Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
I weekenden blev den nye version af Cannondales SuperSixEvo Hi-MOD præsenteret i Kitzbühel, Østrig.
Annonce
Cannondale havde inviteret Feltet.dk ned til et par dage i de Østrigske Alper, hvor der skulle præsenteres nogle nyheder. Der var både ingeniører, produktudviklere, ledelse og 3 pro-ryttere tilstede, herunder den nylige Giro d’Italia etapevinder Davide Formolo.
De som kender den tidligere SuperSixEvo, ved at denne har vundet utallige test, og ses af nogen som den bedste ramme der nogensinde er lavet. Den har vundet masser af løb både op af bjerge, i sprint og klassikere. Og det lagde Cannondale ikke skjul på da de skulle præsentere den nye SuperSixEvo.
Designmæssigt ligner den umiddelbart meget den forrige ramme, og det med god grund. Cannondale vil gerne bevare det noget klassiske look, med ikke alt for meget slope som andre mærker foretrækker. Den nye ramme er lavet ud fra hvad Cannondale kalder, den totale racer maskine. Hermed mener de en ramme, der er god helt fra startskuddet og til målstregen, fra stigning til nedkørsel, fra sving til sving og i sprint.
Der er tale om en helt nyudviklet ramme, med mange nye teknologier og forbedringer, i forhold til den forrige SuperSix.
Den er blevet stivere på flere områder. Cannondale har brugt det, de kalder BallisTec carbon konstruktion, til at styrke rammen ekstra på udvalgte områder. Hertil produceres rammen i forskellige størrelser hvor brugen af carbon også tilpasses, så uanset hvad størrelse man vælger, så får man samme oplevelse. Det helt nye i denne konstruktion, er at den bagereste trekant bestående af baggaffel og sædegaffel, er støbt i én carbon konstruktion.
Komforten har også haft fokus fra Cannondale, og de har udviklet en helt ny saddelpind som skulle give 36% mere fleks i forhold til den gamle, samtidigt med de har valgt en ny diameter på 25,4mm. I samme boldgade har de udviklet en helt ny forgaffel, som er støbt ud i et stykke carbon, der skulle give 36% mere afbøjning, og dermed bedre comfort og bedre føling ved sving. Samtidig kan cyklen monteres med op til 28c dæk.
Cyklen er ikke en fuld aero cykel, men Cannondale har også optimeret den nye ramme på denne front. Flere af rørene er blevet dråbeformet, og man har endda flyttet på den ene flaskeholder, som alene giver 1,5 watts besparelse. Samlet giver disse aero forbedringer i forhold til den forrige model, 6 watts besparelse, ved en hastighed på 40 km/t.
Cannondale SuperSixEvo har altid været kendt for at være en let cykel, og den forrige SuperSix, var længe én af de letteste rammer på markedet. Den nye SuperSix er blevet 67 gram lettere end den forrige. Med Ramme, headset og forgaffel, vejer den 1123 gram og yderligere 1303 gram med saddelpind.
Rammen bliver leveret med det nye Hollowgram SiSL2 kranksæt, som vi tidligere har testet på Feltet, og kan læses her: Test Hollowgram SiSL2
Prøvetur
Selve præsentationen valgte Cannondale at gøre kort, og ville hellere lade os selv prøvekøre cyklen. Vi fik derfor lov til at køre 80 km i Alperne, på Team modellen. Det er selvfølgelig svært, at teste cyklen fuldt ud på sådan en kortere tur. Men vores første indtryk er rigtig godt. Cyklen er meget letkørt, sjov, reagerer hurtig og føles komfortabel.
Umiddelbart virker det til, at Cannondale igen har lavet en cykel der vil vinde mange sejre, og ikke mindst tests.
Pris og tilgængelighed
Cyklen vil være tilgængelig i Europa fra september 2015, og kommer til at koste fra kr. 15.600 for 105 modellen, til kr. 88.000 for Black Inc modellen.
Den vil være tilgængelig i 9 modeller, og forskellige farver. Vi har som nævnt, prøvekørt Team modellen, til kr. 79.800 som kan ses på billedet i toppen af artiklen.
Se galleriet herunder, der er billeder af de forskellige modeller.
Annonce
Annonce
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce