Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

27. april 2024 21:06Foto: dsm-firmenich PostNL

Tobias Lund fortsatte sin egen og DSMs helt ustoppelige succes med en overraskende sejr på løbets mest rene sprinteretape, og måske kan han endda vinde halvdelen af etaperne. Søndag slutter løbet nemlig som altid i Istanbul, og denne gang sker det med en helt ny afslutning, når en ganske flad dag skal afsluttes med en spurt op ad en lille bakke i den tyrkiske hovedstad.

Artiklen fortsætter efter videoen.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

I de første år efter opgraderingen rejste løbet som regel fra Istanbul til Alanya, hvor løbet sluttede med et brag af en massespurt, inden man vendte løbet rundt og kørte den anden vej med en afsluttende etape til Istanbul, hvor man opfandt en herlig og teknisk krævende finale med en lille brostensbakke. I 2021 besøgte man for første gang siden 2007 slet ikke landets største by, men siden 2022 har alt været, som det også var mellem 2012 og 2019 - dog med 2016 som en undtagelse - nemlig med en finale i storbyen. I de første mange år var Istanbul altid rammen om klassiske sprinteretaper, mens man i de sidste mange år, senest i 2023, har haft den klassiske finale med en lille brostensbakke og et hav af sving, men i 2022 havde man planer om at prøve en ny puncheurfinale, der dog grundet regnvejr og en aflysning aldrig blev prøvet. Den model prøver man igen i år - dog i en anden finale end den, der var planlagt for to år siden - og dermed er der lagt op til en interessant spurtafgørelse, hvor puncheurtyperne formentlig skal slås med de stærkeste sprintere.

 

Med en distance på 105,4 km er det som altid en kort etape, der har både start og mål i Istanbul. Starten går ganske tæt på mål, og derfor skal man en tur rundt i storbyen, inden man kører ind til målbakken. Herfra kører man mod nordøst ad den flade kystvej, som man forlader for at køre mod vest op ad en kategori 4-stigning (1,8 km, 5,6%), der har top efter 11,3 km. Den leder op til et relativt fladt plateau, der følges mod vest og syd, inden det får mod sydøst ad en nedkørsel tilbage til kysten.

 

Læs også
Optakt: 7. etape af Giro d’Italia

 

Her krydser man efter 21,6 km Bosporus-strædet, der leder fra Europa til Asien, hvorefter det går mod sydøst op ad en bakke. En nedkørsel leder nu mod sydvest tilbage til vandet, hvor man rammer en helt flad 10,5 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges fem gange. Den går først ad en lige vej mod sydøst ned til et punkt, hvor dagens Treasures of Türkiye-spurt køres efter 39,9 km på første omgang, og dagens spurt køres efter 71,4 km på fjerde omgang. I det sydligste punkt drejer man to gange i rap, og derefter går det ad en let snoet vej tilbage mod nordvest til rundstrækningens udgangspunkt.

 

Efter femte og sidste omgang kører man tilbage ad den vej, man allerede har benyttet én gang. Således går det først mod nordvest igennem fladt terræn, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad en bakke, der efterfølges af en nedkørsel, som fører mod nordvest. Den leder tilbage til vandet, hvor man efter 91,8 km atter krydser Bosporus-strædet, hvormed man igen kommer tilbage til Europa.

 

Kort efter forlader man imidlertid den velkendt rute. Man drejer nemlig mod sydvest for at køre ned ad en flad kystvej, der ender med en bro, om passeres med 4800 m igen. For enden af den drejer man til venstre for nu at køre ad den snoede kystvej, der har to kurver, frem mod målbakken. Den rammer man, når man med 700 m igen drejer til højre, og herefter stiger de sidste 700 m med 5,7% - dog stejlest i bunden, inden den flader ud frem mod de sidste 100 m, der er helt flade. Man drejer igen med 500 m igen, hvorefter vejen bugter sig frem mod det sidste sving bare 300 m fra stregen.

 

Etapen byder på i alt 826 højdemeter.

 

Sidste år havde man den velkendt finale med brostensbakken, og her rundede Jasper Philipsen sin sæson og sin dominans af med at spurte sig til sejr foran Cees Bol og Giovanni Lonardi. I 2022 var der som sagt planlagt en ny puncheurfinale, men kraftig regn betød, at etapen blev afbrudt kort efter starten. Den gamle brostensbakke i finalen blev også benyttet i 2019, 2018, 2017, 2016 og 2015. Ved det sidste af disse besøg vandt Caleb Ewan foran Fabio Jakobsen og Sam Bennett, og i 2018 kørte Sam Bennett fra alt og alle og sejrede med 5 sekunder ned til en favoritgruppe, hvis spurt blev vundet af Eduard Prades, der via bonussekunder derved sikrede sig den samlede sejr. I 2017 år kørte Matteo Pelucchi, Bennett og Edward Theuns væk, men bedst som det lignede en 5. sejr til ireren, styrtede han, hvorefter Theuns sejrede foran Pelucchi.  I 2016 år lykkedes det højst overraskende Przemyslaw Niemiec at holde hjem fra det tidlige udbrud og nå mål 11 sekunder inden Jose Goncalves, der havde angrebet fra feltet og distanceret hurtigste sprinter Marco Zanotti med fem sekunder. I 2015 angreb Lluis Mas fra bunden af bakken, og det lykkedes ham akkurat at holde feltet bag sig og sejre foran Mark Cavendish og Carlos Barbero.

 

I 2014 vandt Cavendish en mere traditionel massespurt på sidste etape foran Elia Viviani og Andrea Guardini, og det samme gjorde Marcel Kittel ved at slå Guardini og Andrew Fenn året inden. I 2012 var det Theo Bos, der var hurtigst og besejrede Fenn og Stefan van Dijk, mens Guardini åbnede løbet ved at vinde 1. etape i Istanbul foran Tyler Farrar og Kenny van Hummel i 2011. I 2010 vandt André Greipel en spektakulær prolog foran Tejay van Garderen og Maciej Bodnar, mens Mauro Finetto sejrede med 2 sekunder ned til et splittet felt på 1. etape i 2009. I 2008 indledte man løbet med et kriterium i Istanbul, der ikke talte med i den samlede stilling, og her viste Gregory Rast sig som den stærkeste i et udbrud.

 

 

 

 

Læs også
Giro d'Italia-analyse: Da det spanske talent udstillede forfaldet

 

 

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Etaperne i Istanbul har før været præget af tvivlsomt vejr, og selvom vi ikke får de betingelser, der førte til aflysning i 2022, er det bestemt heller ikke pænt denne gang. Således vil der være byger hele formiddagen, men under etapen vil risikoen aftage fra 45% til 25%. Det vil være overskyet med en temperatur på 16-17 grader, og det vil være blæsende med en jævn til frisk vind (19-21 km/t) fra nordnordøst. Det giver modvind frem til stigningen og derefter generelt forskellige former for medvind ned til rundstrækningen, hvor der vil være sidemedvind på første del og sidemodvind på anden del. Herefter får man først sidemodvind og derefter sidemedvind, indtil man med 2 km igen får sidevind. Med 1200 m igen får man sidemodvind, som varer ved hele vejen, idet det dog næsten vil være ren sidevind over de sidste 300 m.

 

Favoritterne

Man skulle jo ellers tro, at rækken af sprinteretaper aldrig ville få en ende, men nu er vi faktisk fremme ved den sidste i rækken. Her burde sprinterne dog også kunne se frem til endnu en chance, men helt enkelt er det nu ikke. Det er mange år siden, det har været enkelt i Istanbul, for vi skal tilbage til 2014 for at finde den sidste klassiske sprinteretape i byen.

 

Nu prøver man så alligevel noget nyt. Man dropper den vanskelige finale med brostensbakken til fordel for en mere enkel finale - i hvert fald ud fra et teknisk synspunkt. Til gengæld er der denne gang mål på toppen af bakken, hvad der ikke var i den gamle finale. I virkeligheden minder denne bakke på data uhyre meget om de to andre bakkespurter, vi har haft på 2. og 4. etape. Særligt minder den om afslutningen på 4. etape, hvor vi også havde en stejl begyndelse, inden den fladede ud til allersidst.

 

Alligevel er afslutningen anderledes. På de foregående etaper havde vi hårde stigninger forinden. Denne gang taler vi om en af de tre letteste etaper, og den er endda tillige ekstremt kort. Det vil derfor formentlig være et fuldt og friskt felt, der ankommer til bakken, hvad der vil være helt anderledes end ved de to første bakkespurter.

 

Jeg regner da også med, at det bliver en spurt. Jeg kan ikke forestille mig, at DSM er mætte endnu, og hvis det skulle blive nødvendigt, er Astana og Bora formentlig også friske, særligt Bora, der endnu ikke har vundet. I det hele taget har sprinterholdene intet at miste ved at jagte, og truer udbruddet alligevel, vil jeg forvente, at særligt Polti, Caja Rural, Alpecin og Bardiani alle er klar til at give en hånd med. Som på de foregående etaper skal det nok blive en vild kamp om at ramme udbruddet, men spurten kan næppe undgås.

 

Her bliver positionering uhyre vigtigt. Det kan godt være, at finalen ikke er så teknisk som den gamle, men den er stadig meget teknisk. Man skal i hvert fald sidde godt i svinget i bunden med 700 m igen, og da der tillige er sving igen med 500 og 300 m igen, bliver det ikke alt for let at bevæge sig frem, hvis man sidder for langt tilbage. Det gør det også til en ret åben spurt.

 

Vi har fået en ret god ide om hierarkiet i denne slags spurter, men det betyder stadig noget, at finalen er langt mere teknisk, og at resten af etapen er så let. Sidstnævnte gør også, at jeg tøver, når jeg peger på Tobias Lund. Som han spurtede på 2. og 4. etape, vil jeg regne ham som den bedste afslutter i denne slags afslutning, men når resten af etapen er så let, vil jeg næsten forvente, at de kører for Fabio Jakobsen, der har brug for at spurte lidt igen inden Giroen.

 

Læs også
Dansk profil bliver europamester

 

Det betyder dog ikke, at Lund ikke kan vinde. For det første er der en god chance for, at Jakobsen taber hans hjul, og for det andet kunne en strategi være, at de går med en dobbelttaktik, hvor Jakobsen kan gå forbi, hvis han kan. I lyset af det, han har vist på bakkerne i dette løb, og i dag, hvor han ikke så godt ud, tvivler jeg på, at han kan det. Vi har til gengæld også set, at Lund tidligere har haft det svært i positionskampen, og derfor kan det sagtens gå galt for dem begge. Med Bram Welten ved deres side har de i hvert fald en fair chance for at sidde godt. Derfor tror jeg, at Lund vinder igen. Jeg udelukker dog heller ikke Jakobsen. Han har før vundet svære spurter, og denne gang betyder den lette dag, at det bliver meget mere eksplosivt end hidtil.

 

Jeg peger på Max Kanter som nr. 2. Igen tror jeg, at de kører for Mark Cavendish, men selvom en god Cavendish kan vinde i denne finale, tvivler jeg på, at formen rækker, for han mangler stadig al holdbarhed. Derfor håber jeg, at de også går med en dobbeltstrategi. Han kunne ikke matche Lund i Bodrum, men hans spurt i Kalkan var uhyre overbevisende. Han ligner manden, der kan true Lund på ren fart, og derudover har han et bedre tog med Rüdiger Selig og Davide Ballerini. Det gør ham til et mere sikkert kort end Lund. Jeg udelukker bestemt heller ikke Ballerini. Han er fremragende i denne slags finaler, og kører de for Cavendish, er det typisk ham, der er sidste mand. Taber Cavendish hans hjul, eller kan briten ikke gå forbi, kan Ballerini få sin chance. Helt afskrive Cavendish efter så let en etape kan jeg heller ikke, når hans tog i dag viste, at det nok er det stærkeste.

 

Det andet supertog er Alpecins. De kiksede i dag, men de imponerede på 1. etape og har en imponerende samling. Spørgsmålet er, hvem de kører for. Jeg håber, at de går med Henri Uhlig. Han har på 2. og 4. etape med to podiepladser vist, at han kan vinde i denne finale. Lund og Kanter virker stærkere, men dem kan han slå på sin positionering, eller hvis de skal køre lead-out. Med så godt et tog har han en fremragende chance. Jeg tør heller ikke afskrive Simon Dehairs. Han har farten, og selvom han er tung, kan en ren sprinter som ham godt blande sig på denne lette etape. I dag kørte de for Jensen Plowright, men han har skuffet for meget.

 

Det burde også være en god finale for Iuri Leitao. Han kom lidt til kort på 2. etape, men han var ikke langt fra. Denne etape er meget længere, og har vi en frisk Leitao i bunden, burde han som en mere robust sprinter have en god chance. Vi har set hans evner i denne slags finaler i Alentejo, og han viste sin fart på 5. etape. Med et stærkt tog med Tomas Barta, Daniel Babor og David Gonzalez står han stærkt inden svinget. Det er også en god finale for Gonzalez, men han vil mangle den sidste fart efter en let etape. Den bør være for hård for Babor.

 

Det er heller ikke en dum etape for Giovanni Lonardi. Han manglede den sidste fart på 2. etape, men han viste, at han er en af de bedre bakkesprintere i dette felt. I kamp med Lund og Kanter har han glæde af, at etapen er lettere, og af den tekniske finale. Han er nemlig en af de bedste i positionskampen og hjælpes af det stærke tog med Mirco Maestri og Manuel Peñalver.

 

Vi så på 4. etape, at Sebastian Nielsen kan begå sig i denne slags finaler, og jeg vil formode, at TDT-Unibet kører for ham. Han har også et godt tog med Andreas Stokbro og Martijn Budding, men desværre har vi set, at de har det lidt svært i de helt store positionskampe, når feltet er fuldt. Jeg frygter derfor, at de vil sidde for langt tilbage, selvom Nielsen kan komme langt på sin fart. Det vil Stokbro også kunne, hvis de skifter hest og kører for ham.

 

Endelig vil jeg nævne Bardiani. De har Enrico Zanoncello og Luca Colnaghi, der begge kan begå sig. Formentlig kører de for Zanoncello, men finalen er nok for hård. Det var den på 2. og 4. etape, og selvom han står bedre på denne lettere etape og har et godt tog, bliver det svært at vinde. Jeg tror, at chancen er bedre med Colnaghi, der er god i denne slags finaler. Han er stadig formsvag, men måske tager han chancen på denne lettere etape.

 

Jeg tror ikke på de øvrige hold. Finalen er for hård for Sam Welsford, der aldrig klarer positionskampen, der også har været for svær for George Jackosen. Hos Bingoal er den for svær for Sasha Weemaes og Davide Persico, mens Marco Tizza og Kenneth Van Rooy mangler farten. Hos Corratec er den for svær for Jakub Mareczko og Attilio Viviani og for let for Valerio Conti, og hos Tarteletto tror jeg ikke længere, at Timothy Dupont kan vinde i så hårde finaler. Andre kandidater er Andrea Peron, Reinardt van Rensburg, Marcin Budzinski, Tilen Finkst, Xianjing Lyu, Ahmet Örken, Serdar Depe, Youcef Reguigui, Thomas Joseph, Merhawi Kudus, Leo Bouvier, Sergey Rostovtsev, Sebastian Mora, Raymond Kreder, Anze Skok og Norbert Banaszek.

 

Feltet.dks vinderbud: Tobias Lund

Øvrige vinderkandidater: Max Kanter, Henri Uhlig

Outsidere: Fabio Jakobsen, Davide Ballerini, Iuri Leitao, Giovanni Lonardi, Simon Dehairs

Jokers: Mark Cavendish, Sebastian Nielsen, Andreas Stokbro, Enrico Zanoncello, Luca Colnaghi, David Gonzalez, Jensen Plowright, Timothy Dupont, George Jackson, Sam Welsford, Davide Persico, Manuel Peñalver, Reinardt van Rensburg, Marcin Budzinski

 

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Tobias Lund
Max Kanter, Henri Uhlig
Fabio Jakobsen, Davide Ballerini, Iuri Leitao, Giovanni Lonardi, Simon Dehairs
Mark Cavendish, Sebastian Nielsen, Andreas Stokbro, Enrico Zanoncello, Luca Colnaghi, David Gonzalez, Jensen Plowright, Timothy Dupont, George Jackson, Sam Welsford, Davide Persico, Manuel Peñalver, Reinardt van Rensburg, Marcin Budzinski
Attilio Viviani, Kenneth Van Rooy, Marco Tizzam Sasha Weemaes, Jakub Mareczko, Samuel Zambelli, Valerio Conti, Andrea Peron, Tilen Finkst, Xianjing Lyu, Ahmet Örken, Serdar Depe, Youcef Reguigui, Thomas Joseph, Merhawi Kudus, Leo Bouvier, Sergey Rostovtsev, Sebastian Mora, Raymond Kreder, Anze Skok, Norbert Banaszek, Martijn Budding, Daniel Babor, Jonas Rickaert, Mattia Pinazzi, Bram Welten, Mirco Maestri, Tomas Barta, Lander Loockx, Filippo Magli
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Turkey
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05

Tour du Finistère(1.1) 11/05

Tour du Finistère(1.1) 11/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05

Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05

Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05

Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05

Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05

Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05

Ronde van Limburg(1.1) 20/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?