Optakt: 4. etape af Giro d’Italia

null

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Hvis sprinterne følte sig snydt på 3. etape, håber de at få chancen på 4. etape, men igen risikerer de at blive skuffede. Her venter ganske vist en miniudgave af Milano-Sanremo, hvor man efter en tur op over det velkendte højdedrag syd for Po-sletten slutter med den velkendte tur hen langs den flade liguriske kyst, men akkurat som i den store klassiker kommer der bakker til sidst. Denne gang stopper man dog længe inden Sanremo, så man kun når op over den første af Sanremo-finalens stigninger, nemlig den ganske lette Capo Mele, men da den har top 2,7 km fra mål, kan den igen sikre, at de mere hårdføre afsluttere vil have en overhånd i det, der bør blive den anden massespurt på to dage.

 

Med en distance på 190,0 km er der tale om den første lidt længere etape, og den fører feltet fra Acqui Terme til Andora via en rute, der følger det mønster, vi kender fra Milano-Sanremo, nemlig med en flad start på Po-sletten, en tur op over højdedraget mellem sletten og havet og slutteligt en tur hen langs den flade liguriske kyst.

 

 

Allerede fra start sætter man kursen mod kysten, når man kortvarigt kører mod sydvest og derefter mod syd ad let stigende og meget snoede veje. Efter 44,7 km når man frem til byen Cairo Montenotte, og umiddelbart herefter drejer man mod vest for at køre mod vest og syd op ad en stigning (5,4 km, 3,3%), der har top efter 55,1 km. En kort og snoet nedkørsel fører mod sydvest, inden man runder den indledende del af med at køre videre ad stigende veje mod syd ned til byen Calizzano, hvor dagens første spurt køres efter 79,2 km.

 

Nu tager man fat på dagens hovedmenu, når man drejer mod øst for at passere kategori 3-stigningen Colle del Melogno (6,8 km, 5,0%), der efter en let kilometer med 2,6% stiger med 5-8% over 5 km, inden den flader ud med 3,0% over de sidste 800 m frem mod toppen, der rundes efter 88,1 km. Herfra resterer fortsat 101,9 km, der indledes med en teknisk nedkørsel, som fører mod nordøst, inden det går mod nordøst op ad endnu en bakke Colla del Bresca (1,4 km, 8,3%), der har top efter 104,5 km, hvorfra det falder let mod nordøst frem til dagens Intergiro-spurt, der kommer efter 116,5 km, inden man slutter den indledende fase med at køre mod øst ad en ikke alt for teknisk nedkørsel, som leder direkte ned til den store kystby Savona, hvor dagens sidste spurt køres efter 130,6 km.

 

Nu bliver det meget enkelt over de sidste 59,4 km. Her har man nemlig ramt Milano-Sanremo-ruten, som nu følges, når man kører mod syd og sydvest ad den helt flade kystvej. Undervejs passerer man Finale Ligure og Albenga efter hhv. 155,6 km og 174,4 km, og efter 185,0 km når man frem til cykelbyen Laigueglia, der er kendt fra Trofeo Laigueglia.

 

Her drejer kystvejen mod syd, og nu fortsætter man mod syd op ad den første af Milano-Sanremos finalestigninger, Capo Mele (1550 m, 5,1%), der er en jævn stigning med top med 2,7 km. Herfra falder kystvejen mod syd og vest direkte ind til centrum af Andora, hvor de sidste 800 m er flade. Man følger konstant kystvejen Via Aurelia, og derfor er der ingen skarpe sving over de sidste mange kilometer, men i finalen skal man igennem en rundkørsel med 400 m igen, hvorefter man rammer den 8 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 2145 højdemeter.

 

Andora har kun tre gange været mål for et stort cykelløb, alle gange i det nu hedengangne Giro della Liguria. Det var senest i 2004, hvor Bo Hamburger såmænd kørte alene hjem med 2 sekunder ned til feltet, hvis spurt blev vundet af Kirk O’Bee foran Daniele Masolino. I 2003 blev sprinterne dog ikke snydt, da Giuseppe Palumbo vandt en massespurt foran Paolo Bossoni og Fabio Baldato, og det gjorde de heller ikke i 2002, hvor Nicola Loda vandt en massespurt foran Olaf Pollack og Angelo Furlan.

 

 

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

I dag slap rytterne for regnen, men så heldige er de næppe tirsdag. I hvert fald er der en nedbørsrisiko på 75% fra start, hvor temperaturen vil være 14 grader, og den vil vokse til 95%, når de rammer bunden af stigningen, hvor temperaturen vil være 12 grader. På den anden side vil den dog aftage til i starten 60% og siden 40-50%, mens temperaturen her vil være 16-17 grader. Der vil være en let vind (9-14 km/t), og den vil i starten komme fra nordnordøst, siden nordvest og slutteligt fra østsydøst og øst hen langs kysten. Det giver generelt forskellige former for medvind frem til stigningen, hvor der vil være sidemedvind. Herefter vil der være sidevind frem til Intergiro-spurten og derfor først sidemedvind og siden modvind ud mod kysten. Her vil der først være sidevind og siden sidemedvind. Slutteligt får man sidemodvind op ad Capo Mele, inden der vil være næsten ren medvind over de sidste 2 km.

 

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan det slovenske legebarns nye drejebog nær havde kostet Tim Merliers imponerende statistik på den dramatiske 3. etape.

 

Favoritterne

Der må være en tung sprinter eller to, der har forbandet årets Giro-rute langt væk. Nej, naturligvis ikke i noget stort omfang, for med otte potentielle massespurter er den jo særligt sprintervenlig denne gang. Problemet er snarere rækkefølgen af sprinteretaperne. Der findes ellers tre meget lette sprinteretaper undervejs, men de kommer som de sidste i rækken. Man starter med de fem hårdeste, og de tre hårdeste finaler finder vi endda alle i den første uge, hvor selv den letteste af de fire potentielle muligheder, nemlig onsdagens etape, har en bakke i finalen.

 

Som Tadej Pogacar fik vist os alle i dag, var det i hvert fald ikke nogen helt enkel finale, der åbnede årets sprintershow, og nu skrues der endda op for sværhedsgraden på 4. etape, der har den vanskeligste finale af de otte potentielle chancer. Nu går der nemlig Milano-Sanremo i den, og som bekendt har det udviklet sig til i stadig mindre grad at være et sprinterløb. Morgendagens etape er nemlig designet præcis som årets første monument, og når man i byen Savone rammer kysten i Ligurien, følger man endda klassikerens rute.

 

Arrangørerne er dog nådige. Pogacar ville helt sikkert elske, hvis man var fortsat hele vejen til Sanremo og havde taget både Cipressa og Poggio med. Nu stopper man trods alt allerede efter Capo Mele, der er den første af de fem finalestigninger i det italienske monument, og det giver selvsagt en helt anderledes let finale. Capo Mele er sammen med Capo Cervo den klart letteste af de fem finalebakker, og nu kommer den endda ganske alene.

 

Det er ikke noget, der kan afskrække alt for mange sprintere. Det så vi i dag, for ser man på stigningens data, er den næsten identisk med den lille finalebakke fra dagens etape. I dag var det 1600 m med 5,3%, mens det i morgen er 1550 m med 5,1%, og begge stigninger er uhyre jævne. Alligevel er finalen mere tricky denne gang. For det første har stigningen top 300 m tættere på mål, men endnu vigtigere er det, at der herefter venter en nedkørsel, så kun de sidste 800 m er flade. Det betyder, at det bliver meget, meget vanskeligere at genvinde de positioner, man har mistet på bakken, og hvis ikke den går helt i stå over de sidste 800 m, vil det være de sprintere, der runder toppen længst fremme, vi vil have med i kampen om sejren.

 

Det betyder selvsagt også, at et angreb har en langt større chance for at lykkes. Hvis dagens scenarium havde udspillet sig i morgen, havde Geraint Thomas og Tadej Pogacar efter alt at dømme holdt hjem. Deres tidstab på nedkørslen havde været begrænset, selvom den meget hurtige nedkørsel stadig favoriserer et felt, og derfor ville der kun skulle trædes i pedalerne over 800 m. Så var der naturligvis nok gået taktik i den, så de alligevel kunne være blevet hentet, men det ændrer ikke på, at chancen for et sent angreb er langt større i morgen.

 

Til gengæld har et tidligt angreb næppe nogen chance. Det bør ikke blive i morgen, vi får en udbrudssejr. Tværtimod er incitamentet til at gå i udbrud akkurat lige så lille, som det var det i dag, og derfor kan man godt frygte, at vi får en gentagelse af dagens scenarium helt uden udbrud. Nu bliver det endda formentlig regnfuldt, i hvert fald indtil de når kysten, og det kan måske mindske kørelysten yderligere. Omvendt kan man håbe, at det kan anspore ryttere til at angribe for at få lidt mere varme i kroppen.

 

 

Hvis vi får et udbrud, vil det i hvert fald være svagt og let at kontrollere, og sprinterne vil næppe tage chancer. Lidl, Soudal og Visma skal nok tage ansvar, og der er en god chance for, at Alpecin vil gøre det samme. Bliver situationen kritisk, kommer hold som DSM, Tudor, Intermarché, Movistar, FDJ og Jayco sikkert også frem, og derfor ligner det en begivenhedsfattig og våd dag.

 

Så er spørgsmålet, om vi kan se en gentagelse af dagens overraskende udvikling i forbindelse med spurterne. Næppe. Belært af erfaringerne fra i dag vil alle være opmærksomme ved den første spurt og Intergiro-spurten, hvor sprinterne som i dag kan tillade sig at bruge kræfter på at tage de point, som et eventuelt udbrud vil have efterladt. Den slags overraskelser gentager sig næppe to dage i træk, og derfor vil det formentlig være en klassisk sprinteretape. Der vil sikkert vært positionskamp frem mod de regnvåde nedkørsler, men den tidlige stigning vil ikke spille en rolle. Til gengæld er det muligt, at der skal spurtes om bonussekunder i den sidste spurt, hvis vi ikke har et udbrud. Vi så da i hvert fald i dag, at Pogacar ikke er for fin til at gå efter al den tid, han kan.

 

I sidste ende skal det hele afgøres i finalen, hvor der vil være en vild positionskamp frem mod Capo Mele - med en vis sandsynlighed nu i tørvejr og på tørre veje. Her er der to spørgsmål. Er der et hold, der vil lægge pres på? Og får vi angreb, som vi gjorde det i dag?

 

Lad os tage det første først. Det er der en god chance for. I dag var det Ineos, der lagde presset, og Geraint Thomas gav efterfølgende udtryk for, at de havde planer med Jhonatan Narvaez og Filippo Ganna. Det er nærliggende at tro, at de har de samme planer i morgen, men som minimum vil de gerne sikre, at Thomas kan ramme nedkørslen helt fremme, selvom vi er inden for de 3 km, der neutraliserer forskelle i tilfælde af styrt. Derudover er det stadig sandsynligt, at FDJ, Intermarché og Alpecin, der alle var passive i dag, sætter et tempo, hvis ikke Ineos gør det. Jeg tror dog mest på briterne og dermed en relativt hård finale.

 

Får vi så angreb? Det er svært at tro, at EF ikke prøver igen, når de nu er uden sprintere. Derudover vil det da næsten være dumt af Ineos ikke at prøve et eller andet med formstærke Narvaez. Spørgsmålet er så, om Pogacar går med igen. Han angriber næppe selv, for som jeg skriver i analysen, var det efterfølgende meget vigtigt for ham at pointere, at det altså ikke var ham selv, der havde brændt de unødige kræfter af. Al logik tilsiger også, at han skal lade alle ufarlige ryttere køre, så han kan spare på kræfterne. Baseret på hans adfærd og udtalelser i dag tror jeg, at holdet vil bede ham være mere konservativ, men vi kender ham også. Det er bestemt ikke utænkeligt, at han kører med i eventuelle angreb - og hvis en af hans rivaler gør det, gør han det med sikkerhed.

 

En sådan gruppe bør dog få svært ved at holde. I dag blev allerede overraskede, og derfor var det kun Thomas, der var opmærksom. I morgen vil alle være mere opmærksomme, og hvis Pogacar holder sig til planen om ikke selv at angribe, er denne bakke altså for let til, at de bedste kan sætte hinanden. Ja, selv Pogacar vil få svært ved at køre alene, hvis han går i offensiven, særligt fordi der er en let modvind. Dermed vil vi formentlig få en lidt større gruppe, og selvom de kun skal samarbejde over 800 m til sidst - endda i medvind - bør den gå så meget i stå, at de bliver hentet.

 

Jeg tror, at chancen for en angrebssejr er størst, hvis Pogacar denne gang holder sig i skindet og lader ufarlige folk køre. I dag var der jo ingen, der gik med Honoré, og hvis holdene er lige så afventende i morgen, kan vi måske godt få så lille en gruppe, at de kan samarbejde over 800 m. Det er bare tvivlsomt. I dag så det kun ud til, at EF havde planer om at angribe, men mon ikke der i morgen vil være flere, der holder øje med eventuelle angreb?

 

Baseret på det, vi så i dag, tør jeg ikke udelukke, at et angreb kan lykkes, men det bør blive en spurt. Igen er det en helt enkel finale helt uden sving, og igen er vejen meget bred. Der er igen medvind, og dermed kan man redde meget med en lang spurt bagfra, og den eneste lille hurdle er, at man ikke skal sidde alt for langt tilbage i rundkørslen med 400 m igen - men en 400 m lang spurt er jo trods alt også for lang alligevel. Det er altså en spurt, der afgøres på fart mere end position, selvom vi i dag så, at position naturligvis altid spiller en rolle. Den helt store forskel er som nævnt, at positionen denne gang i høj grad vil være bestemt af positionen på toppen af bakken og dermed af klatreevnerne, og dermed er det en afslutning, der stiller større krav til holdbarheden, end vi så det i dag, hvor der var tid og plads til at genvinde terræn efter toppen.

 

Jeg går med Jonathan Milan igen. Som bekendt var jeg inden løbet usikker på, om han eller Tim Merlier er løbets hurtigste, men som jeg skriver i analysen gjorde dagens spurt - trods Merliers sejr - mig mere overbevist om, at det er italieneren. Det var slet og ret skræmmende, at han var så tæt på at vinde, når han lå længst i vinden af alle. Forinden så han ud til at vinde de indlagte spurter med det ene ben på ryggen, og selvom man skal passe på med at overfortolke spurter, der ikke køres på fuld kraft, virkede Milan bare vanvittigt hurtig igen i dag.

 

 

Det bedste af det hele var dog næsten hans præstation op bakken. Der er stor forskel på holdbarheden hos en god Milan og en skidt Milan, men i dag så han uhyre overbevisende ud. Han rundede toppen på hjul af Jasper Stuyven lige bag de tre, der havde angrebet, og det taler for, at han igen i morgen vil sidde helt fremme på bakken. Det er klart, at hans supertog skuffede fælt, da Edward Theuns og Simone Consonni gled langt tilbage og derefter manglede fart til sidst, men i denne spurt handler det først og fremmest om at runde toppen langt fremme. Det har jeg tiltro til, at Milan vil gøre, og hvis han igen har Stuyven, der er en af de allerbedste lead-out men, ved sin side, tror jeg på, at løbets hurtigste mand får den sejr, han var så tæt på i dag.

 

Det er klart, at det er Tim Merlier, der er hans værste rival, men den bliver vanskeligere for belgieren denne gang. Han viste i dag tydeligt, at han som ventet sammen med Milan er betydeligt hurtigere end alle andre, men spørgsmålet er holdbarheden. Den Merlier, vi ser i klassikerne, er ganske god på bakker som disse, men vi ved også, at hans restitution er blandt de ringeste i feltet. Han plejer meget hurtigt at blive træt, og efter en hård weekend kan han allerede være mærket. Jeg tvivler i hvert fald stærkt på, at han vil runde toppen alt for langt fremme, og så er der altså ikke meget tid til at komme tilbage.

 

Til gengæld hjælpes han af modvinden på bakken, et pænt tog med Julian Alaphilippe, Luke Lamperti og Bert Van Lerberghe, der kan hjælpe med at køre ham frem og har en vis holdbarhed, og vigtigst af alt kan på dette lange, lige opløb med medvind redde utroligt meget med sine lange powerspurter, som han gjorde det i dag. Spørgsmålet er bare, om det er nok mod den formentlig hurtigere Milan, hvis denne sidder endnu længere fremme og har er kommet over bakken i mere frisk tilstand.

 

Jeg skal vel også rangere Olav Kooij som nr. 3 igen. Han må stadig være manden, der kommer tættest på de to giganter med sin fart, men dagens spurt bekræftede det, vi vidste, nemlig at han er en anelse langsommere. Heldigvis kan han delvist undskyldes med styrtet, og man må antage, at tiden arbejder for ham, hvad han da også selv indikerede efter etapen. Normalt er han i hvert fald en bedre klatrer end Merlier - særligt med den forbedrede holdbarhed, vi særligt så til EM - og han bør derfor kunne runde toppen længere fremme end belgieren. Det er bare svært at se ham sidde længere fremme end den Milan, vi så i dag, når italieneren viste så skræmmende en fart i dag. Omvendt kan Kooij måske lukrere på, at han med Christophe Laporte kan ende med en bedre støtte end Milan, hvis tog jo svigtede i dag. Det kan være nøglen til at give hollænderen den forløsende første grand tour-etapesejr.

 

Jeg vil rangere Biniam Girmay som den næste. Sidste sæson var han nærmest renset for holdbarhed, men i år har han været delvist genfødt - ikke på sit 2022-niveau, men så meget, at han formentlig runder toppen som en af de allerforreste sprintere. I dag imponerede han også med den positionskamp, der ellers har været lidt svingende, og selvom hans 3. plads i høj grad skyldtes, at han havde Merliers hjul, viste han også den forbedrede fart, vi har fornemmet siden sidste år. Hvis Madis Mihkels har sine gode klatreben, kan han denne gang faktisk også sidde med en af de bedste lead-out men til sidst, og finalen er skræddersyet til de lange powerspurter, han elsker. Regn plejer at genere ham, men som vi så i E3, har han - som han også selv siger - forbedret sig på den front, og han kan tillige glæde sig over, at finalen nok bliver tør. Det skal flaske sig, hvis han skal slå de hurtigste, men det er ikke helt umuligt, hvis han runder toppen helt fremme, og positionskampen falder heldigt ud.

 

Etapens joker er vel Filippo Ganna. Som skrevet i analysen sagde Geraint Thomas efterfølgende, at Ineos skam havde planer med ham og Jhonatan Narvaez, men at de blev væk fra hinanden. Man må antage, at de planer gælder igen i morgen, hvor finalen passer dem endnu bedre. Det kan være i form af et angreb, men det kan også være i form af en spurt. Hvem de spurter for, ved jeg ikke med sikkerhed, men Narvaez slår ikke sprintere på flad vej, og derfor taler alt for, at de går med Ganna, hvad udtalelserne inden løbet også indikerer. Med de ben, han har indtil nu, vil han runde toppen helt fremme, og med Narvaez som lead-out man har han dermed klaret en betydelig del af de positioneringsproblemer, han har. Denne lange powerspurt passer ham også helt perfekt, og vi så sidste år, hvor tæt han var på at slå Groves i Vueltaen. Siden har han ikke virket lige så hurtigt, men lad os se, om ikke han kan overraske i en finale, der er så hård, at han vil være mere frisk end vel alle andre.

 

I lyset af det, vi så i dag, virker det trods modvinden på bakken, helt umuligt, at Fabio Jakobsen overlever - og i hvert fald overlever så langt fremme, at han kan nå frem til spurten. Derfor vil DSM satse på Tobias Lund, der som beskrevet i analysen i dag bekræftede den forbedrede fart, vi så i Tyrkiet. Selvfølgelig blev han slået klart af Milan, der kørte en endnu længere spurt, og derfor er han et stykke fra at være hurtigst, men han viste, at han efter en bakke bestemt er en af de hurtigste. Spørgsmålet er så holdbarheden. Han har tidligere været overgået på holdbarhed af mange sprintere i dette felt, og i sæsonstarten klatrede han decideret skidt. I Tyrkiet så han heldigvis ud til at have timet formen perfekt, men er han så holdbar, at han vil sidde langt fremme? Vi har også set, at han har kæmpet med sin positionering, og i denne finale skal han klare sig med Kevin Vermaerke og Romain Bardet, der har fart, men trods alt ikke er lead-out men. Heldigvis er finalen enkel, og i dag sad han godt, men han er med det hold en smule sårbar - en sårbarhed, der øges af usikkerheden om hans position på toppen af bakken.

 

Igen i dag skuffede Kaden Groves. Hans tog var stort set sat på bakken, og så tabte han den positionskamp, han har det svært med. Problemet er dog også, at han igen så ud til at mangle den fart, han har manglet hele året, også i dette løb. Alligevel skal vi vel være en smule mere optimistiske denne gang. Taler han sandt, når han siger, at han efter sin skade er tilbage i topform, klarer han denne bakke langt bedre end de fleste, og det løser i denne finale en del af positioneringsproblemet. Hvis de samtidig bruger holdet klogere og sparer Quinten Hermans, der sammen med Timo Kielich bør overleve bakken, har han faktisk et pænt lead-out. Så må man håbe, at en hårdere finale vil hjælpe lidt på den fart, han har manglet - og så kan han håbe, at det regner hele vejen, for vi ved, at han er som en fisk i regnvand.

 

Som beskrevet i analysen lugtede det heller ikke af genfødsel af Caleb Ewan i dag. Han sad nok engang for langt tilbage, men der var godt nok heller ikke meget fart i benene - en fart, han har manglet længe. Alligevel er der vel en god chance for, at han klarer sig bedre i morgen. Han er ganske vist slet ikke så holdbar som tidligere, men han så trods alt ret stærk ud, da han i går vandt den ret hårde Intergiro-sourt. Det taler for, at han stadig skal regnes som en af de mest holdbare sprintere, og dermed bør han vel runde toppen længere fremme end de fleste. Hvis Luka Mezgec genfinder lidt af den holdbarhed, der ellers ofte synes langt væk, har han også en god lead-out man, men sandt er det også, at han i dag ikke lignede en mand, der kan vinde en spurt i dette felt.

 

 

Dagens største skuffelse var vel Laurence Pithie. Vi vidste godt, at han mangler noget fart, men det var alligevel overraskende, at han var så langsom og kun gled baglæns. Den positionering, der har været hans helt store styrke, klarede han slet ikke så godt, som han plejer, og dermed er der al mulig grund til bekymring. Al logik tilsiger til gengæld, at han skal klare denne stigning langt, langt bedre end de fleste, og så er han allerede kommet langt. Det bør sikre, at han sidder langt fremme i spurten - særligt hvis han genfinder de positioneringsevner, han har, og hvis Lewis Askey leverer det, han kan - og så må man håbe, at han kan vise lidt mere fart, end han gjorde i dag. Det vil den hårdere finale hjælpe med, men det er stadig svært ved at se ham vinde mod hurtigere folk.

 

Det var både opløftende og nedslående at se Alberto Dainese i dag. Opløftende var det, at han med god hjælp fra Matteo Trentin klarede positionskampen uhørt godt. Nedslående var det, at han var helt uden sin vanlige fart, og som beskrevet i analysen kan det meget vel hænge sammen med, at han allerede i Romandiet var meget formsvag efter sin lange skadespause og derfor var mærket. Derfor vil mit gæt også være, at han i morgen runder toppen så langt tilbage, at han får svært ved at være med helt i front. En formstærk Dainese er dog normalt en bedre klatrer end de fleste, og han har i hvert fald eminent støtte af Trentin og Marius Mayrhofer. På papiret er det derfor en god finale for ham, men i lyset af det, vi har set i år, ligner det en svær opgave.

 

Falder han fra, vil enten Trentin eller Mayrhofer spurte, for de har begge klatret fremragende i dette løb, ikke mindst Mayrhofer, der var chokerende god på 1. etape. Jeg vil derfor ikke udelukke, at de kører for tyskeren, og gør de det, tror jeg faktisk, at de har en bedre chance. Han vil runde toppen meget langt fremme, og han viste en uventet god fart i Algarve og har Trentin som lead-out man. Derfor rangerer jeg ham som deres bedste vinderbud. Kører de i stedet for Trentin - og det er muligt, da de to skiftedes i Algarve - kører italieneren formentlig et godt resultat hjem i kraft af sin positionering, men han har slet ikke farten længere.

 

Det var opløftende at se Jenthe Biermans i dag. Det kom ikke som et chok, at finalen blev for hård for David Dekker, og det gør den helt sikkert også i morgen. Dermed får Biermans chancen igen, men sandt er det også, at han i dag i høj grad fik sin 4. plads i kraft af at have Milans hjul. Der er intet tidligere, der har indikeret, at han kan blande sig med sprinterne på flad vej, for han skal normalt bruge en stigende finale. Til gengæld kan en formstærk Biermans formentlig klare denne bakke bedre end mange, og dermed har han måske noget mere friskhed. Han er også god i positionskampen, men han er stadig et usikkert og skrøbeligt kort. I dag var han helt uden støtte i finalen, og så skal man altså være en smule heldig for at ende på Milans hjul igen.

 

På alle punkter skuffede Danny Van Poppel i dag. Han sad usædvanligt langt tilbage, og han viste slet ikke fart. Begge dele var en smule overraskende, men jeg kan godt være bekymret for, at bakken havde mærket ham. Han har nemlig i år været helt uden sin vanlige holdbarhed, og han så også skidt ud i Tyrkiet. Derfor er jeg bange for, at han står endnu ringere i denne hårdere finale. Det ændrer dog ikke på, at han på papiret er mere holdbar end de fleste, at han normalt positionerer sig godt, og at han senest i De Panne viste ret høj fart. Han lider under et ret svagt hold, hvor han ikke får Ryan Mullen med over, men får han hjælp fra Maximilian Schachmann, bør han da kunne vise lidt af de positioneringsevner, han plejer at have - hvis altså han er frisk efter bakken.

 

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Phil Bauhaus. Jeg vil stadig mene, at denne sene bakke er en ulempe for ham, men vi kan heller ikke komme udenom, at han tog en af årets mest overraskende sejre i den stigende finale i Tirreno. Han er i hvert fald blevet meget mere holdbar, og nu om dage kan det måske være en lille fordel, at finalen ikke er alt for let. Desværre har vi bare også set, at han har skuffet med sin fart på flad vej, og at han nu synes at være bedst i stigende spurter. I lyset af det, han har leveret i år, har jeg svært ved at se ham vinde en flad spurt, men lad os give ham chancen for at genfinde den fart, han pludselig fandt i Touren. Dagens resultat var nedslående, men brænder han denne gang ikke Andrea Pasqualon op på at jagte undervejs, har han også bedre støtte til den positionskamp, der pludselig synes at være blevet en svaghed.

 

En af lottokuponerne er Ethan Vernon. Som vi så i Romandiet sidste år, kan hans holdbarhed nemlig være endog meget svingende. En god Vernon klatrer til gengæld imponerende godt, som vi blandt andet har set i Romandiet og Catalonien, og hvis han er på toppen, kan denne finale være en fordel for ham. Hans problem kan til gengæld være positionskampen. Den klarede han flot i dag, men den har før voldt problemer, og i dag havde han kun Hugo Hofstetter, hvis holdbarhed er helt forsvundet, som støtte, hvorfor han i morgen kan være ret alene. Samtidig så vi i dag, at farten ikke rækker mod de bedste, og derfor er der en del spørgsmål ved ham trods den hæderlige start i dag.

 

I dag fortsatte Sebastian Molano de kedelige takter, han har vist hele året. Han har slet ikke haft den fart, vi kender ham for, og lige nu ligner han ikke en mand, der kan vinde i dette felt. Han er bestemt heller ikke verdens mest holdbare sprinter, og det er næppe ham, der runder toppen helt fremme. Han har også kun Rui Oliveira som lead-out man, og også han kan få det svært på bakken. Heldigvis har vi også set, at en god Molano kan være ret robust, og at han på sine gode dage kan have en helt uventet fart. Vi har bare ikke rigtigt set noget af hverken det ene eller det andet i år.

 

En af dagens skuffelser var Giovanni Lonardi. Nu har han ellers positioneret sig så godt hele året, men i dag sad han for langt tilbage. Spørgsmålet er så, om det skyldes dårlige ben efter bakken eller slet ret bare en kikset positionskamp. Han har jo forbedret sin holdbarhed meget i år, og derfor burde han ikke stå helt skidt med en bakke som denne, men sandt er det også, at der er forskel på Giroen og de løb, han har kørt indtil nu. Han har derfor efter i dag til gode at bevise, at denne finale ikke bliver en anelse for hård, men de takter han har vist i år i forhold til holdbarhed og positionering, gør det heldigvis rimeligt sandsynligt, at han kan rejse sig efter i dag.

 

 

Kan denne finale være bedre for Max Kanter? Jeg kan ikke helt finde ud af hans holdbarhed. Han imponerede på bakkerne i Tyrkiet, men det var i et meget svagt felt. Her er han helt sikkert ikke den allermest robuste sprinter, men det kan sagtens være, at den senere bakke alligevel er en fordel. Han så i hvert fald godt ud i de hårde, stigende spurter i Tyrkiet. Til gengæld har vi flere gange set, at han mangler alt for meget fart på flad vej, og derfor ligner han ikke en vinder. Det er også bekymrende, at Davide Ballerini efter sin skade åbenbart er så formsvag, at han end ikke kunne komme med hjem i dag. Heldigvis har Henok Mulubrhan, Simone Velasco og Christian Scaroni noget fart, der delvist kan kompensere derfor.

 

Er jeg for hård ved Fernando Gaviria? Måske, men han har godt nok ikke imponeret med sin holdbarhed de seneste år. Nu om dage synes han at falde af på selv den mindste bakke, og selvom han såmænd nok skal komme med over, er det svært at se, at han kan nå langt nok frem. I forvejen har han det svært i positionskampen, og jeg følger mig ikke overbevist om, at han kan regne med Davide Cimolai, der slet ikke har den holdbarhed, han havde tidligere. Farten er bestemt heller ikke som i gamle dage, og derfor ligner det umiddelbart en svær dag for ham - men heldigvis har han overrasket mig før.

 

Dette kunne godt være en chance for Andrea Vendrame til at lave et resultat. Italieneren er i hvert fald en af de klart bedste klatrere, og han viste senest storform i Romandiet. Problemet er, at han ikke har farten til at vinde i dette felt, og skal han for alvor begå sig, skal han helst have mere tekniske finaler. Disse powerspurter er ikke rigtigt ham, men særligt hvis finalen bliver hård, er der en god chance for en top 10 denne gang, selvom det skræmmer, at han generelt positionerede sig så ringe i sidste års Vuelta. Heldigvis genfandt han nogle takter i Tirreno, hvor finalerne dog også var mere tekniske.

 

I dag imponerede Stanislaw Aniolkowski stort, men jeg har svært ved at se ham gentage det i morgen. Han er på papiret en af de tungeste sprintere, og han bør få svært ved at runde denne top tilstrækkeligt langt fremme. Tvivlen skal dog komme ham til gode. Han klarede dagens finale ganske flot, og han har generelt indikeret mere holdbarhed end tidligere. Først og fremmest har han imponeret med sin fart og sin positionering, og derfor kommer han formentlig langt, hvis han klarer bakken bedre end ventet. Et mere holdbart alternativ er Stefano Oldani, men som han har klatret i år, ligner han ikke et godt kort, når han heller ikke har farten.

 

Endelig vil jeg nævne Filippo Fiorelli. Jeg var usikker på, om dagens finale var for hård for Enrico Zanoncello, og det var den formentlig. Han nåede i hvert fald ikke frem, og jeg har svært ved at se ham runde morgendagens top langt fremme. Det kan Fiorelli til gengæld gøre, men spørgsmålet er, om han vil. I dag sad han op, og det kan meget vel gøre igen. Nok er der point at hente på stregen, men da han aldrig ender helt fremme, og derfor højst får ganske få, kan der være mere ide i som i dag at spare på kræfterne til et udbrud. Derfor tvivler jeg på, at han kører spurten, men deltager han, er han holdbar, og selvom han ikke er verdens hurtigste kan han godt lave en top 10.

 

Det eneste hold uden sprinter er EF, men som vi så i dag, er det ikke helt utænkeligt, at Andrea Piccolo vil blande sig. Med den form, han har vist, vil han kunne runde toppen langt fremme, men det skal stadig flaske sig, hvis han skal i top 10.

 

Hvad så, hvis vi får angreb på bakken? Som sagt tror jeg, at en gruppe har den største chance, hvis Pogacar holder sig i ro. Derfor er mit bedste bud de uhyre formstærke Jhonatan Narvaez og Filippo Ganna, der begge kan gøre det færdigt på stregen. Et andet bud er Maximilian Schachmann, der ligeledes har farten og formen, og efter det, vi så i går, kan jeg være fristet til at nævne Henok Mulubhrhan som joker, da også han kan gøre det færdigt. Vi har også set en genfødt Andrea Piccolo, der kunne passe til denne finale og kan spurte. Julian Alaphilippe skal formentlig køre for Merlier, men har belgieren dårlige ben, kan franskmanden måske alligevel få frihed - eller måske få lov at gå med som spielverderber, der skal sidde på hjul og så kan vinde en spurt til sidst. Formstærke Mikkel Honoré er også et bud, men han er nok en anelse langsommere end de øvrige. Og ja, så er der naturligvis Tadej Pogacar. Angriber han selv, kan han måske køre alene, selvom det trods alt bliver svært, og ellers kan han jo igen finde på at gå med i angrebene som i dag. Så må tiden vise, om de andre igen er så uopmærksomme, at vi får så lille en gruppe, at de faktisk kan samarbejde over de sidste 800 m.

 

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at jeg rangerer efter vinderpotentiale. Sandsynligheden for et top 10-resultat fremgår af analyserne ovenfor.

 

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Olav Kooij

Outsidere: Biniam Girmay, Filippo Ganna, Tobias Lund, Kaden Groves, Caleb Ewan

Jokers: Laurence Pithie, Marius Mayrhofer, Jenthe Biermans, Danny Van Poppel, Alberto Dainese, Phil Bauhaus, Ethan Vernon, Sebastian Molano, Matteo Trentin, Giovanni Lonardi, Max Kanter, Fernando Gaviria, Andrea Vendrame, Stanislaw Aniolkowski, Filippo Fiorelli, Jhonatan Narvaez

 

Kandidater til et sent angreb (i prioriteret rækkefølge): Jhonatan Narvaez, Filippo Ganna, Maximilian Schachmann, Tadej Pogacar, Andrea Piccolo, Julian Alaphilippe, Henok Mulubrhan, Mikkel Honoré

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT