Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Der var drama i dag i forfølgergruppen med Peter Sagan, Niki Terpstra og Søren Kragh Andersen. Terpstra spyttede på Søren Kragh Andersen, mens verdensmesteren Peter Sagan heller ikke var tilfreds.
Annonce
Fem ryttere endte med at skulle afgøre dagens klassiker, Gent-Wevelgem, det var Greg van Avermaet (BMC Racing Team), Peter Sagan (Bora-Hansgrohe), Jens Keukeleire (ORICA-Scott), Niki Terpstra (QuickStep Floors) og så danske Søren Kragh Andersen (Team Sunweb).
De fem ryttere kom fri med 20 kilometer til mål, men fem kilometer senere opstod der fnidder i frontgruppen, da Søren Kragh Andersen ikke måtte tage føringer, da Michael Matthews var i forfølgergruppen og førte an. De fem ryttere havde ellers allerede fået 30 sekunders hul, og det skulle viste sig at blive afgørende.
Søren Kragh Andersens manglende føring udnyttede Greg van Avermaet og Jens Keukeleire til at stikke af fra frontgruppen. Duoen fik hullet, og så kunne Sagan, Terpstra og Søren Kragh ikke blive enige om jagten.
"Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Terpstra spytter mig i hovedet undervejs. Jeg tror bare, at han gerne ville flække mig. Jeg ved ikke hvorfor. Det ender med at blive noget værre lort," siger Søren Kragh Andersen til TV2 Sporten.
"Jeg mangler rigtig meget erfaring"
Greg van Avermaet og Jens Keukeleire ender med at skulle afgøre løbet imellem sig, hvor den olympiske mester Van Avermaet vinder. Bagved tager Søren Kragh Andersen på de sidste 500 meter en lang føring for at forsvare sin top fem placering, da forfølgerfeltet er ved at hente trioen: Sagan, Terpstra og Kragh. Det lykkedes Sagan at tage tredjepladsen, og Terpstra bliver fire, men Søren Kragh Andersen trækker nitten, da han lige præcis bliver hentet af forfølgerne - og danskeren ender på 16. pladsen.
"Jeg kunne ikke arbejde 100 procent, fordi Matthews var bag ved mig. Men jeg ville gerne arbejde og hjælpe dem. Men til sidst siger han (Terpstra, red.), at han overhovedet ikke vil føre længere. Så går det lidt i 'kludder mudder' det hele, og det ender med at blive noget rigtigt hø."
"Jeg mangler stadig rigtig meget erfaring i de her finaler. Jeg fandt ud af i dag på hårdeste manér, at bananerne derude, de store stjerner, er ret hårde. Der bliver ikke givet ved dørene," påpeger danskeren.
Fansene raser imod Niki Terpstra
Verdensmesteren Peter Sagan rettede efter løbet også en stor kritik imod Niki Terpstra, som han ikke syntes kørte hensigtsmæssigt. Heller ikke de trofaste Niki Terpstra fans har mange rosende ord til hollænderen efter løbet. På QuickStep-rytterens personlige facebookside får han hård kritik.
"Er du okay? Terpstra? Du ligner en dum mand efter dagens Gent-Wevelgem," skriver Jozef Čelestiak.
"Biggg loseerrrrr!!! I den kommende tid kan du blive hjemme....," skriver Thomas Tomasevic.
"Indtil i dag var du min favorit rytter. Du må hellere komme ud og sige, hvorfor du ikke forsøgte at vinde løbet og gjorde tilskuerne sure," tilføjer Can Elmas.
Se flere reaktioner herunder.
Det blev en god dansk dag i Gent-Wevelgem med flere topplaceringer i de øvrige løb.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce