Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Team TREFOR - Blue Water var med helt fremme på 1. etape af Post Danmark Rundt, da Asbjørn Kragh Andersen ramte det rigtige udbrud på omgangene og fik kæmpet sig til en tredjeplads.
Annonce
Årets største danske cykelbegivenhed startede tirsdag i Struer, hvor feltet i Post Danmark Rundt blev sendt af sted. Målet var i Holstebro efter 180 kilometer i det jyske landskab, og her var Team TREFOR - Blue Waters Asbjørn Kragh Andersen med til at afgøre løbet.
Forinden var der blevet kørt stærkt hele dagen i det jyske, hvor der først efter 100 kilometer kom lidt mere ro på løbet, da et mindre farligt udbrud kom af sted. Med en gennemsnitsfart på omkring 47 kilometer i timen blev der dog fortsat kørt stærkt, men de seks mand i front kunne ikke holde feltet bag sig.
Da de ramte de afsluttende omgange i Holstebro, kom der dog for alvor røre i løbet igen. Efter flere stik kom et meget stærkt udbrud af sted, hvor Team TREFOR - Blue Waters Asbjørn Kragh Andersen var med sammen med blandt andet Lars Bak, Christopher Juul Jensen og Lars Boom.
”Det blev noget ukontrolleret noget, da vi ramte omgangene. Vi sad sammen med de forreste, og så var der en chance. Søren havde lige været med i et ryk, og så måtte jeg jo forsøge,” siger Asbjørn Kragh Andersen, der viste særdeles gode ben på de sidste 10 kilometer, men da Lars Boom angreb og kørte alene i mål, kom han ikke med. Det blev derfor kun til en tredjeplads, men han havde sat næsen op efter mere.
”Det er fint nok, men jeg er lidt skuffet. Jeg ville gerne have vundet, og en tredjeplads er jo bare den anden taber. Men benene er der, og det er godt at være kommet i gang, så må jeg prøve igen i morgen,” siger den blot 23-årige rytter.
Hver etape som et endagsløb
Sportschef Allan Johansen var dog godt tilfreds med resultatet, når rytterne, som Team TREFOR - Blue Water var oppe mod i finalen, udelukkende var fra professionelle hold.
”En tredjeplads er sgu fint for det er nogle hårde gutter, som vi er oppe imod, og allerede fra starten blev der kørt som lyn og torden. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at Søren ikke lige kommer med og får taget lidt tid, men vi er godt tilfredse, og vi kørte rigtigt godt som et hold. Det tegner godt,” siger Allan Johansen.
2. etape er den længste i Post Danmark Rundt, da rytterne skal ud på 235 kilometer fra Ringkøbing til Århus, og det bliver ikke en stille og rolig tur.
”Det bliver en led dag i morgen. Der er lidt sidevind hele dagen, og ind mod Århus er ruten rigtigt hård. Det kan sagtens ske, at et udbrud kører igen til sidst, for det bliver sikkert sprængt til sidst. Hver etape er ligesom et endagsløb,” slutter Allan Johansen.
I den samlede stilling ligger Asbjørn Kragh Andersen også nummer tre otte sekunder efter Lars Boom. Team TREFOR - Blue Waters to andre klassementshåb Søren Kragh Andersen og Michael Olsson kom ind med feltet og er 49 sekunder efter samlet.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce