Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Pogacar forklarer sin disponering på enkeltstarten

10. maj 2024 17:44Foto: Sirotti

Tadej Pogacar startede sin enkeltstart betydeligt langsommere end Filippo Ganna, men en astronomisk opstigning på finalestigningen sikrede ham alligevel sejren.

Da Tadej Pogacar (UAE) rundede den første mellemtid på dagens enkeltstart, tydede noget på, at han måske godt kunne give afkald på etapesejren. Han var nemlig hele 44 sekunder langsommere end Filippo Ganna (Ineos).

 

Men herfra svarede han igen og tabte kun tre sekunder på de følgende flade kilometer til anden mellemtid. Og på finalestigningen til mål gik sloveneren amok og tog alligevel etapesejren.

 

I vinderinterviewet efter triumfen satte han ord på, hvorfor han kørte, som han gjorde på enkeltstarten.

 

”Jeg startede med en lavere fart for at vænne mig til cyklen. Jeg pacede frem til stigningen, og så kørte jeg fuld gas der. Jeg er glad for denne dag på cyklen. Jeg fik kun afstanden to gange, og jeg kunne ikke helt høre, hvad de sagde i radioen,” lød det fra sejrherren umiddelbart efter sejren, inden han fortsatte:

 

”Jeg fokuserede bare på mig selv. Jeg vidste, at stigningen passede mig bedre end Ganna. Det var min fordel, særligt fordi den var meget stejl. Men på næste enkeltstart vil det nok være lidt anderledes.”

 

Faktisk er det længe siden, Pogacar overhovedet har kørt en enkeltstart i konkurrence, men det er noget, han og UAE har haft meget fokus på, forsikrede han.

 

”Jeg havde det godt. Efter sidste års VM kørte jeg for første gang en enkeltstart. Det er noget, vi har forberedt meget. Der har været mange op- og nedture på enkeltstarten siden sidste år,” forklarede sloveneren.

 

Endeligt rettede han blikket mod morgendagens store bjergetape med mål på Prato di Tivo.

 

”Lutsenko, Yates, Ulissi og vores drenge kørte ret stærkt på Prati di Tivo med god vind. Nu er vi i en grand tour. Det er tre uger. I Tirreno var det kongeetapen, men i Giroen er det bare en almindelig bjergetape, der ikke er crazy,” nedtonede han afslutningsvis morgendagens bjergslag.

 

Inden slaget fører Pogacar Giroen med 2:36 til Daniel Felipe Martinez, som med en stærk enkeltstart passerede Geraint Thomas i klassementet.

DEL
INFO
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
UAE Team Emirates
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Pogacar i pink vipper Ganna af pinden i gyser - Bjerg i top-10

10. maj 2024 17:15Foto: Sirotti

Tadej Pogacar knuste Filippo Ganna på målstigningen, og det gav ham akkurat etapesejren foran det italienske tempofænomen.

En monstrøs opkørsel på målstigningen på dagens enkeltstart sikrede Tadej Pogacar sejren på Giroens 7. etape.

 

Filippo Ganna sad ellers i hot seat til det sidste med en supertid, men han tabte for meget til manden i maglia rosa på den sidste stigning.

 

Dermed vandt Pogacar etapen med 17 sekunder foran Ganna, imens Magnus Sheffield blev treer.

 

Mikkel Bjerg blev den klar bedste dansker med etapens niendeplads med et tab på 1:56.

 

Pogacar udbyggede også sin samlede føring, som nu lyder på 2:36 til Daniel Felipe Martinez, der overhalede en skuffende Geraint Thomas.

 

Etapereferat

En for tiden usædvanligt lang enkeltstart i Grand Tour-sammenhæng var på menuen på 7. etape af årets Giro d’Italia. 40 kilometer fra Foligno til Perugia med en stigende afslutning.

 

Derfor skulle indsatsen modereres og times perfekt, hvis man ville gøre sig forhåbninger om et godt resultat eller at holde sig inde i klassementet.

 

Én af dem var den tidligere tjekkiske mester Josef Cerny (Soudal - Quick-Step), som satte det indledende benchmark, der skulle overgås, hvis man ville en tur i hot seat.

 

Temporytteren tilbagelagde de 40 kilometer på 54:40. Han havde særligt kørt stærkt på det flade stykke inden stigningen mod mål.

 

Det kom især til udtryk, da han var betydeligt hurtigere end folk som Max Walscheid (Jayco AlUla) og Lorenzo Milesi (Movistar), der begge var hurtigere end ham i Perugia. Milesi overtog hot seat med en forbedring på 54 sekunder. Italieneren var især fløjet op ad stigningen til mål.

 

Dansker i hot seat

Cerny var stadig suverænt bedst ved første mellemtid, efter at Mikkel Bjerg (UAE) havde lettet anker. Han var 16 sekunder efter.

 

Dette vendte det danske håb dog på den anden halvdel af etapen og slog ham med syv sekunder.

 

Tendensen fortsatte hele vejen til mål, hvor specialisten også kørte hurtigere end den førende Milesi, og UAE-rytteren var ny mand i front.

 

 

’Top Ganna’

Lidt efter Bjerg var storfavoritten Filippo Ganna (Ineos Grenadiers) dog trillet ned ad startrampen, og han lagde endnu bedre fra land end Cerny. Han var 24 sekunder hurtigere ved første mellemtid, og det blev udvidet til 1:14 til Edoardo Affini (Visma l Lease a Bike) ved anden mellemtid.

 

Affini kunne ikke holde dampen oppe på stigningen og var langsommere end Bjerg, men det var Ganna ikke, for han knuste danskerens tid og var 1:39 foran i tiden 52:01.

 

I mellemtiden havde Maxmilian Schachmann (Bora-Hansgrohe) også kørt hurtigere end danskeren og var dermed næstbedst i mål.

 

Herefter gik en rum tid, før de næste tunge favoritter til etapen skulle i aktion. Gannas holdkammerat Magnus Sheffield markerede sig pænt ved første mellemtid, hvor han var sjettebedst, men stadig 35 sekunder langsommere end tempostjernen.

 

Ved næste mellemtid havde amerikaneren avanceret, dog stadig i en betydeligt langsommere tid end ’Top Ganna’. Til gengæld kørte han væsentligt stærkere på stigningen mod mål, for Sheffield manglede kun 32 sekunder i mål.

 

Det blev kort efter til tre gange Ineos i toppen, da Thymen Arensman ligeledes havde kørt progressivt og satte tredjebedste tid på målstigningen. Han var dog hurtigere end Sheffield ved anden mellemtid, hvorfor amerikaneren havde kørt meget stærkt til mål.

 

Ganna moser klassementsrytterne

Dermed var Bjerg blevet skubbet ned på en femteplads, som blev til en sjetteplads, idet Antonio Tiber (Bahrain Victorious) var den første af klassementsrytterne, der satte en toptid, der blot var 1:04 langsommere end Gannas.

 

Kort efter kørte Luke Plapp akkurat 11 sekunder hurtigere end danskeren. Blandt de øvrige klassementsfolk bløde Romain Bardet (dsm-firmenich PostNL) ikke overraskende tid og tabte 2:33 til den italienske mester.

 

Nu var det så tid til, at de helt store klassementskanoner skulle i ilden, og de kørte ned ad rampen én efter én.

 

Blandt dem der hurtigt tabte tid ved første mellemtid var Cian Uijtdebroeks og Juan Pedro Lopez (Lidl-Trek). Daniel Martinez kørte lidt hurtigere end dem iført sin colombianske mesterskabstrøje.

 

Endnu hurtigere havde Geraint Thomas kørt, men han var stadig hele 52 sekunder langsommere end Ganna ved mellemtiden, og dét var ikke lovende for briten.

 

Heldigvis for hans klassementsaspirationer startede Tadej Pogacar ligeledes relativt sløvt og var kun otte sekunder hurtigere end Thomas, og status var gjort op ved første mellemtid.

 

I mål var Ben O’Connor (Decathlon ag2r) akkurat langsommere end Bjerg, men kørte en pæn enkeltstart. Samtidig bekræftede han, at Ganna altså havde mistet pusten på den sidste stigning, eftersom han hentede 29 sekunder på ham på vejen mod stregen.

 

Også Alexey Lutsenko (Astana) kørte en hæderlig enkeltstart blandt klassementsrytterne og kørte 2:06 langsommere end ’Top Ganna’, hvilket var nok til en foreløbig niendeplads.

 

Pogacar flyver på finalestigningen

Godt nok var det tæt mellem Pogacar og Thomas ved første mellemtid, men efter 34 kilometer begyndte det at se lovende ud for sloveneren. Imens Thomas fortsat tabte tid til Ganna, havde Pogacar udlignet den italienske mesters tempo og var kun 47 sekunder efter i bunden af stigningen. Kunne han slå tempomaskinen på finalestigningen?

 

Imens havde Lopez blødt endnu mere tid til mål og tabte fire minutter. Omvendt havde Uijtdebroeks vendt skuden og kørte en fænomenal finalestigning og tabte blot 2:38 til Ganna.

 

Ligeledes kørte Martinez som forventet blandt de bedste klassementsryttere og vippede Bjerg af pinden som foreløbig syvendebedst med et tab på 1:32.

 

Et endnu større tab led Thomas, da han kom i mål cirka tre minutter senere, 1:43 langsommere end sin holdkammerat.

 

Stik modsat fløj Pogacar som ingen anden til målet i Perugia, og han kørte faktisk over et minut hurtigere end Ganna på målstigningen.

 

Og det var mere end nok til, at han kunne slå det italienske kraftværk på etapen, og manden i maglia rosa var hurtigste mand på dagens enkeltstart.

 

Sejren betød, at Pogacar nu fører Giroen med 2:36 til Martinez, som avancerede til andenpladsen.

 

Ganna holdt andenpladsen, men måtte skuffet forlade hot seat. Sheffield bevarede tredjepladsen foran holdkammeraten Arensman. Bjerg forsvarede sin top-10 og blev nier som bedste dansker, imens Thomas blev nummer 10.

 

Michael Valgren blev nummer 65, Alexander Kamp nummer 103, Mikkel Honore nummer 146 og Tobias Lund Andresen nummer 156.

DEL
INFO
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Se Mikkel Bjerg køre stærk Giro-enkeltstart

10. maj 2024 16:35Foto: Sirotti

Mikkel Bjerg satte foreløbigt bedste tid, da han krydsede stregen på dagens enkeltstart i Giro d'Italia. Han blev siden overgået af blandt andre Filippo Ganna. Se danskerens enkeltstart i videoen herunder.

DEL
INFO
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Tysk mester hentet på stregen - Lidl-Trek-stjerneskud vinder kongeetapen

10. maj 2024 16:30Foto: Sirotti

På kongeetapen i Ungarn Rundt blev Emanuel Buchmann hentet på de allersidste meter af Thibau Nys.

Emanuel Buchmann (Bora-Hansgrohe) var få meter fra at tage en meget forløsende sejr, da rytterne i Ungarn Rundt kørte kongeetapen. Han blev dog hentet på stregen af Thibau Nys (Lidl-Trek), der tog en meget flot sejr.

 

Buchmann havde angrebet på den afsluttende stigning med få kilometer til mål, og det så længe ud til, at han ville holde hjem, men han gik helt ned på de sidste meter.

 

Etapen var også præget af et udbrud, hvor danske Michael Mørkøv var med.

 

Etapereferat

Der ventede rytterne 182,7 kilometer med mål på toppen af Gyöngyös-Kékestető (12,1 km á 5,6 %), da de begav sig ud på kongeetapen i årets Ungarn Rundt.

 

Tidligt på etapen kom der et udbrud på seks ryttere afsted, hvor Michael Mørkøv (Astana) var i blandt.

 

De nåede at få et forspring på 3.30, men med 100 kilometer til mål var det nede på tre minutter. Pierre Baguette-holdet tog ansvaret i feltet for deres førertrøje, mens Team dsm-firmenich PostNL også hjalp til for Frank Van den Broeck.

 

Senere tog Bahrain-Victorious fronten i feltet for Wout Poels, og med 51 kilometer til mål var forspringet ned på 1.30.

 

Bora-Hansgrohe og UAE hjalp også til for deres kaptajner, mens udbruddets forspring steg en smule igen.

 

Kristian Sbaragli (Corratec) udnyttede stilstanden i feltet til at køre op til udbruddet, men lige før den afsluttende stigning gik i gang var det forbi for størstedelen af udbryderne.

 

Slaget skal slås på den afsluttende stigning

Med ni kilometer til mål var det slut for Sbaragli som den sidste udbryder, da han blev hentet af et felt ledt an af dsm.

 

Med seks kilometer til mål tog Tudor Pro Cycling fronten for Yannis Voisard. Rytterne holdt sig i ro, da det var de sidste tre kilometer, som var rigtig stejle.

 

Lige da det stejle startede, satte Bora sig frem. Emmanuel Buchmann valgte at lægge pres på helt fra front, og det skabte stor udskilning. Han havde Marc Hirschi (UAE) lige i hjulet.

 

Voisard angreb, men Buchmann kørte kontra og fik et hul. Han kørte væk, og det så længe ud til, at han ville holde hjem, men på de sidste meter viste Thibau Nys (Lidl-Trek) både sin udholdenhed og hurtighed. Han spurtede forbi den tyske mester og kunne juble over stregen.

 

Buchmann blev nummer to, mens Diego Ulissi (UAE) blev nummer tre.

DEL
INFO
Tour de Hongrie
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05

Tour du Finistère(1.1) 11/05

Tour du Finistère(1.1) 11/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05

Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05

Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05

Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05

Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05

Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05

Ronde van Limburg(1.1) 20/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?