Lynoptakt: 2. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Det første slag mellem klatrerne kommer altid på 2. etape, der i mange år sluttede med et par omgange på en rundstrækning omkring byen Sogliano al Rubicone. Det har man ændret i 2022 og 2023, hvor man i stedet er sluttet på en lille mur i byen Longiano, og i 2021 og 2020 brugte man en anden rundstrækning omkring byen, hvor man sluttede med en længere stigning op mod mål frem for den gamle afslutning med Monte Tiffi relativt langt fra mål. I år vender man tilbage til modellen fra 2020 og 2021, så man altså igen skal slutte i den velkendte målby, men denne gang igen på toppen af den lange, men meget eksplosive stigning. Dermed indledes klassementskampen med kongeetapen, hvor det helt store slag mellem løbets favoritter skal slås allerede på andendagen.

Med en distance på 156,5 km er der også i år tale om en kort etape, der fører feltet fra Riccione ved adriaterhavskysten til Sogliano al Rubicone i det kuperede område inde i landet. Med det samme forlader man vandet, når man kører et kort stykke mod sydvest, inden man zigzagger sig mod nordvest igennem let kuperet terræn, der byder på en bakke (1,4 km, 5,4%) med top efter 15,1 km. Senere drejer man mod sydvest for at køre igennem let stigende terræn, inden man efter 34,1 km rammer en nedkørsel. Derefter venter et kort, let stigende stykke, der fører videre mod sydvest gennem dalen.

Læs også

Dansk profil bliver europamester

Den forlader man, når man drejer mod nord for at køre op ad Passo delle Sepi (5,5 km, 4,4%), der har top efter 51,6 km og efterfølges af en teknisk nedkørsel, der leder videre mod nord, inden man kører mod nord op ad en kategori 2-stigning (4,7 km, 4,3%), der stiger med 5-6% over de første 2 km, men derefter flader ud, og som leder op til rundstrækningen. Den rammes 300 m fra stregen, der krydses for første gang efter 62,1 km i forbindelse med bjergspurten.

Etapen afsluttes nu med fire fulde omgange på den 23,6 km lange runde. Den indledes med en lang, let faldende og relativt lige vej, der leder mod nordøst ned til det nordøstligste punkt, hvor man drejer mod vest og siden sydvest for at køre tilbage mod målområdet.  Her stiger det omvendt ganske let, indtil man slutteligt drejer mod sydøst ind på målstigningen, der stiger med 6,2% over 3,3 km fordelt med 5,8% og 6,4% over hver af de to første kilometer og siden 6,2% over de sidste 1300 m. Stigningen er uhyre kringlet med 117 hårnålesving, idet vejen dog retter sig ud på den sidste kilometer med et sidste skarpt sving 300 m fra stregen. Der er en kategori 2-bjergspurt efter 1. og 2. omgang, men ikke på 3. og 4. omgang.

Etapen byder på i alt 3009 højdemeter mod 3328 højdemeter, da man senest brugte denne rundstrækning i 2021.

I 2021 sejrede Jonas Vingegaard i samme tid som Ivan Ramiro Sosa, mens Nick Schultz, Ben Hermans og Ethan Hayter smed 4 sekunder, mens hele top 10 var inden for 10 sekunder, og i 2020 sejrede Andrea Bagioli med 1 sekund ned til Jhonatan Narvaez, Nicola Conci og Diego Ulissi, da finalen blev brugt første gang, men afstanden ned til nr. 20 var bare 28 sekunder. På den gamle rute så vi i 2019, at Mikel Landa og Lucas Hamilton kørte væk, inden baskeren vandt spurten, og Alexander Kamp 11 sekunder senere var hurtigst i en lille favoritgruppe. I 2018 slog Bauke Mollema til i spurten på brostensbakken, hvor han vandt med 2 sekunder ned til Diego Rosa og 3 sekunder ned til Giulio Ciccone, Guillaume Martin og Richard Carapaz. I 2017 tog Tom Skujins en overraskende solosejr, da han nåede mål med 7 sekunder ned til en favoritgruppe på 8 mand, hvis spurt på bakken blev vundet af Arnold Jeannesson. I 2016 kørte Sergey Firsanov og Egan Bernal væk på Monte Tiffi, og efter at sidstnævnte var styrtet, tog russeren en solosejr 15 sekunder foran Mauro Finetto, der var første man i en lille gruppe af favoritter. I 2015 viste Ben Swift, at han er meget mere end en sprinter ved at tage en imponerende sejr. Peter Kennaugh var bedst i 2014, mens Diego Ulissi vandt i 2013.

Læs også

Giro d'Italia-analyse: Da det spanske talent udstillede forfaldet

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det smukke vejr fortsætter på en helt skyfri onsdag, hvor temperaturen vil være 15-16 grader. Der vil være en let til jævn vind (12-15 km/t) fra øst, hvilket giver med- og sidemedvind, indtil man får sidevind op over de to stigninger, der leder frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på første del og sidemedvind på anden del frem til målstigningen. Her vil de være først sidemodvind, indtil man får sidevind med 800 m igen og slutteligt igen sidemodvind over de sidste 300 m.

Favoritterne

En snu Marco Brenner snød sprinterne for deres eneste chance, og nu er det slut for deres vedkommende. Herfra kan alle fire etaper i teorien gøre forskelle i klassementet, og vi lægger ud med den etape, der kan vise sig som den vigtigste.

På papiret er det klatrernes bedste chance for at gøre forskelle, men man skal bestemt ikke overgåre vanskeligheden Som vi så i både 2020 og 2021, vil forskellene være meget små - i 2021 endte vinderen Jonas Vingegaard i samme tid som Ivan Ramiro Sosa og hele top 10 var inden for 10 sekunder - og det er klart en afslutning med appel til eksplosive folk. Ethan Hayter endte eksempelvis som nr. 5 i 2021. Også i 2020 var forskellene helt beskedne, da Andrea Bagioli vandt med 1 sekund ned til tre mand og hele top 10 var inden for ni sekunder. At det er en finale for eksplosive folk bliver endnu mere udtalt denne gang, hvor der vil være modvind frem til de sidste 800 m - og igen over de sidste 300 m.

Formentlig skal det afgøres på sidste stigning. Der vil være kamp om at ramme udbruddet fra de små hold, men der burde være rigeligt med hold til at føre. Det gælder naturligvis også for Tudor, men jeg forventer også at se EF fremme. Det samme gælder for Visma og formentlig også UAE, og derfor bør udbruddet ikke have en chance i et løb, der stadig er tæt.

Får vi angreb fra distancen? EF lignede i dag et hold, der godt kan finde på det, men det vil næppe føre til noget. Jeg tror, at de vil lykkes med at gøre det hårdt, men rundstrækningen består af lange, lige veje med en del modvind. Stigningen er som sagt ikke vanskelig nok til at gøre store forskelle, og ingen hold tager store chancer på dette tidlige tidspunkt i løbet.

Mit gæt vil være, at det er samlet, når vi rammer stigningen, og at et af de store hold - formentlig EF eller Visma - lægger pres fra bunden. Herefter vil der sikkert være folk, der prøver fra distancen, ikke mindst Jefferson Cepeda, der ikke er særligt eksplosiv, men formentlig koges det i modvinden ned til punch mod slutningen.

Dagens etape gjorde os selvsagt ikke meget klogere, så min vurdering af styrkeforholdet er baseret på det, jeg gav udtryk for i den store optakt. Når jeg regner med Archie Ryan, handler det om, at han skal vinde denne etape. Han har imponeret stort i 2022 og 2023, og efter en skuffende start var han på rette vej i Laigueglia. Han viste med sin sejr i Slovakiet og med sin kørsel i Luxembourg, at han kan være ret eksplosiv i denne type finaler. Nærmer han sig nu endelig sit topniveau, tror jeg på, at han kan vinde i dette felt.

Læs også

Pogacar frygtede ikke: Dét havde været fint

EF har dog også Jefferson Cepeda. Han er knap så eksplosiv, men viste et vist punch, da han vandt i Giroen. Han var meget aktiv i dag, men hans form er ukendt, og dagens tidstab kan ses som et skidt tegn, selvom det også kan skyldes uopmærksomhed på nedkørslen. Desværre kan det også betyde, at han nu er hjælper. Det tredje bud er Lukas Nerurkar, der dog har været meget formsvag i lang tid, mens Stefan de Bod næppe i dag er god nok,

Jeg rangerer Milan Vader som nr. 2, men med usikkerhed. Hans sejr i Kina viser, at han er knivskarp i denne slags finaler, men hans svage sæsonstart skaber stor usikkerhed. Han har imidlertid haft så lang tid siden Algarve og Strade, at hans evner gør, at jeg er nødt til at lade tvivlen komme ham til gode. Den mest eksplosive på holdet er dog Koen Bouwman. Han manglede lidt for meget i Paris-Nice, men hjælpes af modvinden. Finalen passer dårligt til Johannas Staune-Mittet, og sammen med de spændende Tijmen Graat og Menno Huising er han nok hjælper for ”de gamle”.

Inden løbet havde jeg en vis tro på Gianluca Brambilla, og det har jeg fortsat. Han var senest god i Torino og ligner en af de mere formstærke. Han har punchet og farten til denne finale, der passer ham perfekt, men han skal bevise sig. Det er noget tid siden, han har været med helt fremme, også på dette niveau. Er han tilbage på Valencia-niveauet, kommer også Carl Fredrik Hagen et stykke, mens finalen passer dårligere til Alessandro Fancellu og Matteo Badilatti.

Hvis han havde Oman-benene, havde Diego Ulissi stået højere på listen. Hans punch er skabt til denne stigning, men den katastrofale præstation i Sanremo skaber usikkerhed. Det samme gør dagens ret svage spurt, men vi taler trods alt om en svagt felt, en for ham ideel stigning og en mand, der kørte overraskende godt for en måned siden. Jeg vil forvente, at Gal Glivar og Sjoerd Bax primært er hjælpere og lidt overmatchet på denne form for stigning.

Jayco har Davide De Pretto, der bør være skabt til denne stigning. Vi så dog også i Oman og Valencia, at han på nuværende tidspunkt nok vil finde den en anelse for hård. Mit gæt vil være, at han skal begrænse tabet og forsøge at vinde på bonus, men med sit punch er han en reel vinderkandidat. Det bør Lucas Hamilton og Rudy Porter til gengæld ikke være.

Hvis Sylvain Moniquet har genfundet benene fra Ardeche og Andalusien, vil han være en af de stærkeste, men jeg frygter, at den er for eksplosiv til, at han kan vinde. Lotto har den mere eksplosive Jenno Berckmoes, der i dag bekræftede sin fart, men selvom han hjælpes af modvinden, tror jeg, at den er for svær til, at han kan vinde. Den bør også være for svær for Logan Currie og Alec Segaert, mens unge Jarno Widar og Harm Vanhoucke nok mangler for meget.

Jeg tvivler på en vinder fra et af de øvrige hold, men jeg ser en god præstation fra formstærke Floris De Tier, Thomas Pesenti, der alligevel er kommet til start, selvom han ikke stod på startlisten, Paul Double, der i dag lignede en mand, der måske er tilbage i form efter sin svage periode, Marco Brenner og Domenico Pozzovivo , mens jeg er mere usikker på Giulio Pellizzari, Alessio Martinelli og Alessandro Pinarello, der alle har et pænt potentiale. Andre, der kan blande sig, er Luca Covili, Alex Martin, Andrea Garosio, German Dario Gomez, Mathys Rondel, Jonathan Caicedo og Alejandro Osorio.

Feltet.dks vinderbud: Archie Ryan

Øvrige vinderkandidater: Milan Vader, Gianluca Brambilla

Outsidere: Koen Bouwman, Diego Ulissi, Davide De Pretto, Jefferson Cepeda, Sylvain Moniquet

Jokers: Jenno Berckmoes, Floris De Tier, Paul Double, Marco Brenner, Thomas Pesenti, Johannes Staune-Mittet, Domenico Pozzovivo, Giulio Pellizzari, Alessio Martinelli, Alessandro Pinarello, Carl Fredrik Hagen, Lukas Nerurkar

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jonas Vingegaards sejr fra 2021 og Andrea Bagiolis sejr fra 2020.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT