Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Trods sine 38 år er Nicki Sørensen ikke færdig som professionel cykelrytter - han har valgt at forlænge med Bjarne Riis og Team Tinkoff-Saxo, er det i dag blevet offentliggjort.
Annonce
Længe har der været spekulationer omkring om Nicki Sørensen ville tage en sæson mere hos Team Tinkoff-Saxo, men det danske hold har i dag givet svar på dette, da danskeren officielt har forlænget sin kontrakt med holdet. Det har også Karsten Kroon, hvilket dog ikke kommer som en overraskelse, da han tidligere selv har udtalt, at han blev på holdet.
Både Sørensen og Kroon, to af Team Tinkoff-Saxos mest erfarne ryttere, har valgt at skrive under på en kontrakt varende af et år, hvilket vil sige at de to har kontraktudløb ved udgangen af næste sæson. Nicki Sørensens kontraktforlængelse erfarede BT i sidste uge. Tidligere havde Feltet.dk også spottet at han var med på holdets træningslejr og derfor gættet på, at han ville få forlænget.
”Man kan dårligt undervurdere værdien af at have ryttere som Nicki og Karsten, fordi de tilfører holdet en masse stabilitet og ro og fordi de ganske enkelt er nogle fantastiske gutter at arbejde sammen med,” siger manager Bjarne Riis til holdets hjemmeside.
”Som rytter er Nicki måske ved at være oppe i årene, men han er altså stadig bomstærk og motiveret. Han er ikke bange for at tage et stort ansvar både i løb og til træning, og han er en af de ryttere, der er den sportslige ledelses forlængede arm i feltet. Og så kan Nicki med sin store rutine køre alle løb i kalenderen.”
”Meget af det samme kan man sige om Karsten. Han er en nøgleperson for os i forårsklassikerne, hvor han kan bruge sine evner og erfaringer til at guide sine holdkammerater. Han kender simpelthen de løb bedre end de fleste andre, og han havde utvivlsomt en kæmpe andel i Roman's sejr i Amstel Gold Race i år,” siger Riis om hollænderen.
Nicki stadig med passion
38-årige Nicki Sørensen har kørt 13 år hos Bjarne Riis mandskab, og i den periode er det blandt andet blevet til en etapesejr i Tour de France. Han er dog primært kendt for at være en af feltets dygtige hjælperyttere og en meget loyal person overfor sit hold og sine kaptajner.
Han har altså besluttet sig for at tage en sæson mere som professionel cykelrytter og udskyder dermed det formentlig nært forestående karrierestop med endnu et år, hvilket han er glad for, fortæller han til holdets hjemmeside.
”Jeg har en uformindsket passion for at køre cykelløb, og jeg kunne ikke forestille mig at køre andre steder, så jeg er glad for at kunne fortsætte endnu et år, min 14. sæson for holdet. Jeg går naturligvis efter selv at køre nogle resultater i hus i 2014, men jeg nyder også rollen som hjælperytter og at kunne give mine erfaringer videre til de unge ryttere.”
37-årige Karsten Kroon, også tidligere etapevinder i Tour de France, starter sin syvende sæson for holdet og håber på, at han kan bidrage til flere sejre til sine holdkammerater.
”Jeg er vildt glad for at kunne blive endnu et år på dette her hold. Selvom jeg ikke er så stærk, som da jeg var 30 år, har jeg stadig meget at give videre i form af erfaring og overblik. Helt basalt elsker jeg simpelthen stadig at cykle, og så længe min passion er intakt, og jeg føler, at jeg har noget at give, ønsker jeg at fortsætte karrieren. Der er stadigvæk mange gode ryttere derude uden en kontrakt, så jeg føler mig beæret over at kunne fortsætte endnu et år på et af de bedste mandskaber,” siger Karsten Kroon.
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce