Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Gaudin: Det her var mit Paris-Roubaix

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

17.04.2017 kl. 18:09 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Damien Gaudin viste i dag sin store styrke ved at vinde Tro-Bro Léon, som var franskmandens primære sæsonmål.

Den tidligere Europcar- og AG2R-rytter Damien Gaudin viste i 2013 prøver på sit talent, da han sluttede på femtepladsen i Paris-Roubaix og dermed gav hele Frankrig håb om, at en lokal rytter kunne vinde den cykelglade nations største endagsløb inden for de kommende år.

 

Siden det store resultat har Gaudin dog ikke præsteret det store, og op til denne sæson skiftede han så WorldTour-holdet AG2R ud med kontinentalholdet Armée de Terre, hvor karrieren skulle få et vigtigt los bag i - og det har tydeligvis virket. I dag vandt franskmanden nemlig Tro-Bro Léon foran navne som Arnaud Démare og Sylvain Chavanel.

 

”Det her var mit Paris-Roubaix, og jeg viste, hvad jeg kan,” sagde Gaudin kort efter sin sejr og fastslog dermed løbets vigtighed for ham, og ikke mindst for hans hold.

 

”Der er få mennesker, der har troet på os, men i denne weekend viste vi på Armée [de Terre], at vi kan køre med om sejrene (Loubet vandt Tour du Finistère i lørdags, red.). Det er utroligt, at vi har vundet endnu et Coupe de France-løb. Det er aldrig sket før, og nu har vi to.”

 

Den 30-årige rouleur grundlagde sin sejr med et angreb langt udefra, hvor belgiske Frederick Backaert viste sig som værende den eneste, der kunne sidde med på løbets berømte grusveje.

 

”Samarbejdet med Backaert gik godt. Jeg skulle have et hårdt løb, og det gik heldigvis stærkt fra start. Mit hold gjorde det hårdt for at hjælpe mig, og da jeg angreb med 50 kilometer til mål, tænkte jeg, at det kunne holde hele vejen.”

 

Sejren var Gaudins anden i denne sæson - i marts vandt han nemlig en etape i Normandiet Rundt. 

 

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk