Pidcock får sin Amstel-sejr i dramatisk finale

Et sandt forfølgelsesløb på opløbsstrækningen i Amstel Gold Race udmundede i sejr til Tom Pidcock.

Briten slog Marc Hirschi, Pello Bilbao og Mauri Vansevenant i spurten, men de var lige ved at blive hentet af en jagtende gruppe som i 2019.

Hirschi blev toer og Benoot treer.

Læs også

Optakt: 17. etape af Giro d’Italia

Feltet kom i mål bare 11 sekunder efter, og her vandt Michael Matthews spurten og blev nummer ti. Mattias Skjelmose blev bedste dansker som nummer 17.

Løbsreferat

Et af kalenderens længste løb ventede i dagens Amstel Gold Race, da hele 254 kilometer i sadlen ventede rytterne. Blandt disse var 11 med dansk pas og verdensmesteren Mathieu van der Poel (Alpecin-Decuninck).

Allerede fra løbets første kilometer var der livlig aktivitet i feltet, da morgenudbruddet af og til kan være en billet til finalen.

Med 15 kilometer tilbagelagt var intet endnu blevet etableret. Sådan forløb tingene de næste mange kilometer.

I denne perioder indtraf også flere styrt, men intet alvorligt. Her stod det også klart, at Bergseweg blev sløjfet fra ruten, da kvindernes løb var blevet neutraliseret i over en time som følge af en ulykke med en motorcykelbetjent foran feltet.

Herrernes løb blev aldrig stoppet, men de kørte altså udenom stigningen.

Udbruddet etableret

Efter godt 35 kilometer i sadlen skete det uundgåelige, at udbruddet blev endegyldigt etableret. Det bestod dog ikke af så mange ryttere, som det tidligere er set i Amstel.

Tosh van der Sande (Visma l Lease a Bike), Enzo Leijnse (dsm-firmenich PostNL), Alexander Hajek (Bora-Hansgrohe) og Zeb Kyffin (TDT - Unibet) udgjorde kvartetten i front.

Læs også

Optakt: Tour of Norway

Ineos var hurtige til at tage ansvar i feltet, men blot for at kontrollere, for de opbyggede hurtigt et forspring.

Med 180 kilometer igen lød det på 4:30. Også Alpecin tog del i arbejdet i feltet nu. Der skete ikke meget det næste lange stykke tid. 80 kilometer senere var forspringet nede på 2:40.

Først da de ramte Cauberg med 80 kilometer igen begyndte der at ske noget. Bob Jungels forsøgte at springe op til udbruddet, hvor han havde en holdkammerat, men uden held. Til gengæld barberede det yderligere af forspringet. Mikke Honoré (EF Education - EasyPost) var også aktiv i denne fase.

Kort efter styrtede blandt andre Jonas Gregaard (Lotto Dstny), imens udbryderne blev halet endegyldigt ind af feltet.

I denne fase lugtede det af angreb, og det var præcis det, Louis Vervaeke (Soudal - Quick-Step) indledte med 63 kilometer til stregen. Igen var Honoré vågen, og han gik med sammen med Paul Lapeira (Decathlon Ag2r).

Honoré i hopla

Trioen fik aldrig alvorligt lang snor, men 25 sekunder var nok til at overleve længe forrest i løbet. Alpecin med Søren Kragh og Lidl-Trek tog ansvar i feltet.

Blandt favoritterne var der modsat total passivitet og ikke en gang på stejle Gulperberg og endnu stejlere Eyserbosweg angreb de. Faktisk kørte de helt samlet op over Eyserbosweg, der normalt er en oplagt rampe til netop at fyre den af.

Men på toppen af den opstod der taktik, for alle kiggede på Van der Poel. Det kastede adskillige angreb af sig. Andreas Kron var vågen her, men han missede momentet, da en gruppe med Marc Hirschi (UAE), Roger Adria, Valentin Madouas (Groupama-FDJ) og Bauke Mollema kørte væk.

Også Mauri Vansevenant og Quentin Pacher stak af, og fire blev til seks. Forrest sad stadig Honoré og Lapeira, imens Vervaeke var blevet sat og røget ned i feltet.

Læs også

Giro d'Italia-analyse: Var det Quintanas gave til Pogacar?

Gruppen blev blot endnu farligere af, at Tom Pidcock, Tiesj Benoot, Pello Bilbao (Bahrain - Victorious) og Kevin Vauquelin (Arkéa - B&B Hotels) også sprang op, imens den dansk-franske duo forrest blev hentet af forfølgerne. De var nu 12 mand stærk forrest med et forspring, der var øget til 50 sekunder. Alpecin, Israel og Jayco havde brændt nallerne og tog ansvaret i jagten.

Honoré slipper - kvartet stikker af

Hirschi stormede ind på Cauberg som forreste mand, og det kostede for Honoré, der måtte slippe som den første i udbruddet. Ingen af udbryderne formåede dog at slå hul.

Det gjorde Skjelmose heller ikke i feltet, selvom han satte et hårdt angreb ind. På toppen af Cauberg forsøgte Kron sig også, men uden held.

Geulhemmerberg kunne modsat den stejlere Cauberg gøre en forskel blandt udbryderne. En kvartet bestående af Hirschi, Benoot, Pidcock og Bilbao kørte væk, men ikke langt. De syv andre jagtede stadig for fulde drøn. EF tog teten i feltet, da Marijn van den Berg fortsat sad der.

Gruppen etablerede et stabilt samarbejde, og så sejlede de for alvor væk. Men Honorés makker Lapeira lugtede lunten og forsøgte at springe op. Alt imens rykkede Pidcock kraftigt allerforrest.

Benoot og Hirschi reagerede, men Vansevenant sled og slæbte for at komme med, og det var lige på vippen, om han kunne nå det, men det lykkedes.

Dramatisk afgørelse

Dermed var de stadig kvartetten samlet med tre kilometer til mål.

Imens Lapeira blev hentet af den jagtende gruppe, begyndte taktikken at tage over, så der pludselig var stilstand, og det lignede, at forfølgergruppen kunne hente dem, ligesom Van der Poel gjorde i 2019.

Men Vansevenant holdt ikke hovedet helt koldt blandt de forreste, og han startede en lang spurt, som holdt farten oppe i kvartetten.

Læs også

Skuffet Thomas efter hektisk etape: Jeg havde intet tilbage

Pludselig lå det godt til Pidcock, der åbnede sin spurt fra belgierens hjul. Han fik lukket Hirschi i spurten, hvorfor der var fri passage til målstregen. Briten kunne jublende krydse stregen som sejrherre, imens Hirschi blev toer foran Benoot og Vansevenant.

I gruppen bag dem vandt Lapeira spurten, imens Michael Matthews vandt feltets spurt og blev tier.

Skjelmose blev bedste dansker som nummer 17. Van der Poel blev nummer 22, Alexander Kamp nummer 27, Honoré nummer 28 og Kron nummer 40. Alle var de i det jagtende felt.