Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Philippe Gilbert (Quick-Step Floors) overtog i dag førertrøjen i Baloise Belgium Tour, men det er kun få sekunder, der holder ham foran konkurrenterne.
Annonce
Philippe Gilbert blev toer på 2. etape af Baloise Belgium Tour efter Mathieu van der Poel (Beobank-Corendon) og med Wout Van Aert (Verandas Willems) som treer. Etapen blev kørt over 199 kilometer fra Knokke-Heist til Moorsleede.
Allerede få kilometer efter starten på etapen stak en gruppe bestående af Alexander Geuens, Rob Leemans (begge Pauwels sauzen), Brian van Goethem (Roompot) og Kenneth Vanbilsen (Cofidis), og de havde på et tidspunkt fem minutter ned til feltet.
Men da feltet nærmede sig dagens største udfordring, Kemmelberg, blev tempoet sat i vejret, og med 45 kilometer igen havde man udbryderne indenfor synsvidde, og fem kilometer senere, ved foden af Kemmelberg, var kvintetten hentet.
Herefter blev der efter Philippe Gilberts initiativ dannet en ny 13 mand stor gruppe, som hurtigt skabte sig et forspring på 1.20 minutter, og det var også blandt dem, at sejren efterfølgende skulle afgøres.
Det var Van Aert, der åbnede spurten, men det viste sig at være for tidligt, for det lykkedes Poe log Gilbert at passere belgieren.
"Jeg havde sat alle kort på dagen i dag, og jeg er lykkelig for, at det lykkedes", sagde en glad van der Poel efter etapen. Han kommer dog ikke til at hvile længe på laurbærrene, for allerede i morgen forlader han løbet for at forberede sig på det forestående mountainbike-VM. Det skriver Radsport News.
For 34-årige Philippe Gilbert var det ikke nogen stor ulykke at tabe til van der Poel. Den belgiske mester har større fokus på sit comeback efter sin skadespause.
"Det er ingen skam at tabe til van der Poel, han er et stort talent. For mig er det også det første løb efter min skadespause, og min form er god, men ikke super", sagde han. Philippe Gilbert måtte efter sin sejr i Amstel Gold Race holde flere ugers pause. Han styrtede under forårsklassikeren og pådrog sig en skade på den ene nyre, men formåede altså alligevel at vinde løbet.
Philippe Gilbert, som har vundet løbet samlet de seneste tre år, ser ikke sine chancer for en fjerde sejr for at være umulige, selvom Tony Martin (Katusha-Alpecin) stadig ligger godt til i klassementet før morgendagens enkeltstart. Philippe Gilbert har 16 sekunder ned til tyskeren, som er nummer otte i den samlede stilling efter dagens etape.
"Jeg vil prøve at forsvare min føring i morgen på enkeltstarten. Jeg har et lille forspring til Tony Martin, og her tæller ethvert sekund", lød det fra belgieren.
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce