Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
I fredags lå Greg Van Avermaet syg, men i går blev han nummer ni i Gent-Wevelgem og var altså med i den absolutte finale.
Annonce
Greg Van Avermaet måtte droppe at køre E3 Harelbeke i fredags på grund af et maveonde, men i går var han atter tilbage i feltet, da han deltog i Gent-Wevelgem.
Her kørte han overraskende godt og blev nummer ni, og faktisk var har meget tæt på at komme med i det afgørende ryk sammen med Peter Sagan, Sep Vanmarcke, Fabian Cancellara og Viacheslav Kuznetsov, men han manglende den afgørende styrke i det mest intense moment i løbet.
”Jeg har været syg et par dage, og det var ikke nemt for mig at køre i dag, men jeg er glad for mit løb. Jeg var på hjulet af Vanmarcke på Kemmelberg, men lige over toppen missede jeg et højresving og tabte hans hjul,” forklarer Greg Van Avermaet efter løbet.
”Normalt ville det ikke være et stort problem, men jeg havde ikke kræfter til at lukke hullet igen. Cancellara pressede meget hårdt, og hvis man bliver sat med et par meter, kører man i vinden, og så er man væk. Det var problemet.”
Selvom Greg Van Avermaet kørte med i finalen og endte i top ti, er belgieren dog endnu ikke tilbage for fuld styrke endnu.
”Gennem hele løbet havde jeg kun tre energibarer og tre flasker vand, så jeg er ikke tilbage til det normale endnu. Nu skal jeg slappe af et par dage og komme mig fra løbet. Jeg var ikke i samme form, som jeg har været i de sidste par uger,” siger Van Avermaet.
Van Avermaet er dog fortrøstningsfuld for, at han nok skal præstere til Flandern Rundt på søndag med tanke på sidste sæson.
”Jeg har ikke haft den perfekte optakt, men sådan er det. Sidste år styrtede jeg i E3 Harelbeke og var ikke god i Gent-Wevelgem, men jeg sluttede på podiet i Flandern Rundt. Det er ikke noget problem for mig at køre et godt løb. Det er vigtigt for mig at få min styrke tilbage, og så skal det nok gå,” afslutter Van Avermaet.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce