Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
UCI arbejder i øjeblikket på en slags ”ekstrem vejrs protokol”, hvis mål det er at sikre, at rytternes sundhed ikke sættes på spil fx ved bjergetaper med farlige nedkørsler i voldsomt snevejr eller lignende. Men samtidig opstår der, med UCI som velvillig fødselshjælper, flere og flere løb i Østen, hvor rytterne kører under helt ekstreme temperaturer.
Annonce
I øjeblikket er en lang række af feltets bedste ryttere til start i Abu Dhabi Tour, der finder sted i emiratet Abu Dhabi, der både er navnet på landet samt hovedstaden, der for øvrigt regnes for at være den rigeste by i verden. Hvis man skal beskrive løbet hudløst ærligt, så er det tre sprintetaper, som alle foregår i hovedstaden og den sidste er et kriterium samt en enkelt etape med en god bakke. Omgivet af ekstravagant højhusarkitektur og sand. Og med ulidelige temperaturer, der langt overstiger, hvad der er forsvarligt at lade mennesker konkurrere på topniveau under.
På 1. etape af Abu Dhabi Tour i går kunne Tom Boonen i løbet af dagen således se på sin SMR, at temperaturen nåede 54 grader celsius.
”På et tidspunkt så jeg, at SRM’en stod på 54 grader. Der var et par småbakker, og der nåede de fleste af os op på en puls på mellem 170 og 180. Du kan godt cykle i den slags varme men ikke køre cykelløb. Jeg tror, vores gennemsnitsfart lå lige omkring 35 kilometer i timen”, sagde Boonen efterfølgende til Het Nieuwsbladt.
Det er langt fra første gang, at problemerne med de høje temperaturer i østen bliver italesat. I foråret måtte løbsledelsen aflyse 5. etape af Tour of Oman, efter adskillige overophedede cykelhjul ganske enkelt eksploderede på farlige nedkørsler.
”Det er umuligt at køre cykelløb på den måde. Det kan ikke lade sig gøre. Hvornår er det for varmt? Lægerne siger, at vi ikke bør køre løb, når temperaturen ligger over kropstemperaturen dvs. 37 grader”, sagde Boonen.
Én ting er en firedages begivenhed, der i realiteten kan betragtes som en slags opvisningsløb. Noget helt andet er, at verdensmesterskaberne i 2016 finder sted i samme region og på samme breddegrader nemlig i Qatar. Her finder løbet ligeledes sted i oktober, men til VM er ruten omkring 260 kilometer dvs. ca. 100 kilometer længere end en Abu Dhabi etape, og feltet slås som løver for at vinde den eftertragtede titel.
”Det bliver et sandt helvede. Jeg har diskuteret det med Philippe Gilbert. Det er simpelthen ikke normalt”.
Gilbert ville ikke selv udtale sig offentligt om problematikken. Det samme gjaldt Peter Sagan med flere. Og man kan måske godt forstå deres tilbageholdenhed. Vand løber altid nedad. Og den fattige cykelsport søger derhen, hvor pengene er.
RCS-direktør Mauro Vegni (dvs. arrangøren af Giro d’Italia) havde til gengæld ikke uld i munden: ”Mellemøsten har i øjeblikket det, som vi ikke har i Europa: Penge og entusiasme. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at VM 2016 afholdes i Qatar”.
Gad vide hvordan ryttersammenslutningen CPA vil reagere på denne problematik?
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce