Optakt: 3. etape af Tour de Hongrie

null

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Bemærk: Grundet travlhed under Giroen har jeg ikke nået at skrive den klassiske detaljere rutebeskrivelse. Det bliver derfor en skitseagtig gennemgang af etaperne.

 

Fredag gælder det så kongeetapen, når Kekestetö-stigningen vender tilbage. Her skal der køres 182,7 km mellem Kazincbarcika og det berømte bjerg, og undervejs skal der klatres 1749 højdemeter. Det meste af etapen er flad, men ca. midtvejs skal man op ad den første og lette del af stigningen, inden man kører en tur tilbage ud i det flade terræn for at vende tilbage til stigningen og her køre hele vejen op. Den stiger med 5,6% over 12,1 km, men skal deles i to. Således stiger de første 8,7 km helt jævnt med 4,6% i snit, men til gengæld stiger de sidste 3,4 km, der altså kun køres én gang, jævnt med 8,0% i snit, herunder med 8,4% over den sidste kilometer, hvor der er to hårnålesving, det sidste med 200 m igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Det forrygende vejr fortsætter, og nu lægger vinden sig også. Fredagen vil kun have få skyer og en temperatur på 19 grader ved starten og 21 grader i bunden af sidste stigning, og der vil bare være en let vind (5-7 km/t). Den vil i alt væsentligt komme fra øst, men til slut vil den gå i nordøst. Det giver hovedsageligt med- og sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidevind på nedkørslen fra stigningen, så modvind, så sidevind og så medvind frem til stigningen. Her vil der, når vinden går i nordøst, være sidemodvind hele vejen op.

 

Favoritterne

I denne usædvanligt sprinterfjendtlige udgave er det allerede slut for de hurtige folk. Nu tager klatrerne og løbets puncheurs over, og de lægger ud med det absolut vigtigste slag. Det er nemlig på fredagens kongeetape, at klatrerne skal vinde deres tid, inden det bliver langt mere eksplosivt på søndagens Pecs-stigning.

 

 

Vi kender Kekestetö til hudløshed fra 2019, 2020, 2021 og 2022, og vi har set, at det bestemt ikke er det sværeste bjerg. Tunge folk har forsvaret sig bemærkelsesværdigt godt, men det er ganske logisk. Der nemlig kun de sidste 3 km, der er svære, og dermed bliver det en ret eksplosiv sag. De er til gengæld også ganske pæne, for 3 km med 8% kan gøre skade.

 

Sådan har det også været ved de tidligere besøg. Eksempelvis var Antonio Tiberi og Eddie Dunbar ca. 20 sekunder foran de nærmeste rivaler i 2022, men det er også værd at bemærke, at nr. 4 og 5 var typer som Samuele Battistella og Edoardo Zambanini. Den slags folk kan altså fint være med, selvom de måske ikke kan matche klatrerne 100%. I 2021 var der også kun fire man inden for 30 sekunder, da Damien Howson kørte alene hjem.

 

Denne gang kan det dog blive lidt vanskeligere at gøre forskelle. Der vil nemlig være modvind hele vejen op, og selvom den vil være ganske let, vil den nok begrænse afstandene og tvinge folk til at vente lidt længere. Heldigvis er den så svag, at det burde kunne lade sig gøre at skabe forskelle i stil med det, vi plejer at se.

 

Det bør ende i et slag mellem de bedste. Pierre Baguette-holdet har ingen chance for at forsvare trøjen, men de vil helt sikkert vise trøjen frem og tage ansvar. Efter lidt kamp vil udbruddet være kørt, og herefter vil de tage kontrol. Jeg vil derefter forvente, at Bahrain, Bora og UAE hjælper, og da det også er muligt, at Tudor, Lotto og Q36.5 giver en hånd med, bør det blive samlet. Den første stigning kan bruges til at lægge et pres, men slaget skal slås på sidste stigning.

 

Her er det særligt Bahrain, der bør tage ansvar, men det har de slet ikke holdet til. I stedet vil jeg tro, at det er Bora. Det kan også blive UAE, men logikken tilsiger, at Marc Hirschi har bedst af et let løb. Et andet bud er Q36.5, men uanset hvem det bliver, handler det kun om at gøre det hårdt, inden slaget skal slås over de sidste 3 km. Her plejer bedste klatrer at vinde, men stigningen er ikke så svær, at det ikke kan ende i en spurt, og hvis jævnbyrdigheden er stor, kan det også blive en taktisk affære, hvor overtal kan være en fordel. Sandsynligheden derfor er større med modvind.

 

Nedenstående er i vidt omfang en gentagelse af pointerne fra den store optakt, da de første to dage ikke har givet svar, men der er dog forskelle, da Pecs-etapen ikke spiller en rolle i vurderingen af denne etape.

 

Som I ved, går jeg med Wout Poels. Vi har til gode at se, om skuffelsen over den manglende Giro-udtagelse har kostet ham motivation og form, men hvis han har de ben, han har haft i år, bliver jeg overrasket, hvis ikke han vinder denne etape. Den er eksplosiv, men det passer ham slet ikke så ringe. Ja, faktisk er han så eksplosiv, at han også kan vinde en spurt på toppen. Modvinden er en klar udfordring, for han skal ikke spurte med Hirschi på toppen, men da schweizeren ikke virker flyvende, vil jeg tro, at han kan ende med folk, han kan slå på stregen. Hans hold er svagt, og derfor skal han ikke ende i et taktisk spil, men den Poels, vi har set i år, bør kunne køre alene hjem her.

 

Hans værste rival kan være Harm Vanhoucke. Jeg troede ellers, at han var stendød og begravet, men han har været genfødt på det sidste senest så vi i Romandiet måske en af de bedste udgaver af ham nogensinde, da han i et stærkt felt blev nr. 14 på kongeetapen. Han har alle dage været en lottokupon, men møder han op til dette løb med samme form, vil jeg regne ham som et godt bud til denne etape. Han styrtede desværre i går, men det så udramatisk ud. Han ledsages af en i år relativt godt kørende Eduardo Sepulveda, der dog skuffede i Romandiet og ikke passer alt for godt til denne eksplosive stigning og Johannes Adamietz, der har vist små tegn på fremgang.

 

Det er en fornøjelse, at vi skal tage Damien Howson seriøst igen. Efter en elendig sæsonstart viste han klart stigende form i Romandiet, hvor han blev nr. 23 på kongeetapen. Fortsætter han fremgangen, er han formentlig næstbedste klatrer, og han har endda tidligere vundet etapen tidligere i dette løb. Finder han de vilde ben, han havde i Burgos sidste år, kan han gentage den bedrift. Han ledsages endda af Matteo Badilatti, der viste fornem form i Romandiet, men han er lidt for meget en dieselmotor. Et tredje bud er Carl Fredrik Hagen, der med en 9. plads i Tyrkiet viste, at han selv kan ende pænt i dette felt, mens stigningen nok er for svær for den genfødte Kamil Malecki, der heller ikke synes i form efter klassikerne.

 

 

Bora kommer med Emmanuel Buchmann, der jo burde være i god form efter Giro-skuffelsen. I dette felt kan han stadig komme ret langt, men jeg har svært ved at se ham vinde på så en eksplosiv en stigning. Hvis omvendt Giro-forberedelsen har givet ham samme niveau, som han havde i Touren, kommer han langt i dette felt. Et andet bud er Ben Zwiehoff, der har nået et niveau, hvor han reelt kan køre med om sejren i et løb som dette, som vi så med sidste års 2. plads i Tyrkiet og Tjekkiet. I år har han bare kun skuffet, og han har ikke kørt siden Catalonien. Den sidste hjælper er den lovende Alexander Hajek, hvis 7. plads i Tyrkiet viser, at han selv kan komme et stykke i dette felt.

 

Hvad så med Marc Hirschi? Han skal forsvare sin titel, men ruten passer ham betydeligt dårligere end sidste år. Denne etape er til den svære side for ham, men hans typer har før gjort det godt. Når Battistella kan blive nr. 3, kan Hirschi også, og han hjælpes endda af modvinden. Problemet er bare, at han stadig synes et stykke under sidste års niveau. Han er bestemt blevet bedre, men senest skuffede han i Frankfurt, hvor han ikke kunne følge sin holdkammerat Jan Christen. Det ændrer dog ikke på, at den Hirschi, vi så sidste år, nok burde have en chance for at vinde her, hvor han bare skal følge med og bruge sin spurt.

 

UAE har også Igor Arrieta, der i dette felt må være en af de bedste bjergryttere, men han har ikke vist samme niveau som Vanhoucke, senest ikke i Asturien, hvor han dog også var hjælper. Et andet bud er Diego Ulissi, der er en af de bedre puncheurs, men medmindre han pludselig finde de vilde ben fra kongeetapen i Abruzzo, vil han komme til kort, ligesom vi har set, at han altid er hjælper for Hirschi. Endelig har de Filippo Baroncini, der før har gjort det flot på denne kongeetape, men efter skaden må han være hjælper, selvom han var lovende fra sæsonstart. Alessandro Covi er stadig ved siden af sig selv.

 

Derefter vil jeg pege på Yannis Voisard. Schweizeren sneg sig væk til sejr på kongeetapen sidste år og har derfor gode erfaringer med løbet. I år har han været stærkere end nogensinde, som vi særligt så med hans flotte kørsel i Abruzzo i et felt, der ikke var helt ringe. Vi så dog også i Romandiet, at både Vanhoucke og Howson var bedre, og derfor kan det være svært at se ham vinde, da han måske også passer lidt dårligere til denne ret eksplosive stigning end i hvert fald Vanhoucke. Med Abruzzo-benene har han dog en fair chance. Han ledsages af den genrejste Lucas Eriksson, der kan komme et pænt stykke.

 

Så er der naturligvis Tyrkiet-vinderen. Jeg er virkelig i tvivl om, hvordan jeg skal rangere Frank van den Broek. Han har haft det lidt svært på det højeste niveau i Europa, men sejren i Tyrkiet viser, at han bestemt kan være med helt fremme på dette niveau. Han var dog synligt svagere end Paul Double i Tyrkiet, og derfor vil det undre mig, hvis han kan slå folk som Poels, Vanhoucke og Howson. Han har til gengæld lidt punch, og vi har set, at han kan spurte på toppen. Han ledsages af Martijn Tusveld, der ikke har klatret godt i lang tid.

 

Lidl kommer vel med løbets joker i Thibau Nys. Den belgiske komet chokerede mig med sin kørsel sidste år, hvor kun det taktiske spil forhindrede ham i at vinde den sidste klassementsetape, efter at han desværre havde en offday på Pecs. Med den klatring, han har vist i år, vil jeg ikke udelukke, at han kan komme langt, men det vil trods alt undre mig, hvis han kan klare denne etape, der er noget vanskeligere end sidste års kongeetape. Nok er klassementsfeltet svagt, og nok er der modvind, men han skal overraske for at vinde. Stigningen bør være for svær for Mathias Vacek, mens Natnael Tesfatsion gør comeback efter sin skade.

 

Ineos kommer med Oscar Rodriguez, der før har gjort det godt på denne kongeetape, da han endte som samlet nr. 2 i 2022. I år har han bare fortsat de triste takter fra sidste år, og derfor skal der være sket meget, hvis han pludselig skal vinde. Alligevel udelukker jeg ikke, at han kan gøre det pænt. Han kørte nemlig ganske fint mod slutningen af Alperne, men da han skuffede igen i Romandiet, er det svært for alvor at mobilisere optimisme. Han ledsages af de unge Leo Hayter og Andrew August, der har haft det svært på dette niveau, og Hayter har smidt tid, hvorfor han er hjælper.

 

Jayco kommer med et sprinterhold ledsaget af Rudy Porter og Callum Scotson. Egentlig ville jeg gerne rangere Scotson højere, for han genfandt sine gode klatreben i Romandiet. Det er bare ham, de har brugt til at føre indtil nu, og det indikerer, at han ikke er her med de helt store ambitioner. Porter har haft det svært som professionel, men han endte som nr. 15 sidste år i et stærkere felt. Denne rute passer ham endda nok lidt bedre, og vi har vel i år set ham stærkere end tidligere. Lad os se, om det også gælder i dette løb.

 

Euskaltel kommer med et ganske fint hold anført af Mikel Bizkarra. Efter styrtet i Catalonien blev han bedre og bedre i Alperne, men han skuffede til gengæld i Asturien. I det lys skal vi nok dæmpe forventningerne, da han som dieselklatrer også passer dårligt til denne stigning. Han ledsages af Joan Bou, der dog har haft det endnu vanskeligere i Asturien og Alperne, men passer bedre til stigningen. De passer så til gengæld slet ikke Victor De La Parte, der også har skuffet siden Baskerlandet. Det sidste bud er Gotzon Martin, men han synes helt uden form.

 

 

Flanders har Kamil Bonneu. Han synes endelig at være på vej væk fra sit lave bundniveau og kørte nogle pæne ardennerklassikere. Han plejer at være hæderlig i dette løb, hvor han er blevet hhv. nr. 10 og nr. 14 de seneste to år. Med det, han har vist siden dengang, er det dog svært at se ham gøre det meget bedre. Løbet er nok for svært for Lars Craps¸ der ellers har gjort det pænt i år, og for Vincent Van Hemelen.

 

TDT-Unibet har et ret spændende hold med Lander Loockx. Han klatrede uventet godt i Tyrkiet, men dette felt er altså stærkere. Et andet bud er Baptiste Huyet, der har gjort det pænt i Abruzzo og Alperne, men ikke godt nok til et topresultat. Adam Toupalik klatrede chokerende godt i Coppi e Bartali, men denne stigning bør være for svær, særligt fordi han ikke har imponeret på det sidste. Charles Paige har intet vist endnu.

 

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Polti kommer med fokus på spurterne, men giver chancen til Alex Martin. Han har dog været langt væk i de svage felter i Abruzzo og Asturien, og Erik Fetter er en skygge af sig selv, mens løbet er for hårdt for den ellers solide Diego Pablo Sevilla. Astana kommer med et rent sprinterhold, og hos Corratec kommer Roberto Gonzalez ikke specielt langt. På kontinentalholdene kan særligt Marton Dina, Sergio Meris, Pavel Novak og Byron Munton komme ganske langt, mens vi næppe skal have forventninger til Peter Sagan i dennes lille comeback til landeejen.

 

Feltet.dks vinderbud: Wout Poels

Øvrige vinderkandidater: Harm Vanhoucke, Damien Howson

Outsidere: Emanuel Buchmann, Marc Hirschi, Yannis Voisard, Igor Arrieta, Frank van den Broek

Jokers: Thibau Nys, Matteo Badilatti, Oscar Rodriguez, Callum Scotson, Ben Zwiehoff, Diego Ulissi, Mikel Bizkarra, Alexander Hajek, Carl Fredrik Hagen, Lander Loockx, Kamil Bonneu, Joan Bou, Adam Toupalik, Baptiste Huyet, Lucas Eriksson, Rudy Porter

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Antonio Tiberis sejr fra 2022, Damien Howsons sejr fra 2021, Attila Valters sejr fra 2020 og Krists Neilands’ sejr fra 2019.

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT