Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

26. april 2024 14:18Foto: Caja Rural-Seguros RGA

Tobias Lund fortsatte sin pludselige sejrsstime ved at tage sin anden triumf på to dage, men der bliver intet hattrick til den formstærke dansker. Fredag skal klassementet nemlig efter alt at dømme afgøres på løbet kongeetape, hvor der ganske vist ikke skal sluttes på Tyrkiets sværeste stigning, men hvor der burde være rigeligt med terræn til, at klatrerne endelig kan boltre sig efter fem dages venten.

Artiklen fortsætter efter videoen.

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

I de første år efter opgraderingen var Tour of Türkiye et relativt let løb, men rytterne efterspurgte flere udfordringer. Det fik de i den grad i 2012, hvor man for første gang havde etapemål på toppen af den svære Elmali-stigning, der er kendt som Tyrkiets Alpe d’Huez. Fem år i træk var det høje bjerg i 1828 m højde rammen om kongeetapen, inden den forsvandt for i 2021 at gøre et comeback. Siden dengang har man altid haft mindst én bjergfinale, men siden 2018 er man begyndt at opfinde nye afslutninger i stedet for de gammelkendte på Elmali og i Selcuk. En af disse nyskabelser kom i 2022, hvor man for første gang havde mål på toppen af Spil Dagi-stigningen i udkanten af Manisa. Dengang betød kraftig modvind desværre, at etapen endte som lidt af en fuser, men det har ikke forhindret arrangørerne i at prøve på ny, og selvom den ikke er i nærheden af at være så svære som sidste års vanvittige nyskabelse, monsterbjerget Babadag, er bjerget svært nok til et stort opgør mellem klatrerne - et opgør, der formentlig alene vil bestemme, hvem der skal vinde årets løbet.

 

Med en distance på 160,1 km er der tale om en relativt kort etape, der fører feltet fra Kusadasi til toppen af Spil Dagi-stigningen i udkanten af byen Manisa. Starten går ved den tyrkiske vestkyst, og herefter er det meget enkelt, idet man lægger ud med at køre mod nordvest ad den kun ganske let kuperede kystvej. Undervejs kører man efter 36,2 km dagens spurt, inden man efter små 60 km forlader vandet. Det sker, når man drejer mod nord og senere nordøst for at køre igennem ganske let stigende terræn, der senere falder let ned mod byen Menderes, der nås umiddelbart syd for Izmir efter 88,5 km.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Giro d’Italia

 

Herfra kører man kortvarigt mod nord ind mod storbyen, men man ændrer hurtigt kurs for at zigzagge sig mod sydøst og nordøst igennem først fladt og siden let stigende terræn frem til dagens Treasures of Türkiye-spurt, der kommer efter 111,8 km. Her drejer man mod sydøst for at køre op ad en kategori 3-stigning (2,3 km, 6,1%), der stiger med 7-8% over de første 1500 m, inden den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 116,2 km. Derfra går det mod nordøst og nord igennem let kuperet terræn med to mindre bakker, hvoraf den sidste (1,7 km, 6,9%) har top efter 129,5 km, inden det falder mod nord ned mod fladlandet øst for Izmir.

 

Her bliver man imidlertid ikke længe. Man kører nemlig med det samme mod nord op ad den afsluttende kategori 1-stigning Spil Dagi (14,0 km, 7,1%), der skal deles i flere dele. De første 9,2 km stiger således uhyre jævnt med 7,8% i snit, inden den kortvarigt flader ud frem mod de sidste 3,6 km, der stiger med 6,8%, dog en smule ujævnt med først to kilometer med hhv. 6,3% og 9,9%, inden den flader ud med 1 km med 5,5% og slutteligt bare 3,3% over den sidste kilometer. Stigningen går ad en meget snoet bjergvej med flere hårnålesving, men over den sidste del er vejen mere lige med et par kurver ved 2 km-mærket og igen ved den røde flamme, inden de sidste 700 m går ad en lige vej.

 

Etapen byder på i alt 2635 højdemeter mod 1831 højdemeter på 2022-etapen.

 

Spil Dagi har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, nemlig i dette løb i 2022, hvor en snu Eduardo Sepulveda udnyttede taktik og kraftig modvind til at snige sig væk til en solosejr med 15 sekunder ned til fire mand, hvis spurt blev vundet af Patrick Bevin foran Harm Vanhoucke, Nairo Quintana og Jay Vine. Byen Manisa var mål i 2018, hvor Alvaro Hodeg vandt en massespurt foran John Degenkolb og Nathan Haas.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Dansk megatalent går i Evenepoel og Mads P.s fodspor

 

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Efter nogle skyede dage vender solen tilbage til en fredag, der vil starte skyfrit og kun have få skyer mod slutningen. Temperaturen vil være 21 grader ved starten og 25 grader i bunden af målbjerget, og der vil være en let til jævn vind (12-16 km/t) fra først vest og siden vestnordvest. Det giver først sidemodvind op langs kysten, inden der venter et langt stykke med sidemedvind. Slutteligt får man sidemodvind på det sidste stykke frem til stigningen, hvor der vil være sidemodvind hele vejen op, dog næsten ren sidevind.

 

Favoritterne

Det føles helt mærkeligt at skulle skrive denne optakt. Nu har hovedaktørerne været de samme fem dage i træk, men nu er det endelig tid til et sceneskifte. På denne ene dag i det otte dage lange løb træder sprinterne i baggrunden, og nu hvor alle de øvrige kuperede etaper er overstået, står det klart, at det må være fredagens kongeetape, der ene og alene afgør klassementet.

 

Den genbruger nemlig målbjerget fra netop 2022, og selvom data på stigningen tilsiger, at den er alt for svær for en stor fyr som Patrick Bevin, endte han jo med at vinde løbet samlet - og havde Eduardo Sepulveda ikke sneget sig væk i det taktiske spil, havde han også vundet etapen. Det skyldtes, at etapen var præget af brutal modvind, og selv ikke Nairo Quintana, der efter en vild sæsonstart var ekstremt stor favorit, kunne gøre forskelle - dog også fordi han var hæmmet af et styrt. Med andre ord er det en stigning, der er så følsom over for modvind, at det måske kan ende i en spurt på toppen, så en stor fyr som Bevin kan vinde, eller at vi kan få en taktisk afgørelse, som vi gjorde i 2022, hvor sejren gik til Sepulveda, der slet ikke var den stærkeste og blev sat flere gange.

 

Nu ser det desværre igen ud til, at vinden kan spille en rolle. Ved løbets start lignede det sidevind, men nu får vi sidemodvind. Den vil være i vestnordvest, men nu nok mere i nordvest end i vest. Jo mere den går i nord, jo mere vil der være modvind, og det er dårligt nyt for alle, der vil have et spektakulært cykelløb.

 

Det bør dog blive mere selektivt end for to år siden. Dengang stod vinden direkte i ansigtet, og den var voldsom. Set i det lys var udskilningen jo egentlig ganske pæn, og sådan vil det altid være i et felt med stor niveauspredning og med relativt få klatrere. Den ændrede vejrudsigt får mig derfor ikke som udgangspunkt til at ændre meget i min rangering, også fordi der ikke er voldsomt gode afsluttere i feltet, og vi ikke har en Bevin-type, der med sikkerhed vil vinde en spurt.

 

Jeg vil blive overrasket, hvis ikke de bedste skal afgøre det på stigningen. Vi får formentlig igen en vild kamp om at ramme udbruddet, men når det er kørt, vil jeg forvente, at Burgos, Polti og Caja Rural tager kontrol. DSM har ingen chance for at forsvare trøjen, og derfor vil de næppe bidrage, men de tre nævnte hold bør kunne skabe samling, særligt hvis de også får hjælp af Q36.5, Astana og Bora. Mit gæt vil derfor være, at det skal afgøres på stigningen.

 

Her vil vi i lyset af feltet lynhurtigt få stor udskilning. Modvinden vil tilsige, at favoritterne skal vente længe, men i dette felt vil kaptajnerne også meget hurtigt blive isolerede. Det var det, der skete i 2022, og det var det, der gjorde det til noget taktisk rod. Jeg forventer derfor et ret taktisk cykelløb igen, og med denne vind er det ikke sikkert, at bedste mand vinder. Vi kan godt se endnu en Sepulveda-overraskelse, hvis de bedste ikke kan sætte hinanden i modvinden, og vi igen får samme stop-go-kørsel som for to år siden.

 

Læs også
Bundærlig Pogačar: Det er noget lort

 

I det lys er der langt flere vinderkandidater, end der ville være i medvind, men heldigvis er vinden ikke så ødelæggende som for to år siden. Jeg vil derfor - ud fra en sandsynlighedsbetragtning - i alt væsentligt fastholde rangeringen, jeg havde inden løbet, og da de første dage stort set ikke har gjort os en brik klogere på hierarkiet, er nedenstående i alt væsentligt en gentagelse af den store optakt.

 

Jeg har skiftet holdning et par gange, men jeg vælger at gå med Jefferson Cepeda. Også han har hidtil været bedst på lidt mere eksplosive stigninger, men det gælder også for hans værste rivaler, og blandt mine tre favoritteren har han virket stærkest på de længste stigninger. Han duellerede med Langellotti over tre dage i Jura-bjergene, og selvom monegaskeren faktisk endte med at slå ham alle dage, var det Cepeda, der virkede klart stærkest på Mont Poupet, der var den vanskeligste af de tre stigninger. Her endte han med at gå lidt i sit forsøg på at vinde løbet, som han også gjorde det i Doubs til sidst, men med mere konservativ kørsel havde han formentlig gjort det bedre. Han endte som bekendt også som nr. 4 i Galicien, hvor stigningerne også var ret korte, men dog ganske svære.

 

Problemet med Cepeda er, at han er så pokkers ustabil, men i år har han faktisk været flyvende i næsten alle løb. Han kom lidt haltende fra start, men siden Andalusien har han kun helkikset i Indurain. Det løb fortæller os, at man aldrig kan vide sig sikker med ham, men med de ben, han havde så sent som i forrige uge, vil jeg tro, at han kan tage Caja Rurals anden samlede sejr i løbet otte år efter Jose Goncalves’ store triumf, selvom modvinden har gjort mig mere usikker, for jeg tror, at han kan få det svært i en spurt. Derudover kommer den efterhånden uhyre holdbare sprinter David Gonzalez, der imponerede så sent som i forrige uge, formentlig ret langt. Endelig har holdet Calum Johnston, men han har intet vist siden 14. pladsen i Ungarn i 2022.

 

Jeg havde egentlig gjort Victor Langellotti til favorit, men i sidste øjeblik skiftede jeg holdning. Hans kørsel i Besancon var jo ganske fabelagtig, da han satte adskillige topnavne til vægs og kun akkurat blev slået af Lenny Martinez. Til gengæld så vi også, at han havde det betydeligt vanskelige på Mont Poupet, hvor Cepeda virkede betydeligt stærkere, men måske endnu mere sigende er hans kørsel i dette løb i 2023. Her vandt han på den eksplosive Selcuk-stigning, men på kongeetapen endte han kun som nr. 14.

 

Det taler for, at dette bjerg kan være for svært, men givet er det ikke. Årets målbjerg er meget lettere end den brutale Babadag-stigning, og jeg vil tro, at han kan slå Cepeda i en spurt i den lettere finale. I det lys var jeg på grund af den ændrede vind tæt på at skifte holdning igen, og jeg bliver ikke overrasket, hvis han ender med at vinde en spurt på toppen. Dertil skal lægges, at han jo faktisk kørte fremragende på kongeetapen i Baskerlandet, og selvom de stigninger også var ret korte, var det dog noget andet end Selcuk eller Besancon. Med det niveau, han havde i forrige uge, virker en sejr inden for rækkevidde i et løb, hvor han allerede har taget én etapesejr. Han ledsages Mario Aparicio, der vandt en bjergfinale i Sharjah tidligere i år, men ikke kommer hele vejen. Unge Alejandro Franco har ikke vist meget på dette niveau.

 

Det tredje gode vinderbud er Paul Double. Briten har udmærket sig med et meget lavt bundniveau, men i år har vi ikke set meget til det. Han skuffede i Galicien - måske grundet kulden - og Antalya, men derudover har han stabilt kørt på et højt niveau. Han skuffede mig lidt i det svage felt i Coppi e Bartali, men i Abruzzo i forrige uge efterlod han et meget stærkt indtryk. Her bekymrer det mig dog, at han virkede stærkere på de eksplosive stigninger, mens han så ud til at blive slidt lidt ned på kongeetapen, hvor jeg måske havde håbet på lidt mere. En 7. plads i et felt, der er noget skrappere end dette, er dog opløftende, og det rækker helt sikkert til at vinde dette løb, hvis han holder sit niveau. Jeg vil også tro, at det er ham og Langellotti, der af de tre favoritter vil have den største chance i en spurt på toppen, og derfor betyder den ændrede vind, at hans chancer er styrket. Hos Polti ledsages han af Diego Pablo Sevilla, der har klatret godt i år og kan komme et stykke, samt Andrea Pietrobon, der klatrede uventet godt i Torino, men ingen af dem er klatrere. Erik Fetter har været helt ved siden af sig selv i flere år og intet vist i 2024, heller ikke i dette løb.

 

Nu har jeg talt om tre favoritter, men jeg kan nu også godt se Q36.5 have en chance. Mark Donovan har i hvert fald for nylig vundet i et felt, der kan minde om dette, nemlig da han i juli sejrede i Sibiu Tour. I år har han kørt på et ganske pænt niveau, senest med en 32. plads på kongeetapen i Baskerlandet og en 18. plads i Indurain, og det niveau fører langt i dette felt. Det er klart, at Langellotti slog ham ret klart i Baskerlandet, men Donovan er til gengæld en mere udpræget klatrer, der vil drage fordel af det længere målbjerg. Det er også kun et år siden, han endte som samlet nr. 5 på Sicilien i et felt, der endda var lidt stærkere end dette, men modvinden er et problem for den spurtsvage brite. Q36.5 har også Carl Fredrik Hagen, men selvom han egentlig kom godt i gang i Valencia med en 17. plads på kongeetapen, har hans seneste resultater været for svage til, at man for alvor kan tro på ham. James Whelan har klatret skidt i år og vil også finde stigningen for svær, og den vil også være for svær for Marcel Camprubi og Filippo Conca.

 

Astana kommer med Harold Martin Lopez. Med de ben, han havde, da han sidste år blev nr. 7 Burgos, burde han måske være favoritten, men han har intet vist i år. Heldigvis har han også haft et par uger til at forbedre sig, men der skal være sket en del, hvis han skal vinde. Holdet har også Vadim Pronskiy, der jo burde være en af de tunge favoritter. Vi taler om en mand, der så sent som sidste efterår blev nr. 5 i Langkawi, hvilket vidner om potentialet i dette felt, og en mand, der har imponeret i Giroen. Problemet er bare, at han aldrig leverer resultater, når han ikke har kørt en grand tour, og på alle andre tider af året kører han med et meget lavt bundniveau. Det har han også gjort i år, og derfor vil det undre mig, hvis han er med helt i front - også fordi vi de seneste dage har set, at han står under Lopez i hierarkiet. På papiret er han dog en af de bedste klatrere, og i dette felt bør han som minimum blande sig. Holdet har også Davide Ballerini, men da han gør sæsondebut efter en skade, må forventningerne være små i et løb, der også er for svært. Længere vil Nicolas Vinokourov komme, for han gjorde det fint som hjælper i Abruzzo.

 

DSM kommer som de øvrige WorldTour-hold for at spurte, men de har en enkelt klatrer med, nemlig den meget spændende Frank van den Broek. Jeg kan godt være en anelse bange for, at denne stigning er for svær, for han er nok ikke en helt klassisk klatrer, men han endte trods alt som en samlet nr. 3 i Alsace sidste år. Det indebar blandt andet en 8. plads på La Planche des Belles Filles, hvor han kørte stort set lige op med en klatrer som William Junior Lecerf, og det giver mig en vis tro på hans evner. I år har han måske ikke helt levet op til mine forventninger, og det kan godt bekymre mig, at han ikke var bedre i Limburg og Brabantse Pijl, hvor han kørte som kaptajn, men hans kørsel på bjergetaperne i Catalonien var på et niveau, der bør kaste et fint resultat af sig i dette felt. Modvinden er en fordel, da han har vist, at han kan spurte en anelse.

 

Læs også
Stjernes far langer ud efter tidstab: Nu kan han ikke ødelægge det mere

 

Også Bora kommer for at spurte, men de har alligevel fundet plads til to klatrere. Bedst chance har nok Frederik Wandahl, der her har en stor chance for at jagte et personligt resultat, men han har til gode for alvor at lave et resultat, også på dette niveau. I år har han desværre også ledt efter formen, og jeg føler mig ikke overbevist om, at han er på 100% endnu, selvom han har kørt som hjælper. Til gengæld har der også været nogle uhyre lovende præstationer med sidste års 8. plads på WorldTouren i Bretagne og flot kørsel i Montreal i 2022, og det siger sig selv, at det niveau fører meget langt i dette felt. Det var dog også i mere eksplosivt terræn, og på stigninger af denne længe har han endnu til gode at vise noget. Heldigvis er der ikke mange klatrere i dette felt, og han ligner en af de ryttere, der kan komme langt. Det kræver dog nok bedre ben, end han viste i hvert fald i Catalonien, hvor han var langt tilbage på bjergetaperne. Modvinden hjælper ham, for han kan formentlig vinde en spurt på toppen. Han ledsages af unge Alexander Hajek, der dog nok stadig er lidt overmatchet på dette niveau, særligt fordi han sidste år heller ikke kørte i top 10 i l’Avenir og Baby-Giroen.

 

Der er også et kontinentalhold, der skal tages seriøst. Terengganu kommer med den tidligere professionelle Merhawi Kudus, men han har desværre skuffet lidt. Han blev blot nr. 17 i det svage felt i Rwanda, og selvom hans 21. plads i Oman og 10. plads i AlUla Tour (opnået mest af alt via spurtstyrke) var pæne, skulle han i lyset af felterne have vist mere, hvis han skulle vinde her. Omvendt vil han elske denne lange stigning, og det er trods alt ikke mange måneder siden, han blev nr. 5 i Ain i et betydeligt stærkere felt end dette. Dengang kørte han bare også med den fordel, et WorldTour-setup giver. Til gengæld hjælper modvinden, da han er hurtig.Hos sig har han Metkel Eyob, men det er mange år siden, han har leveret pæne resultater. Stærkere er formentlig Anatoliy Budyak, men jeg vil tro, at denne stigning er lidt for svær, selvom en 4. plads på kongeetapen i Antalya viser, at han sagtens kan være med på dette niveau.

 

Hos Corratec skal vi vel give en lille chance til Valerio Conti. Han fortsætter generelt med at skuffe, men efter den seneste nedtur i Coppi e Bartali var der opløftende takter med en 11. plads på kongeetapen i Abruzzo. Denne stigning er som udgangspunkt for lang, men det var stigningen i Abruzzo også. Modvinden er en klar fordel, fordi han er så hurtig.

 

Bingoal kommer med Floris De Tier, der altid er uhyre svingende, men generelt har gjort det godt i år. Han kørte som Wandahl med de bedste i Torino, inden han blev nr. 14 i Coppi e Bartali. Desværre pådrog han sig et brud i Flandern Rundt, og siden har han kun kørt Fleche, hvor han udgik. Derfor skal vi nok dæmpe forventningerne - også fordi han er puncheur mere end klatrer. Han ledsages af Lennert Teugels, der bør komme et stykke i dette felt, men har skuffet i år, senest med en 22. plads i Abruzzo, hvor også den i år så skuffende Marco Tizza fortsatte de triste takter.

 

Jeg skal vel også nævne Dawit Yemane. Han overraskede mig stort med sin samlede 7. plads i 2022, men siden dengang har han ikke nået samme højder. Han blev for nylig nr. 10 i Rwanda og nr. 3 i det tyrkiske Tour of Mersin, hvilket viser en vis form, men det vil undre mig, hvis han klarer sig lige så godt som for to år siden. Bike Aid har også Vinzent Dorn, Oliver Mattheis og Anton Schiffer, der alle kan klatre, men de er overmatchede i dette selskab, mens Antoine Berlin er langt fra fordums styrke.

 

Bardiani får et svært løb. Deres bedste bud er Manuele Tarozzi, der lavede en fin top 30 i Valencia, men vi så senest i Jura-løbene, at han ikke kommer alt for langt. På papiret er Samuele Zoccarato vel et bedre bud, men han synes at være i en større formkrise, som han allerede har bekræftet i dette løb. Luca Paletti kog Filippo Magli an klatre lidt, men kommer ikke alt for langt.

 

TDT-Unibet stiller med Lander Loockx, men han har slet ikke vist form i år. Han er dog ingen ringe klatrer, og den gode spurt, han kørte i den hårde finale i går, kan indikere, at han kan komme et stykke. Han ledsages af Owen Geleijn, der heller ikke er klatrer, men i dette felt kan komme et stykke. Han har dog smit tid frivilligt, og det indikerer ikke de store ambitioner.

 

Som de øvrige WorldTour-hold kommer Alpecin for at spurte, men de har da Henri Uhlig. Han viste klatreevnerne med sin 3. plads i Limburg og gjorde det pænt på bjergetaperne i Emiraterne, men alt for langt kommer han trods alt ikke. Han er jo trods alt mest af alt sprinter. Hos Novo Nordisk skal man satse på David Lozano og Peter Kusztor, da stigningen trods alt er for svær for den ellers stadig stærkere Matyas Kopecky.

 

På de resterende kontinentalhold er der grund til at fremhæve Marcin Budzinski, der er i gang med en ret flot sæson og vandt opvarmningsløbet i Mersin, men nok vil finde stigningen lidt svær, samt den engang så lovende kineser Xianjing Lyu, der også gjorde det godt i Mersin og viste form med den gode spurt i den hårde finale på 2. etape. I Mersin gjorde Thomas Lebas, der dog slet ikke er ved fordums styrke, Willie Smit, Gianni Marchand, Samet Bulut ogTomasz Budzinski det også pænt, men Marchand og Bulut har allerede smidt tid. Andre navne er Lucas De Rossi og Drew Morey, mens den tidligere vinder Natnael Berhane slet ikke har vist noget i lang tid.

 

Feltet.dks vinderbud: Jefferson Cepeda

Øvrige vinderkandidater: Victor Langellotti, Paul Double

Outsidere: Mark Donovan, Harold Martin Lopez, Frank van den Broek, Frederik Wandahl, Vadim Pronskiy

Jokers: Merhawi Kudus, Valerio Conti, Floris De Tier, Carl Fredrik Hagen, Dawit Yemane, Anatoliy Budyak, Alexander Hajek, Lennert Teugels, Marcin Budzinski, Manuele Tarozzi, Xianjing Lyu

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Eduardo Sepulvedas sejr fra 2022.

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Jefferson Cepeda
Victor Langellotti, Paul Double
Mark Donovan, Harold Martin Lopez, Frank van den Broek, Frederik Wandahl, Vadim Pronskiy
Merhawi Kudus, Valerio Conti, Floris De Tier, Carl Fredrik Hagen, Dawit Yemane, Anatoliy Budyak, Alexander Hajek, Lennert Teugels, Marcin Budzinski, Manuele Tarozzi, Xianjing Lyu
Mario Aparicio, Lander Loockx, Owen Geleijn, Nicolas Vinokourov, Henri Uhlig, James Whelan, Thomas Lebas, Willie Smit, Tomasz Budzinski, Lucas De Rossi, David Gonzalez, Marco Tizza, Oliver Mattheis, Andrea Pietrobon, Diego Pablo Sevilla, Marcel Camprubi, Calum Johnston, Vinzent Dorn, Luca Paletti, David Lozano, Peter Kusztor, Samuele Zoccarato, Filippo Magli, Matyas Kopecky, Anton Schiffer, Metkel Eyob, Andreas Stokbro, Davide Ballerini, Filippo Conca, Alejandro Franco, Antoine Berlin, Drew Morey, Gianni Marchand, Samet Bulut
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Turkey
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Tour du Finistère(1.1) 11/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05

Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05

Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?