Optakt: Famenne Ardenne Classic

null

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Løbets rolle og historie

Belgien er om noget verdens centrum for endagsløb, og landet er uden sammenligning det, der har flest af disse fordelt ud over sæsonen. Det naturlige fokus er naturligvis forårsklassikerne, og perioden fra Omloop Het Nieuwsblad og frem til Liege-Bastogne-Liege er rammen om nogle af verdens største løb i en yderst pakket kalender, hvor en hel serie af nogle af de vigtigste begivenheder afvikles i landet over et relativt kort tidsrum.

 

I resten af sæsonen får landet mindre opmærksomhed, men det betyder ikke, at der ikke er løbsaktivitet. Tværtimod byder landet gennem det meste af året på et hav af 1.1-løb, der måske ikke altid tiltrækker de bedste felter, men med deres mange point er meget vigtige for særligt de professionelle kontinentalhold, der tidligere har kæmpet om sejren i Europe Tour, og som nu har særligt blik på ranglisterne, der kan være vejen til direkte adgang til grand tours i de kommende år eller en billet til WorldTouren om to år. Selvom løbene ofte har svært ved at tiltrække WorldTour-hold og stort set kun har interesse fra de belgiske af slagsen, er de således for mange mandskaber nogle af sæsonens vigtigste begivenheder.

 

 

Mest kendt er nok serien af løb i august, september og oktober, hvor der næsten hver eneste uge er et relativt stort endagsløb i landet, og hvor det ældgamle Brussels Cycling Classic længe har været det naturlige højdepunkt, indtil det i 2022 blev flyttet til juni. I de senere år er der imidlertid også blevet bygget en ganske interessant serie op i maj og juni, hvor der ellers traditionelt har været mere stille i landet, og som Brussels Cycling Classic nu er en del af. Den eneste større begivenhed har traditionelt været Belgium Tour, der er blevet afviklet i Giroens tredje uge, men nu har landets nationale rundtur fået selskab af en række 1.1-løb, der går forud for etapeløbet.

 

Siden 2019 har Belgium Tour været rykket til juni, og det har givet en lille ændring i kalenderen, så der nu indledes denne endagsserie i midten af maj, hvorefter løbene kommer med relativt korte intervaller hele vejen frem til den belgiske rundtur. I år udvider man så series yderligere, da det relativt nye Famenne Ardenne Classic, der indtil nu har været et efterårsløb, for første gang afvikles om foråret, endda bare en uge efter Liege-Bastogne-Liege, og derefter venter alle Elfstedenronde og Circuit de Wallonie, der plejer at blive afviklet lidt senere, men nu køres hhv. d. 5. og 9. maj. Herefter følger fra den 19. maj også Antwerp Port Epic, Circuit Franco-Belge, Heistse Pijl, det flyttede Brussels Cycling Classic og Dwars door Het Hageland der alle fungerer som opvarmning til Belgium Tour - og faktisk skulle serien have været endnu længere, da Van Merksteijn Fences Classic blev aflyst.

 

Serien indledes altså med Famenne Ardenne Classic, der er et nyt løb etableret forud for 2017-sæsonen, og det skiller sig lidt ud fra mængden på den belgiske efterårsscene, som det indtil i år har været en del af, men også fra den forårsscene, den nu er en del af. De øvrige løb har nemlig en klassisk flamsk karakter og er primært skabt til sprintere eller ryttere, der begår sig i brostensklassikerne. Det relativt nye løb finder imidlertid - som navnet antyder - sted i Ardennerne, og selvom der ingenlunde er tale om et Liege-Bastogne-Liege eller Fleche Wallonne, har arrangørerne designet en ganske kuperet rute.

 

I den forstand har løbet brudt med den tradition, der ellers er etableret i årets sidste del, hvor de klatrestærke typer koncentrerer sig om de italienske klassikere, mens de tunge og hurtige folk har fokus på løbene i Frankrig og Belgien. Det nye løb er bestemt ikke for de rene klatrere og passer udmærket til mange af de ryttere, der kører i Nordeuropa, men det kan betragtes som en mellemting mellem løbene i Italien og de hidtidige løb i Belgien. Det kan delvist kunnet aflæses i startlisten, idet mange af holdene har ladet de tungeste sprintere hvile ud efter en intens periode og i stedet indhentet nogle af de lettere folk, der ikke er blevet sendt til Italien, men historien viser nu også, at et par hurtige folk er nyttige at have, og også det forhold har fremgået tydeligt af feltet.

 

Den rolle vil næppe ændre sig med den nye rolle i foråret. Faktisk er det helt oplagt at åbne serien med løbet, for dermed bygges der en naturlig bro mellem ardennerklassikerne, der jo rundede klassikersæsonen af, til de fladere løb, der følger i resten af serien, allerede fra Elfstedenronde og Circuit de Wallonie i begyndelsen af maj. Selvom det bestemt ikke er et løb for klassiske ardennertyper, kan det bestemt ikke udelukkes, at løbet vil kunne bruges af et par dem til at presse det sidste ud af formen, mens de holdbare sprintere og brostenstyperne kan bruge løbet som det første i rækken efter en lille pause.

 

Famenne Ardenne Classic er som nyt løb helt uden tradition og skal først finde sin rolle på kalenderen. Det er ikke let, da det har været afviklet på en tid, hvor de fleste ryttere har set frem til ferie, og nu har fået en helt ny placering. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at løbet fortsat er i en eksperimenterende fase. I 2017 afvikledes løbet allersidst på sæsonen som et af de afsluttende løb i Europa, men i 2018 søgte man at udnytte det store tomrum, som mange oplever i VM-ugen. Her er der nemlig ikke andre chancer for ryttere, der fortsat har ambitioner i årets sidste klassikere, men man havde formentlig håbet på en bedre startliste end en, der fra WorldTouren blot talte Lotto Soudal og LottoNL-Jumbo.

 

I 2019 fik løbet så fået en helt ny placering, da man slog pjalterne sammen med Tour de l’Eurometropole og Binche-Chimay-Binche for at udgøre en fire dage langs løbsblok med tre løb, og det gav et lille boost, da Lotto og Jumbo denne gang fik selskab af endnu et WorldTour-hold i form af CCC. Efter to år med coronaaflysninger var løbet tilbage i 2022, hvor det havde fået en ny placering søndagen efter VM, men stadig spillede samme rolle. Således udgjorde det sammen med Binche-Chimay-Binche og Memorial Rik van Steenbergen - Tour de l’Eurometropole var rykket til august og hedder nu igen Circuit Franco-Belge - atter en afsluttende belgisk løbsblok, dog nu over otte dage. Den model fastholdtes i 2023, hvor Circuit Franco-Belge vendte tilbage til løbsblokken, der til gengæld måtte klare sig uden Memorial Rik Van Steenbergen, så der nu atter kørtes tre løb over seks dage, som vi så det i 2019. Strategien var en stor succes, for efter at man i 2022 havde deltagelse af seks WorldTour-hold kunne man i år præsentere hele otte af slagsen.

 

Desværre er den nye placering slet ikke en succes. Sidste års felt var uhyggeligt stærk med flere topnavne, og løbet havde kurs mod en lovende fremtid, men den fremtid synes slet ikke så lys længere. End ikke Soudal og Alpecin deltager på hjemmebanen i et løb, hvor Cofidis og Intermarché er de eneste fra WorldTouren, og da der også bare er syv Proteams, udgøres en stor del af feltet af kontinentalhold. Det er dog ikke mærkeligt, da de belgiske løb i denne periode slet ikke har samme felter som løbene sidst på sæsonen.

 

Det var i hvert fald helt anderledes sidste år, da den foreløbig sidste efterårsudgave blev afviklet med et historisk stærkt felt. Løbet blev samtidig et af sæsonens mest mindeværdige, for efter en hektisk finale med et hav af angreb, hvor en sidste offensiv var ganske tæt på at holde hjem, endte det hele igen i den spurt, vi oftest har set, og her lykkedes det storfavoritten Arnaud De Lie at tage sin mest spektakulære sejr, da han krydsede stregen med blot én fod i pedalerne, efter at den anden var røget ud. Alligevel var han så overlegen, at han kunne tage sejren, endda foran topnavne som Kaden Groves og Florian Senechal. De Lie vender i år tilbage for at forsvare titlen efter en længere løbspause, men da hverken Alpecin eller Arkea og dermed heller ikke Groves eller Senechal deltager, bliver han den eneste genganger fra det seneste podium.

 

 

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Nok eksperimentet det relativt nye Famenne Ardenne Classic i år med sin kalenderplacering, men til gengæld er man måske ved at have fået fastlagt ruten. I hvert fald begynder der sig efter nogle indledende eksperimenter at komme noget genkendelighed over foretagendet.

 

Efter at de to første udgaver i 2017 og 2018 havde næsten helt identiske ruter, ændrede man i 2019 designet. Selvom strukturen var den samme, var både selve finalen og stort set hele den indledende del af ruten ny, men det ændrede ikke på, at terrænet mindede meget om det, vi kendte fra tidligere år.

 

Det gjorde det også i 2022, hvor man dog igen ændrede lidt på tingene i den første udgave i tre år. Man fastholdt den nye finalerundstrækning, som blev introduceret i 2019, men hele første del af løbet var ny, da man denne gang kørte mod øst og ikke mod syd. Det gav et løb, der var ca. 10 km længere og bød på ca. 100 ekstra højdemeter, men som grundlæggende må betegnes som samme koncept som det, der havde givet nogle ganske åbne og uforudsigelige udgaver i de første tre år. Modellen fungerede så godt, at man i 2023 valgte at kopiere ruten fuldstændigt. Det gør man også næsten i 2024, hvor man ændrer en smule på den første del af den indledende rundstrækning, så løbet bliver 7,1 km længere, men hvor det meste af den store rundstrækning og hele finalerundstrækningen er den samme som i de seneste to udgaver.

 

I alt skal der i år afvikles 195,2 km med start og mål i Marche-en-Famenne på en rute, der kan inddeles i to dele. Først kører rytterne en omgang på en 123,2 km lang rundstrækning i det kuperede område øst for værtsbyen, hvor der venter flere stigninger - en rundstrækning, der altså blev introduceret i 2022, og som i år er ændret en anelse på den sidste del. Fra start kører man mod syd og sydvest igennem let kuperet terræn, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad den lange Cote de Nassogne (11,6 km, 2,9%), der først stiger med 2-4% over 6 km, inden der venter en nedkørsel over en kilometer, hvorefter den slutteligt stiger med 3-5% over fire kilometer frem mod de sidste 600 m, der er stort set flade.

 

Toppen rundes efter 25,0 km, hvorefter det generelt er let faldende, mens man kører mod øst og nordøst, inden man atter drejer mod sydøst for at passere Cote d’Ortho (2,9 km, 5,6%), der er en relativt jævn stigning med top efter 47,0 km. Et småkuperet plateau følges nu videre mod sydøst, inden det falder mod nordøst, hvorefter man fortsætter mod nordøst op ad Cote de Nisramont (3,3 km, 4,1%), der ligeledes er en jævn stigning med top efter 61,5 km.

 

På toppen, der nås i det østligste punkt, drejer man mod nordvest, hvorefter det fortsætter med at stige let, inden man drejer mod sydvest for at følge en lidt småsnoet nedkørsel. Nu afviger man fra sidste års rute, når man kører mod nordvest og sydvest ad flade veje, inden det går mod sydvest op ad den nye stigning Cote de Waharday (1,2 km, 8,2%), der stiger med 9,7% over de sidste 700 m frem mod toppen, som rundes efter 96,0 km. En kort nedkørsel fører nu mod syd, inden det går mod sydvest op ad en lille bakke, hvorefter man rammer sidste års rute igen.

 

Et kort fladt stykke fører mod vest, indtil man drejer mod sydøst for at passere Cote de Roy, der er finalerundstrækningens nøglestigning. Man rammer kun rundstrækningen et stykke oppe ad stigningen, og derfor bliver der herfra tale om 2,3 km med 4,8%. De første 1,5 km stiger med 5-7%, inden der venter 500 m med bare 1,0% og slutteligt 300 m med 4,4%, inden man efter 107,4 km runder toppen. Herfra kører man sidste del af finalerundstrækningen, inden man efter 123,2 km krydser stregen for første gang.

 

Løbet afsluttes nu med tre omgange på den 24,0 km lang rundstrækning i området syd for målbyen. Straks efter mål går det mod syd og nordøst op ad en bakke (1,8 km, 4,0%), inden en kort nedkørsel leder mod sydøst. Herfra kører man med det samme videre mod sydøst op ad Cote de Roy (3,4 km, 4,3%), hvor kun den sidste del er identisk med den del, man allerede har kørt. Der er tale om en relativt let stigning, hvis første to kilometer stiger med hhv. 3,3% og 5,8%, inden de sidste 1400 m stiger med 3,9% frem mod toppen, som rundes for sidste gang med 15,7 km igen.

 

 

En nedkørsel leder nu mod syd og sydvest, inden man rammer en lige og let faldende vej, der fører mod nordvest. Med 6,4 km igen drejer man mod nordøst ind på en bakke (1,8 km 3,0%), der har top med 4,6 km igen, hvorefter samme lige vej begynder at falde let frem mod en næstsidste kilometer, der er stort set helt flad, og en sidste kilometer, der stiger med 2,2%. Efter svinget med 6,4 km igen skal man igennem rundkørsler med 1900 m og 1300 m igen, inden man drejer skarpt med 1100 m og 800 m igen.

 

Løbet byder på i alt 2972 højdemeter, hvilket er ca. 100 flere end i 2022 og 2023 og ca. 200 flere end i 2018 og 2019.

 

I forhold til den gamle rundstrækning, der blev brugt i 2017 og 2018, kører man denne gang den anden vej rundt, ligesom der er foretager små modifikationer. Det giver en længere afstand fra sidste stigning, men til gengæld er bakken både stejlere og næsten en kilometer længere. Rundstrækningen var som sagt den samme i 2019, 2022 og 2023.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Den voldsomme kulde, der prægede ardennerklassikerne er væk, men i stedet er det vinden, der har meldt sin ankomst. Søndagen bliver tør og solrig med kun få skyer, selvom det vil sky til sidst på eftermiddagen, og temperaturen vil være 13-14 grader. Udfordringen er den kraftige vind, der vil aftage fra en styrke på 34 km/t til 26 km/t. Den vil komme fra sydsydvest, hvilket giver vinder fra alle retninger på den store rundstrækning, mens der på finalerundstrækningen først vil være sidemodvind, indtil man efter nedkørslen får først sidemedvind og dernæst direkte medvind. Efter de to sidste sving vil der være direkte modvind over de sidste 800 m.

 

Favoritterne

Et nyt løb byder på en ny rute og dermed nogen usikkerhed om, hvad man skal forvente, men efter fem udgaver har vi efterhånden fået en god ide om det. I 2017 lykkedes det Moreno Hofland at vinde en spurt blandt knap 30 mand, og i 2018 lykkedes det et udbrud med det yderste af neglene at snyde Danny van Poppel for en spurtsejr i et felt på knap 40 mand. I 2019, hvor ruten var ændret, var alle øjne på Mathieu van der Poel, men han var ikke med i det femmandsudbrud, der afgjorde løbet med sejr til Dimitri Claeys, og da han vandt feltets spurt blandt ca. 40 mand, var det for sent. Han kom imidlertid kun 17 sekunder for sent, og således var vi altså også i den tredje udgave ganske tæt på en reduceret massespurt, selvom det var en dag med megen regn.

 

Samme regn havde vi også, da løbet var tilbage i 2022, men her var spurten aldrig i fare, da et felt på små 50 mand endte med at spurte. Sidste år var spurten betydeligt mere truet af adskillige angreb i det historisk stærke felt, selvom det nærmeste var højsommer, men til sidst var de alligevel igen små 50 mand til at afgøre det i det, der grundet Arnaud De Lies etbenssejr blev en af årets mest omtalte massespurter.

 

Billedet har altså været det samme. Det har været en kamp mellem et udbrud og et reduceret felt, hvor man har skullet klatre relativt godt for at sidde med hjem. For fem år siden var der faktisk ingen klassiske sprintere med hjem, men det skyldtes nok snarere startlisten. Van der Poel vandt spurten fora Mike Teunissen og Maurits Lammertink, men derefter var det tungere folk som Christophe Noppe og Lawrence Naesen. I 2022 sad den ret tunge Tim Merlier også med hjem, og sidste år blev Arne Marit nr. 5. Man skal altså ikke være bjergrytter for at være med. Vi taler om et løb med 3000 højdemeter, hvilket kræver gode klatreben, men bakkerne er også relativt bløde. Det er mere terræn, der kan slide folk ned og være svært at kontrollere, end terræn, hvor de bedste bare blæser fra alt og alle, som Van der Poel måtte sande det for fem år siden.

 

Ruten er nytænkt i forhold til 2019-udgaven, men med samme finalerundstrækning. I forhold til 2017 og 2018 køres rundstrækningen omvendt, så man får en længere og sværere stigning, der nu til gengæld kommer hele 15 km fra mål. Stejl er den med sine 4,8% ikke, og det efterfølgende stykke favoriserer klart et jagtende felt, hvis de kan organiseres. Vi så da også, at forløbet i 2019 var nogenlunde som i 2017 og 2018, og da man i 2022 brugte helt samme rute som i 2023 og næsten samme rute som i år, var spurten som sagt aldrig i fare.

 

 

For fem år siden så det ud til, at mange troede alt for lidt på en spurt. I hvert fald var der ikke mange sprintere til start. I 2022 syntes de fleste hold også at have ladet deres hurtige folk blive hjemme, men alligevel blev det holdt samlet, først og fremmest fordi Lotto arbejdede for Arnaud De Lie. Nu synes de mange spurtafgørelser at have fået holdene til at ændre taktik. Sidste år kom de fleste hold i hvert fald for at spurte.

 

I år er meget dog anderledes. Man skal lede længe efter en mere uheldig kalenderændring end denne. Sidste år havde løbet som efterårsløb et ganske stjernebesat felt, men i år kunne kontrasten ikke være større. End ikke Soudal og Alpecin deltager jo hjemmebanen i et felt med kun to WorldTour-hold og kun syv ProTeams.

 

Hvad betyder det for løbet? Svagere felter kan faktisk af og til betyde, at det er sværere at kontrollere, særligt hvis der kun er et eller to hold, der for alvor tror på en spurt. I år er feltet uhyre svagt, og alle vil kigge på Lotto, der til gengæld kommer med noget, der minder om deres A-hold. De vil formentlig gå efter en spurt med De Lie, men vi har før set, at de arbejder lidt mere offensivt, når han er til start. Dels har vi selv set ham gå med i angrebene, og dels har de ofte andre stærke kort. I dette løb kan de i hvert fald trygt lade folk som Maxim Van Gils og Pascal Eenkhoorn køre deres chance.

 

Derfor er jeg heller ikke sikker på, at vi får en spurt, men jeg er ret sikker på, at Lotto vil køre om sejren. Det kan være i en spurt, det kan være i et udbrud med De Lie, og det kan være i et udbrud uden De Lie. Den ekstremt stærke modvind på bakken taler dog for en spurt. Jeg har svært ved at se, at man under de betingelser kan gøre den store forskel på stigningen, når end ikke Van der Poel kunne i 2019, og resten af rundstrækningen indbyder ikke så meget til angreb, selvom jeg tror, at stort set alle andre hold vil forsøge at undgå at skulle spurte mod De Lie.

 

Jokeren er selvfølgelig, at vinden er så kraftig. Der vil være en del sidevind på den store rundstrækning, men sidevindskørsel i Ardennerne er bare sjælden. Der er næsten altid for meget læ. Den kan skabe et hårdere løb, men nu tror jeg bare, at den med modvind på stigningen øger chancen for en spurt.

 

Jeg regner altså med en spurt efter et knap så hårdt løb, men man skal være opmærksom på, at det er en spurt, der plejer at overraske. I 2022 hed top 3 Axel Zingle foran Amaury Capiot og Oliver Naesen, selvom Merlier og De Lie var med hjem. Efter de små 3000 højdemeter er folk mærkede, og selvom den sidste kilometer kun stiger med 2,2% har det været nok til at give klassikertyper ganske gode chancer. I år kan løbet måske blive lidt lettere, men det er altså ikke nogen helt almindelig massespurt. Til gengæld er den ikke voldsomt teknisk med bare to sving med 1100 og 800 m, og med modvind på bakken op til mål handler det om at time det rigtigt i det, der plejer at være en stærkmandsspurt på power. Denne gang vil den voldsomme modvind gøre det lettere for de tunge folk at blande sig.

 

Selvom jeg åbner en dør for flere scenarier, er det gode, at det i vidt omfang er de samme, der kan vinde en spurt og kan vinde fra et udbrud. Det sikrer den relativt hårde spurt nemlig, og for at vinde fra et udbrud skal man med nogen sandsynlighed også gøre det færdigt i en spurt.

 

Jeg peger derfor på Arnaud De Lie. Vi skal se, om han efter sin pause er tilbage på sporet, for er han i samme forfatning som i næsten hele sæsonstarten, får han svært ved at vinde selv i dette felt. Til gengæld betyder modvinden og det svage felt uden reelle spurtrivaler også, at han kan vinde uden at være på 100%. Ja, faktisk er det meget svært at se, hvem der skal slå ham i denne stigende spurt, der passer ham så godt, at han jo åbenbart kan slå selveste Kaden Groves i Vuelta-form med ét ben. Han har også det i særklasse bedste tog med den bedste lead-out man i Jasper De Buyst, og derfor vil han være storfavorit i en spurt - og som sagt kan han også sagtens vinde fra et udbrud, hvis Lotto igen vælger den model.

 

Lotto har dog også flere kort. Den uhyre formstærke Maxim Van Gils kan formentlig vinde denne spurt, hvis De Lie stadig er helt ved siden af sig selv, men derudover er han det bedste bud ved siden af De Lie på en vinder fra et udbrud. Et andet storartet bud er Pascal Eenkhoorn, der har fundet formen og er hurtig. Det burde Jasper De Buyst også være, men hans form er usikker, da han missede de sidste brostensløb med sygdom. Holdet har også den brølstærke Alec Segaert, men han er mere et usikkert kort, da han ikke har samme spurt, og det samme gælder med Brent Van Moer, der viste storform tidligere i år.

 

 

Den værste rival er nok Axel Zingle. Franskmanden vandt spurten i 2022, og det vidner om, at han nok er den største trussel mod De Lie. Den er dog for let til, at han bør have nogen stor chance, men er De Lie ikke på toppen står han stærkt. Derudover er han et fremragende bud på en udbrudsvinder, fordi han kan slå alle andre end De Lie på stregen og er stærk i dette terræn. Han skal dog også bevise sig selv, da han som De Lie trak stikket på sit forår, fordi han var helt uden form. Er han ikke på toppen, er det en god spurt for Piet Allegaert, der endelig har fundet sig selv igen. Til angrebene har Cofidis også de halvhurtige Gorka Izagirre og Jonathan Lastra, men løbet er for let til at passe dem ideelt.

 

Israel-PT har Hugo Hofstetter. Denne stigende spurt passer ham som fod i hose, men han er en skygge af sig selv. Dette løb kan være for hårdt, men modvinden vil hjælpe ham. Han kan næppe være med i angrebene, men særligt med modvind i spurten vil han være en af favoritterne. Han ledsages af kometen Riley Sheehan, der seneste imponerede stort i Flandern Rundt. Han kan formentlig gøre det ret godt som plan B i denne spurt, men skal han vinde, skal det nok være via udbrud. Til udbrud har holdet også Derek Gee, men han er stadig på vej tilbage efter sin skade og er ikke hurtig samt Hugo Houle og Mads Würtz, der dog begge har haft et svært år.

 

Q36.5 skal undgå en spurt. De har ganske vist Giacomo Nizzolo, men dette er hans første løb efter den alvorlige skade, og det vil være uventet, hvis han allerede kan begå sig. Som alternativ har de Gianluca Brambilla, der med den form, han havde i Amstel, vil være en af de stærkeste. Han kan også køre en god spurt, men skal han vinde, skal det være via udbrud. De har også den genrejste Kamil Malecki, der var så god i Flandern, men han får svært ved at gøre det færdigt.

 

Intermarché skal undgå en spurt. Deres bedste bud vil her være Baptiste Planckaert, Lorenzo Rota eller måske den lovende Gerben Kuypers, men Planckaert har ikke kørt en spurt i en menneskealder, og spurten er for let for de øvrige. Derfor skal de i offensiven, og her er Rota og til dels Kuypers gode bud, særligt Rota, da han er hurtig. Deres sidste bud er den lovende Simone Gualdi, der har imponeret, men som ren klatrer får han det svært.

 

Total kommer i en ret svag besætning og skal entydigt satse på en spurt. Her må deres mand være Emilien Jeanniere, der bliver bedre og bedre, men han har til gode at vise, at han kan vinde en stigende spurt, hvor han lider under manglende holdbarhed. Den kunne til gengæld ligge godt til Lorrenzo Manzin, der før har vundet stigende spurter. Jeg vil tro, at han er lead-out man, men måske har han faktisk en bedre chance.

 

Det bliver et svært løb for Bingoal. Jens Reynders er tung og formsvag, men modvinden vil hjælpe ham, og han viste i Le Samyn, at han godt kan lave en top 10 en spurt i dette felt, som Loic Vliegen også kan det som en plan B. Skal de vinde, skal det være via et udbrud med hurtige Vliegen, men selvom han har vist fremgang, er han stadig på vej tilbage fra sin skade. Til angreb har de også Louka Matthys og Johan Meens, men de får svært ved at gøre det færdigt.

 

TDT skal satse 100% på en spurt med Axel Huehns. Han er bestemt ikke verdens hurtigste eller mest holdbare, men med de ben, han havde i Abruzzo, kan han godt sidde med hjem til en top 10. Til angreb har de den altid offensive Abram Stockman, der også har en hæderlig spurt. Hurtige Jordy Bouts gør sæsondebut og må have været skadet, og Zeb Kyffin og Charles Paige har intet vist i år.

 

Flanders får som altid et svært løb, men de har Lars Craps. Han er ikke en god afslutter, men han kørte ganske pænt i Flandern og Brabantse Pijl. Han kan måske lave et resultat i denne lidt hårdere spurt. Det er nok for hårdt for Siebe Deweirdt.

 

Også på kontinentalholdene er der en af favoritterne. Denne spurt passer perfekt til Emmanuel Morin, der har gjort det godt i år mere flere topresultater på højt niveau. Andre kandidater er Samuel Leroux, Maxime Jarnet, Jeremy Leveau, Miguel Heidemann, Magnus Bak Klaris, Daniel Stampe, Finn Crockett, Stijn Daemen, Axel van der Tuuk, Tim Marsman, Michal Paluta, Szymon Tracz og Piotr Pekala.

 

***** Arnaud De Lie

**** Maxim Van Gils, Axel Zingle

*** Pascal Eenkhoorn, Jasper De Buyst, Hugo Hofstetter, Riley Sheehan, Emmanuel Morin

** Gianluca Brambilla, Lorenzo Rota, Emilien Jeanniere, Lorrenzo Manzin, Giacomo Nizzolo, Alec Segaert, Brent Van Moer, Kamil Malecki, Derek Gee, Jens Reynders, Loic Vliegen, Baptiste Planckaert, Gorka Izagirre, Axel Huehns

* Jonathan Lastra, Gerben Kuypers, Simone Gualdi, Lars Craps, Hugo Houle, Jordy Bouts, Mads Würtz Schmidt, Louka Matthys, Johan Meens, Abram Stockman, Siebe Deweirdt, Samuel Leroux, Maxime Jarnet, Jeremy Leveau, Miguel Heidemann, Magnus Bak Klaris, Daniel Stampe, Finn Crockett, Stijn Daemen, Axel van der Tuuk, Tim Marsman, Michal Paluta, Szymon Tracz, Piotr Pekala

 

Danskerne

Hos Israel-PT skal Mads Würtz formentlig støtte Hugo Hofstetter og Riley Sheehan, mens Airtox- Carl Ras skal prøve sig af på højt niveau med Magnus Bak Klaris, Mads Andersen, Gustav Dahl, Daniel Stampe, Mathias Larsen, Christian Lindquist og Jakob Egholm.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Arnaud De Lies spektakulære etbenssejr fra 2023, Axel Zingles sejr fra 2022, Dimitri Claeys’ sejr fra 2019, Guillaume Boivins sejr fra 2018 og Moreno Hoflands sejr fra 2017.

 

> SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - VIND FLOTTE PRÆMIER!
> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT