Paris-Nice-analyse: Da araberkvartetten gik deres holdkammerat i bedene

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Da årets Paris-Nice blev skudt i gang, var begejstringen stor. Lige siden Vueltaen i 2022 har det nemlig været svært ikke at elske de dueller mellem Remco Evenepoel og Primoz Roglic, der efterhånden er blevet en hyppigt tilbagevendende begivenhed i det globale cykelcirkus. Det startede lidt ærgerligt, da sloveneren i den omtalte Vuelta styrtede ud af løbet, netop som han skulle forsøge sit comeback, men siden fik vi en helt forrygende duel i Catalonien, hvor de kørte fra rivalerne efter behag, men stort set ikke kunne sætte hinanden, inden Giro-duellen jo desværre blev ødelagt af en dum coronavirus efter en ellers lovende start. Den senest akt i dette herlige teaterstykke kom så i Vueltaen, hvor det var helt anderledes entydigt end i Catalonien, da Roglic jo mildt sagt gav sin belgiske rival bøllebank.

I denne uge gælder det så akt 5 i stykket, og det har været et uforudsigeligt et af slagsen. Sidste sæson lærte os, at Roglic i hvert fald dengang nok stadig havde en lille overhånd på stigningerne, men gjaldt de stadig i et 2024, hvor Roglic er kommet et år tættere på sin udløbsdato, og Evenepoel er kommet et år tættere på kulminationen i sin fysiske udvikling? Og ville den lidt lettere rute være nok til, at en potentielt stærkere Roglic kunne overvinde det tidstab, hans Bora-hold forventeligt ville lide på det holdløb, der i dag for alvor skød klassementskampen i gang?

Læs også

Optakt: 10. etape af Giro d’Italia

Ja, der var skam nok af spørgsmål at søge svar på og rigeligt at glæde sig til, men til gengæld var det nok lidt svært at forestille sig, at vinderen ikke ville blive en af de to kamphaner. Ganske vist er feltet stærkt, men når man så på, hvordan de i Catalonien kørte fra rivalerne med den største lethed - også fra den Joao Almeida, der i denne uge vel fremstår som deres største trussel - skulle man nok være en optimistisk rivaliserende sportsdirektør for at gøre sig alt for mange forhåbninger om en gul trøje i Nice på søndag.

Der var dog en joker i form af netop dagens holdløb. Havde løbet igen ”bare” haft en enkeltstart, var vi blevet efterladt med spørgsmålet om, hvorvidt Roglic ville kunne indhente det forspring, Evenepoel med sikkerhed ville få til alle andre end Josh Tarling. Nu var der imidlertid lagt op til, at det skræmmende stærke UAE-mandskab, der består af lutter klatre- og tempostærke fyre, kunne sikre sig et forspring inden tre bjergetaper, der ikke er alt for svære.

Problemet var bare, at deres forspring nok ikke ville blive alt for stort. Soudal er nemlig også mødt frem med en trup bestående af næsten lutter tempostærke folk, og selvom det ikke helt gælder for Bora, lignede også tyskernes en trup, der ville komme fra dagens test med et ikke alt for stort tidstab. Meget talte for, at UAE ville kunne lukrere på større klatrestyrke og homogenitet på den kuperede rute omkring Auxerre til at vinde etapen og få et forspring, men hvis det ville lykkes, ville det næppe blive med alt for mange sekunder - i hvert fald ikke til Evenepoel og Soudal.

For anden dag i træk må araberne imidlertid knibe sig i armen over, at de har fået en uventet tidsgevinst, der har åbnet et ellers lukket løb op. Det gjorde Juan Ayuso i går med sin vanvidsenkeltstart i Tirreno, og det kunststykke gentog det arabiske kollektiv i dag, da de kom fra løbets vel nok vigtigste etape med en gevinst på hele 22 sekunder til Evenepoel og Soudal og ufattelige 54 sekunder til Roglic og Bora.

Det er langt fra givet, at det er nok til at vinde løbet. Særligt Evenepoel, der jo sikrede sig fire bonussekunder i søndags, er stadig bekymrende tæt på, men når man husker på, at belgieren bestemt ikke satte verden i brand i Algarve, kan man godt tillade sig at drømme søde arabiske drømme om, at Ayuso forsvarer sit forspring i Italien, og at mindst en af de fire fra den arabiske kvartet holder stand i Frankrig. Afstanden ned til Roglic er i hvert fald så stor, at sloveneren skal være knivskarp, hvis han skal nå at indhente det hele - og hvis sneen vitterligt ødelægger lørdagens kongeetape, ender det måske endda som en umulighed.

Spørgsmålet er, hvor meget vejrguderne kan forklare den uventet store tidsgevinst, er til gengæld svært at finde et brugbart svar på. Det siger sig selv, at de våde veje kostede tid for Bora og Soudal igennem de tre sving inde i byen, men da der forinden ikke var ét eneste vådt sving, kan det alene ikke forklare det enorme tidstab, de oplevede på hjemturen. Det kan vel reelt kun forklares ved, at vinden har ændret sig.

Jeg har forsøgt at kigge lidt på vindmålingerne i Auxerre i løbet af eftermiddagen. Vindstyrken ændrer sig ganske rigtigt en del i løbet af eftermiddagen, men billedet forklarer ikke rigtigt, at det skulle gå meget stærkt udad og langsomt hjemad. Ikke desto mindre fortalte Matteo Jorgenson efterfølgende til Eurosport, at han fornemmede svagere medvind på hjemturen, end han havde gjort tidligere på dagen, og hvis den observation er korrekt, giver det hele jo ganske god mening.

Soudal og Bora satte nemlig nogle helt uhørt gode mellemtider i forhold til et UAE-hold, der bestod af seks af de bedste klatrere, og det har de jo åbenbart gjort i svagere modvind. Til gengæld betalte de så prisen, da medvinden ikke hjalp dem så meget på hjemturen.

Derfor taler meget for, at UAE havde vundet uanset hvad. Alt tyder på, at en sen starttid har været en ulempe, for det virker helt ulogisk, at Soudal bliver slået af Jayco og i hvert fald af EF, men det er nok tvivlsomt, om den ændrede vind og de tre våde sving kan forklare, at de tabte alle 22 sekunder. Til gengæld sørgede vejret nok for, at afstandene blev større, end de burde have været.

Læs også

Würtz laver kæmpe resultat

Det er altid kedeligt, når vejret spiller ind på et holdløb, men for alle cykelfans er det en gave. Nu skal løbets to formodet stærkeste ryttere nemlig i offensiven, og det lover godt for fortsættelsen. Evenepoel kan måske stadig tillade sig at vente til selve finalerne med at tage initiativ, men det kan Roglic næppe. Sloveneren skal ud over rampen, formentlig allerede i morgen, hvor han nok ikke bare kan tillade sig at vente til Mont Brouilly. Den er nemlig - akkurat som de tre øvrige afgørende stigninger i løbet - relativt kort.

Hvor Evenepoel og Soudal kan tillade sig at være godt tilfredse og forklare en del af tabet med vejret, må der også være nogen selvransagelse hos Bora. Deres kollaps på hjemturen skyldtes jo i hvert fald ikke kun vind og vand. Det skyldtes, at de havde kørt sig selv helt i sænk på stigningerne, hvor de som de eneste kom til toppen af den sidste med kun tre mand. Det gav sig selv, at de nok ville tabe Nico Denz, Danny van Poppel og Marco Haller, men den genrejsning, vi så i Algarve fra Bob Jungels, forsvandt i den grad med det samme - og det kan vise sig at blive pokkers dyrt for kaptajnen.

Men det er jo også netop holdløbets kunst at holde sammen på tropperne. Den kunst mestrede UAE og Soudal, men det gjorde Bora ikke. Man skulle ellers mene, at det var Evenepoel, der kunne have forivret sig og kørt sit hold helt i sænk, men denne gang holdt vidunderbarnet sig i skindet. I stedet var det Roglic, der nok havde lidt for travlt med den voldsomme føring, han tog på sidste stigning, hvor han ganske vist så stærk ud, men måske manglede lidt blik for, at han havde brug for et par holdkammerater.

Bora var imidlertid ikke de eneste, der betalte en pris for den manglende homogenitet. Det gjorde også Bahrain, der helt forudsigeligt havde så få klatrere, at de var efterladt med bare fire mand på toppen. Det bekymrende var bare, at en af de manglende ryttere var Jack Haig, der ikke overlevede stigninger og dermed fortsætter sin lange nedtur. Havde han klatret op til sit normale niveau, var det forudsigelige tidstab for Pello Bilbao og Santiago Buitrago i hvert fald nok blevet mindre.

Helt galt gik det dog for Mattias Skjelmose. Allerede på forhånd kunne man frygte for holdets skæbne, for selvom de så tempostærke ud, havde de også for mange tunge folk. Alligevel havde ingen nok drømt om, at det ville gå dem så ilde, at de blev slået af hold som Total, Arkea og Lotto, der endda tabte den åbenbart uhyre dårligt kørende Arnaud De Lie næsten med det samme. Også de kørte på et tidspunkt med aftagende vind, hvorfor de tabte en masse på hjemturen, men modsat de øvrige folk satte de også en katastrofal mellemtid, hvad der netop indikerer, at de har skullet køre for langsomt for at få de tungere folk med hjem.

Nej, så kan Ag2r være langt mere tilfredse. Denne etape lignede en sikker nedtur for Felix Gall og Aurelien Paret-Peintre, men selvom de selvfølgelig tabte en masse tid, kunne det bestemt have været værre. Det kunne det i den grad også for Astana, der vel var dagens helt store overraskelse, men som til gengæld lider under, at både Christian Scaroni, Alexey Lutsenko og en desværre nok formsvag Anthon Charmig allerede smed tid i søndags, og det derfor kun er den ikke specielt velkørende Harold Tejada, der kan drage fordel af gevinsten.

Det samme gælder for den anden overraskelse. For andet år i træk gjorde EF det langt bedre end ventet, og denne gang var det endnu mere uventet, fordi de ikke blot manglede for mange specialister, men også virkede alt for tunge. Vi skal lære at vænne os til, at de er en kronisk overraskelse i disse holdløb, men her kan de bare ikke bruge det til alverden. De vandt jo ikke etapen, og da Rigoberto Uran end ikke kunne holde hjul på Owain Doull på den sidste bakke, var det ret klart, at han ikke pludselig har fundet de ben, han ikke har haft i lang tid.

Et andet hold, der altid gør det godt på holdløb, er Jayco. Deres tradition i disciplinen fornægtede sig heller ikke i dag, og dermed fik Luke Plapp og Chris Harper vel et endnu bedre udgangspunkt, end de havde ventet. Nu er spørgsmålet så, om Harper har fortsat den lovende udvikling, han havde sidste år, og om lottokuponen Plapp har rejst sig efter sit horrible 2023. Det ved vi meget mere om i morgen.

Her finder vi også ud af, hvor meget genrejsning der er i Egan Bernal efter den fine kørsel i Galicien, og om Carlos Rodriguez er ved at finde noget form efter en aldeles pauver sæsonstart. Ineos havde nok håbet på at få lidt mere ud af Josh Tarling i dag, men udbyttet var ingen katastrofe. Man havde ellers ventet, at de ville køre stærkere hjem, da de som de eneste kom over stigningerne med alle syv mand - endda i en ret god tid - men den gode mellemtid skyldes jo nu i bagklogskabens klare lys, at også de med en sen start havde glæde af den svagere modvind på stigningerne.

Læs også

Giro d'Italia-analyse: Var det vendepunktet for det kriseramte storhold?

For Visma blev tabet anderledes problematisk. Nok er de her ikke med deres bedste trup, men de havde helt sikkert ikke regnet med at tabe 38 sekunder. Også de betalte dog en pris for en trup, der var for inhomogen, og det blev dyrt, at de ikke fik deres største motor, Edoardo Affini, med over stigningerne - og så hjalp den sene starttid dem jo heller ikke.

Det gjorde den bestemt heller ikke for FDJ. I år havde Stefan Küng fået fri til at jagte en sejr på enkeltstarten i Tirreno i stedet - et løb, han af personlige årsager dog endte med at misse - og derfor var den i forvejen formsvage David Gaudu i den grad på udebane på en dag, hvor det lignede et sikkert nederlag. Det så ellers lovende ud, da de rundede toppen af stigningerne, men i sidste ende blev nederlaget lige så stort, som man kunne have ventet - men nu ligner Gaudu jo alligevel heller ikke en mand, der har formen til at kapitalisere på et bedre resultat.

Det gør Ruben Guerreiro heller ikke, og derfor kan han måske leve med, at Movistars tidskørsler i år kan blive ret bekymrende, efter at Remi Cavagnas katastrofe i Emiraterne i dag blev fulgt op af en mildest talt chokerende næstsidsteplads - sen starttid eller ej. Desværre vil det også overraske, hvis Ion Izagirre kan drage den helt store fordel af et uventet godt resultat for Cofidis, der måske kan drømme om, at deres nye materiel er bedre end det gamle.

Nu havde selv Izagirres allerbedste ben fra den storhedstid, hvor han var en af verdens allerbedste i ugelange løb, dog alligevel næppe rakt til at vinde løbet. Han er trods alt oppe mod to af feltets fænomener i form af Roglic og Evenepoel, der gik ind til løbet i forventningen om, at vi skulle være vidner til akt 5 i stykket om deres interne dueller. Nu er spørgsmålet imidlertid, om vi får den duel, vi alle havde ventet. For anden dag i træk brugte UAE-drengene nemlig en tidskørsel til at sikre sig et uventet forspring til løbets store favoritter. Tiden vil så vise, om den gevinst er stor nok for Ayuso i Italien og for enten Joao Almeida, Jay Vine, Brandon McNulty eller Finn Fisher-Black i Frankrig.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT