stor sandsynlihed en femte på den 176,3 km lange sjette etape. Denne gang skal rytterne fra Senawang til Muar på en rute, der kan deles i to. De første 45 km er relativt kuperede med tre kategori 4-stigninger, herunder én straks fra start. Derefter er etapen imidlertid helt flad, inden en relativt nem finale venter, hvor der er et sidste skarpt sving med 1800 m til mål og derefter en blød kurve 200 m fra stregen.

 

 

 

 

Vejret

Vejrudsigten ligner en gentagelse af sig selv. Mandag byder på temperaturer på 30 grader og igen næsten garanti for en tordenbyge sidst på eftermiddagen. Det vil være mere blæsende end vanligt med en let vind fra sydøst. Det betyder, at rytterne har sidemedvind det meste af dage. Der vil være sidevind på kyststrækningen i finalen og medvind i de sidste 1800 m.

 

Favoritterne

Favoritterne

Som regel holder der et udbrud hjem på én af etaperne i løbets anden halvdel, og 6. etape kunne bestemt være en oplagt mulighed. Dels er starten med de tre stigninger hårdere end vanligt, dels er etapen lang, og dels er de små 6-mandshold ved at være trætte.

 

Meget vil afhænge af, om Wilier og Unitedhealthcare får en mand med i udbruddet. Gør de det, er der en vis sandsynlighed for, at det holder hjem. Dimension Data kører for at vinde samlet og vil næppe køre udbruddet ind. Wilier og Unitedhealthcare er de to hold, der har størst chancer i en massespurt, men de har så stærke hold og gode udbrudskandidater, at de med stor sandsynlighed vil forsøge at sende folk i angreb også. På den måde kan de undgå at skulle bruge en lang dag forrest i feltet, og det vil være velkomment på dette tidspunkt i løbet.

 

I dag blev det tydeligt, at også de store hold kørte efter at få en mand i udbrud, og i morgen tror vi, at det vil lykkes. Selvom profilen ser meget mere drabelig ud, end den bør - etapen er reelt set flad - gør placeringen i løbet, at vi satser på en udbrudssejr.

 

Her sætter vi vores penge på Filippo Pozzato. Bortset fra en skuffende præstation på kongeetapen har italieneren virket stærk, specielt med 2. pladsen på den hårde 2. etape. Han slog sig ikke voldsomt, da han styrtede for et par dage siden, og på papiret er han feltets stærkeste mand. Han har gjort det klart, at han vil køre efter en etape på et tidspunkt, og derfor tror vi, at han vil forsøge sig. Han kan slå de fleste i en spurt og har erfaringen til at gøre det færdigt. Derfor tror vi på sejr til Pozzato.

 

Også Tanner Putt er et godt bud på en udbrudskandudat. Også han skuffede på kongeetapen, men har i Herald Sun Tour vist, at formen er fremragende. Han har tidligere i Tour of Alberta vundet fra et udbrud og var meget tæt på at gentage bedriften i Australien tidligere på året. Også han er meget hurtig i en spurt og derfor en oplagt kandidat, hvis han rammer det rigtige udbrud.

 

Isowhey kan prøve at sende Anthony Giacoppo i udbrud. Australieren er også stærk i dette relativt flade terræn og er samtidig meget hurtig i en spurt. Det er usikkert, om han skal spare sig til at hjælpe Scott Sunderland i en eventuel spurt, men det er en helt oplagte etape for den stærke australier til at forsøge sig.

 

Bliver det en spurt, sætter vi pengene på Jakub Mareczko, der på 3. etape klart dokumenterede, at han er feltets hurtigste mand. I dag gik det galt for holdet, der mistede positioner, men Wilier har vist, at de har det bedste lead-out. Det er meget vigtigt i denne tekniske finale. Selvom den ikke er ideel for Mareczko, der er dårlig til at positionere sig, bør holdet kunne sikre ham en sejr.

 

Det andet stærke lead-out i feltet kommer fra Unitedhealthcare, der i dag blev taget ud af spillet af Androni-mandskabet. I morgen vil de være opsatte på revanche, og de har holdet til at dominere finalen. Etapen er egentlig for nem for Travis McCabe, der ikke er feltets hurtigste mand, men i denne finale vil et godt tog kunne sikre ham sejren.

 

Ryan Gibbons har egentlig ikke noget godt hold til at køre sig frem, men den unge nyprofessionelle har vist, at han er en mester i at placere sig. Samtidig er han mere holdbar end de fleste, og derfor kan han lukrere på, at etapen er længere end vanligt. Umiddelbart taler den tekniske finale ikke for en mand uden lead-out, men med den fart og de positioneringsevner, han har vist, kan Gibbons sagtens vinde igen.

 

Dagens spurt fungerede slet ikke for Scott Sunderland, der betaler prisen for kun at have Anthony Giacoppo til at køre sig frem. Defor er den tekniske finale alt andet end ideel. På den anden side har han vist, at han er god i positionskampen, og han er klart en af feltets hurtigste. Heller ikke han drager fordel af den længere distance, men han er klart hurtig nok til at vinde.

 

Marco Benfatto var egentlig tredje mand over stregen i dag, men blev deklasseret. Han viste imidlertid, at han har farten til at begå sig med de bedste. Han er ikke så hurtig som de allerskarpeste, men han har før vundet på dette niveau. Kan Andrea Palini køre ham godt frem forud for den tekniske finale, er det ikke umuligt for ham at vinde.

 

Endelig vil vi pege på Mohammed Saleh. Egentlig var det Anuar Manan, man fra malaysisk side have håbet på, men Saleh har været den bedste lokale rytter i spurterne. Han vinder næppe, men han har vist, at han er god i positionskampen, og det kan give en podieplads i en teknisk finale.

 

Feltet.dks vinderbud: Filippo Pozzato (fra et udbrud)

Øvrige vinderkandidater: Tanner Putt, Anthony Giacoppo (begge fra et udbrud)

Outsidere: Jakub Mareczko, Travis McCabe, Ryan Gibbons (alle i en spurt)

Jokers: Scott Sunderland, Marco Benfatto, Mohammed Saleh (alle tre i en spurt), Greg Henderson (udbrud)

 

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk