Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Med sin sejr i Paris-Nice blandt flere WorldTour-topresultater har Matteo Jorgenson givet indikationer på, at han meget vel kan have et stort potentiale i Grand Tours.

Jorgenson kører tilmed på det hold, som i de seneste sæsoner har været altdominerende i sportens længste etapeløb, og i en alder af blot 24 år bør der stadig være udviklingspotentiale i den høje amerikaner.

Men netop her ligger problemet, i hvert fald hvis man spørger Jorgenson selv.

Læs også

Giro d'Italia: Outsiderne (*)

”Jeg tror, at for en gut af min størrelse vil det være en ret stor udfordring at køre i tre uger med så store energikrav,” siger den 1.90 meter høje rytter til Cycling Weekly og uddyber:

”Det er basalt set den største begrænsende faktor. Jeg har bare en meget større krop end de fleste af de gutter, og det er virkelig svært at se, hvordan jeg skal bevare den (energien, red.) over tre uger.”

I de seneste 10-15 år er det lykkedes fysisk relativt store ryttere som Bradley Wiggins, Ryder Hesjedal og Tom Dumoulin at vinde en Grand Tour.

På den anden side er 1.83 meter høje Geraint Thomas den højeste Grand Tour-vinder siden Touren 2018, og til det britiske medie fortæller Jorgenson, at Grand Tour-ambitioner er ”udenfor rækkevidde” for ryttere som ham.

”Ugelange løb kan jeg komme ret godt igennem. Det er, når det er kædet sammen over tre, fire dage mellem 3.000 og 4.000 (højdemeter). Jeg tror ikke, at jeg kan restituere godt nok. Det er selvfølgelig kun min teori. Jeg har aldrig prøvet det.”

Med Primoz Roglic væk fra holdet opstod der pludselig på papiret en mulighed for Jorgenson til at blive Giro-kaptajn. I stedet skal amerikaneren køre Tour de France, hvor han er udtænkt rollen som Jonas Vingegaards løjtnant, hvis danskeren bliver klar.

Jorgenson har hidtil kørt tre Grand Tours. En 98.- og 20.-plads samt en DNF ved sidste års Tour de France har været de samlede resultater. Alle tre løb har været for Movistar.