Skivebremser topper Feltet.dks Trendbarometer

Da vi i sidste års Trendbarometer noterede os, at der skete masser af udvikling inden for bremsesystemer, herunder skivebremser til cyklecross, havde vi alligevel, ikke forestillet os, at vi allerede 12 måneder senere skulle fastslå, at skivebremserne er på vej også til landevejens cykler. Oven i købet i en grad, som placerer tendensen øverst på vores Trendbarometer.

For næste generation af racercykler kan meget vel blive med skivebremser. Rigtig mange producenter havde en eller flere racermodeller med skivebremser med på Eurobike. Og det helt store spørgsmål blandt producenterne var, hvad UCI beslutter sig for i forhold til den nye trend med skivebremser. Udviklingen går unægtelig mod skivebremser; spørgsmålet er blot, om UCI vil være med eller modsætte sig.

UCI har da også tidligere på året haft drøftet, om man skulle lovliggøre skivebremser i denne sæson, men da blev det afvist. UCI er sådan set ikke imod idéen om skivebremser til racercykler, men der er stadig nogle sikkerhedsmæssige elementer, som man skal have diskuteret internt i kommissionen. Vi afventer beslutningen fra UCI, og på Feltet.dk følger vi op på det nyeste i sagen om skivebremser til racercykler.

Læs også

Optakt: 6. etape af Giro d’Italia

Øget sikkerhed – eller hvad?

UCI går meget op i rytternes sikkerhed, og her kan skivebremser både være en fordel og en ulempe. De fleste har oplevet at bremse med traditionelle bremser på en carbonfælg i regnvejr, hvor bremseevnen er nedsat sammenlignet med nedbremsning under tørre forhold. Skivebremserne har – som vi allerede ved fra blandt andet terræncyklerne – en rigtig god bremseevne, og det er uanset, om regnen siler ned, eller der er snavs på bremsen. Bremseevnen er altid helt i særklasse.

En anden klar fordel er, at man på nedkørsler kan bremse meget senere, når man anvender et bremse-system med markant bedre bremseevne. Det giver mulighed for hurtigere, men samtidig også mere sikre nedkørsler.

Den sikkerhedsmæssige ulempe ved skivebremser til racercykler er ifølge UCI, at der så vil være tre forskellige bremsesystemer i feltet med hver deres bremseevne: Aluminiums- og carbonbremseflade samt skivebremse. Det kan give problemer, da rytterne er nødt til at bremse på forskellige tidspunkter på grund af den differentierede bremseevne. Om det argument holder, kan man imidlertid stille spørgsmålstegn ved, da der i forvejen er mange – og naturlige – forklaringer på, at rytterne ikke kører og bremser helt ens på en nedkørsel.

Man får unægtelig en mistanke om, at der også er andre dilemmaer i spil. Først og fremmest faren ved at ramme ind i og skære sig på skiven, fx med fingre eller andre lemmer, hvis man styrter i høj fart. Et andet dilemma kunne være, hvordan det vil påvirke industrien og udstyrsproducenterne. Design og traditioner er et tredje.

Nye muligheder for nav- og hjulproducenter

Selve rammen skal da også designes en smule anderledes, hvis den skal være kompatibel med skivebremser. Forgaflen bliver forstærket på grund af den ujævne belastning, der vil komme, når trykket kun kommer fra den ene side af cyklen, hvorimod det nuværende bremsesystem giver lige stor belastning på begge sider af cyklen.

Bagest på cyklen er der også sket lidt forandringer, hvor der selvsagt er kommet et skivebremse-system frem for det system, der sidder på de racercykler, der er på markedet i dag. Navet er også ændret, hvor man hos for eksempel cykelproducenten Colnago benytter et 135mm nav, hvilket svarer til et nav til mountain bike, frem for de 130mm, som normalt anvendes til racercykler. Det giver også nye muligheder for navproducenterne.

Den komplette cykel vil angiveligt cirka veje 100 gram mere med skivebremser indtil videre. Det er stadig meget nyt, og der udvikles og testes på livet løs for at skabe det nye system. Det bliver derfor stadig muligt at holde vægten nede på UCIs minimumgrænse, der fortsat er 6,8 kilo. 

Med skivebremser vil det også være slut med slidte bremseflader på fælgene. Hjulproducenterne kan nu tænke i at designe hjul uden bremseflade, hvilket muligvis kan reducere vægten en smule på trods af et større nav. Den roterende inerti vil derved blive mindre, da man flytter vægten tættere på den roterende akse, og derved vil hjulet rulle bedre.

Det bliver spædende at følge udviklingen med skivebremser til racercykler, og hvem ved, måske kører vi alle rundt på cykler med skivebremser om et par år. Tendensen er i alle tilfælde meget klar, hvorfor vi heller ikke kan komme uden om den her i Feltet.dks Trendbarometer, som altså nu er fuldstændig og kan ses herunder.

Feltet.dks Trendbarometer 2012:
1. Skivebremser på racercykler
2. Øget aerodynamik og integration på landevejscyklerne

3. 26” MTB – en ’truet race’
4. Neonfarver på neutral på baggrund

5. Aerodynamiske landevejshjelme
6. Cykelcomputere med GPS
7. Elektronisk gearskift
8. Tre-to-én! Færre klinger på MTB kranksættet
9. Full-carbon højprofil hjul til dæk og slange
10. Aerodynamiske hjelme - men ingen eller ekstra lang hale

Hermed er vi altså igennem årets Trendbarometer. Alle former for kommentarer, input eller forslag til forandringer og forbedringer af Trendbarometerets udformning er meget velkomne og kan sendes til udstyr@feltet.dk.