Optakt: 2. etape af Paris-Nice

Læs også

En mesters morgenmad: Pogacar spiste i 40 minutter

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Første halvdel af Paris-Nice består altid af en stribe næsten helt flade etaper, der bringer feltet mod sydøst fra hovedstaden Paris og ned mod den solbeskinnede Middelhavskyst. Efter den indledende etape i Paris’ forstæder indledes denne traditionelle rejse på andendagen, hvor rytterne udfordres af en rute, der er så klassisk for en tidlig Paris-Nice-etape, som den kan være. Terrænet er stort set helt fladt, og der er således lagt op til en dag for de hurtige folk, medmindre den frygtede sidevind skaber det drama, mange altid håber på i denne tidlige del af løbet.

I alt skal der køres 179,0 km på den første af disse transportetaper, og denne gang skal der køres fra Thoiry til Montargis. Startbyen er en vestlig forstad til Paris, hvorfra man kører mod syd igennem let stigende terræn og derefter op ad kategori 3-stigningen Cote des Mesnuis (1,2 km, 5,7%), der stiger med 6,5% over de første 500 m, men flader ud frem mod toppen, der rundes allerede efter 12,6 km. Der kommer ingen nedkørsel, og i stedet går det mod sydøst igennem fladt terræn.

Man kører kortvarigt mod sydvest op ad en bakke, inden det atter går mod sydøst ad en nedkørsel, der leder ned til byen Dourdan, der nås efter 52,2 km. Herfra går det mod øst op ad en bakke og igennem fladt terræn, inden man efter en nedkørsel fortsætter mod øst op ad kategori 3-stigningen Cote de Villeconin (700 m, 6,3%), der efter 400 lettere meter stiger med ca. 9% over den sidste del frem mod toppen, der rundes efter 66,5 km.

Herfra er der ikke flere stigninger. Man fortsætter mod sydøst igennem faldende terræn, inden man skal over en lille bakke, men herefter er det praktisk talt fladt, mens man kører ad lige veje mod sydøst. I starten er der nogle afstikkere, hvor man kortvarigt kører mod sydvest, men herefter leder lige veje mod sydøst frem til dagens spurt, der nås efter 131,9 km.

Herfra bliver det igen lidt mere kringlet, når man kører skiftevis mod først sydøst, siden syd, så øst og så igen syd ned mod målbyen, hvor man kører først mod sydøst og siden mod sydvest ind mod centrum. Det stiger ganske let med små 1% frem mod næstsidste kilometer, der falder med 0,8% i snit, inden sidste kilometer stiger let med 0,3% i snit. Man drejer skarpt med 5100 m igen, hvorefter der er et hurtigt dobbeltsving med 4200 m igen, men derefter er det en lige vej, der afbrydes af en rundkørsel med 1300 m igen, inden man slutteligt drejer i en rundkørsel, der leder ind på den 550 m lange og 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 1070 højdemeter.

Montargis har tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var senest i Touren i 2010, hvor en tårevædet Mark Cavendish rejste sig efter en forfærdelig start og sejrede foran Gerald Ciolek og Edvald Boasson Hagen. Touren var også forbi i 2005, hvor Robbie McEwen var hurtigst foran Tom Boonen og Thor Hushovd, mens Paris-Nice lagde vejen forbi i 2004, hvor Pedro Horillo spurtede sig til sejr foran Beat Zberg og Michele Bartoli i en reduceret massespurt i et felt på bare 36 mand.

Læs også

Ineos-stjernes lillebror får kontrakt med storhold

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det er denne flade transportetape, klatrerne altid frygter allermest, men de kan ånde helt, helt lettede op. Der venter nemlig en meget stille dag, der vil start solrigt med kun få skyer, men mod slutningen vil være overskyet med kun lidt sol. Temperaturen vil stige fra 8 til 11 grader, og der vil bare være en let vind (9-11 km/t) fra sydsydøst. Det giver sidemodvind stort set hele dagen. Mod slutningen, hvor man zigzagger lidt mere vil der være et enkelt stykke med direkte sidevind, inden man atter får sidemodvind på det sidste stykke ind til Montargis. Når man drejer skarpt med 5500 m igen vil der stadig være sidemodvind, som varer ved hele vejen, også efter sidste sving.

Læs også

Optakt: 16. etape af Giro d’Italia

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan cykelsportens normalitet indfandt sig på 1. etape, der endte som et stort slovensk mysterium.

Favoritterne

Er man en spinkel klatrer, starter man nok ofte Paris-Nice temmelig træt. Det koster nemlig sikkert på nattesøvnen i dagene op til løbet, at mange vil ligge rystende nervøse i deres seng og spekulere på, hvordan i alverden de dog skal undgå at blæse væk i de sidevindsdramaer, der gang på martrer den første del af Paris-Nice. Listen over disse dramatiske etaper er alenlang, og vi skal bare tilbage til 2022-udgaven for at finde den seneste sidevindsetape, der kostede dyrebar tid for flere folk fra det lette kavaleri.

Denne gang er de dog nok kommet til start i lidt mere udhvilet tilstand. I år er vejrguderne nemlig nådige med deres menu, der de første dage består relativt stille og tørt vejr. Mens ryttere som Mattias Skjelmose, Remco Evenepoel og Primoz Roglic sikkert gerne havde taget en sidevindskamp, er der helt sikkert mange, der vil glæde sig over, at mandagen næppe bliver så dramatisk som for to år siden.

Det er nemlig typisk 2. etape, der er den farligste. Det er her, man altid sætter kursen mod solen og sydkysten og tilbringe en hel dag i stort set konstant samme retning i det flade og forblæste Nordfrankrig. Sådan er de også i år, hvor mandagsetapen har præcis det design, vi kender.

Denne gang bør vinden bare være for svag til at skabe drama. Faktisk bliver det endnu mere stille, end det så ud til, da jeg skrev min store optakt, og nu er den så svag, at der ikke bør være nogen risiko overhovedet. Det hjælper heller ikke, at der vil være modvind stort set hele dagen. Det er først til allersidst i udkanten af Montargis, at retningen bliver rigtig. Det vil altså skabe stress og opmærksomhed i et rasende nervøst Paris-Nice-felt, men i år bør det blive ved det. Jeg regner end ikke med, at der er hold, der vil forsøge noget.

Nej, det ligner en ret kedsommelig etape, hvor modvinden kun vil gøre det endnu mere kedeligt. I dag kørte udbruddet fra km 0, og det gør det sikkert igen i morgen, når Jonas Rutsch og Mathieu Burgaudeau sikkert skal fortsætte deres kamp om bjergtrøjen. Interessen i indianerudbrud er dog lille, særligt med en dag i modvind, og det bliver formentlig et ganske lille udbrud. Derefter vil Visma tage kontrol, men jeg er ret spændt på, om de får hjælp. Jeg vil tro, at Lidl giver dem en hånd, men det er ikke stensikkert, når vi taler om så let en etape. Det bør dog aldrig blive farligt for feltet. Bliver der brug for det, skal Jayco, DSM, Tudor, Intermarché, Arkea og Alpecin nok komme frem. De vil ikke tage chancer på den næstsidste sprinteretape, og derfor har udbruddet ikke en chance. Der bliver derfor næppe meget drama, men hvis udbruddet består af 1-2 mand, vil der være sekunder at gå efter i den indlagte spurt. Så må vi se, om Primoz Roglic er lige så passiv som i dag, men det er sandsynligt, at hold vil sætte deres sprintere til at spurte for at fjerne sekunderne. Det kunne i hvert fald være, at Casper Pedersen eller Danny van Poppel skal spurte.

I sidste ende bør det blive en spurt i en næsten fuldt felt. Den er meget enkel med en lang, lige vej, men med det sene sving med bare 500 m igen bliver positionering alligevel uhyre afgørende - også selvom der er tale om en blød kurve i en rundkørsel. Vejen er nemlig også meget smal, og man risikerer let at blive lukket inde. Det bør altså handle mere om positionering end fart, men man skal også time det rigtigt i den lette modvind, hvorfor det kan være en fordel ikke at sidde allerforrest fra start.

Netop fordi positioneringen er så afgørende, er det en ret åben spurt med flere potentielle vindere. Jeg tager en chance og går med Arvid de Kleijn. Vi har flere gange set, hvor forrygende hurtig han er, når han rammer dagen, og han kommer fra et UAE Tour, hvor han i et skræmmende stærkt felt fik tre 2. pladser - alle gang bag Tim Merlier. Det vidner om han evner på disse helt lette etaper, og det vidner om hans gode evner i positionskampen. Den bliver som sagt helt afgørende i denne spurt, og det er forklaringen på, at han er min favorit. Hans i forvejen stærke tog er nemlig styrket markant med Matteo Trentin, der er en af de allerbedste lead-out men, og når man sætter ham sammen med Maikel Zijlaard, ser det altså uhyre stærkt ud, særligt når de også har Rick Pluimers. Lægger man dertil, at De Kleijn havde en tårnhøj fart i Emiraterne, er alle forudsætninger til stede for, at han kan tage en enorm sejr for Tudor.

Naturligvis kan det også blive Olav Kooij igen, men det er ikke helt så enkelt. Formen er åbenlyst fremragende, men den positionering, der engang var hans store styrke, har skuffet fælt på det sidste. Modsat De Kleijn kommer han fra et UAE Tour, hvor han kun kunne spurte én gang. Her slog han til gengæld også Merlier, der dog kørte på et halvfladt baghjul, og meget taler for, at han kan være den hurtigste i dette felt. Jeg er bare pokkers bekymret for hans positionering, når han her har samme tog som i Emiraterne med Van Dijke-brødrene og nu med Edoardo Affini i stedet for Tosh van der Sande. Det fungerede ikke i ørkenen, og med denne smalle vej og et sent sving er jeg bekymret for, at det går galt igen. Heldigvis positionerede han sig som en drøm i dette løb sidste år, og kan han spurte frit, har han i hvert fald farten.

Læs også

Ny udvikling i Giroens store solstrålehistorie

En rytter, der slet ikke fik det til at fungere i Emiraterne, er Dylan Groenewegen, der nok engang tabte stort i positionskampen. Derfor er denne finale bestemt ingen gave for ham, men alligevel er jeg faktisk ret optimistisk. Det faste tog med Elmar Reinders og Luka Mezgec er nemlig styrket med Michael Matthews, og det betragter jeg som en markant opgradering - akkurat som Trentin er det hos Tudor. I mine øjne er Jayco nu et af de stærkeste hold, og så kan den tekniske finale være en fordel og ikke en ulempe, hvis hollænderen kan holde Mezgecs hjul. Vi ved, at han kan være skræmmende hurtig efter en helt let dag, og selvom han kørte en skuffende spurt i Emiraterne, da han endelig kunne spurte, ser jeg stadig en del fart i den første spurt, han kørte i AlUla Tour. Derfor er chancen for en tiltrængt sejr god.

Kan Mads Pedersen gøre det? Normalt mangler han lidt fart i forhold til de allerhurtigste på disse lette dage, og det vil han formentlig gøre igen her. Sådan må det næsten være, når Kooij slog ham i en stigende spurt, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde. Den tekniske finale er nemlig en gave for ham, og hans tog med Ryan Gibbons og særligt Jasper Stuyven er stadig et af de stærkeste. Tabet af Alex Kirsch er dog enormt, og jeg kan godt frygte, at de kan komme til kort mod Tudor og måske Jayco i et fuldt felt og ikke som i dag i et mindre felt. På den anden side kan jeg også sagtens se Stuyven og Pedersen sidde fremme i hele finalen, hvorefter Stuyven skyder frem lige inden rundkørslen. Sker det, er der stadig ikke mange, der kan slå Pedersen, som jo faktisk vandt denne lette etape sidste år - endda i en direkte duel med Kooij.

Kan Fabio Jakobsen få oprejsning efter en skidt start? Jeg tror faktisk stadig en del på hans fart, for han så hurtig ud i Emiraterne. Han sad bare altid for langt tilbage, og derfor er det bekymrende, at han er her med stort set samme tog med Timo Roosen og Tobias Lund. Alligevel er der grund til optimisme. De er styrket med Nils Eekhoff, og det må regnes som en ganske markant forstærkning. Om den er stærk nok til, at han kan sidde godt i denne finale med et sent sving, kan jeg være i tvivl om, men umuligt ser det ikke ud til at være. Sidder han rigtigt, tror jeg stadig, at farten rækker i et let løb som dette.

Farten bør i hvert fald række hos Gerben Thijssen. Han har slået de fleste af de hurtigste på disse lette dage, men det sene sving og den smalle vej er en katastrofe. Vi ved, hvor svært han har det i positionskampen, og her ser hans støtte med Roel van Sintmaartensdijk, Dries De Pooter, Adrien Petit og Madis Mihkels meget bekymrende ud. Egentlig er der masser af fart, men der er nærmest ingen erfaring, og når Thijssen tillige ofte taber hjulet på sin sidste mand, er det svært at være optimistisk. Til gengæld kan han vinde, hvis det alligevel flasker sig for ham.

Normalt er en teknisk finale skidt for positioneringssvage Kaden Groves , men det er den ikke nødvendigvis denne gang. Hans tog med Maurice Ballerstedt, Edward Planckaert og Robbe Ghys var nemlig det stærkeste i Vueltaen. Her er togene generelt meget stærkere, og derfor kan de få svært ved at dominere, men det virker ikke helt utænkeligt, at Ghys kan sætte Groves op fra spids. Sidste år havde det lignet en sikker sejr, men desværre leder han stadig efter sin vanlige fart. Det var skidt i Emiraterne, og det så skidt ud i dag. Heldigvis kan toget og den smalle vej i denne finale måske alligevel give en sejr, hvis det flasker sig.

Det var ærgerligt at se Arnaud De Lie i dag. Styrtet i Le Samyn har åbenbart mærket ham ret voldsomt, og nu kommer han til en etape, der slet ikke passer ham godt. Det var nemlig ret tydeligt i sidste års Renewi Tour, at han på disse lette dage ikke har samme fart som de klassiske sprintere. Nu hæmmes han så af et styrt, men heldigvis skal han nok blande sig i spurten i morgen. Her har han også et våben, da han er til start med Jasper De Buyst, der er en af de bedste lead-out men i dette felt. Desværre er resten af toget med Pascal Eenkhoorn og Cedric Beullens knap så stærkt, og vi ved, at De Lie selv er svag i positionskampen. Derfor skal det flaske sig, men med De Buyst ved sin side har han altså en god chance for at sidde godt. Flasker det sig, kan han stadig godt vinde en spurt efter et let løb i dette felt.

Som beskrevet i analysen var det endnu en trist dag for Arnaud Demare i dag, men der er et lille håb. Han har faktisk ikke kørt en reel spurt i år, og derfor har vi meget lille chance for at vurdere hans fart. Selvom det var sløjt i 2023, bør han stadig være en af de hurtigste i dette felt, men han har et stort problem i denne tekniske finale. Florian Senechal har brækket kravebenet, og nu står han pludselig med et helt anderledes svagt tog med Donavan Grondin og Miles Scotson. I forvejen har han det svært i positionskampen, og derfor skal han i denne finale have en del held. Har han det, må han så bevise, hvor meget fart han stadig har.

Igen i dag bekræftede Laurence Pithie sit store potentiale, men vi så også, at farten næppe rækker til at vinde. Det gør den i endnu mindre grad i en flad spurt, men han har stadig et godt våben i den tekniske finale. Vi har lært, at positionering er hans helt store styrke, og hans tog med Kevin Geniets, Sven Erik Bystrøm, Clement Russo og Samuel Watson ser faktisk ret potent ud. Meget taler for, at han igen vil sidde så godt, at han laver et topresultat. Desværre er den tekniske finale nok ikke nok til, at han kan slå alle de folk, der må regnes som hurtigere efter en let dag.

Som beskrevet i analysen var Sam Bennett en af dagens helt store overraskelser. Det giver grund til en vis optimisme forud for denne etape, og nu står han heldigvis meget bedre end i Emiraterne, hvor han praktisk talt var alene. Her har en tog med Dries De Bondt, Dorian Godon og Oliver Naesen, der faktisk ser ganske stærkt ud, og i lyset af sin ensomhed klarede han faktisk positionskampen i ørkenen ret godt. Derfor burde der være en chance for, at han kan sidde godt denne gang, men derefter skal han finde sin gamle fart. Den er jeg stadig bekymret for i lyset af den spurt, han kørte i Provence.

Læs også

Giro d'Italia-analyse: Var det Quintanas gave til Vingegaard?

Det har heller ikke været en god sæsonstart for Pascal Ackermann. Den ene spurt, han fik kørt i Emiraterne, var uden fart, men heldigvis er denne finale teknisk. Han plejer at være god i positionskampen, og her ser jeg faktisk meget stor styrke i et tog med Guillaume Boivin, Michael Schwarzmann, Hugo Hofstetter og Rick Zabel. Det taler for, at han kan lave et ganske godt resultat i en spurt, der meget handler om positionering. Problemet er bare, at hans fart nok ikke rækker hele vejen.

Vil Danny van Poppel blande sig? I dag var han sat, og derfor ved vi det ikke, men i lyset af den svage vind er der vel en vis chance for, at han ikke kun skal passe på Roglic. Spørgsmålet er så, om han i givet fald skal køre på egen hånd, eller om han får hjælp af Marco Haller. Han er stadig ganske hurtig - dog ikke hurtig nok til at vinde - men selvom han er god i positionskampen, vinder han næppe, hvis han er alene. Med hjælp fra Haller bør han dog kunne lave et godt resultat.

Så er der Bryan Coquard, men det er svært at tro meget på franskmanden. Dagens etape bekræftede, at han har det svært i positionskampen, og derfor er denne finale slet, slet ikke god for ham. I forvejen mangler han fart på flad vej, og han kommer til løbet med et svagt tog, der vel kun tæller Anthony Perez og Benjamin Thomas. Derfor skal han have en del held for blot at lave et resultat, men der er håb at hente i de uventet gode spurter, han kørte i Touren, hvor han heller ikke havde megen støtte.

Det var godt at se Sandy Dujardin i dag. Efter den svage start begynder franskmanden langsomt at finde formen. Desværre er han ikke skabt til disse lette etaper, og han har helt sikkert ikke farten til at vinde. Alligevel kan det godt blive til et godt resultat i en finale med et sent sving. Han plejer at være ret god i positionskampen, og hans tog med Dries Van Gestel go Anthony Turgis ser ikke ringe ud - i hvert fald hvis Turgis kan lade være med at angribe i finalen denne gang.

Bahrain har sagt, at de alene er her for klassementet, men de har åbnet døren for, at Dusan Rajovic alligevel måske kan få lov at spurte. I lyset af den svage vind burde han derfor få chancen, men vi har aldrig set ham blande sig helt fremme i en spurt på WorldTouren. Han har heller ikke nogen stor støtte, men vil holdet stille både Jasha Sütterlin og Fred Wright til rådighed, er det faktisk ikke helt skidt. Lykkes det med lidt held at sidde rigtigt, må vi se, hvor langt farten rækker.

Med Max Kanters sene afbud er Rüdiger Selig pludselig i den position, at han vel skal spurte lidt selv. Det har han ikke gjort i lang tid, og nu har han den udfordring, at han skal gøre det meget alene, måske med lidt hjælp fra Samuele Battistella og Christian Scaroni. Det gør det svært at tro på et topresultat, når hans fart næppe rækker alt for langt. Omvendt har han da i hvert fald en enorm erfaring i positionskampen, så måske han kan udnytte den i den tekniske afslutning.

Endelig er der EF. I dag kørte de spurten for Owain Doull , men det tvivler jeg på, at de vil gøre i morgen. Det plejer han nemlig ikke at gøre på de helt lette sprinterdage, men i lyset af dagens resultat kan det ikke helt udelukkes. Han har helt sikkert ikke farten, men et tog med Harry Sweeny, Jonas Rutsch, Stefan Bissegger og Andrea Piccolo ser ikke helt elendigt ud. I dag kørte de for Doull og ikke Piccolo, hvad de derfor nok også eventuelt vil gøre i morgen, men da Piccolo spurtede i Colombia, er det ikke helt umuligt, at de bytter rundt.

Jeg regner ikke med, at de øvrige hold blander sig. Hos Soudal har Casper Pedersen klart sagt, at han ikke skal spurte, og i dag var det tydeligt, at også Nils Politt er ren hjælper. Hos Ineos var både Ben Turner og Omar Fraile hjælpere i dag, og hos Movistar har Albert Torres ikke spurtet i en menneskealder.

Feltet.dks vinderbud: Arvid de Kleijn

Øvrige vinderkandidater: Olav Kooij, Dylan Groenewegen

Outsidere: Mads Pedersen, Fabio Jakobsen, Gerben Thijssen, Kaden Groves, Arnaud De Lie

Jokers: Arnaud Demare, Laurence Pithie, Sam Bennett, Pascal Ackermann, Danny van Poppel, Bryan Coquard, Sandy Dujardin, Dusan Rajovic, Rüdiger Selig, Owain Doull

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT