Tour de France for dameryttere i 2014?

Kathryn Bertine, rytter på det amerikanske Colavita/FineCooking Pro Cycling-mandskab, har sat gang i et visionært og amitiøst initiativ: Ikke blot at få genoptaget den form for Tour de France for dameryttere, som sidst kørtes i 2009 og blev vundet af Emma Pooley, men at give damecyklingen lige adgang med mændene til det Tour de France, som i år fejrer 100-gangs jubilæum.

I 1984 kørtes Tour Cycliste Féminin (eller blot Tour Féminin) for første gang og var to uger langt. Siden ændrede løbet navn til La Grande Boucle Féminine, holdt pause i årene 1990-91 og igen i 2004, ganske som løbets form og længde svingede - og svindede ind. Indtil i 2009, hvor løbet afvikledes for foreløbigt sidste gang og blot var på fire etaper. Efter at det i 2010 også var slut med  Tour de l'Aude Cycliste Féminin, et andet fransk etapeløb for damer arrangeret af UCI, var der kun en Grand Tour tilbage for damerytterne, Giro d'Italia Femminile. Det løb køres fortsat.

Kathryn Bertine, der, udover at cykle, tidligere har været professionel kunstskøjteløber og triatlet, og også er forfatter, journalist og filmskaber, har nu startet en kampagne og en underskriftindsamling, som skal overbevise ASO om at genoplive et dameløb og samtidig give damesporten et Tour de France. Og hun har foreløbigt fået Marianne Vos og Emma Pooley med til at rejse ønsket officielt, ligesom verdensmesteren i triatlon, Chrissie Wellington, er medunderskriver af et åbent brev til Christian Prudhomme, løbsdirektør for Tour de France.

I brevet - og underskriftsindsamlingen - som ligger på hjemmesiden Change.org, opfordres der til, at et dameløb kan fungere sideløbende med herrernes Tour de France - samme dag og på samme rute, ganske som det er tilfældes med damernes Flandern Rundt og Flèche Wallonne. Med argumentet om, at det tidligere også blev anset som farligt for kvinder at løbe et maratonløb, sætter kampagnen samtidig spørgsmålstegn ved den 130-kilometergrænse, som UCI har besluttet for dameløb.

Det åbne brev indledes og afsluttes med meget konkrete opfordringer - "Tillad professionelle damehold at køre Tour de France" og "Vi anmoder respektfuldt om, at et professionnelt felt af dameryttere tilføjes Tour de France i 2014, og vi vil samarbejde med ASO om at vise, hvordan en sådan ligestilling er klog, retfærdig og indbringende for alle parter" - og i brevet nævnes det også, at det tidligere var således, at ryttere som Jeannie Longo tidligere blev fejret på podiet sammen med deres mandlige kolleger, eksempelvis i 1987, hvor Longo blev den første franske vinder af løbet.

Der gøres i brevet opmærksom på, at man ikke ønsker at køre imod mændene, men mener at en 100-årig eksklusiv mandlig tradition nu også bør komme kvinderne til gode, og der argumenteres for, at det ved OL i London i 2012 var synligt for alle, at også dameryttere kunne skabe dramatiske og ikke mindst underholdende cykelløb.

Det var forskellige finansielle og organisatoriske problemer, som i sin tid satte en stopper for Tour Cycliste Féminin, der fra 1998 altså kom til at hedde la Grande Boucle Féminine, fordi ASO mente, det oprindelige navn var problematisk i en kommerciel sammenhæng, hvor Tour de France-branded var blevet særdeles stærkt.

Alle kan skrive under på initiativet (knap 8.000 har i skrivende stund gjort det), hvormed man støtter op om, at dameryttere skal have mulighed for at køre de samme store løb som mandlige ryttere, og at damerytterne skal stå ved startlinjen ved Tour de France allerede i 2014.
 

Læs også

Giro d'Italia: Vinderkandidaterne (***)