Dom over Giro-holdene - 1. del

Årets Giro d’Italia har budt på noget af det mest spændende Grand Tour-cykelløb i flere år, og Vincenzo Nibalis comeback vil for eftertiden blive husket som en af de mest mindeværdige præstationer i vores generation.

Men der var også andre ryttere og hold med end Nibali og Astana, og det var bestemt ikke alle hold, der leverede et lige positivt indtryk. I denne artikelserie vil vi tage hvert af Giro-holdene under kærlig behandling og vurdere, hvorvidt de har anledning til at være tilfredse med deres Giro-udfoldelser.

Bedømmelserne foretages på 7-trinsskalaen (12-skalaen), og i bedømmelserne vil selve præstationen såvel som taktiske overvejelser spille ind som det primære, men der tages også højde for, hvilke forventninger man med al rimelighed ville kunne tillade sig at have haft inden løbet.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Slutteligt spiller holdets normale status i cykelfeltet også ind, så hvis et storhold har udtaget et bemærkelsesværdigt svagt hold, der har præsteret derefter, vil det reflekteres i en dårlig karakter.

I denne første artikel af tre ser vi nærmere på de fire wildcard-hold, såvel som tre WorldTeams, der ikke har været blandt de mest synlige i løbet.

Bardiani-CSF - 7

Antal etapesejre: 1 (Giulio Ciccone)

Antal top ti-placeringer: 7

Bedste placering i klassementet: Stefano Pirazzi (18)

Det kan synes en smule hårdt at give et wildcard-hold, der har opnået en etapesejr, karakteren syv. Men sandheden er, at Bardiani præsterede under niveau på ganske mange etaper. En undtagelse er selvfølgelig tiende, hvor Giulio Ciccone tog en flot etapesejr, da den blot 21-årige nyprofessionelle var stærkeste mand i et udbrud. Han er ekstremt spændende og kan blive en af fremtidens store italienske etapeløbsstjerner.

Men ud over den præstation, var det relativt tyndt, hvad Bardiani leverede. Sonny Colbrelli kunne man med rette have haft store forventninger til, men det blev aldrig til det helt vilde. En tredjeplads på femte etape og en femteplads på 11. etape, hvor Simone Andreetta leverede et flot, men forgæves stykke arbejde for at få kørt fronttrioen (Diego Ulissi, Bob Jungels og Andrey Amador) hjem, må dog fremhæves som noget positivt, men oven på Amstel Gold Race-podiet var forventningerne nok en anelse større.

Det så ellers lovende ud, da holdet havde både Stefano Pirazzi og Colbrelli med i en eksklusiv gruppe på fjerde etape, men her missede sidstnævnte muligheden for en høj etapeplacering, da han trådte ud af pedalen inden spurten, og det skulle blive kendetegnende for hans Giro, da han på 17. etape formåede at køre i grøften kort før spurten og endda styrte midt i et angreb på 21. etape, fordi han kørte for tæt på tilskuerne.

Men det, der mest trækker ned for holdet er, at de på ingen måder var så synlige i udbrud, som man kunne forvente. På flere af bjergetaperne var de slet ikke repræsenteret fremme, og det var de heller ikke på 18. etape, der ellers med store fede bogstaver var skrevet udbrudsetape hen over.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Nicola Ruffoni leverede en forholdsvis anonym indsats i spurterne, og Pirazzi syntes at koncentrere sig mere om at hjælpe Vincenzo Nibali og klovne rundt på nedkørsler end at nærme sig noget, der lignede en etapesejr. Det kan Ciccones etapesejr ikke alene gøre op for, og derfor bliver det ikke til en to-cifret karakter.

Dimension Data - 02

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 5

Bedste placering i klassementet: Kanstantsin Siutsou (10)

Omar Fraile en dag i bjergtrøjen

Det var vældig fint af Kanstantsin Siutsou at blive nummer ti i en Grand Tour efter nogle sæsoner, hvor han ikke har givet anledning til at tro, at han stadig kunne bedrive den slags. Men bortset fra sjette etapes opkørsel til og samarbejde med Jakob Fuglsang, må man sige, at top ti-placeringen blev kørt hjem på trods af komplet anonymitet.

Og resten af holdet bidrog ikke med meget. Kristian Sbaragli forsøgte sig i spurterne, men han var aldrig i nærheden af at gentage sidste års etapesejr i Vuelta a España. I et langt stærkere sprinterfelt var han ganske enkelt chanceløs.

Der var enkelte solide udbrudspræstationer fra Johann van Zyl og Jaco Venter i starten af løbet, men et stort klatretalent som Merhawi Kudus var fuldstændig usynligt hele løbet igennem. Og Igor Antón beviste endnu engang, at den rytter, der var lige ved at vinde 2010-udgaven af Vuelta a España forsvandt sammen med sejren i det grufulde styrt, der endte hans løb ved den lejlighed.

Havde Dimension Data stadig været et professionelt kontinentalhold, ville et sådant Giro-resultat være vurderet til omkring middel, men når man nu har taget skridtet op, er det tæt på dumpegrænsen. Det er selvfølgelig en formildende omstændighed, at Omar Fraile måtte udgå meget tidligt, og Siutsous højst overraskende top ti-placering hiver holdet, der aldrig var i nærheden af at vinde en etape, op på to-tallet.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

FDJ - 00

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 3

Bedste placering i klassementet: Benoît Vaugrenard (90)

Puha. Det var ikke et godt løb, FDJ havde. De undgår -3, fordi de var uheldige med, at Arnaud Démare og Alexandre Geniez begge måtte udgå, og fordi Démare nåede at skrabe to andenpladser til sig efter fint holdarbejde.

Men derefter var det ynkeligt. De havde absolut ingen Plan B i bjergene, hvor Geniez var det eneste håb. Franskmanden blev nummer ni sidste år og skulle bekræfte det resultat, men et styrt i Holland måtte tvinge ham ud af løbet tidligt.

Og da Démare også måtte udgå, var det slut. Ignatas Konovalovas viste lige trøjen frem på 17. etape, da han var en del af det farlige udbrud, Lars Bak også var med i, men ellers var de usynlige hele vejen igennem, og i holdkonkurrencen brillerede de ved at være samfulde tre timer og 22 minutter dårligere end de næstdårligste!

Det er uklædeligt for et WorldTeam, selvom de selvfølgelig har Tour de France som det store mål i Grand Tour-sammenhæng. Og da man trods alt havde klassementsambitioner med Geniez, kan det forekomme rigeligt hårdt at være alt for kritisk, så vi stopper den her.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Gazprom-RusVelo - 7

Antal etapesejre: 1 (Alexander Foliforov)

Antal top ti-placeringer: 6

Bedste placering i klassementet: Sergey Firsanov (30)

Som med Bardiani kan det forekomme hårdt at nøjes med et syv-tal til et wildcard-hold, der faktisk vinder en etape. Men en Grand Tour er tre uger lang, og det er ikke kun den sidste uge, der tæller med i bedømmelsen.

Og sandheden er, at Gazprom-RusVelo var umanerligt ringe kørende de første to uger af løbet. Undtagelsen var Sergey Firsanov, der efter at have kørt flot hele foråret ville forsøge at køre med i klassementet, men ellers var det helt kikset, og holdet måtte i flere omgange trække feltet, da man åbenbart ikke kunne finde ud af at gå i udbrud, og trøjen jo skulle vises frem. Firsanovs klassementsprojekt måtte opgives på 14. etape, og så så det ud til, at russerne ville levere en af de ringeste præstationer af noget hold i mands minde.

Men så stemplede Alexander Foliforov ind og tog en af de mest sensationelle etapesejre i nyere Grand Tour-historie, da den komplet ukendte russer slog alle klatrerne og klassementsrytterne på 15. etapes bjergenkeltstart. Firsanov stod ikke meget tilbage for den præstation, da han blev firer på etapen på trods af at være blevet obstrueret groft af Tinkoff-bilen undervejs.

Og i den sidste uge kørte de begge fint og leverede flere flotte præstationer, der dog ikke var så iøjnefaldende som dem på bjergenkeltstarten, hvor de begge nød godt af at have kunnet tage den med relativt ro på den foregående dags vanvittigt hårde etape til Corvara. Så det endte med at blive en ret fin Giro for den overraskende wildcard-modtager, der endda også fik et par top ti-placeringer ved Ivan Savitskiy i massespurterne.

IAM Cycling - 4

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Antal etapesejre: 1 (Roger Kluge)

Antal top ti-placeringer: 6

Bedste placering i klassementet: Marcel Wyss (40)

Det schweiziske hold, der står foran en lukning efter denne sæson, havde udtaget et hold, der entydigt var gearet til at hjælpe Matteo Pelucchi i massespurterne. Med en masse store motorer så det også ud til, at det ville være en rolle, man ville kunne udfylde upåklageligt.

Problemet var bare, at Pelucchi var mødt op i uanstændigt dårlig form. På både fjerde og femte etape var han med afstand den rytter, der blev sat fra feltet tidligst, og allerede på sjette etape missede han tidsgrænsen.

Så var der pludselig panik på, for man havde ikke umiddelbart en god nok sprinter, der ville kunne gøre sig gældende. Leigh Howard var et bud, men han måtte også udgå relativt tidligt. På niende etapes lange enkeltstart havde holdet et stort lyspunkt, da det lykkedes Matthias Brändle og - meget overraskende - Vegard Stake Laengen at køre sig på anden- og tredjepladsen på etapen.

Men det så svært ud i jagten på etapesejre. Stefan Denifl forsøgte at jage bjergtrøje og etaper på de hårdere af slagsen, men han havde ikke den fornødne styrke til at gøre det færdigt, og i spurterne lignede Heinrich Haussler ikke en realistisk bejler til en sejr. Men på 17. etape lykkedes det Roger Kluge at redde holdets løb ved at komme alene væk fra feltet i en ekstremt hektisk finale og holde sprinterne fra fadet.

Nippo-Vini Fantini - 02

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 2

Bedste placering i klassementet: Damiano Cunego (44)

Damiano Cunego 13 dage i bjergtrøjen.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Som han dog prøvede. Han forsøgte og forsøgte, angreb og angreb, men han har det ikke i sig længere. Damiano Cunego, der havde hele verden for sine fødder, da han i 2004 vandt Giro d’Italia som 22-årig, er en skygge af sig selv, og det har han været i næsten hele sin karriere siden den magiske maj måned for 12 år siden.

I år havde han sat sig som mål at vinde løbets bjergtrøje, og han var da også i blåt i langt den største del af løbet. Men da tingene spidsede til på 20. etape, kunne han ikke være med fremme, og så måtte han lide den tort at se Mikel Nieve tage trøjen på absolut sidste dag.

Bedste mulighed for en etapesejr havde Cunego på 10. etape, men på nedkørslen fra dagens næstsidste stigning blev han skubbet af Stefano Pirazzi, og dennes holdkammerat, Giulio Ciccone, var ikke mulig at fange for Den Lille Prins, der blev nummer fem den dag.

Den eneste anden top ti-placering blev sikret af Eduard Michael Grosu på 21. etape, og den rumænske sprinter havde slet ikke markeret sig tidligere i løbet. Den eneste, der egentlig havde det, ud over Cunego, var Giacomo Berlato, der var med i flere udbrud, men det var generelt en meget tynd kop te, der blev serveret af Nippo-Vini Fantini.

Men Cunegos behjertede forsøg og værdifulde eksponering af holdet med mange dage i bjergtrøjen sikrer, at Giro-indsatsen trods alt kan vurderes som værende bestået.

Wilier Triestina-Southeast - 02

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 4

Bedste placering i klassementet: Matteo Busato (57)

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Det var ikke meget, man fik at se til Filippo Pozzato og co. I hvert fald ikke når etaperne skulle afgøres, men alligevel får de lov at bestå. Hvorfor nu det?

Fordi de gjorde, hvad de kunne. Det var bare ikke ret meget, men et blik hen over holdlisten afslører, at det var et ekstremt uprøvet mandskab, der var blevet sendt af sted. Hele fire ryttere var 22 år eller yngre, og colombianske Daniel Martínez var endda feltets yngste rytter, da han kun lige er fyldt 20 år.

Så er det ikke rimeligt at have de helt store forventninger, og holdet var da også ganske ofte repræsenteret i udbrud, som utvivlsomt har været den overordnede taktik for løbet. Pozzato var tæt på en etapesejr på 17. etape, men var ellers mest synlig, når han havde en af sine utallige punkteringer, Matteo Busato var relativt godt kørende i noget af det mere kuperede terræn og fik to top ti-placeringer, og Eugert Zhupa viste sig ofte frem i udbrud.

I forhold til spurterne faldt Jakub Mareczko fuldstændig igennem. Den 22-årige og ganske vindende italiener virkede ikke til at være klar til dette niveau, og han udgik tidligt. Herefter tog Manuel Belletti over, men det blev kun til en sjette- og en niendeplads, så det var heller ikke prangende. 

I morgen bringer vi anden artikel, der omhandler mange af de hold, der ikke kørte med i klassementet.